Nu tænkte vi lige, festen startede. Testcentre og mundbind forladt, corona-hjemmeaftener forbi. Og så kom krigsangst og energi- og inflationsfrygt krybende med krigsforbryderen Putin. Så nu er vi tilbage i eftertænksomhed og stille støtte til Ukraine. Som Thomas Ahrenkiel, tidligere departementschef i forsvarsministeriet, sagde på et møde i Axcelfuture, kommer ”ESG” lige nu til også at betyde ”Energi, Sikkerhed og Geopolitik”. Makrodagsordenen står mere på overlevelse end bæredygtig vækst, mere på energisikkerhed end grøn omstilling. Sådan lige på den korte bane. For bæredygtighed og digitalisering vil kun forstærkes, der er bare akutte behov for at undgå kulde, recession og sammenbrud i økonomier, fx i Sydeuropa.

Og i vores lille verden kan festen måske også lukke? Jeg skrev i onsdags, at downrunder, lavere multipler og værdisætninger kan komme. For når vækstbørser for vores typer tech-m.m.-virksomheder er 30 % nede, er alle sammenlignelige børskandidater også vurderet som for dyre. Ikke så mange danske nåede op i de højeste SPACs luftlag. Men hvis toppen af valuations nu beskæres af de internationale investorer, vil det forplante sig nedad. Jeg kan ikke mærke det i dealflow og egne investeringsrunder i første kvartal, og har ikke adgang til statistik. Men flere af dagens historier tager temperatur på, hvor vi står.

 

Blodet der ruller og venture-investorernes take på markedet

2021 var lavrente-året med masser af kapitalinflow til store seed runder og til hastigt stigende værdisætninger. Og det var året med overtegnede vækstbørsnoteringer og SPACs. Det kan allerede synes’so last year’. Vækstbørser er overalt faldet tungt som sten, og Putins artillerikanoner har ikke gjort det bedre. I Silicon Valleys Sand Hill Street diskuteres, hvor tech markedet så skal hen, kort sagt hvor meget 30 %-faldet på børsnoterede forplanter sig til unoterede. I dag har jeg valgt at gengive venturefondenes diskussion i Israel, da markedet her nok mere kan sammenlignes med vores.

Grundlæggende vil masser af startups, der løser reelle problemer, få den nødvendige kapital. For der er meget tørt krudt i fondene til de næste par år. Det er alle enige om i Israel – som herhjemme. I CTech, der har opsamlet diskussionen, bliver det typisk udtrykt sådan her: “Leading early-stage VCs are still hungry for great deals, and Israel is still one of the best markets in the world to invest in technology. Companies with higher valuations might suffer higher dilutions.” Men når det er sagt, spår 4 partnere (hvoraf 3 er kvinder) hos førende venturefirmaer i Israel, at:

• De store tech og life science børsnoteringer til skyhøje værdisætninger, samt selvsagt SPACs, er røget ud af markedet.
• A-runder og især B-runder er blevet sværere og vil ske til lavere værdisætninger.
• Farten, især på de større seed runder, vil aftage, og typiske beløb, der rejses i seed fasen, nåede i 2021 op på 30 mio. kr. i Israel, men gennemsnittet forventer de stagnerer eller går nedad.
• Der vil være færre tidlige IPO’s, men flere M&A transaktioner.
• Og scaleups, der har rejst runder til høje værdisætninger i 2020-21, kan ende i ‘down rounds’, der gør livet mere surt for dem.

Jeg fornemmer, at vi er bedre stillet i Danmark. Jeg synes fx, mange startups spurter mod deres A-runde, og modet på at rejse næste venturefond og bringe nye til marked er imponerende. Der går ikke en uge, uden jeg hører nye. Men af fare for at offentliggøre noget for tidligt, lader jeg i dag ’ingen være nævnt, ingen glemt’. Hvad angår business angels, vil de “carry on investing, regardless of market worries,” konkluderer en af de kvindelige venture-partnere om Israel. Det har hun nok ret i, også for Danmark. Her ligger det i blodet, der ruller!

