Kilde: Getty Images

Uge 5 i økosystemet: Aktienedtur? – Åbent brev til Mia – Krypto-mania – Heartcore Fussing – Remote Zoom Work – Lakrids-diversitet – BTS offensiv

Verden kiggede i ugen måbende på Danmark (og Norge), fx på New York Times‘ forside i onsdags – for hvor vi har lettet restriktionerne for nu, strammer de dem mange andre steder. Der har de ikke digitalt styr på borgerne. Og borgerne er ikke som her tillidsbaseret lydige og tager de effektive boostervacciner. Så uagtet at Gud og hvermand omkring mig går ned og i seng, er kurverne for intensiv-indlæggelse og død også gået sydover.

Men jeg var alligevel lidt sur til morgen, fordi kaffemaskinen her på Gammel Kongevej stod af. Og det er uvist, hvornår jeg kan købe en ny. Supply chain problemer rammer hårdt. Og det fra Vestas til Tesla. Mangel på microchips er faktisk en helt central del af USA-Kina konflikten, og den får Margrethe Vestager til økonomisk at ville støtte nye chipfabrikker i EU, så 20 % af verdens produktion kan ligge her. I det hele mangler der ikke vildt ambitiøse infrastrukturplaner hverken i USA eller EU. Så investeringer i digital og grøn (og begge dele i kombi) går nordover i 20’erne. Det er værd at gøre sig klart som founder og investor.

Samlet set går det upåvirket lige ud eller opad for det store flertal af virksomheder; og ikke kun vækstlokomotivet Novo Nordisk aflagde fint regnskab i ugen. Langt de fleste seed startups og scaleups har polstret sig godt med kapital, og kan give den fuld gas. Ingen problemer foreløbig. Børserne er faldet ned med omkring 10 pct. siden november, og da rentestigninger er og bliver størst i USA, er de amerikanske tech- og vækstaktier faldet mest. Volatiliteten er stor i tech. Meta, altså Facebook, faldt historiske 26 % på Nasdaq bare i går og tabte for 1600 mia. kr. i værdi, mens Snapchat steg 56 %.

Det store spørgsmål herhjemme er: Kan EU og nationalbankerne balancere renten, så inflationen på den ene side ikke stikker af, og vi på den anden side ikke får recession? Godt jeg kun skal balancere mellem at lege barista og have behageligheden ved ikke bruge tid på at lave næste kop kaffe. Tag selv en god slurk og læs mere om ugen.

 

Åbent brev til Mia Wagner: Kære Mia,

Jeg er sikker på, du har de allerbedste intentioner og viser dem, fx når du forlader Viborg med dine piger og starter Nordic Female Founders op med Anne Stampe Olesen for at støtte de kvindelige founders, vi har alt for få af. Eller når du går ind og hjælper Unicef med deres Danmarks Indsamling, som du fortalte om i Børsen i ugen. Eller når du sidder og snakker med forskellige founders til optagelser af Løvens Hule. Men det er som med CSR og impact investment: Det er handlingerne, derinde i kernen af forretningen, der tæller og taler højest. Og der må jeg bare sige: Du skulle nok ikke i onsdags på Bootstrapping have skrevet til os, at den værdisætning af DeSonic, som I endte med i programmet, er ”helt korrekt.” Jeg ville i al fald have rådgivet dig til at sige undskyld for, at Jesper Buch og du høvlede 83,3 % ned fra 1,8 mio. kr. til 300.000 kr. for 40 %. Vurderingen er den samme hos alle founders, rådgivere, VC’er og business angels. Det gælder dem, der blev citeret – som Thomas Black-Petersen, Jesper Jarlbæk, Frederikke Schmidt og Frederik Ploug – samt dem, der ikke blev citeret og de mange flere, der efterfølgende har givet deres besyv med. Så det er nok velgørende at få fokus på bagsiden af Løvens Hule. Hvorfor nogle founders får så ekstremt dårlig værdisætning samtidig med, at de afgiver en stor ejerandel, og hvorfor founder-investor balancen er så ekstremt asymmetrisk i programmet?

