Er Europas første techgigant på vej?
Markedskorrektionens fyringsrunder i Europæiske scaleups såsom Zalando, Gorillas og Klarna baner vej for, at tech-talenter forsøger sig som founders. Sammen med AI-hypen er dette årsagen til, at vi ser, at mængden af tekniske founders stiger stødt. Det giver håb om, at Europa har en techgigant på vej, skriver Michael Wiatr, partner i Antler.
Hvorfor har Europa aldrig produceret en teknologigigant?
Dette er et af de klassisk spørgsmål inden for europæisk teknologi. Og selvom rapporter viser, at europæiske startups sikrer rekordhøje investeringsniveauer, kommer vi aldrig til at konkurrere med Silicon Valley, før vi har skabt vores egen Google, Microsoft eller Facebook.
De typiske svar på spørgsmålet er mangel på kapital, for meget bureaukrati og ikke nok statsstøtte. Selvfølgelig spiller alle disse forhold ind.
Jeg tror dog, at det sande svar viser sig, når man kigger lidt nærmere på folkene bag techgiganter og unicorns. Her dukker en indlysende forklaring op: Europa har ikke nok tekniske founders, og dem vi har, støtter vi ikke tekniske tilstrækkeligt.
Med tekniske founders mener jeg founders, der enten udspringer af datalogi- eller IT-uddannelser eller har karrierer, hvor de har besat roller som softwareudviklere eller ingeniører – f.eks. som CTO i en virksomhed.
Som dem der – næsten udelukkende – bygger techgiganter, er tekniske founders helt essentielle.
Gabet mellem Europa og USA
Når man ser på de ti mest succesrige teknologivirksomheder efter markedsværdi i USA, har 96 % af deres founders teknisk baggrund. I Europa er samme tal 76%.
Når man ser på tech-unicorns, der er bygget siden 2000, har 70% af de amerikanske unicorn-founders teknisk baggrund, sammenlignet med kun 30% af de europæiske.
I Europa har vi altid haft store finansielle, konsulent- og kreative talenter, som har bygget et stort antal succesrige virksomheder i de seneste årtier. Det, vi har manglet, er teknisk talent, som har arbejdet på at løse de virkelig svære teknologiske problemer hidtil.
En ændring under opsejling?
Når man ser på europæiske tech-startups, der har opnået unicorn-status siden 2023, er der for første gang flere tekniske founders end ikke-tekniske. Det er jo rigtig godt og afspejler den tendens vi ser blandt de tusindvis af helt tidlige founders, der ansøger om Antler-residencies i Europa. Fra 2021 til 2023 steg antallet af kommende tekniske founders her med 300%. Antallet af personer, der besluttede sig for at blive teknologi-founders, som tidligere var dataingeniører eller dataforskere steg med 1.600 %, og kundeemner i fuld stack steg med 1.300%.
Denne tendens er især udtalt i Danmark, som var det eneste land i Europa, hvor tekniske founders reelt var flere end ”generalist stiftere” (personer med en ikke-teknisk baggrund).
Afskedigelser og kunstig intelligens er drivere for udviklingen
Det er en ændring, der er sket i takt med tilgangen i markedet. En af de vigtigste drivkræfter bag denne ændring ser sjovt nok ud til at være fyringer.
Mellem 2021 og 2023 steg antallet af ansøgninger, som Antler modtog fra tidligere ansatte i teknologivirksomheder, der havde gennemført fyringsrunder, med 3,5 gange.
Det tal stiger med 800%, når man ser på antallet af tekniske founders, der kommer fra disse virksomheder. Fyringerne hos virksomheder som Zalando, Gorillas og Klarna har forvandlet tekniske talenter i verdensklasse til tekniske founders.
Ser man på det sidste halve århundrede, har der omtrent hvert 20. år været et teknologisk gennembrud, som har tiltrukket nogle af verdens bedste tekniske founders og givet dem mulighed for at bygge virksomheder, der forandrer verden.
I 1970’erne inspirerede opfindelsen af mikroprocessoren personer som Bill Gates, Steve Wozniak og Larry Ellison.
Da Sir Tim Berners-Lee opfandt World Wide Web i 1990’erne, var det personer som Sergey Brin, Larry Page, Jeff Bezos og Marc Benioff, der realiserede dets kommercielle potentiale. I dette århundrede har Mark Zuckerberg og Travis Kalanick udnyttet smartphonens kraft til at bygge techgiganter.
Lige nu befinder vi os midt i en AI-innovationscyklus. Vi ser allerede, hvilken indflydelse tekniske founders, der er drevet til at bygge AI-startups, har haft. Eksempler som OpenAI, Anthropic og Mistral (et fransk AI-startup grundlagt af tre tekniske founders), understreger denne indflydelse. Mistral har opnået en værdiansættelse på 6 milliarder dollars på kun 18 måneder.
Hvordan kan vi støtte denne nye generation af tekniske founders?
Nu skal vi give tekniske founders den støtte og anerkendelse, de fortjener. Dette handler ikke kun om investeringer og kapital, det handler i lige så høj grad om social anerkendelse og rollemodeller.
I USA er tekniske founders forretningens superstjerner. Tekniske founders pryder forsiden af magasiner og fejres af både Wall Street, Hollywood og Det Hvide Hus.
Her til lands – og i Europa – fastholder vi ofte stereotyper og fordomme om founders, der er ”nørdede typer”, som mest er interesseret i at tjene penge. Det skal ændres, hvis vi vil inspirere og motivere en ny generation af tekniske founders i Europa.
Tekniske founders er den manglende brik i puslespillet for virkelig at forløse europæisk tech.
Med den kaliber af teknisk founder talent der er på vej ind på markedet, har der aldrig været en bedre chance for Europa for at skabe en techgigant.
Comments