 

Forretningsmodel med underskud. Staten og os ‘uansvarlige’ 

I en familie vil det i længden være generationstyveri, men i en startup er det naturligt, når vi massivt gældsætter os og kører med kæmpe underskud i mange år. Fordi vi så accelererer en innovation og får den hurtigt ud i markedet, hvorved værdien mangedobles. Det kunne se ud som om, regeringen sammen med V, K og SF for en gangs skyld har lært lidt af os. Fra 2025 er de enige om at køre med et underskud på de offentlige finanser på 0,5 procent af BNP for at skaffe 18 mia. kr. årligt til forsvaret. Sådan en kæmpe prioritering er det, som jeg skrev i ugen, vi sandelig gerne havde set den nye ”Danmarks Eksport og Investeringsfond” få til grøn omstilling! Når nu det er staten, er det så groft uforsvarligt, som fx Bjarne Corydon i Børsen mener, at bruge ”narkomanisk løs af penge, som andre allerede har skaffet”, eller er reglerne for en stat anderledes, som fx Jacob Funk Kirkegaard, Johns Hopkins University har ment i Politiken?

Lad de lærde nationaløkonomisk uddannede strides om moderne finanspolitik. Det jeg kan sige ud fra almindelig bondelogik er: Det hele afhænger af, hvor længe folk i fremtiden vil arbejde. Og i Danmark elsker flertallet at arbejde, protestantisk inderligt og længe. Så det går nok. Og med hensyn til debatten mellem de kloge nationaløkonomer, så kan jeg berolige: Den debat blev lukket i forgårs. Alle de skarpe topøkonomer fra Carl-Johan Dalgaard til Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er i Berlingske enige om, at de danske finanser stadig er stramme og overholdbare. Hvilket så får Cepos cheføkonom Mads Lundby Hansen til denne konklusion: ”Som økonom kan jeg ikke få mig selv til at sige, at forsvarsaftalen er uansvarlig. Den offentlige økonomi er fortsat super sund, og debatten har været totalt på vildspor.” Så ro på, regningen er ikke kastet ind i børneværelset. Det er igen kun os med startups, der er ’uansvarlige’ – altså i nogles øjne.

 

Arbejd længere med Abzu, Corti anden life science og medtech

Hvis vi skal have pensionsalderen op, skal vi leve og arbejde længere. Så måske var det en idé at investere mere i life science og medtech. Eller i tech til samme. Næste uges startup på Bootstraping er Abzu, hvor medarbejderne er de vildeste AI-nørder, ligesom i fx Corti, til henholdsvis biomarkøranalyse og -diagnose. Hvis jeg ser bort fra alle de life science pitch, jeg får ind ad døren, er der masser af sådanne digitaliseringsleverandører til life science og pharma. Sifted har i dag en oversigt over Health Tech AI i EU.

Men i selve life science og medtech har vi to store udfordringer i Danmark. Alt for meget af vores verdensklasse forskning i sundhed kommercialiseres ikke; forskere er ikke sporet nok ind på de muligheder. For det andet er der ikke et tidligt miljø. Jo, der er gode og tidlige investorer ude som fx Peter Horn Møller og Claus Hansen, der før har været ugens investorer her og i senere faser fx Lars Marcher. Men der er ikke et bredt mangfoldigt økosystem. Novo har hele vejen fra BII over Novo Ventures til Novo Holding som kapitalfond. Men én koncern kan ikke være et helt økosystem, én homogen familie udgør ikke en mangfoldighed. Novo Nordisk Fonden må kunne se, at det ypperste kan være det rigtig godes praktiske hindring.

 

Innovationsfondens 6 ½ mia. kr. i spil

Nu vi er ved life science, så gik Innovationsfondens direktør Anne Marie Levy Rasmussen tilbage til life science i en af vores stærke vaccineindustrier Bavarian Nordic efter nok at have fået mange tilbud. Jeg forstår hendes valg. Hvilken rodebutik har Innovationsfonden ikke været anno 2015 uden styr på journalisering, på indberetning af statsstøtte-midler og på partshøringer fra Innobooster og Grand Solutions til Innofounder bevillinger. Alt tilsat champagnekultur. Første direktør Peter Høngaard blev valgt på at være handlekraftig og ubureaukratisk. Men det er farligt at være Forskningsministeriets forlængede arm og bruge offentlige skatteborgermidler på den vis. Man risikerer, at vennetjenester står i kø i ens organisation, hvor den ene hånd giver den anden.