Det var afgjort ikke for at være efter dig personligt. Heller ikke efter Jesper Buch, selvom han gerne stikker blodtuden frem og vel bruger megen tid på fortælle startups, hvad de skal. Men fordi der er utallige håbefulde founders og 4.000 småinvestorer ud over landet, der næppe ved bedre. Og de sidste må tro, at jo større aktieandel de snakker sig frem til, desto sejere engle er de for Vorherre. Jeg synes ikke, du hverken i handling – selv om DeSonic sikkert var en outlier for dig – eller tale, bør forsvare det.

Du taler i interviews om, at kvinder skal vise mod – og om hvor svært det er. Stor sympati for at du udfordrer dine egne grænser. Vil det ikke være en god udfordring en dag at fortælle Jesper Buch det her? (Jeg gør det også gerne, og har en investering i Reshopper med ham, så jeg håber at møde ham en dag.) Jeg er ret sikker på, Jan Lehrmann vil være enig, og måske også Christian Arnsted, der dog langt fra er grøn eller på CBS. Vi er alle for ligestilling og for at hjælpe børn i den tredje verden. Kernen i tidlig investering i danske tech, life science, impact m.m. startup founders er at give dem en så lang og god en vækst- og fundingrejse, som deres opfindsomhed og engagement fortjener. Alt godt med dit virke.

 

Krypto-mania. Well, krypto kommer

Det er den letteste og mest gratis forudsigelse en fremtidsforsker kan løbe afsted med, at krypto kommer. For det er allerede virkelighed. Jeg tror Lunar Bank, som den første i Norden, inden for få dage har en handelsplads oppe for sine 400.000 kunder i Norden. Så kan de ’unge’ kunder boltre sig og spekulere. Fx på om de to største valutaer, Bitcoin og Ethereum, der er faldet 40 % siden november, ikke snart skal op igen. Husk at det også kan være, de skal længere ned, tænker jeg boomer-agtigt, og understøttes af Fortune, der i ugen skriver om, hvorfor ”More pain is ahedad” for krypto-valuta. Jeg er nok mere det, Scott Galloway kalder “armchair-cryptonistas”, hvor mit argument for at eje et digitalt asset vil være ”that others will want to own it as well”. Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed, som det hedder i Prædikerens Bog 1.

I fremtiden er det nok federe at være blochchain-kyndig end at være bibelkyndig. I al fald materielt. Jeg har længe syntes perspektiver i blockchain er enormt spændende, fordi de potentielt decentraliserer ved at apps er bygget og ejet af brugerne. Så måske disrupter blockchain finansielle og alle transaktioner: “Unlike web2 (the current web), which is dominated by centralized platforms such as Google, Apple, and Facebook, web3 will use blockchain, crypto, and NFTs to transfer power back to the internet community”, som det smukt blev formuleret i professor Scott Galloway post om web3.

Men internettet blev jo langt fra kun den demokratiserende instans, vi havde håbet, selv om vi dog fik øget transparens og deltagelse. Så vil det gå bedre med web3 baseret på blockchain? Alt tyder på, at krypto-milliardærerne nok er farverige, men dog hvide, velhavende mænd i en insider-elite. Og nok vigtigere: Også decentralisering kræver fælles protokoller og centrale – i øvrigt stærkt strømforbrugende – servere. Og endelig: Alt krypto er allerede ved og vil blive reguleret og indoptaget i systemerne. Så lidt realisme til krypto-narrativet er nok sundt.

Fra Nationalbanken, der har være meget skeptisk over de decentrale produkter, fortalte direktør Signe Krogstrup i ugen til Børsen, at de vil ”udnytte det momentum, der er netop nu”, men forsikrede også, at ”den decentrale håndtering af de digitale valutaer er et område, der giver grund til panderynker hos den danske centralbank.” Den enes glæde, den andens bekymring. Jeg kan ikke skrive, at vi ser, hvor det ender, for det ender nok ikke. Krypto er kommet for at blive.

