Sikke en uge: Transaktionerne stod i kø, og så hoppede renten op. Men først skal vi lige rundt om startups værdisætning, en disciplin i krydsfeltet mellem talgymnastik med DCF og multipler og gusten profeti tilsat lidt åndemaneri. Vi så det i ugen med Valuer børsnotering på Nasdaq First North, hvor vores kolleger i erhvervsmedierne kørte på citater med at ”værdisætningen var på månen”. Jeg mener selv, at 16 gange årets ARR på en SaaS er fair nok, hvis man tror på Dennis Poulsens Valuer-case. Og det gør jeg, fordi jeg i årevis i DI’s innovationsudvalg har været sammen med direktørerne i de store dansk/jyske corporates og derfor ved, hvad de tænker om platformen. Sådan har vi også personlige åndemaner-vinkler inde i den evige diskussion om valuation. Vi har den fx også med Enrico Krogs OnRobot, hvor vi også sidder med international skalering af et proof of business, men lige før traction rykker.

Noteringen i mandags har fyldt for mig af den grund, at vi lige inden har bragt en meget læst analyse fra Økonomisk Ugebrev, hvor der er begået det, jeg synes er journalistiske dødssynder, dels ikke at tjekke med én eneste kilde, dels at bringe faktuelt forkerte oplysninger. De sidste har jeg nu rettet i introen til artiklen. Ingen af os er objektive, og i den danske andedam kender alle hinanden. Men jeg har haft det skidt med at have været med til at viderebringe direkte faktuelt misvisende oplysninger til et marked, og synes der er god læring for mig, dig og alle ved at læse dem her.

Så er det på plads, og vi går videre med den spændende uge. Hold da op, hvor der sker vildt meget. Og det meste godt!

Rentechok, Spac’s og tømmermænd. Fiser festen snart ud, Tvede?

Men også noget rigtig farligt. Og det er ikke Mette’s diktater eller nye mulige mutationer, men renten jeg tænker på. Den 10-årige rente i USA er steget fra 1 til 1,4 %. Det lyder af lidt, men kan gøre en stor forskel for vores vækstvirksomheder. Lars Tvede på alpetoppen shortede straks sine Tesla- og andre vækst- og techtaktier, der da også tog et ordentlig dyk i ugen. Nynoterede AirBnb med 9%. Lars Tvede sagde til Euroinvestor: ”Det, vi ser på markederne nu, minder mig om nogle af de fester, hvor gæsterne i de sene timer stille og rolig lister ud uden at sige farvel. Lidt senere stopper musikken, lyset tænder, og så er der mest tømmermænd tilbage.” Vil kapitalen så også godt ud af festen for startups? Er 4. kvartals ventureboom og den planlagte IPO-fest i 2021 allerede slut?

Potentialet for vores radikale digitale innovationer og forretningsmodeller er i al fald langt fra udtømt. Det er fx ikke tilfældigt, at regeringen er på vej med endnu en digital strategi. Og ugens vækstaktienedtur er nok mere en korrektion. Den mest usunde aktiespekulation må såmænd gerne forsvinde for min skyld. Som vi citerede Jesper Jarlbæk, formand for Danish Busines Angels, for i onsdags omkring hans investorforudsigelser for 2021: Når SPACs igen kommer på mode, så er vi ved enden af festen”. Og jeg skal love for, SPACs er hot mode. Nautilus, Biotechnology, Innoviz Technologies, Momentus, Stripchat er alle omkring serie A og skal børsnoteres via SPACs. Kinesiske Hony Capital kommer med en SPAC på NYC Stock Exchange. Europas rigeste person, verdens 4. rigeste, Bernard Arnault fra LVMH, er klar til med en SPAC til opkøb via hans investeringsselskab Financière Agache sammen med Tikehau. Alle der ikke har opdaget, at festen er på de sidste timer bliver børsnoteret via et tomt selskab. ”All this will end in tears, for someone”, som Martin Peers skrev i onsdags i The Information.