Anne Marie Levy Rasmussen fik fra 2020 rettet op på langt det meste efter at have fået de mest problematiske medarbejdere ude af vagten, så der nu er ordentlighed og god stemning blandt de 60 Århus-udflyttede. Hun fik styr på strategi, KPI’er og internationalisering og også startet på at udmønte nye midler til grøn omstilling af de samlede 6 ½ mia. kr. Men de forsmåede, som vi så tit ser det, er dem, pressen bruger som kilder, så deres egne gamle fortrædeligheder skydes over på oprydderen.

Nå, Innovationsfonden er ”too big to fail” for forskningsmiljøet og for vores vækstiværksætter-miljø. En ny efterfølgende direktør søges, og jeg sad i går ved siden af den nye formand Anders Eldrup til en konference. Men han ville ikke dele det nye navn med læserne. Selv er han jo en fantastisk garant for ordentlighed og orden i penalhuset. Og det er vigtigt, for sagerne fra 2015-årene og frem kommer stadig til at køre.

 

Sidste fredag citerede jeg Ditte Okman på Instagram for kritik af Roccamore kampagnen som dobbeltmoralsk, da mændene – i kampagnen for Frederikkes lækre højhælede lædersko – ikke selv har kvinder nok i deres bestyrelser. Jeg synes, kampagnen nåede sit delmål om debat. Og i ITWatch kom Morten Strunge – den mest udskældte, fordi Mofibo, modsat overkoncernen Storytel, har 0 kvinder i bestyrelsen – med en relevant indvending: ”Vi har en målsætning om fuld diversitet. Det kræver, at vi gør op med nogle indgroede måder at tænke på, men bare fordi det ikke sker i morgen, betyder det ikke, at man er imod diversitet.” Og så tilførte Morten en god nuance til, hvor ansvaret for bestyrelsesmiseren ligger: “Noget af det, jeg kan gøre, er at påvirke vores investorer og aktionærer, for det er jo dem, der er repræsenteret i vores bestyrelse. Det er ikke mig, der bestemmer, hvordan den skal sammensættes. En investor er en fondsejer, og det er typisk direktørerne for fondene, der sidder i vores bestyrelse. Så de skal vælge at pege på andre repræsentanter end sig selv og veje diversitet tungere end deres egen plads i bestyrelsen,” Ja, hvis investor er mand og selv vil sidde i bestyrelsen, så …

 

Fører pressen hetz mod innovative kvinder?

Nej, det er ikke sådan et dagsordenspunkt på redaktionsmøder. Journalister tror og mener selv, de gør samfundet en fantastisk tjeneste med deres kritik, at de er den fjerde nødvendige statsmagt. Det var de især også dengang, der var massivt mindre åbenhed og massivt meget mere, der blev handlet af i porten hen over andres hoveder. Kort sagt dengang vi havde et autoritært samfund, hvor der var nok at gøre med at afsløre ’gamle’ mænds handlinger – som Nixon’s i Watergate. Nu lever vi mere i en verden, hvor alle promoverer sig selv. Og kommer med hårdnakkede påstande på sociale medier om andre, de er eller har været møgsure på. Fx arbejdsgivere. Og det tager journalister så op og graver i – et graveri, der oftest ligner kradsen i overfladen efter det, man på forhånd har bestemt sig for at finde. Et aktuelt eksempel på et sådant karaktermord kan læses her. (Det er endda udført af fagbladet Journalisten, på en kvindelig leder, Katja Dahlberg, jeg i øvrigt engang har været chef for.) Og fra Ekstra Bladet til Børsen har den type ’graver-journalistik’ så bredt sig til stiftere af startups. Hvad er problemet? I al fald tre:

• For det første at medierne ikke forstår vores startups forretningsmodeller. Derfor forstår de ikke, hvis nogen siger, de vil være unicorns, men har gæld. Eller søger corona-midler, men for at rejse kapital fortæller om deres potentielle ARR osv. Hele den basale dækning bliver ofte helt skæv af det. De ser heller ikke, at nye værdikæder skubber til konkurrenter og vante modeller, stiller andre krav til medarbejdere osv., som skaber konflikter.
• For det andet skal medier konsumeres og sælges, hvorfor alle medier, også dette, bliver tabloide, dvs. skal vække modtageres opmærksomhed. Det er 100 gange mere interessant for dig at læse om ’hetz mod kvinder’ end et ’notat om journalistik i dag’. Og de negative vinkler sælger bedst. Har du utilfredse kværulerende kunder eller vrede eller grænsepsykotiske fratrådte medarbejdere, kan det virkelig være træls at se deres gamle idiosynkrasier ophøjet til sandheder.
• Endelig for det tredje, når medieskabelonen først er lagt, kører alt efter, hvad der passer ind i den. Vi er ikke selv bedre i vores egen vurdering af naboer, venner og onkler. Men alligevel! I medier bliver det blæst op i kampagner, og ved kvinder – fra politik til erhvervsliv – ryger det helt ud af proportioner. Det er åbenbart mere interessant at nedrive en kvinde, der gør sig klog, for det giver nok en særlig selvtilfredsstillelse at vise sit eget køns primat.

 

Mere pensionskapital til startups nu hvor Bo, Ole, Allan og Dorrit roterer?

Vi mangler godt nok for alvor at få pensionssektoren ind i tidlige investeringer i vækstlaget i Danmark. Det burde være let, når man ser succesafkast på succesafkast fra fondene under Dansk Vækstkapital. Men som jeg tit her har foreslået, skal der nok enten trues eller lokkes. Truet bliver der næppe, når det ikke engang sker hos lønmodtagertunge LD og ATP. Så hvis nu regeringen halverede PAL-skatten, når pensionsselskaber investerede i vækstvirksomheder med under 100 mio. kr. i omsætning, så ville det hjælpe enormt. Og da pensionsselskaberne ikke investerer mange af deres 4000 mia. kr. der i dag, er provenutabet vel til at overskue. Til gengæld skaber det vækst, beskæftigelse og eksport.

Det kunne matche den foryngelse, der er i gang hos sektorens topchefer. Først gik CEO Bo Foged fra mægtige ATP til CIP. Det må ses noget af en udfordring for ATP’s bestyrelse, at det er bedre at være ligestillet partner i en fond. Dernæst gik Danske Bank ejede Danicas direktør Ole Krogh til PFA, efter exit af Allan Polack. Allan kom så derefter i Danske Banks bestyrelse. Dorrit Vanglo fra LD vil hellere lave bestyrelsesarbejde.

Økonomisk Ugebrev spekulerede så i ugen på, om Torben Möger Pedersen ”måske tiltrængt kan komme på pension efter 30 år” i PensionDanmark. Anledningen er, at Lars Sandahl, DI erstatter 3F’s spektakulært dobbeltlivs afgåede Per Christensen som formand, og vejen er så banet for en fusion med Industriens Pension med Laila Mortensen som CEO. Objektivt kunne tiden være moden, for størrelse betyder enormt i investeringer og i digitalisering. Men så længe jeg kan huske, og jeg har arbejdet for begge kasser, har DI/DA aldrig ønsket det. Og smede og øvrige 3F’ere har heller ikke haft travlt med det. Frem for alt, Torben Möger Pedersen har opbygget PensionDanmark ene mand og som absolut strategisk-politisk dygtigste i sin branche, så skal han nok selv tilrettelægge sin afgang, når det passer ham. Men efter nu at have udstrakt velfærdsnettet med sundhed og uddannelse for medlemmerne og gået forrest med grønne alternativ-investeringer, fx i det CIP, som Bo Foged nu går til, kunne Torben godt lige mere massivt stimulere investeringerne i tidlig vækst. Noteres skal retfærdigvis bare fra denne uge, at PensionDanmark samt PKA, P+ og Danica har skudt kapital i Lars Dybkjærs 4,5 mia. kr. store Gro Capital fond III.

 

TIPS, TRICKS & GODE INVESTERINGER

 

Warwashing – sådan undgår du den

Jeg kender greenwashing og femiwashing, har hørt om pride- og wokewashing, men det nye er selvsagt warwashing. Nu skal jeg vise lagkagen til medarbejderne eller firmabilen med det ukrainske flag på SoMe. Du kan læse den her Kforum-guide med 5 dos and don’ts. Du kan også bare tænke dig om og opføre dig ordentligt.