 

Diversitet i bestyrelsen. Svært? Nej, ikke hvis du vil

Det trækker i mig, når jeg går gennem lufthavne og ser stabler af lækre Lakrids by Bülow dåser, jeg ved jeg ville have tømt før afgang, hvis jeg – som den sukkersvage mand jeg er – købte bare én. Så jeg er til fals for Johan Bülow’s mission “Make the world love liquorice”. Bestyrelsen bag virksomheden har lige rekrutteret tre nye medlemmer. Først fik de indstillet tre mænd. Så bad bestyrelsen om at få en mere diverse indstilling – og ind kom tre kvalificerede og relevante kvinder: Charlotte Strand (der har baggrund fra ØrstedPostNord og Per Aarsleff A/S), Louise Cruttenden (Diageo og Huel) og Lisa Bridgett (Ralph LaurenNET-A-PORTER og DREST). Så nu er der lige fordeling på køn, på hjemmemarked i forhold til udemarked og stor aldersspredning. Jeg hørte historien i går fra investor og bestyrelsesformand Tue Mantoni, der også har postet den på LinkedIn. Og jeg synes ærlig talt, den inspirerer til efterfølgelse, ikke mindst fra os der lever med en uhørt skæv kønsfordeling i startup communitiet.

 

Hvor bliver pengene af? Jimmy og VC-markedet

Renter, prisen for penge, er altid vigtig. Og de vil stige på lån, fx de Venture Debt lånformer Kim Lundberg skrev om i onsdags. Men næppe truende. Vigtigere for startups er heldigvis den underliggende positive trend for digitalisering overalt, herunder i forhold til grøn omstilling. Den langt største kilde til kapital for startups kommer fra ventureselskaber. Og VC’erne er godt polstrerede med kapital. En fond varer en 3-4 år, før der så småt skal rejses midler igen til den næste. Og hvem ved, hvordan markedet er om 3-4 år, for ikke at tale om de 8-10 år, hvor de typisk kan lave exit på en investering?

I al fald har jeg skrevet en del på det sidste om konkurrencen mellem de traditionelle venturefonde og de nye hedgefond-prægede. Som fx Tiger Global, der ifølge The Information i morges er ved at lukke sin 15. fond på 75 mia. kr., der dermed beviser, at de institutionelle investorer trods store tab på noterede tech aktier på det seneste stadig er i markedet. Men, som jeg skrev sidste fredag, har Tiger Global presset nogle værdisætninger ned selv efter at aftaler er indgået med founders! Dog ikke med 83 %, som Jesper Buch i Løven Hule.

Hvad vi ikke så tit taler om, er, at VC’erne ikke bare konkurrerer om deals, men i høj grad også samarbejder. Jimmy Fussing Nielsen, founder af landets største ventureselskab Heartcore udspaltet i 2007 fra Vækstfonden, fremhævede som ugens investor på Bootstrapping de syndikeringer, hvor ventureselskaber deler risiko, og en af dem er lead, Det er fuldt så almindeligt at se i de captables i det sene space, som det er hos business angels i de tidlige investeringer. Der er derfor, du på VC’ers hjemmesider under fanen ”portefølje” kan se de samme startup logoer gå igen.

Men hvis LP’erne, altså de investorer, der finansierer venturefondene og også ofte selv investerer direkte, er gearet og vedbliver at være ramt af aktiekursernes fald, kan de ikke være med på opfølgningsinvesteringer i din startup. Så de vil presse på for at der ikke at tage for stor risiko. Så der er en sammenhæng. Men jeg er ikke meget nervøs for LP’ernes porteføljer. PE-værdierne er globalt gået fra 18 til 22 gange indtjeningen, og vi får kun langsomt højere renter i Europa. Så jeg har ikke fantasi til at tro, at ret mange vil omallokere sig helt ud. Al denne lange snak nok bare for at berolige dig – og mig selv.

 

Hvad skal vi med den nye superfond ”Danmarks Eksport- og Investeringsfond”?

