Op eller ned, købt eller solgt? Hjemme hos mig hedder det nevøsyndromet. En af mine nevøer er i Trustpilot, og jeg kan ikke få ud af ham, om og hvornår børsnoteringen i London bliver til noget. Men hold da op, hvor det går. En anden nevø er vinbonde i Polen, og de sælger til nu lukkede restauranter (ja han prøver så B2C). Så er det fed optursfest eller snart langstrakt down-krise? Begge dele. Allerflest i familien er selvsagt midt imellem: Økonomisk uberørte og ubekymrede lønmodtagere. Så det vi diskuterede sidste år står nu krystalklart: Corona-krisen er K-formet, med to meget spredte ben.

Et opadgående i vores økosystem drevet af formuer, der med nulrente søger nye investeringer og derfor bl.a. via ventures og IPO’s vælter ind i startups. Selvsagt forstærket af krisens åbenlyse succes for online forretningsmodeller, SaaS og radikal digitalisering. Som Tue Mantoni, formand for Vækstfonden, sagde på bestyrelsesmøde i går med sin lærdom fra CBS-studiet: Når renten går mod nul, går værdien af aktiverne mod uendelig. Og nu er renten jo så ikke nul, men negativ!

Et nedadgående ben, hvor konkurser hos SMV’er generelt og oplevelsesindustrier specifikt er eksploderet, hvilket på avis-dansk betyder, de så småt er blev tydelige og givet vil fortsætte. Meget holdes heldigvis oppe. Men med udsigt til gældsbjerge fra skat og moms samt uendelige lån, der skal tilbagebetales, forstår jeg så godt selvstændige, der slår op i banen. Uendeligt gældsslaveri og kaskader af mutationer er en grim cocktail på en klar vinterdag.

Så er bolden givet op – ikke bare til en nedfrosset tilskuerfri fodboldliga i ugen – men til en smuk fredag i økosystemet.

 

Optur: Heines vinfest og nej hvor det går…

Fra Vivinos 1,5 mia. fotos og SaaS-vine til Teslas elbiler. Forretningsmodellen kan lugte af nul benzin eller dejlig vin – værdisætningerne er astronomiske. Især på Tesla. Men Goldman Sachs udtalte i ugen til Financial Times, med Just Eat og Spotify som eksempler, at der også nu er mange potentielle europæiske unicorns, så Goldman forventer milliard allokeringer til tech startups i Europa de kommende år.

Så det er ren optur. I ugen bedst markeret af, at Kasper Hultins Peakon blev solgt for 4,6 mia. kr. Det er stort, som vi skrev i ugens læsværdige cases Actimo, Learningbank og CanopyLAB. Fordi det manifesterer, at vi kan noget med relationer og kommunikation på arbejdspladser. Menneskeligt – uden at alt andet derfor er umenneskeligt. Og i ugen gik Vivino ud i TechCrunch med, at 155 mio. euro i en serie D runde var kommet på lommen sat ind af bl.a. Creandum, Kinnevik og Sprint Capital for at udbrede verdens største vinhandel. I mit optik så forskellige investorer som Jesper Buch og Vækstfonden kunne på LinkedIn lykønske Heini Zachariassen, og det drypper jo dejligt på bl.a. dem og Seed Capital.

Jeg har oplevet så mange forskellige økonomiske kriser i mit liv, at jeg godt kan frygte, at det opadgående K ender i en boble, selvsagt næret af sidste uges oplevelser med Robinhood og GameStop. Eller er jeg bare lidt gammelsur, fordi jeg nok har drukket vin hjemme i Heinis ’kollektiv’ i San Francisco, men ikke en fredag aften må samles med andre investorer for at hjælpe med at tømme min DanBAN-kollega Steffen Heegaards gode vinkælder?

 

Nedtur: Pleo-Jeppes bekymring og Fournais døde

Jeg er ikke ene om lejlighedsvis at være bekymret. Pleo-founder og CEO Jeppe Rindum gik til Berlingske om, at han dels er bekymret for tabt ungdom (altså børnenes), men også for de små iværksættere. Med henvisning til ugens aftale om nok en udskydelse af skatter sagde Jeppe: ”Jeg er ikke sikker på, at deres stemme er ordentligt repræsenteret i forhandlingen om hjælpepakkerne. De har ikke så meget egenkapital og skal stadig dække en del af lønningerne og endda nogle af de faste omkostninger. Lige nu kan de redde sig hjem på likviditeten med den her udskydelse, men mange har ikke en jordisk chance for at betale det tilbage om et år” og tilføjede, at krisen kan påvirke den generelle lyst til at tage en chance og stifte virksomhed.

