SKAT sender startups i konkurs

Nogle meget menneskelige founder-skæbner har roteret i mit hoved i ugen, så jeg dårligt har kunnet sove om natten. Historien fra Søren og Hans lægger jeg op på Bootstrapping i næste uge. I denne uge skrev jeg, på vegne af en uformel arbejdsgruppe fra DanBAN og Aktive Ejere om, hvordan SKAT straffer software-innovation. Når du så oveni læser de konkrete cases med founders, tror jeg, du vil give mig ret: Det er bare ikke i orden, som SKAT behandler startups udtrukket til kontrol for skattefradrag af deres softwareinnovation.

Startups er i mange år nærmest blevet opfordret, også fra revisorer, til at sikre, de fik fradrag for deres udvikling af software via fremførte skatteunderskud. Ikke atypisk omkring 300-500.000 kr. udbetalt om året. Nu er så i hvert fald 50 ud af 1779 udtaget til stikprøvekontrol, og er hver eneste gang, så vidt jeg ved, blevet dumpet. Ikke bare på indkøbte webshops og lignende, hvad der er rimeligt nok, men også hvor det er unik og avanceret udvikling. Skattestyrelsens krav er tilbagebetalig – med flere års tilbagevirkende kraft. Straks, kontant og uden blinken.

Founders kan kun tabe kampen. De kan skaffe kapital, hvis det er muligt, og være sat år tilbage, fordi de nu skal spare. De kan erklære sig konkurs, hvad vi vil se eksempler på og dermed skuffe fonde og investorer, herunder ikke mindst de store statslige. Eller de kan anke og føre en langstrakt skattesag med det sikre resultat, at de ikke kan få nyinvestering, mens den verserer og afskrækker alle nye investorer. Det er som valget mellem pest, kolera og COVID-19.

Jeg kommer endnu dybere i det de kommende uger. Ugens artikel har allerede givet mange reaktioner, og tak for dem. Det er telefonsamtalerne med Søren og Hans, jeg ikke foreløbig vil glemme. De har udviklet unik forretningssoftware og SaaS-portaler og løftet de virksomheder, politikerne også hele tiden fortæller, vi skal leve af. Lige nu bliver de spist af Skattestyrelsen, hvor direktør Merete Agergaard samtidig i Berlingske i ugen havde travlt over hvidvin og pindemadder med at fortælle toppen af danske erhvervsledere, hvor ”imponerende” deres skatteservice nu er. Deres lukkeservice for fremtidens erhvervsledere, virker på mig endnu mere imponerende.

 

Wolt i fast delivery war

DoorDash er sammen med Uber USA’s ikon og markedsledere på moderne nærservice – og de har været absolutte venture- og børsdarlings de senere år. Min egen beundring for forretningsmodellen i DoorDash har været lidt mindre, siden jeg her engang gengav historien om pizzaejeren, der kunne købe sin egen pizza billigere tilbage til gensalg, fordi DoorDash gav kæmpe rabat for at trænge ind på markedet i Silicon Valley. Men selv om DoorDash giver forrygende underskud, har de haft aktier nok efter børsnoteringen for et år siden til, at de i ugen har købt det Wall Street Journal kalder en ”tung dessert”, de lyseblå finske bude i Wolt for ca. 52 mia. dkr. En pæn pris for logistik og markedsadgang til en budtjeneste i 26 europæiske lande. ”Jätteaffär” – begejstringen vil ingen ende tage i finske og svenske medier. Svenske EQT er største ejer. Du kan fx læse om transaktionen i The Information, Axios, The Economist eller Wall Street Journal. Essensen er cirka som følger:

Koncentrationsbølgen er i gang i det, der engang hed ’deleøkonomiske virksomheder’. Vores engang hule-danske Just Eat har fx købt GrubHub, og Gopuff har opkøbt Dija og Fancy. The Economist opsummerer markedet syrligt sådan: “The money that went into building them recalls the railway mania among other past speculative investment crazes. The nine firms that have gone public so far—Uber, its American rival Lyft; Didi, a Chinese ride-sharing app; and six delivery firms, from DoorDash and Delivery Hero, which is based in Berlin, to China’s Meituan and India’s Zomato—collectively raised more than $100bn.”