Jo, det har jeg givet mit bud på, senest i artiklen Den nye superfond på plads. Men det er jo unægtelig mere interessant, hvad Simon Kollerup som erhvervsminister og ophavsmand mener. Simon begrunder i ugen i en kommentar i Børsen, at vi skal fremtidssikre vores erhvervsliv og fra statens side supplere der, hvor markedet ikke er modent”. Det skulle vi også før, så det med at ”stigende konkurrence globalt om risikovillig kapital,” herunder til at ”fremme den grønne omstilling”, taler mere for fusionen. Ligesom det at have én indgang, der hjælper de mindre virksomheder. Så nævner Kollerup de nye 6 mia. kr., der skal hjælpe virksomheder med behov for accelerationskapital, så de kan vokse sig store i Danmark, mens verden står åben som markedsplads.” Det er også rigtig fint. Og giver for mig det ekstra attraktive perspektiv ikke kun at lappe markedshuller, men at fremme de styrkepositioner og delmarkeder, hvor vi hurtigere kunne stå stærkere, når vi accelererer og giver et samlet løft. Det kan fx være til at samle i klynger, som da entreprenører og forskere på SDU, det offentlige samt investorer gjorde det med robot-industrien i Odense. Eller sikre vækstbørser. Eller konsolidere nogle af de mange vel spredte initiativer, der tages.

Og så et lille tip. Hele to gange i den korte kommentar skriver Simon Kollerup, at det ikke handler om at have ”de laveste skatter eller laveste lønninger”. Nej, og vi har ikke de laveste, vi har de højeste eller næsthøjeste skatter i hele OECD på personer, selskaber og aktieavancer. Så det var måske alligevel en fortjenstfuld opgave at kravle lidt ned ad den taber-rangstige. Så den dag, regeringens reformkurs har skaffet arbejdskraft og når til ”Vi kan mere 2”, er der meget godt at skabe flertal for i folketinget: Topskattelettelse, der virkelig kan fremme arbejdsudbud; afskaffelse af lagerbeskatning af fiktive kursgevinster, der bl.a. hæmmer vækstbørsselskabers medejere – og af iværksætterskat, der også forhindrer medarbejdereje – PAL-skat fritagelse på investeringer i SMV’er, der massivt kunne få pensionskapital frem til startups. I økosystemet bistår vi gerne.

 

Remote work. Eller hvorfor spilder vi så meget tid med at komme på Zoom?

Jeg sad den anden dag i møde i ”Grønt iværksætterpanel” hos Erhvervsstyrelsen på Langelinie og hyggesnakkede med Tine Thygesen, Founders House og Anna Søndergaard, The Footprint Firm, mens vi ventede på, at Zoom-forbindelsen kom op. Vi var hurtigt enige om, hvor utrolig meget tid vi de sidste to år har spildt på dårlige Zoom-forbindelser, på folk der ikke unmuter, eller omvendt holder mikrofonen åben for alt fra rum- til WC-lyde, ikke kan få slides eller fingeren op osv. Og alt det, før vi kan begynde og få hørt om nogen er syge, og hvordan det ellers går, så mødet måske kan starte … Men den udregning er aldrig lavet! For den er der ingen kommerciel interesse i.

Antagelsen, at tech effektiviserer, er jo korrekt. Men ikke altid og gnidningsløst. Jeg skriver det også, fordi professor Scott Galloway provokerede mig den anden dag med en udregning. På sin ellers sublime blog skrev han, at det er ”simpel matematik”, at Zoom og Teams møder sparer 10 dage om året for en gennemsnitlig lønmodtager (white collar) i USA. ”The average commute time in the U.S. is 26 minutes each way. It takes the average American around 20 minutes to get ready for work. Remote work removes that commute (52 mins), and with no suit or hairdryer to worry about likely cuts getting-ready time in half (10 mins): That’s 62 minutes saved per day.” Regnestykket er næppe så simplet. Nogle præsterer bedre på kontoret, som de sociale dyr mennesket også er, især hvis det er idé- og strategiudviklende arbejde. Men jeg er da overordnet enig i Galloways betragtning: “There’s little rational basis for knowledge work to be structured like 19th century factory employment, and the remote work unlock will liberate us from that archetype.”

En af de kommende startups på Bootstrapping er MyDesk, der laver en app, der udmåler, hvordan kontorer belastes, fordi vi netop kan anvende lokalerne meget mere fleksibelt. Og sådan er der meget, vi kan glæde os til. Som Galloway konkluderer:Remote work has unlocked time that can lead to a healthier and more prosperous life.” Jo, jeg bliver glad for en ny kaffemaskine til mit hjemmearbejde.