Fintech som Pleos intelligente firmakort går kun en vej på det høje K. Ja, sagde Jeppe ubekymret til Børsen at han regner med Pleo bliver 7. danske unicorn. Men andre SMV’er har det modsat. Virologerne, altså de rigtige, ikke mandagstrænerne, gør ikke én gladere. De såkaldte escape-mutationer fra Sydafrika til Brasilien bekymrede i ugen i høj grad eksperterne. Lone Simonsen, pandemiekspert på Roskilde Universitet og den, jeg mener til nu har ramt bedst, sagde i ugen til Børsen, at det ser ud som om, at ”opgøret kommer til at tage mange, mange år”. Og hvad er konsekvensen? Uhyggelig enkel: Vi må leve med det. Smitteopspore og passe på de sårbare, men lukke det store flertal ud. Det fremførte også Kim Fournais, medstifter af Saxo Bank og den nok mest hårdkogte sidegadevekselerer, jeg nogensinde har mødt: I hans regnestykke i Berlingske er reelt kun ca. 300 reddet, for resten af de døde er tussegamle eller fejler allerede noget andet. Og de 300 har kostet 536 milliarder kroner, der ifølge CBS-professor Jesper Rangvid er prisen for ét års nedlukning. Bankdirektøren konkluderede derfor, at ”De ganske få liv, der er »reddet«, har været uforholdsvis dyre og konsekvenserne for samfundet store” som følge af vores ”emotionelle massepsykose”. Derfor er det på tide at begynde at behandle coronavirussen på lige fod med andre sygdomme, der florerer i samfundet.

Kronikere og de af jer med gamle forældre vil nok se anderledes på det, og andre landes eksempel opmuntrer næppe realpolitisk nogen til at lukke alene op nu. Tværtimod. Men hvis vaccinerne ikke er en endegyldig løsning, skal der nytænkes. En pandemisk tidsalder er new normal.

 

Bezos-læren I: Afgang efter evig opgang

“Fellow Amazonians”, startede Jeff Bezos sin fratrædelses e-mail i tirsdags. Dem er der så 1.300.000 af og næppe alle er på e-mail. Er det svært at gå af efter 27 år?

Så sent som i går sad vi 30 gode DanBAN-investorer på Zoom og diskuterede det for investorer lidt følsomme: At sige til founders fra start, at de skal kunne give slip, også i en ung alder. Fra en vis fase er de ikke de bedste til at være CEO, ikke de bedste og rigtigste i bestyrelsen og ikke de rigtige majoritetsejere. Jeg tror nok, vi må indrømme, at Bezos er en af trods alt mange undtagelser. Nu bliver han så bestyrelsesformand, og nr. 2, Andy Jassy bliver CEO. God governance? Næ, men Amazon udfordring er ikke vækst, men at de er ved at blive monopol. Tænk, at en lille boghandel i en generation tenderer mod at gå fra sundt at udfordre størknede forretningsmodeller på bøger, til at kontrollere markedet for alle typer af varer og serviceydelser i Vesten!

 

Bezos-læren II. Optur efter optur 

Det var så i midten 90’erne, at noget af det første magiske på internettet for os var at bestille en engelsk bog billigt over nettet fra Amazon. Mange nuller er også kommet til i værdisætningen af Amazon; så mange, at jeg ikke vil skrive dem helt ud, da linjerne her er ret korte! Men i omegnen af 10.000 mia. kr. Ud af hver dollar af al handel i december i USA gik 42 cent til Amazon. Og også danskere over there kan dårligt leve uden, som vi skrev for lang tid siden. Og så er handel bare en del af imperiet.