The Information stiller det spørgsmål, jeg selv tumlede med, da jeg i går aftes gik ned ad “åååå’en i Århus og mødte to bude med de i mine øjne vel overdimensionerede, uergonomiske rygkasser: “Is there any reason to think there are global economies of scale for a business focused on local delivery of restaurant meals and groceries?” Bestyrelsen i DoorDash med 60 % markedsandel i USA må have set på det, der på nudansk hedder ”the total addressable” marked, og sagt, at det skal vi sidde på. Men Wolt vil næppe gøre DoorDash meget mere effektiv eller lette adgang til de store ikke-europæiske markeder? Har bestyrelsen undersøgt, hvorfor Uber trak sig fra Kina og Rusland – ud over at gå ud af taxikøen i Kastrup Lufthavn? Og hvorfor Uber nu flere steder er dyrere end almindelige taxa’er? Teknologien bag er måske ikke så fantastisk og unik, kundedata kan måske ikke bruges til så meget som stillet i udsigt. Politikerne er vågnet på modstanden mod gig-økonomien og kræver organisering, minimumslønninger og pension, samt nok så alvorligt cut på prisen over for pizzaejeren. Alt sammen forhold, Silicon Valley ikke priser ind.

Forretningen er dog pænt stimuleret af hjemmespiseret under corona. Væksten er ifølge The Economist: ”103% on average in their latest reporting period. This explains why they are collectively (de 9 nævnte børsnoterede ovenfor, red.) worth nearly $500bn. But self-levitating they are not. Nor are they profitable. Sales for the group amounted to $75bn over the past twelve months and the operating loss to nearly $11.5bn.”

Jeg kan huske, hvordan Maersks gode formand og digitale evangelist Jim Hagemann Snabe altid var lidt ærgerlig over ikke at få andel i den meget højere profit, der er på ’last mile’ i transport. Vi får se, hvor store overskud der engang bliver at dele ud af efter krigen om herredømmet over nærudbringningen. Næste fase er konkurrencen fra de mange budtjenester, der nu lover 30 minutters udbringning, som jeg oplevede i kinesiske storbyer for 5 år siden. The Economist’s konklusion er, at DoorDash – after all – ikke kan cykle udenom kapitalismens lovmæssigheder på det her marked, hvor “hope and hype spring eternal, at least as long as interest rates remain low and capital is essentially free”. Jeg har læst stærkere købsanbefalinger, selv om DoorDash aktien steg 17 % efter opkøbet.

 

Diversitetskampen. Kvindekompagniet og Thea Messel

Skal vi kalde en bestyrelsesformand for ”Chair” eller som i Norge ”styrelsesleder”? Hvad med anfører, som i mande og kvindefodbold? Nå, rollemodel skal vedkommende være. Og apropos det står KvindeKompagniet nu via deres Female Leadership Academy bag kampagnen Rollemodeller for alle. De vil løfte den (store) diversitetskløft både i erhvervsliv og startup-investormiljøet.

Kampagnen bakkes bl.a. op af Dansk Erhverv, Vækstfonden og ATP og vil ugentligt udgive videointerviews og podcast med bidrag fra kendte topchefer som Tue Mantoni, Deborah Dunsire, Bo Foged og Nina Smith. Fokus er på, hvordan diversitetsbalancen kan forbedres. Og vi vil bringe det med stor tak her til Bootstrappings medlemmer. ”Nominer en rollemodel” er én af de ting, kampagnen aktivt opfordrer til. Så brug formularen her.

Er det med kønsdiversitet da ikke overstået? Det ville godt nok være femwashing at påstå. Såvel Daniella Peri fra Yoppie og  Unconventional Ventures 2021-rapport lavet af  Thea Messel (tidligere Danske Bank) og Nora Bavey viser tal, der mere vidner om stilstand end sejre:

• Investorer finansierer lidt flere mix teams, men i 2020 kun 0,7 % rene kvindeteams (mod 1,2% i snit siden 2016).
• Vi er i Norden svagt bedre end konservative Tyskland, men UK og Frankrig er bedre på andel af rene kvinde-founder teams.
• Investor sender større beløb til mande- en kvindeteams, og jeg kunne blive ved.