 

Tips & tricks

 

BTS og erhvervsorganisationerne: Det her er alvorligt

Der sker en masse godt i Brancheforeningen for Tech Startups (BTS) og dens syv arbejdsgrupper. Men det er ikke så meget, man hører i offentligheden. Så det er velgørende, at formand Esben Gadsbøll sammen med Peter Muhlmann, Trustpilot i går tog masken fra munden og i Finans skældte ud. På hvem? Ja, på Danmark, der kun spiller i 2. division. Og på danske iværksættere, der ifølge Esben er alt for uambitiøse. Samlet budskab: ”Det her er alvorligt. Det er uansvarligt, hvis vi ikke satser på det, vi skal leve af i fremtiden.”

De gamle, tunge – vil BTS nok tilføje – erhvervsorganisationer som DA, DI og Dansk Erhverv ville også mane til alvor i går. Bare i et meget langt opråb til regeringen i Berlingske. Men det alvorlige var unægtelig også alvorligt både på den korte og lange bane: Manglen på arbejdskraft. De vil have forhandlingerne i gang igen. Det får de næppe. Regeringen har et flertal og har ikke meget imod at udstille, at det bliver de borgerlige partier, der kommer til at blokere for, at vi i erhvervslivet kan få mere arbejdskraft.

Mon ikke vi kan forene alle gode kræfter og sige: Vi satser på at få kloge hoveder, så vi ambitiøst kan få accelereret alt det, vi skal leve bæredygtigt af i fremtiden.

 

Det er også alvorligt i Horsens

Efterhånden som likviditetslettelserne med udskudt skat og moms løber ud for de cash-positive virksomheder, og de mange COVID-19 lån skal betales tilbage, vil der være virksomheder, der skal kæmpe for overlevelse. Men for startups er det nok oftere kapitalrejsningen, der ikke kommer på plads i tide. I går kunne jeg på Finans læse om Horsens-platformen Campaya, en af Danmarks største udlejningsportaler, med formidling af mere end 110.000 sommerhuse og ferieboliger. De er sat under rekonstruktion og kæmper altså mod at blive skubbet ud over klippen. Founder Claus Pedersens historie er følgende: ”Vi er i gang med en vækstrejse, hvor vi er i gang med at bygge en fleksibel udlejningsportal for private. I den forbindelse har vi været ved at rejse 10 mio. kr. i kapital fra en investeringsfond, som i sidste øjeblik har trukket sig”. Det fremgår, at der så nu er en gæld på 10 mio. kr. primært til banken og Vækstfonden.

En helt anden type alvor mødte i ugen – også en mand fra Horsens – en ’ordblind tømrer’ ved navn Michael Mortensen, da han pludselig faldt død om med hjertestop, 49 år gammel. En aften på Folkemødet, hvor Frank Vang Jensen, Nordea havde inviteret, var Michael min svært underholdende sidekammerat. Han skabte og solgte Huscompagniet, startede så Hybel og Casa, som han også solgte for milliarder. Som han beskedent siger: “Jeg har forsøgt at spille de kort, jeg har, bedst muligt, men jeg ville nok gerne have haft flere kort at spille med.” Michaels mange gode værdier fremgår af et interview Børsen har genoptrykt i anledningen.”Der skal være plads til at tage den lille med til tandlæge eller hente knægten fra fodbold, uden at det skal godkendes af den nærmeste chef. Jeg hader al den slags kontrol og er modstander af både kpi’er og regneark, der skal holde styr på folks arbejdstid. Jeg tror på, at hvis du udviser tillid og giver dine ansatte gode vilkår, så får du en helt anden kultur, hvor alle yder noget ekstra.” På spørgsmålet om hvad han fortalte de unge i skolen, når han var ude, lød svaret: “Jeg fortæller dem, at de skal hænge i. Det er ret simpelt.” Gid der var flere mennesker og mønsterbrydere som Michael.

 

Mr. 83 %: Hvorfor er founders ejerandel så vigtig?

