AE og BTS. Økosystemets to nye brancheforeninger for hhv. startups og investorer?

I al fald to nye navne så lange, at jeg selv – trods med i begge – har svært ved at huske dem. Den ene, Brancheforeningen for Tech Startups (BTS) i Danmark, kom efter års tilløb ud af forårets mobilisering, og nu venter vi her på Bootstrapping, hvor vi følger dem tæt, på nye moves. Jyllands-Postens Finans castede før sommerferien den forening som en kamp mellem Mette Lykke, Too Good To Go, og Natasha Friis Saxberg i ITB. Noget, der kandiderede til at være den mest ubegavede, platte modstilling, vi endnu har oplevet pressen skrive om startupscenen.  Men ok, foreningsarbejde kan være langtrukkent og kedeligt. Og et BTS-basisdemokrati nede fra græsrødderne kan opleves som et langt foredrag af Uffe Elbæk om ’innovasjon’, udtalt på århusiansk. Det tager tid.

Den anden anderledes hierarkiske organisation er til gengæld en 20 år gammel kending, nemlig DVCA, Danish Venture Capital and Private Equity Association. Den forening skifter nu navn til Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, eller Aktive Ejere (AE). Det er såre fornuftigt, for det er ikke bare fint at få flere familiefonde og pensionskasser med. Men klogt at åbne og bortkaste præget af lukket kapitalfondsklub, som har hvilet lidt over det, onde tunger har kaldt ”kapitalfondskongens” Christian Frigasts loge. I udkastet til grundfortællingen for Aktive Ejere (vist skrevet af rådgivningsvirksomheden Advice, som jeg ret godt kan huske, da jeg såmænd selv stiftede den i 1991) tages et markant skift fra shareholder- til stakeholder-kapitalisme: ”Vi er tilhængere af den usynlige samfundskontrakt mellem danskere og erhvervslivet, hvor politikerne tilbyder konkurrencedygtige rammevilkår og stabilitet, mens erhvervslivet er transparent og opfører sig ansvarligt”. Ok, nye toner, der så skal gælde for medlemmer af kapitalfonden, fx Goldman Sachs. Aktive Ejere burde måde endda have omdøbt sig til ”Ansvarlige Ejere” og inviteret Uffe Elbæk som laaaang gæstetaler.

Som mere almindelig serieiværksætter og investor: i al fald velkommen til både BTS og AE, de nye akronymer i Foreningsdanmark. Et Danmark, vi er fælles om, siger Mor Mette (se senere), og hvor to mennesker åbenbart ikke kan tale sammen (online), uden de har stiftet en ny forening – for derefter at lave hver sin fraktion.

 

Arne eller unge? Arne som robotarm eller vælgerautomat

Nu vi er i det politiske: Vi skrev allerede grundigere her i onsdags – da det var breaking news fra Danish Crowns megafabrik i Horsens – hvor perspektivløst det er med en pensionsdagsorden, der lapper på fortiden i stedet for at investere i fremtiden. Det er et tvivlsomt signal til en vækstiværksætterungdom, at fortidens Arne belønnes på bekostning af fremtidens unge. Aktieskatten på 45 % giver startups incitament til at flytte hurtigere til udlandet, hvis deres megarisiko og vildt hårde slid endelig har båret lidt frugt.

Men det hedder politik. Og det var prisen, for at Socialdemokratiet kan fastholde de DF’ere, de vandt ved sidste valg. Og det skal vi så høre om de næste tre måneder! Man må have respekt for politisk håndværk, også når man er uenig og synes, det principielle perspektiv er pinligt tilbageskuende og nem payback til en banksektor, vi alle har konti i (og hvor de små og FSP’er uden synderegister nu også må undgælde).

Min kollega Timme Munk beskrev det som en 4-dobbelt spinsejr for Mette Frederiksen, fordi hun uanset kritik sætter en dagsorden, ingen tør gå imod, nemlig, at nu er det Arnes tur. Mettes tur bliver perioden ud og måske næste med.

Vi kan håbe reformens omkostninger reduceres efter efterårets forhandlinger, men vi skal nok snarere frygte, at det parlamentariske flertal får taget endnu flere ind i puljen af ’ofre’, det er synd for, skal arbejde fysisk. Mens man glemmer, at det skal de heller ikke. I al fald ikke, når de når op mod pensionsalderen i 2030, 40 og 50. Det klarer robotterne.