Alt bekræfter, hvad vi ved, fx fra rapporten Return on Diversity. Vi skal fra stilstand til storm. Thea og Nora har derfor taget et sprogligt skridt: “Rather than talking about how much funding women received versus men, we’re talking about how much investors invested in women versus men.” Så kan I lære det. Det er jeres aktive investorvalg!

 

Hvem vinder venture-fonds krigen?

En tak også til Økonomisk Ugebrev, da vi onsdag viderebragte rating af de danske venturefonde med top10 og bund 10 med Seed Capital III i top og Heartcore II i bund. Altid sjovt, men nok også vanskeligt, da regnskabsprincipperne kan være meget forskellige og enkeltår ikke siger meget, da der skal laves home-run til de sidste par år i levetiden. Anyway, transparens er godt.

Det vigtige at sige er vel, at hvor hele det danske venturemarked for ti år siden blev udråbt som en kirkegård (herunder dengang Seed Capital I, hvilket viser, hvor svære beregningerne er) danses der nu på gravene og drikkes champagne af hjerneskallerne fra founders på de bedste som Trustpilot, Peakon, Falcon, Labster, Lunar, Planday og derudaf. Fra Danmark til Europa, hvor du også kan studere top 10. Sifted har nemlig i ugen kigget på top 10 venturefonde i Europa.

 

Valuations stiger mens du kigger på dem     

Det kan så være en overgang til at se på det store US-marked, og her er værdistigningerne særlig vilde. The Information har taget top 50 og fintech Melio Payments er topscorer. Den fik værdisætningen 6-doblet i året frem til august til en værdi på 25 mia. kr.

Pitchbook har også lige offentliggjort deres ”US VC Valuations Report”, der rummer et kæmpe dataset, og det bevidner, hvordan værdiansættelserne i early stage investeringer eksploderede her i 3. kvartal. For 2021 gælder det, at “valuations more than double between rounds on an annualized basis, and early-stage VC is the strongest segment of the venture lifecycle when it comes to valuation growth”. Springene i valuation fra én runde til den næste (såkaldte “step-ups”) – særligt ved opkøb og børsnoteringer – er de højeste værdispring, der nogensinde er registreret. 1,8X fra forrige runde til IPO’s og 2,8X fra forrige runde ved opkøb.

Den slags har selvsagt konsekvenser. Store spillere som Andreessen Horowitz og Greylock Partners er begyndt at trawlfiske i de mindste andedamme med hhv. 2,6 mia. kr. og 3,3 mia. kr. frisk kapital i ryggen. Ifølge Pitchbook vil det ændre de fundamentale spilleregler i seed-markedet. Det vil sætte ringe i vandet og vi mærker allerede både de generelle og de specialiserede udenlandske fonde meget mere og meget tidligere i Danmark. Godt. Så er det er ikke kapital og skaleringsviden, der skal mangle for danske startups.

 

Startups og COP26-opgøret

Kan du huske, Yanis Varoufakis, den 60-årige, stadig venstreorienterede, stadig motorcykelkørende græske økonomiprofessor og tidligere finansminister, der sloges med EU? Jeg nævnte ham sidste fredag, fordi han bebrejdede Zuckerbergs pengetank fordi den har ’stjålet’ navnet Meta fra hans egen tænketank. Denne uge er han i The Guardian efter COP26, som han mener er dødsdømt: “Såvel store virksomheder som nationer har revet en side ud af Skt. Augustins bøn: ‘Herre, giv mig kyskhed og afholdenhed. Bare ikke lige nu.” Alle vil hellere have en planet uden CO2-udledningens konsekvenser. Men alle foretrækker også at vente med at betale prisen. Lige der har Yanis nok ret. De store bilnationer og firmaer kunne ikke engang blive enige om at stoppe salget af diesebiler om 20 år. Så er der ikke andet at gøre end at udkonkurrere deres forældede teknologier.