Hvorfor betyder det så meget for professionelle BA’er og VC’er, at foundere har en meget høj ejerandel? Hvis Jesper Buch og Løven Hules seere er i tvivl, kan du henvise dem til den blog af Manuel Antunes fra ugen i Medium, der hedder An understated obsession — why founder ownership matters so much to venture capital”. Der er alle de kendte: Vigtigheden af motiverede founders, vigtigheden af at kunne lave plads i captable til exit til næste investorer, udvanding og et smadret captable som et tegn på fiasko og en turbulent, ubeslutsom og uambitiøs vej til nu. Men læs selv, Jesper.

 

Hvor mange business angels er der egentlig i Danmark?

I mit åbne brev ovenover til Mia Wagner skrev jeg, at der er 4000 business angels i landet. Jeg måtte lige tjekke, for det er et vanskeligt tal. Hvad tæller man med? Vækstfonden har for nylig udsendt deres årlige registeranalyse i samarbejde med netværkene. Analysen viser, at antallet af BA’ere i Danmark samlet set skønnes at udgøre ca. 4.000 personer – heraf udgør antallet af ‘aktive’ BA’ere ca. 2.400. For at være ’aktiv’ skal man have mere end to investeringer (uden for familien) og én bestyrelsespost – og har typisk det dobbelte. Så for det helt store flertal er det unægtelig en bi- og fritidsbeskæftigelse.

Hvor mange. der har det som primær identitet, ved jeg ikke. De er nok mest er at finde i Danish Business Angels, på grund af de meget skrappere optagelseskriterier til, hvor meget man skal ville investere og dermed, hvor aktivt man må være. Mit gæt vil være cirka 1/4 af de 350 medlemmer ikke laver meget andet. Og det er fint, for så er der et lag af meget professionelle BA’er, der kan arbejde aktivt med startups og typisk være eller støtte lead angels i syndikater.

10 % er ifølge analysen kvinder, desværre er det tal konstant, men dog ud af 200 flere end i 2018. Så samlet går det fremad. Tyngden ligger i hovedstaden med 44 % og 20 % af investeringerne er i IT. Porteføljevirksomhederne beskæftiger tilsammen godt 113.000 medarbejdere. Så fik jeg vist det meste med.

 

4000 bude i Wolt. Fast delivery. Fast fall?

Jeg kan ikke holde op med at synes, at det med de mange bude i gaderne med farvestrålende tøj er et sjovt fænomen. Den anden dag til fodboldtræning i B93 cyklede jeg gennem Østerbros speltkvarter og så mindst 10 Wolt bude, der skulle ud med aftensmad m.m. Der er så også 4000 hos Wolt af den type. Nu er de skatteteknisk blevet erklæret lønmodtagere, så hvad bliver forretningsmodellen?

I al fald er budselskabet Jokr i New York presset. De binder, som jeg før har fortalt, en 1000-kroneseddel i dollars i enden på hver udbringning. The Information skriver, at de er ved at sælge for at fortsætte i Sydamerika, hvor omkostninger og konkurrence er mindre – og tilføjer: In the past few weeks, some Jokr investors have also cited the broader retreat in public tech stocks, which has already spilled over into private markets, as another reason to sell the bulk of U.S. business soon to help conserve cash. The public stock selloff could reduce valuations in private markets and make it harder to raise money.” Til selskaber som Jokr vil der i USA være mindre likviditet til opfølgningsinvesteringer. Og mon ikke også opkomsten af utallige nye budselskaber i Europa vil vige til fordel for en nødvendig konsolidering

 

Transaktioner

 

Jeg lavede i går i DanBAN-regi interview med founders og investorsyndikat bag klima-app’en Climaider og med take-away kæden OliOli – begge kommer vi tilbage til som ugens startups. Men lad mig så starte med andre gode klima- og grønne mad oplevelser fra ugen.

 

De GODE – på store som små klima-klinger

CIP, Copenhagen Infrastucture Partners, er måske lidt oversete uden for finanskredse. I al fald siden de var meget omtalte ved DONG-salget som Eldrups gulddrenge med Baryleren, Jakob Baruël Poulsen i spidsen. Men de laver gigafonde på op til 100 mia. kr. til at finansiere vedvarende energiprojekter worldwide. Næste fond, skrev de i en pressemeddelelse i går, skal rejses ’kun’ på 7,5 mia. kr. Så hvem ved, om man kan få adgang? Den skal investere i hav- og landvind, i sol og biomasse, i CO2-lagring og transmission. Kort sagt alt det, der skal sikre den store grønne energiomstilling.