Men jeg må sige, at folkedomstolen dømmer hurtigt og hårdt disse dage. Jeg fik fx læst en kritik Hanne Feldthus har rettet mod Majken Schultz, ny formand for Carlsberg Fondet af Carlsbergs ageren i Rusland. Jeg kender begge branding-eksperter fint og synes, det er ok, at Hanne er ekstremt moralsk indigneret, men man må også have respekt for de mere komplekse hensyn, Majken skal være med til at lægge linjen for. Fx at de 12.000 medarbejdere også skal leve og gerne fastholdes mod Putin beslutninger, da han jo en dag skal væltes indefra. En pointe, som Arnold Schwarzenegger i går hjalp sit til i sin ret fantastiske Twitter-video til det russiske folk, hvor han taler russerne og deres modstand op.

Som vi kender så godt fra 2. verdenskrig sætter krig os altid i svære dilemma’er. En del af min familie var modstandsfolk, end anden indgik som embedsmand i Scavenius regering. Begge havde det fint med hinanden, for det var ikke sort/hvidt, hvordan man skulle håndtere situationen.

 

Sårbarhed er styrke. Stærke Stine fra Learningbank

Stine var til fødsel på Riget i sidste uge, så vidt jeg lige forstod et afbud fra Stine Schulz, til North Star netværksmøde. Men jeg kunne i ugen læse hendes budskab om, hvor vigtigt det som leder er at kunne vise sin sårbarhed. Det gør stærk og ikke, som Putin og venner ville tro, svag. Stine fortæller i Børsen i ugen om, at hun måtte fortælle medarbejderne for to år siden, at hun ikke anede, hvad der skulle ske under corona, bare at hun ville kæmpe for dem. ”Ledere er også bare mennesker. Det er medarbejderne faktisk helt ok med. Jeg har altid troet på det, men har været bange for at praktisere det. Man tror det gør en svag, men man står stærkere, hvis man tør være sårbar. Men jeg har været i situationer, hvor jeg ikke har turdet.” Stine refererer til opstarten, hvor hun brændte en masse penge af for at skalere, og tingene ikke altid gik, som præsten havde prædiket. Hun ”gik så solo, i stedet for at bede medarbejderne om hjælp”. Men det har hun så lært af.

 

Simon, Esben og de grønne iværksættere

Erhvervsminister Simon Kollerup og Esben Gadsbøll, Danske Tech Startups lancerede i ugen en video på LinkedIn for regeringens grønne iværksætterpanel, hvor de inviterer til at bidrage med ideer, der kan styrke grønne iværksættere – og blev taget godt imod. Det er en ædel sag, for Danmark er pænt langt bag efter Sverige. Vi har fx ikke én virksomhed, der matcher Northvolt på energisiden. Og det er jo ellers lige nu ret akut.

Apropos hørte jeg i ugen Finn Lauritzen, tidligere direktør for Konkurrencestyrelsen, fremlægge en ny rapport om dansk energisikkerhed. Kort fortalt viste den, at da vind og sol nogle gange kan overlevere, skal vi have en P-t-X industri til at omdanne den megen el til brændstof. Og omvendt, da det ikke engang ved Vesterhavet altid blæser en pelikan og undtagelsesvis kan være gråvejr, er vi nødt til at beholde biomasse i et stykke tid, som mindste onde til reserve i elsystemet.

Når det gælder energi, er der megen adfærd på brugssiden, der betyder noget, fx bare det at få mit morgenbrusebad flyttet til energimæssigt bedre tidspunkter med støtte i en app. Men udbudssiden er nu engang den tunge. Og her skal der virkelig skala og industriel udvikling til, som jeg berørte i onsdags som en af de fem ting, vi i økosystemet kan bruge en grøn milliardfond til.

 

Jannick Mallings krypto, NFT og andet saftigt

Appetitten på krypto, NFT’er og andre volatile muligheder for underholdende investering ser ud til kun at gå one way. I al fald har Lunar Bank åbnet for krypto handel til sit segment af overvejende unge nordiske bank-på-en-app kunder, og den norske krypto-platform Firi kommer med Karina Rothoff Brix som ny landechef i Danmark.