 

Varme transaktioner i vinterferien: Humio, 2150, Proper – og Bjarke Ingels

Vi kan ikke evigt varme os med Peakon- og Vivino-transaktioner, så mens vi venter på Trustpilot, og lytter til at Pleo bliver unicorn, kigger vi efter flere fyrtårne. Hvad har du lagt mærke til i vinterferieugerne? Nok i al fald at Århus startup Humio er solgt til CrowdStrike for 2,4 mia. kr. Det kan vi da med lidt god vilje kalde en halv unicorn. Godt gået af en lognings-startup på fem år. CEO Geeta Schmidt giver i hendes blog en let forklaring på, hvad de kan med deres datasø.

Selv er jeg (disclaimer) investor i 2150, en ny milliard-fond, der skal investere globalt i bæredygtig Proptech. Ambitionerne i deres manifest er på højde med skyskraberne: “Taking on the biggest sustainability challenge on the planet”. Bag står det ret vildt succesrige ejendomsselskab NREP, fuldt af gamle McKinsey-folk som Mikkel Bülow Lenhsby, Rasmus Nørgaard m.fl. – og det kan jeg skrive, fordi min søn er senest ankomne. Selv er jeg også investor, men fylder vel som en myre i forhold til kæmper som Novo Fonden, Vækstfonden, Augustinus og flere familier. For myren er 1 mio. € en høj ticket.

Bjarke Ingels, BIG-hypet arkitekt og ditto kvik forretningsmand, er også med i 2150 og også i Morten Krarup og Jacob Funchs Proper platform. En Airbnb for langtidsudleje af ejendom, som Tommy Andersen fra byFounders (med bl.a. PreSeed Ventures og Vækstfonden) har rejst 25 mio. kr. til i ugen. Det skulle så være en af de største seedrunder i Danmark. Ok, så nok større end Estaid, også en proptech, der samler data i forbindelse med de store ejendomstransaktioner og lige har fået funding af PreSeed Ventures. I al fald større end Demi, Levitate og hvad jeg ellers har set de seneste dage.

Lille bitte dansk er i al fald Carl-Emil Grøns og teams Reshaping Biotech. Det er robotter, der reshaper, og de kom i ugen ud af tusinde kandidater med på et af Y Combinators kommende acceleratorhold. Så helt små bliver de nok ikke ved med at være.

 

Tommy & Le. Velkommen til økosystemets ny powerpar?

I politik, medier og showbizz, og i hvert fald i SE og HØR, har man ”powerpar”. Fra Michelle og Barack Obama til Beyoncé og Jay-Z. Så meget ved jeg da! Og det har vi nu også i økosystemet! Det er officielt, at Le Gammeltoft, stifter af Heartbeats og tidligere DJ og radiovært flytter sammen med ’politisk iværksætter’ Tommy Ahlers (V). Rainmaking og byFounders får dem som naboer til sommer ude på Holmen, kan jeg læse mig til på Insta. Tommy skriver ”Jeg glæder mig vildt meget og ved godt det med sammenbragte familier kan være svært”. Måske en god erkendelse opnået i Venstre-familien (nu næststørst i blå familie), hvor børnene Lars og Inger unægtelig har gjort familien noget samspilsramt.

Le er lige blevet formand for Dansk Erhvervs iværksætterpanel, så hun kan vel direkte inspirere gode Tommy til den vækst-iværksætterpolitik, der skal fremmes. Og det er lige netop opskriften på hvad et power-par potentielt kan. Når den sammenbragte børneflok er lagt i seng.

 

Ulla og Jimmy: Vælter startups sig virkelig i venturekapital?

I mandags gik Vækstfondens analyseenhed ud med sin 2020 rapport om venture-virksomhed. 68 ventureinvesteringer til 3,9 mia. kr. eller et niveau som i 2019. Men Vækstfondens egen andel er fra 10-15 % røget helt op på 34 %. Så jeg tænkte, at vi (dette ’vi’ var så Vækstfonden) da er årsagen til, at niveauet er fastholdt. Måske også fordi jeg kom lige fra en artikel i Sifted om, at ”European VC is broken”, og hvor debatten så går på, om det er god eller skidt, at EU via Det Europæiske Innovationsråd (EIC) vil gå massivt ind og støtte investeringer i startups, når nu kapitalen ikke flyder fra ventures.