Aviaja med efternavnet Riemann-Andersen, CEO i Agrain, snakkede jeg med i forgårs, hvor hun besværede sig over, hvor svært og besværligt det er at rejse kapital til tidlige startups. Hun opcirkulerer restproduktet mask fra ølproduktion til mel, du fx kan købe i Irma. Agrain har bl.a. solgt godt til spanske Europastry, der er verdens tredje største producent af frossent brød og bagværk. Men nu skal hun rejse 30 mio. kr. Det skal nok lykkes.

Serieiværksætteren Jakob Jønck må være en af økosystemets bedste talere. Så ikke mærkeligt, at han kan rejse midler til sit fortsatte USA-togt med den grønne måltidskasse Simple Feast. De seneste 200 mio. kr. ud af foreløbig 500 kommer med Kinnevik som lead. Og dér kan man nu næppe snakke sig til så meget som en svag svensk en-krone. Så der må være planteproteiner og substans i madkassens forretningsmodel.

 

De ONDE – og unge

Spotlight vækstbørsen er nogle unge på Discord (ungt alternativ til Clubhouse) gået sammen og har koordineret aktiekøb i 18 selskaber for at presse kurser op inden salg. Det er ulovligt, men vi vil se mere af den slags. Og også mere, hvor det bare er algoritmer, der udvælger aktier med lav omsætning og får kursbevægelser i gang.

En anden type spekulation er de webshop-karusseller, der hele tiden popper op i Århus. Seneste hed CoolSnow, som den utrættelige journalist Jonas Rimer Hansen har afsløret i en underholdende artikel i Berlingske. Bagmanden Søren Bælum ligner mest et Bæ-lam. Men ikke af den søde slags.

 

Og de GRUSOMME

Skattestyrelsen er selvfølgelig velmenende og venlige mennesker. Også skattedirektør Kenneth Joensen, som jeg har været efter, om end ikke personligt. Men deres praksis omkring LL 8 og LL 8X hører til de grusomme, fordi de hensætter startups udtaget til kontrol i stor uvished og mulig konkurs. Og gør alle andre softwareudviklende (og hvilke tech startups er ikke det?) usikre på, om vi skal søge igen her til april. Noget tyder på, at Skattestyrelsen igen er ved at acceptere den såkaldte Frascati-model, jeg beskrev engang i december, og som oprindelig var deres grundlag for relativt positiv vurdering af udviklende software. Men dels vil jeg ikke løbe med rygter, hellere vende ordentligt tilbage. Dels er det jo den praktiske tolkning ude i landet der bliver afgørende for, om vi i økosystemet en dag kan lukke casen. Og endelig kan Jeppe Bruus som ny skatteminister jo sende nye signaler.

Grusom, eller nok bare grusomt smart, er der nok mange, der tænker om Peter Warnøe. I al fald og trods al turbulens: Næsen for at spotte gode startups fejler ikke noget hos ex-løven. Mange VC’er, fx Seed Capital, har givet kunnet opskrive deres værdier i året voldsomt, men også Peter Warnøes Nordic Eye med hele 4 mia. kr. Det fremgik i Børsen til morgen, og Bellabeat må være den grusomt stærke værdiskaber.

 

Alt bliver godt

Det blev en uge, hvor ministerafgange og -rokader fyldte for meget i forhold til, at det burde handle om tilgang af kloge hoveder på arbejdsmarkedet. Men det kommer. Virkeligheden vil presse på.

Nogle hollandske hænder skal i sving, når Jeff Bezos skal have sin nye superyacht til 3,2 mia. kr. ud under De Hef broen i Rotterdam. Den historiske bro skal afmonteres. Det er nok lidt mere besværligt, end når jeg skal installere min nye tunge kaffemaskine i det hul, den gamle har efterladt. Men det hele lykkes nok.

Og sådan er der meget stort og småt, der skal falde på plads. Her glæder vi os allerede til at give dig inspiration og lidt kaffesladder i næste levende uge i økosystemet. Ha’ det så godt så længe.