Meget virker som ord og markeringer, og lige nu pågår slagsmålet om at udlægge teksten efter COP26. Som jeg læste det i går i New York Times, har Kina og USA nu agreed to “enhance ambition” on climate change by cutting emissions this decade.” Ok, jeg er også meget ambitiøs med at spise salat og løbe hver morgen. Meget. USA og Kina har lovet konkrete planer inden 2025, så jeg må hellere til at skrive mine daglige målsætninger ned. Altså for 2025.

Yanis giver som mange yngre end ham også skylden på kapitalismen. Som om miljø og klima har det bedre i ikke-kapitalistiske lande. Jeg har det modsat. Kan politikere bare indføre en høj, ens skat på CO2, så vi har level playing field, og så skal det kapitalistiske markeds teknologiske innovationer nok ordne det meste af resten. (Dokumentation leveres hos Tony Seba og Saul Griffith). Inklusive udkonkurrere Yanis’ gamle motorcykel-motorer. Det, jeg er enig med NGO’erne i, er, at vi bare må i gang. Og i stor skala.

Det er den dynamik, markedet har, der flytter. Som Sifted – tilsat europæiske startup eksempler som Bioo, Soletair og Dayrize – skrev i ugen: “Fifty years ago, we barely had recycling bins; 20 years ago, electric vehicles seemed a thing of the distant future; even 10 years ago, it was hard to imagine that Europe would be shutting down coal plants thanks to a boom in wind and solar power. New technology will be at the forefront of cutting emissions and there are hundreds of startups across Europe rising to the challenge and innovating at an unprecedented rate.“ Lav fantastiske forretningsmodeller, og hvis de er det, skal det nok være bæredygtigt.

 

Hvad er din investeringstese som business angel?

Jeg startede i ugen et nyt godt hold business angels (BA’er) op på Danske Banks akademi, og straks fik vi jo diskussionen af, hvad ens investeringstilgang er, herunder hvad venturefonde (VC) og mikrofonde, fx som Lars Kolinds, der var ugens investor – kigger på. Sandheden er jo nok, at vi især ser på det vi (tror, vi) af erfaring ved noget om. I mit tilfælde allermest om litteratur – og det hjælper ikke voldsomt langt! Men ok, jeg har så ud af kommunikationserfaring dyrket communities i 00’erne og selv startet en del fra Kforum til dette site. Min fornemmelse er, at tidlige investorer oprindelig så meget på produktinnovationen (’kan det noget nyt og unikt?’). Senere mere på markeds-fit (’er der behov og brug for den service?’) og i dag nok allermest på founders som team (’kan de klare rejsen?’). Men selvsagt på det hele i et eller andet mix. Og ingen investerer uden finansiel due dilligence, og at betingelser er i orden – hvor vægten så er tippet til founder friendly terms.

Jeg søgte så opbakning i grundbogen VC af Tom Nicholas (Harvard University Press). Og den underbygger “technology, markets & people”- taxonomien. De fleste venturefonde opererer med alle tre tilgange og er fælles om “The big-risk-big-reward ethos of startups is fuelled by venture capitalists who know that they won’t be the ones to go broke.” Men enkelte har prioriteret én tilgang højest: “Arthur Rock, a pivotal venture capitalist responsible for some of Silicon Valley’s most influential investments, focused largely on the people side. Tom Perkins, cofounder of Kleiner & Perkins, filtered investments through the lens of technology. And Don Valentine, founder of Sequoia Capital, emphasized the importance of market size. “

Det spændende nu er det, jeg har skildret for nogle fredage siden, at toppen af venturefonde, som Sequioa og Andressen Horowitz nu går længere ind, tilbyder mere og hjælper med en større pallette af ydelser, ligesom flere går evergreen og dermed på en mere længere og mere tålmodig rejse. Omvendt vælger Tiger Global en discount tilgang med masseinvestering hurtigt til scaleups, og kan tilbyde mere kapital for pengene.