Stor i USA er Jannick Mallings Public.com med 3. mio. medlemmer. Den er kåret af FastCompany til at være et af USA’s “10 most innovative personal finance companies of 2022”. Malling, der har lige købt Otis startup på ”kulturelle NFT’er”, siger til Medium: “Vi skaber nu det første sted på internettet, hvor man kan købe alle slags aktiver i verden. Ligesom med aktier og krypto bliver det muligt at købe brøkdele af NFT’er på vores platform. Det er en vigtig del af vores mission med at få investeringsmarkedet til at fungere for alle.” Man kan altså fx købe en brøkdel af et par sneakers båret af basketstjernen Michael Jordan. Det fremgår ikke, om lugten af fodsved også er digitalt foreviget som demokratisk gode for os alle.

 

Crowdfunding af fabeldyr

Det at inddrage brugere og købere af et produkt og give dem ejerskab som ambassadører kan være fantastisk til at skabe salg og loyalitet. Børsnotering er også en slags crowdfunding, i al fald for Alefarm, med ølentusiaster, der bakker op om deres First North aktie. Lige p.t. dog ikke mere, end at den er blandt det meget tynde øl på First North.

I ugen fik jeg fik jeg et genkig på Kristian Sidelmann’s Fablewood, som jeg kan huske fra et pitch for et par år siden. Det er små magnetiske trædyr, som på min reol strider mod min minimalistiske opdragelse, uanset at de forhandles i Illums Bolighus som en af 200 forhandlere. Men forretningsideen har vist sig god. Nu skal Kristian rejse 1 mio. kr. Så det er små dyr, en lille tidlig investering og til lav valuation. Godt til crowdfunding, men her er der valgt et syndikat, og det kan også blive så hyggeligt som at gå i Zoo. Du kan læse mere og tilmelde dig investormøde på Dealum.

 

Kan du sælge dine startup aktier? Ja med Funderbeam!

Jeg ser frem til at høre Funderbeam tale på Nordic Secondary Funds-dag på tirsdag på Matrikel 1. Funderbeam var længe i crowdfunding, men er nu rykket til at være serviceplatform for startup-investeringer. Den PaaS (platform as a service) kan måske være et hack på det dødsyge, meningsløse danske problem med, at vi kun må være 7 i et syndikat, og at anpartsselskaber ikke må udbyde anparter offentligt. Deres platforms ”nominee struktur” indskyder et mellemled og voila, så er de problemer åbenbart løst. Jeg kan næsten ikke tro, at SKAT tillader det, sådan som de fx bakker på vores LL §8X skattekredit. Men det gør SKAT her.

Næste fine feature er så, at platformen kan handle secondaries, fx mellem DanBAN medlemmer for 20 euro pr. handel. Det kan jo gøre vores bundne unoterede aktier omsættelige (hvis vedtægterne tillader det). Så ovennævnte fabeldyr kan ikke alene storsælges, gamle aktier i dem kan også. Fabelagtigt!

 

With purpose

Hvad er det? Jo det er et iværksætter-fælleskab for nuværende og fremtidige kvindelige iværksættere bosat i Norden. With Purpose, som jeg med skam må melde, jeg ikke kendte, da Nermeen skrev til mig i ugen, er stiftet af Ana Andonovska, Ella Rytsölä og Nermeen Ghoniem. Skam, fordi de sammen med fx Sissel Hansen, Mathilde K. Jakobsen, Mette Lykke og Ulla Brockenhuus-Schack, som jeg unægtelig godt kender, i ugen er på EU-startups liste over de mest indflydelsesrige kvinder i startup- og venturekapitalområdet. Og der er jo ret få kvindelige partnere i venturekapital, præcis 252 i EU. With Purpose laver et 6 ugers on-line gratisprogram to gange om året for founders, der er kvinder. 55 nordiske har været igennem.

 

Visma og fintechs i København

Hver gang jeg skal bruge en ny lille fintech-tjeneste, har Visma lige opkøbt den (endda uden jeg har nået at blive investor). I denne uge Creditro, en af de KYC/AML-tjenester, der besværer mit liv, men selvfølgelig letter min bogholders og revisors. Nu har Visma (Dinero og e-conomic) så gjort det for corporates smarte, at de har indgået partnerskab med Copenhagen Fintechs økosystem af mere end 300 fintech startups, så de kan komme tættere på. Men corporate-startup alliancen er jo mindst lige så god den anden vej, for Thomas Krogh Jensen, CEO i Lab’et giver dermed sine medlemmer adgang til SMV-kunder blandt 200.000 virksomheder i Vismas økonomisystemer.

 

“Så er foråret på vej og vi skal endelig på græs”