Syd for Kruså kan du nu få Amazon Prime med fri fragt, kredit, 24 timers levering (2 timer i storbyer), adgang til film, musik, gratis e-bøger og gratis datalagring. Du er omringet af goder! Niels Ralund, FDIH der nu bare er en del af Dansk Erhverv, talte for min VL-gruppe om det, som Niels Lunde også skrev i Børsen i ugen, at Amazon entre i Sverige har været svag. Men det er kun en forløber for den udfordring, Amazon vil give.

Du kan læse i en lille fin rapport ”Disruption at your Doorstep” fra BCG, Boston Consulting Group, hvor konklusionen er, at Amazon i 2025 vil sidde på 5-10% af det nordiske e-commerce marked og være den dominerende spiller og den eneste på tværs af vertikaler. Optur, men ikke for dem der ikke omstiller sig.

 

Vild tur. Kom på børsen venner 

Hvilket selskab har mon emission eller notering på Nasdaq First North i dag, kan man efterhånden spørge sig selv og se, om lommepengene rækker. Det sidste sagt, fordi RobinHood, der jo i formåede at skabe kaos på børsmarkedet og lænse lommerne på shortsellers er en af mange platforme, der har gjort aktiekøb så let med ét klik som al anden betting. Danske Jannick Malling, medstifter af Public.com, der er en af de nye sociale investeringsapps med succes (nåede i december en serie C runde over 300 mio. kr.) Og det tror jeg er hemmeligheden bag alt det, vi har set med GameStop-spekulationen: Det er socialt at spille på nettet, nu er det også socialt at dele sit spil på aktier, herunder lave raids i virkelighedens verden!

Jeg har i et årti gået og talt om, at vi skal have svenske tilstande og folkeaktier. Altså bedt politikerne om de rammevilkår. Men vi må konstatere, at folket, i hvert fald de unge, er i fuld gang. New York Times havde fx i ugen en sød historie om en GameStop-investor på blot 10 år, der gik fra 300 kr. investeret til 15.000 kr. i hånden.

Men selvfølgelig skal vi have bedre vilkår for at tage risiko i fremtidens virksomheder og dermed få de tunge hjørneinvestorer med, som vi diskuterede i vores meget læste artikel Startup på First North i 2021. Vejen til succes..? som nu også bragt på Økonomisk Ugebrev. Vores gode bytte med lige så gode Morten W. Langer er, at vi kan bringe ugebrevets dybdeanalyser af IPO-kandidater.

Mange blikke går mod Nasdaq First North. I onsdags skrev vi om BactiQuant A/S og Valuer, Tinder for corporates og 1 mio. startups. Axcel Future tænketanken har lavet en IPO-tracker af alle noteringer i 2020 med Penneo og FOM Technologies i spidsen. Ud fra den har de sammenfattet en læsværdig rapport, der benchmarker mod OMX C25- og Small Capindekset og konkluderer, ”at de nye virksomheder har klaret sig ganske godt på børsen”. Det kan godt kaldes en jysk underdrivelse.

 

Federn. Arlan Hamilton & Thea Messel
on tour

Demokratisering af investeringer griber altså om sig. Thea Messel, tidligere Danske Bank nu Unconventional Ventures, annoncerede i går på LinkedIn, at de har indgået samarbejde med Arlan Hamilton. Arlan er som en slags venture-rockstjerne, gået fra hjemløs og uden uddannelse eller venture-erfaring, til egen VC Backstage Capital.. Ikke mange sorte kvinder i det game og imponerende med 160 investeringer prioriteret i forhold til farvede, kvinder og LGBT. Tillykke til Thea og team.

 

Nedern røvtur. Waturu, alle skandalers mor

I CleanTechWatch skrev de, at ”Greentech-virksomheden Waturu nedjusterer forventningerne til 2023 markant. Negative artikler om selskabet “gør det sværere” at afsætte produkter, lyder det fra selskabet.”

Det er jo skønt formuleret af Waturu, noteret på First North. Selv om vi aldrig har fået et produkt, der reelt fungerer på markedet, måske dårlig har et, fejler vi intet. Det er pressen, der har lukket os. Så i 2023 er vi påvirkede. Selskabet var fra før jul på en vej uden revisor, der formentlig ender med tvangsopløsning. Og tvangsopløst bliver man ikke på grund af pressen, selv om Økonomisk Ugebrev og sidenhen Finans.dk nådesløst har blotlagt sagen.