Da jeg så læste om samme analyse i Børsen, var den vinklet, så private venturevirksomheder har ’sprøjtet kapital ud i store mængder og i uhørt grad’ i 2020. Det er meget godt solgt. Men i al fald rigtigt for de interviewede. Ulla Brockenhuus-Schack fortalte fint om rekordafkast på tværs af den evigt herlige fond med klassikersucceser som Vivino, Trustpilot og Endomondo samt om nyere som Galecto, Reaplix og Lunar. Og Jimmy Fussing (tidligere partner i Vækstfonden, nu CEO i Heartcore Capital) delte ligeså fint året op i de to halvdele, hvor tiden fra marts til sommer højst var følgeinvesteringer for at holde nogen oppe, og hvor investeringerne så boomede sidst på året.

Det med de to halvlege kan jeg sagtens genkende hos business angels. I DanBAN skal vi lige nu nørde-opgøre vores egne nyinvesteringer og kapitalforhøjelser i 2020. Og 4/5 af mine 17 er fra efteråret. Niveauet har her ind i 2021 været højt, og når Vækstfondens matching-pakker er forlænget til udgangen af april, er der direkte benzinindsprøjtning i vækstlaget. Når og hvis pakkerne udløber, og renten fortsat går opad, vil jeg nu godt lige se, hvilke af os investorer, der ligefrem ’vælter sig’ i hvad.

 

Vil du have ventureinvestering? Så kom ind i kampen om kaffeaftaler

I sidste uge anbefalede vi en artikel om godt bestyrelsesarbejde fra Harvard Business Review. I denne vil jeg henvise til en analyse fra samme magasin af beslutningstagning hos 900 amerikanske venture-virksomheder. Den viser, hvad du som startup skal gøre for at komme til fadet hos en venture. En dansk venture-virksomhed ser typisk – i al fald pitchdecks – fra 100 startups om måneden, så helt let er det ikke. Du får kun rejst kapital, hvis du er inde i varmen hos Ulla, Jimmy og de andre. Hvis vi altså skal tro Harvard-analysen.

Vi ved meget om kønsbias, og hvad der bør til, jf vores rapport Impact Report Nordic Investors 2020 og serien på #6 afsnit, vi sluttede i ugen. I HBR-analysen taler Sarah Kunst, CEO i Cleo Capital, om intet mindre end en “systemic financial discrimination”: “Our networks are often a reflection of where we live and where we’ve worked. When certain groups are consistently disenfranchised, there is a cumulative network debt that accrues that can’t be quickly overcome,” Hovedanbefalingerne går selvsagt på at komme ind i kafferummet, hhv. sprænge dets rammer. Men fx også at universiteterne skal bygge bro fra de innovationsideer, der trives, og til de entreprenante netværk og VC’er. På det punkt er de otte dygtige danske universiteter ikke bagud. De er ofte håbløst bagud!

 

Corporates strikes back?

Startups ”disrupter” corporates siger vi. Men de etablerede er jo ikke dummere, end at de tager, hvad de kan bruge for at vitalisere sig selv. Og har altid gjort det. Det er fx det, ugens debatterede Valuer-platform sætter i system: Where on Earth er de 10-15 startups, der kan inspirere min corporste forretning bedst?  Men corporates laver også selv venture arme og hubs, så de får den radikalt digitale innovation, og måske især forretningsånden, tæt på. I ugen har jeg fx lagt mærke til den første investering fra Vestas Ventures. Den er i Modvion, en svensk producent, der gør de lange tårne – der er så irriterende at møde på vejen om natten, når jeg endelig skal køre stærkt – mere modulopbyggede og bæredygtige. Oplagt gensidig berigelse. Og rart for min nattekørsel.

 

TICRA landede på Mars – havde i al fald antennerne ude

Ja, i første ferieuge kunne vi svælge i billeder fra Mars-landingen, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af den nationale vinkling. Det var nærmest, som om Danmark, ikke NASA, i kraft af DTU Space landede ’blødt’ på Mars. Men vi har faktisk en voksende rumfartsindustri. Og min eneste startup-kollega i DI’s innovationsudvalg, Michael Lumholt, var i nyhedsmedierne. For hans TICRA leverer softwaremodellering af satellit-antenner, herunder NASA’s. Du kan læse hans lille historie på LinkedIn. Antennen er eneste livsnerve mellem Mars og ’kalder Jorden’, så lidt en ære, når Michael skal modellere for NASA og i ugen tilmed fik denne besked fra kunden: ”Your software and your team are critical to so many of our projects.”