 

Er det blevet mode for velhavere at investere i danske SMV’er?

Vi trænger til en solstrålehistorie, nu sommeren går på hæld. Faktisk er det langt fra en nyhed bare en personlig erkendelse, jeg deler: Det er på mode at investere i danske startups og SMV’er.

Når jeg i eftermiddag skal ud til Eric Lagier og Tommy Andersen til den årlige byFounders-event, vil jeg givet opleve succeseksempler, som at fx Cobalt med CEO Jacob Hansen, den første investering på 2,5 mio. kr., i dag kan offentliggøre en serie B-runde i San Francisco på 150 mio. kr. Og antallet af founders i Collective, altså investorer bag byFounders, er vokset igen igen.

Når jeg ovenfor siger SMV, er det, fordi SMV-segmentet og eksisterende virksomheder, der omstiller sig, generationsskifter osv., dog er langt større (og ja, ofte en sikrere) forretning. Men ikke bare familiefondene ekspanderer ind på begge områder. Også ex-CEO’s, der har tjent på finans, pharma eller industri, er de seneste år sprunget ud som investorer i unoterede. VækstPartner Kapital i Ry har bl.a. Lars Fruergaard, Jesper Brandgaard og Mads Krogsgaard af Novo-topdirektører i kredsen. Eir Ventures med Stephan Christgau og andre virkelig tunge profiler i lifescience (og dermed Novo-klyngen igen igen) er nu med en lille milliard klar til at investere i feltet, hvor bl.a. Jimmy Fussings Heartcore Capital i forvejen er store.

Er hele denne underskov af danske investeringer udtryk for ny nationalisme og kirketårnsprincippets genindførelse? Næppe. Nok mest, at ingen kan tro på, at den almindelige aktieoptursroulette på globale aktier og aktieindeks kan fortsætte uendeligt. Og så vel også for velhavere, at det er lidt sjovt at kunne følge med i væksten hos en danskstartet virksomhed. Endelig for mange af os har det også noget impact i investeringer.

Hvis stakken af pressemeddelelser om investeringer, vi kun når at registrere datamæssigt og ikke skrive om på Bootstrapping, skal være målestok, så går det godt med kapitalrejsning. SEED Capitals Fond 4, Nexcom, Advalight, Beyond Leather, VisBlue, Climaider for nu at tage et skønsomt udvalg, også blandt BA’ere. Det er dog nok for useriøst et metric. Men fornemmelsen er som de data, vi har fra USA: Kapitalfremskaffelsen er på samme høje niveau som før krisen.

 

Er der faktisk for mange, der overlever krisen?

Kig på din pensionsopsparing eller almindelige værdipapirportefølje. Min er 0,4 % nede ift. 31.12, der ikke just var et lavpunkt.  Så ikke bare for regeringen, der, som Simon Kollerup siger om startuppakkernes fortsættelse, har ”nok at skyde” med. Vel også af den simple grund, at trækket på dem næppe heller har været enormt. Som vi utrætteligt siger her på redaktionen: Efter første forskrækkelse og dyk er både sundhedskrise og økonomisk krise segmenteret: Nogle befolkningsgrupper og sektorer tager tæskene så langt. Og investorerne er altså ikke som i finanskrisen tørret væk.

Virksomhederne har tæret på egenkapitalen. Startups er blevet svært mere forgældede. Men vigtigst: Næsten alle lever. Måske endda for mange! Antallet af konkurser har fulgt antallet af lægebesøg ned i 2. kvartal. Der har aldrig været færre. Måske har vi frelst for mange fra krisens rensende virkning? Måske skulle flere være døde, altså virksomheder!

Er det så på lånt tid? Det kan vel være. Forårets ordrebøger var fulde. Efterårets kan næppe siges at være det i alle sektorer. Simon Kollerup har nedsat otte genopretningsråd af erhvervspersoner for at sikre eksporten. Og de kan starte med at læse de 10 anbefalinger, som Jacob Aarup, nu ISS, professor Nina Smith, Jesper Jarlbæk, DanBAN, Allan Pollack, PFA, og Christian Frigast, Axcel, m.fl. har lavet om udfordringerne for DVCA, undskyld, Aktive Ejere.