Mon ikke alle værdier i Waturu er tabt for aktionærerne på First North. Vi har forgæves bedt Tofte & Company om en kommentar til deres rådgivning om Waturu og andre nødlidende selskaber.

 

Grøn tur. Sej venture lander

Larry Fink, co-founder af BlackRock, verdens største investeringsgruppe, fløj til canadiske Lake Iliamna, og synet der fik ham til at tænke – og vigtigere – investere grønt. Anekdoten udfoldes i ugens Financial Times. Alting starter med mennesker. Men derfor kan det jo også godt være en god forretning. Samme problemstilling stiller min DanBan kollega Thomas Høgenhaven med bogen Grønt Iværksætteri, sådan skaber du en virksomhed der redder verden (lidt). Den grønne omstilling er både vigtig for kloden og en god forretning.

Mon der er en eneste dansk venturevirksomhed, der ikke diskuterer, om de skal gå ind? Eller er gået i gang. Altså med at starte en grøn fond. Tænk, hvor mange penge der er. Det sad jeg og tænkte på i gårsdagen bestyrelsesmøde i Vækstfonden, hvor nabo-fonden – Anne Marie Levy-Rasmussen fra Innovationsfonden – rakte ud til partnerskaber om hendes fire grønne missioner. Det skete samtidig med, at regeringen pushede én vellobbyet beslutning igennem om en af missionerne, nemlig P-t-X, altså energiøerne. Eksportkreditfonden, Vækstfondens grønne Investeringsfond og Innovationsfonden råder, som vi før har givet overblik over, over tocifrede milliardbeløb i lånetilsagn der rækker hele vejen til grøn-land. HALLO

Men tænk I bare videre, for nu kommer der nogen, der kan det der i vores del af markedet. Antler har vi før beskrevet for deres snilde grønne accelerator-metode, hvor de samler de fedeste folk og så laver startups ud fra dem først, ikke ud fra produktet. De åbner nu i København, skriver de selv i ugen. Det er godt, fordi Antler vil trække tunge udenlandske talenter og investeringer til os, og fordi det er vigtigt tidligt at få professionelle ind i umodne markeder.

Ophedet. Peter Sandberg-finten Jeg lagde ud med det (over)ophedede K i krisen. En case fra Sequoia, mest beundrede Bay Area venture, viser det. Den handler om Zapier, et softwarefirma, der automatiserer opgaver. Venturevirksomheder har længe efterstræbt Zapier, men de behøver ikke venture-kapital. De tjener – helt usædvanligt – på 6. år penge! Hvad gør Sequoia så? Ifølge The Information går de på secondary marked og køber af eksisterende aktionærer. Så til kurs over 20 mia kr. eller 40 gange dækningsbidraget. Se Peter Sandberg, N2F, det kunne du også gøre. Din finte er bare – foreløbig – meget bedre. Du køber til under kursen, ikke over! Det kan du jo prøve at fortælle Sequoia.   Pas. Til eller på fremtiden Jeff Bezos sagde, at i Amazon er hver dag en dag 1. Der skal tænkes forfra, friskt og nyt. Det er lidt som Mads Nipper siger i sin – ellers fade – interne tiltrædelsesvideo som CEO for Danmarks, ja verdens grønneste virksomhed: ”Verden ville måske ikke savne endnu en udvikler, men ville savne nogen, som har modet og muligheden for at være en katalysator for større forandringer.” Gad vide hvad Ørsteds udviklere tænker ved det? Hvorfor ikke ønske udviklere, der forandrer katalytisk? Nå, foreløbig har skiftet fra CEO-helten Henrik Poulsen kostet 50 mia. kr. på Ørsted-aktien. Alt afhænger af mennesker. Når man skriver nyhedsbreve er det på en vis måde lidt et vilkår hver dag at starte dag 1. Men lettest hvis processen demokratiseres og kommer fra et crowd af gode læsere. Og så heldige er vi her i vores altid herlige økosystem. Tak for mange fine input til jesper@bootstrapping.dk. En læserreaktion på falderebet gengav noget, vi her i familien kiggede på hinanden og sagde i går aftes: Hvorfor skal det egentlig tage 3-4 måneder at lave et digitalt vaccinepas? New York Times er på sagen, og vi følger op.