 

Sebastian og Silicon Valley Bank rører på sig

Tænk, at han har kunnet være stille så længe, tænkte jeg. Og jeg tænker på Sebastian Penn, livlig og morsom herre, direktør for Silicon Valley Bank (SVB) i Danmark. Men det ved vi jo heller ikke under COVID-19. Han har nu med sin gamle arbejdsgiver Vækstfonden været med til at give et vækstlån på hele 30 mio. kr. til Leapwork, den danske automation platform. Christian Brink Frederiksen og Claus Rosenkrantz Topholt skal ekspandere øst som vest i USA – og altså uden at afgive ejerandele. Christian har før udtalt, at ”Vores bedste exit vil være en IPO. Det ser jeg for mig inden for tre-fire år”. SVB har været her i kulissen længe, men det er først nu, jeg bemærker Sebastians hånd i markedet.

 

Tørre tæsk på LinkedIn: Vær nu lidt ærlig Simon Kollerup

Erhvervsministeren ”fejrede” etårsdagen for corona-krisen med at glæde sig over hjælpepakkerne, der ikke ´havde efterladt nogen på perronen’. Det skulle Simon nok ikke have skrevet på LinkedIn. 350 negative kommentarer og eksempler er væltet ind fra bagperronen. Fx luftede Dennis Nørmark sin tese om, at regeringen bevidst fører klassekamp mod selvstændige og erhvervslivet.

Jeppe Christiansen, Maj Invest og med i alle tunge bestyrelser samt startup investor, satte det hele mere stille og roligt på plads i fem punkter: 1) Det er hovedsageligt lønmodtagerpakker regeringen har lavet 2) De kommer med meget forsinket udbetaling 3) De små butikker kvæles af nethandel og af Bilka, Føtex m.v. 4) Hele den offentlige sektor er upåvirket med fuld løn og gode overenskomster 5) Det skal nok gå, fordi private erhvervsfolk er ukuelige, men prøv at være lidt ærlig!

Erhvervsledernes tillid til regeringen er raslet ned siden sommer, så der er en opgave. Spindoktor og de fem pressefolk i Erhvervsministeriet sidder sikkert og pudser deres kommunikations- og sociale mediestrategi af.

 

Facebook vandt – igen, igen. Nu er det Margrethe vs. FB

En af ugens store nyheder var selvsagt Facebooks kamp med nyhedsmedierne og regeringen i kængurulandet. Den vandt Zuckerberg over Australien. Alle medier skriver om Facebook, for de er selvsagt sure over, at de stjæler deres annoncer og udstiller deres indhold og læsere uden at betale – samtidig med at de gør alt for at de skal blive læst på dem! Politikerne lider af samme dobbelthed. Sådan lidt hurtigt sagt. Kampen mellem Facebook og nyhedsmedierne i Australien er analyseret i vores søstermedie Kforum. Næste runde kommer i Europa, herunder Danmark, hvor det allerede tegner skidt. Vi kender alle den ene af de to ansvarlige EU-kommissærer på feltet. Margrethe Vestager vil regulere ved lovgivning og bøder. Thierry Breton vil spalte Facebook og andre op. Kampen går på – men Zuckerbergs forretning går i al fald ikke ned.

 

Er Clubhuse fedt eller så fedt? Så fedt som TikTok er ufedt

Mark Zuckerberg er nok mere truet af TikTok og lobby’er alt hvad han kan mod moderselskabet ByteDance i Washington. ByteDance’s IPO rykker også nærmere. Men vi er jo meget mere optaget af os selv her i økosystemet. Så ikke et nyhedsbrev uden über-hype Clubhouse. Clubhouse giver alt det, podcastplatforme kan – bare live og med dig selv som aktiv deltager. Eller i al fald med “liveness” følelse og en god portion autenticitet og eksklusivitet, da det kun eksisterer lige nu og uredigeret. Og adgangskrav gør heller ikke hypen mindre. Jeg læste i ugen i The Guardian at “demand for membership is now so hot that a market for them has grown on platforms like Reddit, eBay, and Craigslist. In China, invitations are being sold on Alibaba’s second-hand market place Idle Fish.” Hvis du vil købe min adgang, skriver du bare til Jesper@Bootstrapping.dk. Og du må også godt skrive alligevel. Jeg får mange opmuntrende mails 🙂

 

Gør COVID-19 os åndelige og inderlige. Nej, tværtimod.