Business angels skal også vælge deres strategi og markedstilgang, hvis de vil være med, hvor det gode dealflow er. Sarah Drinkwater har lige skrevet i Sifted om sin erkendelse af behovet for en ”angels investment thesis”. Og jeg kan da spejle mig, da hendes særlige fokus også er communities. Men hun summerer alment meget godt, hvorfor en profil er vigtig: ”Surely you just meet founders and offer them some cash? Well, yes. But the market’s noisier than ever; capital is becoming cheap. We’re seeing more funds move into pre-seed plus an increasing number of super-angels and having a thesis, even a simple one, helps founders know what you look at. If you’re angel investing alongside a day job, which most of us are, a thesis helps you stay efficient. And lastly, this can lead, I believe, to true mastery; whether in terms of the network you’re building, the trends you follow or the advice you give.” Så spids blyanten og op med det på LinkedIn og i dit investornetværk.

 

Er startup-bestyrelser værdiskabende eller rent tidsspilde?

I onsdags sad jeg til CEO i Bestyrelsesforeningen, Tom Jacobsgaards, tiltrædelsesseance som adjungeret professor på CBS og fik deja vue. 10 år tidligere stod jeg selv og holdt tiltrædelsesforelæsning i selvsamme ovnhal i selvsamme våde efterårsvejr også med nogle hundrede deltagere. Tom satte også folk i gang med selv at reflektere over dilemmaer – og hans udgangspunkt var velvalgt: ”Det er formandens opgave at sørge for, at der sker noget intelligent i bestyrelseslokalet!” Det peger måske på vel mange kedelige bestyrelsesmøder! Kompetencerne skal sættes i spil, det korte lys & kontrol og det lange lys med udvikling skal balanceres mellem enkeltpunkter og strategiseminarer, der skal være den rette sammensætning og dynamik, direktionen skal opmuntres og udfordres osv.

Med startup-bestyrelser er der nogle særlige paradokser. For det første bestemmer founders som flertalsaktionærer alt andet lige mere selv end i C25-selskaber, hvor direktioner mere skiftes efter behov for top- eller bundlinjevækst. Ja, nogle gange har vi end ikke lavet en rigtig bestyrelse, hvis mindretalsaktionærerne ikke findes (bootstrapping) eller er for svage. For det andet ønsker alle startups ikke bare penge, men i stigende grad ’kloge’ penge. Så der er ofte stort behov for hjælp fra salg til stakeholderrelationer. Fra økonomistyring til rapportering. Modsat C25-ledelser, der netop har alle kompetencer og udviklede funktioner indenbords.

Min holdning er derfor, at en bestyrelse er en god ting, og faktisk særlig vigtig for startups, både til at sikre fremgang (strategi) og ikke mindst til at navigere robust i modgang og krise. Selv om bestyrelsen skal være bevidst om at den er tilskuer, ikke spiller på banen. Og det er super med Tom Jacobsgaard som primus motor, at Business Angels fra DanBAN nu indgår i en egentlig uddannelse rettet mod startup-bestyrelsesarbejde.

 

Tips & tricks

 

Hvem er dronningen af AI egentlig?

Hvem arbejder så IKKE med AI? Det er lige før, vi kan opfinde ordet AI-washing. Men som med greenwashing og femwashing giver det dog en bestræbelse på at ville det rigtige. Det tænkte jeg, da jeg så en pressemeddelelse med ”Falck sætter AI og droner på agendaen” Den gamle ærværdige virksomhed som agendasætter! Der er stadig ældre damer, der testamenterer til Falck uden at vide, det er kapitalfondsejet. Nå, Falck-rubrikken skyldes, at de er med Dronning Margrethe II i Tyskland på delegationsrejse og skriver så bl.a. ”Falck arbejder i dag på at implementere kunstig intelligens i ambulancer. Ud fra stemmeføring kombineret med de symptomer, der nævnes af reddere eller patienten fx blodtryk, iltmætning, koldsved, smerter mv. så sammenkører teknologierne data ud fra tidligere lignende situationer.” Det lyder, som det, jeg opfatter som Corti, den rigtige dronning af dansk sundheds-AI. Men hvorfor ikke? Dronning eller ej, alle arbejder som sagt med AI.