Min erfaring og lommefilosofi er, at startups som flest har og ret let kan få vind i sejlene. Af den grund, at de ikke som normale SMV’er er traditionelle underleverandører til den tyske maskinindustri for nu at sige det lidt simpelt. Alle danske virksomheder er digitale (ellers kan de end ikke indbetale opsamlet moms her den 1.9). Men start- og scaleups er født højdigitale og kan omstille sig og distribuere hurtigt i takt med det nye spring, de digitale ydelser i en work from home-virkelighed har fået af krisen. Det, tror jeg, gør, at vi kommer bedre ud end hele den brede del af danske SMV’er. Jeg så fx lige at Practio, som jeg for ¾ år siden afholdt mig fra at investere i, fordi jeg tænkte, at det at omstille apotekssystemer til onlineblodprøver mm. vil møde for langvarig modstand. Nu har founder Mads Mikkelsen hos Spintop Ventures rejst 60 mio. kr.  Kriser kan være godt for meget.

 

Er der dakke-dak musik i startups?  Fra Soundboks til Mdundo

Jeg er – sådan relativt – også en stille nordjysk landmand (og har høsten i hus, bortset fra havren, der altid er lidt sen). Så jeg elsker store landskaber og ro. Derfor forstår jeg Sarah Moldenhauer på Islands Brygge, der til TV 2 sagde, at de ”gående diskoteker”, der hedder Soundboks ”er meget generende og irriterende, bare fordi de gående synes, det er sjovt og underholdende at høre høj musik med rigtig meget bas, rigtig dakke-dak-musik.” Hun ønskede Soundboks ad hekkenfeldt til  – og har 600 FB-følgere på Islands Brygge, der bakker op.

Og Soundboks kommer også langt ud over landet. Jesper Theil, den engang 15-årige gymnasieelev og founder, vil selvsagt være en hurtigt skalerende livstils- og eksportsucces. Og med den ungdomskultur, vi oplever, har han gode chancer. En ungdomskultur, som jeg (selvfølgelig) også elsker at harcelere over, jf. hvad jeg flere gange her har skrevet om kinesisk Bytedance-ejede – set fra voksne totalt fordummende – TikTok, der endnu hverken er solgt til Microsoft eller Orcale. Men nok skal blive det.

Solgt på en eftermiddag til høj kurs og bravaldermusik bliver sikkert beskedne CEO Martin Møller Nielsens Mdundo-musiktjeneste, når den noteres på Nasdaq First North.  Mange daytradere vil søge at skrue op for kursknappen. For os langsigtede investorer er det mere interessant med kursen fem dage senere, om der er varig robusthed og likviditet i en afrikansk aktie på en dansk mikrobørs. Det håber jeg for Jesper Drescher, lead investor og år tilbage årets DanBAN Business Angel, og de 40 andre BA’er bag Mdundo. Hvis den går på røven, så er det ok, så sandt som aktiekøb er køb af risiko. Men bedst er det, hvis forårets gode trend fortsætter ind i efteråret, og vi varigt kan lave IPO-exits. Den venture- og London-erfarne Gregers Kronborg vil næste uge give sit bud på, hvad der skal til for at opelske en god børskultur.

 

Sammen er vi stærke…

Kærlighed er mere magtfuldt end had. Håb er mere magtfuldt end frygt. Og lyset er mere kraftfuldt end mørket« Det er snart weekend, og du kan se Joe Bidens – af en 77-årig – korte og fint eksekverede tale i nat om at stå sammen på tværs af alskens identitetspolitik mod had.

Du kan også vælge Mor Mettes nye (valg)video ”Vi er et lille land med et stort fællesskab” eller læse, hvordan den er skruet sammen – netop af utallige gange gentagelser af ’sammen’  – hos reklameeksperten Kim Jong Andersen. Hvis du bare efterhånden synes, at tale er tavshed, og guld er sølv, og at alle de store fællesskabers omfavnelse skal på afstand, så tænk på, at der er andre og mindre fællesskaber. Fx kan du give et lille medlemskab af Bootstrapping med et valgfrit beløb på mobilepay 125016, hvor vi står vagt om vækstiværksætterne. For os betyder selv lidt rigtig meget. God weekend.