Skal man tro sociale medier går vi alle lange ture og enten udveksler åndrigheder eller lytter til snak om impact og etik på Clubhouse. Men når vi kommer hjem, ja så skal vi da trøstes. Og rejser, restauranter og kultur er lukket. Hvad gør vi så? Vi køber med arme og ben. Vi er kun i selvforståelsen blevet åndelige og kulturelle. Reelt er vi nymaterialister. Spørg bare Amazon og online-handlen. Dagens friske e-handelsanalyse viser et løft på 6% i 2020 for on-line handlen.

Skiftet fra at vi bruger penge på oplevelser til produkter er så stort, at det kan aflæses i verdens BNP. Spanien er et af de lande, der er gået mest tilbage (BNP er faldet 10 %), fordi det lever af oplevelser. Kina mest frem (6 %), fordi produktionsKina (ikke produktionsDanmark) er verdens førende. Det var for mig – mens jeg tænkte på min uges vigtigste nyanskaffelse: Min hårtrimmer – ugens sjove statistik. Og du kan læse om forskellen mellem lande i Financial Times.

 

Så blev der lukket (lidt) op – og du kan blive lukket ind

Få ting er så trist som en storby lukket ned. Nu vil jeg tilbage til København på mandag og se, om der er lidt mere socialt byliv at indsnuse med den ultraforsigtige oplukning. Men jeg har ikke nået at læse Bill Gates nye bog ”Sådan undgår vi klimakatastrofen”. Det er en skam, for han er skarp og præcis i sine forudsigelser. Det er en skam, for han er skarp og præcis i sine forudsigelser.

Men nu bliver det i al fald lettere for almindelige danskere, ud over deres pension, at investere i den grønne omstilling. Det sker i kraft af Brickshare, der til nu har demokratiseret ejendomsinvesteringer men rebrandet som The Many nu gør det samme med sol- og vind. Thomas Midtgaard og David Svante Hansen har lige fået tilført 20 mio. kr. af VF Ventures.

Apropos den danske grønne omstilling fik jeg da læst et  interview med Gates og en af hans anbefalinger er at efterligne vores offentlig-private partnerskaber, hvor lange Svend Auken kombinerede støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter og et pænt incitament til vindmølleejere. Jeg kunne godt tænke mig at få foreslået yderligere incitamenter til at investere i startups i forhold til den grønne omstilling. Så startup-founders: Kom ind i politik!

Og det er let. I sidste fredags nyhedsbrev skrev jeg drillende, at hvis du som startup ikke allerede er inviteret i et råd, panel, advisory board eller ny forening om dansk vækst og iværksætteri, må du se at oppe dig og blive lukket ind i varmen. Man skal jo netværke og drikke kaffe for succes ifølge Harvard Business Review. En overset mulighed, jeg opdagede i ugen, er Dansk Konkurrenceevneråd. Her sidder bl.a. Ulrik Juul Christensen, CEO for Area9 Lyceum, der engang for et par år siden fik en investering på 190 mio. kr. fra Vækstfonden til sin edtech. Og her sidder så Bjarne Corydon, Malou Aamund og Jakob Riis fra Falck. Et helt hold Sara eller Mads & Monopolet. Så er du godt connected. Pointen i arbejdet for konkurrenceevne kan du finde under hashtagget #WhyDK og på deres hjemmeside www.WHY.dk. Helt kogt ned er det store Why ifølge Ulrik, at vi skal turde. Så ved du sandelig det.

Nu tør jeg ikke andet end at takke af og takke for endnu en herlig – om end langt fra fejlfri uge – i øko-systemet. Men vi skal jo også turde at fejle, plejer man at sige. Glæder mig allerede til at se dig her i næste uge!