 

En boomer har bankrådgiver. En millennial robo-rådgiver

Der sker et skift i rådgivning. Det fortæller Sifted mig i en artikel i ugen om wealthtech statups. Og jeg kan bekræfte det. Jeg er med i flere startups, der laver rådgivning via robotter og AI, og det er i al fald hurtigere og billigere, selv om bankens rådgivere er ”gratis” på den gamle måde: ”The once elitist and archaic world of wealth management is changing fast — and a new swarm of wealthtechs are fighting over a young, affluent audience”. Fortæl lige det til FSP’er, især til lokalbankerne, der stadig mener, de kan overleve på det fysisk nære og personlige.

 

Ny økonomsport. First North bashing

Når bankrådgivere er blevet til robotter, kan vi måske også se ædrueligt på, hvad der er op og ned på børsnoteringer. For fysiske økonomer er det blevet en sport at smadre løs på Nasdaq First North på LinkedIn. Gad vide, om LinkedIn har algoritmer, der ligefrem stimulerer den bashing. Når den er konkret og vidende, er det en fin disciplin. Vi skal holde strammere justits på vækstbørsen. Når den bare er som ugens post fra Thomas Peter Clausen på LinkedIn er den træls; blottet for reel viden om OrderYOYO. Kan nogen ikke snart institutionelt sikre lidt fornuft, analyse og balance i First North-vurderinger?

 

Din guide til dine aktieoptioner i en startup

Tjek den her ret gode guide, selvsagt med US-briller, om de vigtige overvejelser om vesting, termination osv. Da jeg ved, politikere og embedsmænd læser med her, så lige en suk: Gør det nu lettere at være demokratisk medejer af iværksættervirksomheder, det gælder warrants, og det gælder syndikering, så folk med færre penge også kan være flere med end 7 i et selskab. Jeg mener alle uanset partifarve må synes det er godt med demokratisering.

 

Jasmina går efter Simon?

Hvor bliver regeringens sagnomspundne iværksætterforhandlinger af, spurgte Jasmina Pless i ugen i Børsen. Jasmina har ansvaret for iværksættere i Dansk Erhverv. Ja, vi forventede i foråret, der kom en iværksætterpakke. Jeg sammenfattede, hvad jeg mente, der ville være de 5 fedeste forslag på tværs af bl.a. gode paneler med Jasminas iværksættere med Le Gammeltoft i spidsen i Dansk Erhverv og andre gode fra DI. Men så blev Simon Kollerup syg, og i august kom den bredere ”Danmark kan mere 1”. Det rigtig gode var de 4 nye mia. til accelerations- og vækstkapital for scaleups. Det rigtig dårlige et taktisk udspil til glæde for Enhedslisten med at hæve skatten på aktieindkomst fra 42 til 45 %.

Men det største af mange gode spørgsmål, der lige nu presser sig på, er jo, hvad regeringen vil gøre for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, herunder udviklere, på kort og lang sigt. Nej, det er ikke helt nemt, men politik består jo i at have mod til at flytte grænser. Go for it.

 

Fra analog til digital konvolut

Anders Ertmann er en fin fyr på de 40, der har vendt underskud på 4 mio. kr. til et overskud på næsten samme i 2021 på børsnoterede Intermail. Lyder navnet Intermail gammeldags? Jo, men så skulle du se hvad de hed for få år siden: ”Konvolutfabrikken Danmark” Så kan du selv regne vækstcasen ud. Og den består selvsagt i steady pivotering, så den digitale omsætning på mange kanaler nu efter 4 år udgør 40 % af omsætningen på 110 mio. kr. Jeg brugte casen med Anders og hans digitale transformation i min bog ”Langt fra Silicon Valley”, for sjældent har noget kaldt så meget på disruption som flade konvolutter. Og det fede her var så, at SMV-virksomheden selv kunne se det.

 

Rivian udfordrer Tesla’s grønne trone

Årets største børsnotering på Wall Street  bliver formentlig ifølge Techcrunch i ugen elbilsproducenten Rivian med en værdi omkring 600 mia. kr. Ja, læs lige beløbet igen, 12 gange Wolt. I USA elsker de trucks, og amerikanerne har taget godt mod model R1T. Designet er konservativt, men bilen kører på el. Det kan jo så stadig produceres med kul!

 

Rasmus planter 200.000 træer           

Som jeg skrev sidste fredag, er jeg imponeret over Goodiebox og Rasmus Schmiegelows evne til at fortælle kvinder at, de ikke skal føle skyld, fordi de forkæler sig selv. Men ok, historiefortælling uden forretning er lidt tom. Så respekt for Goodiebox’ regnskaber fortalt i ugen i EU startups. 55 % omsætningsvækst det seneste år og i nyere markeder som Tyskland 359 %. Omdiskuteret kan måske blive det nye initiativ ‘The Forest by Goodiebox’, der vel så skal tage skylden væk fra klimakatastrofen. Skovsponsor.dk hjælper med at gøre Goodiebox CO2-negativ i 2025 ved at plante et træ for hver kunde. Den skal jeg tænke over, mens jeg forkæler mig selv med et par glas over en for let landskamp i aften mod grønskollingerne fra Færøerne.

 

Adam Neumann’s kloge råd til iværksættere

Vi er flere, der elsker at skrive dårligt om Adam Neumann. Hans kontorfællesskabs startup WeWork var en ”kapitalistisk Kibbutz” for ”This decade is the decade of “We”. Adam burde nok have sagt “Me”. For han berigede mest sig selv, til det hele imploderede. Se dokumentaren eller læs bogen eller artiklen i The NewYorker om grådighedskulturen forklædt som startup-community. Jeg kunne så læse, at han var poppet op igen og gav gode råd på en New York Times konference i tirsdags. Hans devise var: “In life, sometimes you are up and sometimes you are down,” New York Times citerede ham også for følgende indsigt: “You can learn lessons during those tough times and it will be a great part of your journey and will become a good thing, not a tragedy.” Aktionærer som Softbank tabte hundreder af milliarder på Adam, som vi må forstå allerede er glad og ubekymret videre.

 

Min kæmpe sympati for at leve med software

Nu var jeg i starten lidt efter Skattestyrelsen og deres vurdering af softwareudvikling. Og det er jo lidt let, her hvor jeg sidder nord for Limfjorden og ikke helt ved om min hustrus indkøbte rødspætter er med andet end nordjysk moms. For hvordan er det lige at vurdere software, når man er ansat i SKAT? Jeg mener, her er det da naturligt at se software som en gammel standard, der dårligt virker. Ja, ejendomsskatter kan den ikke inddrive. Finde ud af hvem der har malket kassen for udbetalinger heller ikke osv. Så måske skal jeg undskylde og sige: Ja, software er håbløst, forældet og ikke innovativt. Så selvfølgelig skal man ikke kunne foretage fradrag eller fremføre underskud på den slags. Nej, opfind en god ny fiskekniv. Det er innovation efter den skabelon fra 1970’erne, Skattestyrelsen angiveligt anvender. Så det vil jeg prøve nu, inden Bodils rødspætter skal renses!

 

Norden rundt – hæv glasset, husk passet

I går forsøgte jeg at følge med i 12 startups pitches på Impact StartUp Nordic Demo Day. Du kan også på nordisk plan deltage, bare med coronapas, i The One Initiatives og Richard Engstrøms årlige Nordic Impact Busines Summit i børsbygningen 8.-9. december. Allerede næste uge, onsdag aften er der Global Grand Finale på Startup Award inkl. spisning, fest og lettere kamp om at få fat i tjeneren i Cirkusbygningen. Og så kan du tage til verdens største Slush i Helsinki den 1. december, hvor du bare skal huske dit dobbelte pas, og være lidt inde i Wolt – DoorDash casen for at springe nøgen ud i vodka-saunaen.

Man kan da blive helt rundtosset af at komme Norden rundt så mange gange! Men sådan er det i det her vildt fantastiske økosystem. Dyp tæer og snabel – og lev det hele ud, også hvis du er ramt af tilbagebetalinger til SKAT. Og du kan jo øve dig lidt i weekenden. Skål og stay happy i kampen.