NYHEDSBREV // 21. APRIL 2020
Hjælpepakkerne er justeret og suppleret, ikke bare for frisøren, men for os, Danmark en dag skal leve af: vækstiværksætterne. Politikerne hjalp os, da det gjaldt. Og alle kan være glade. I al fald på den korte bane. En hjælp til likviditet og til kapitalrejsning i året. Innobooster, crowdfunding mm. for de tidlige startups kom også med i pakken. Alle partier stod bag, og hele det ellers spredte økosystem stod sammen. Jesper Højberg gennemgår weekendens politiske resultat.
Djævelen ligger i detaljen, siger man. Hvordan bliver regeringens og Folketingets hjælpepakke udmøntet i praksis? Eske Gunge (Actimo) og Esben Gadsbøll (fmd. TechBBQ og medstifter af WhiteAway.com) ser på den ny lovgivning, der rejser et utal af spørgsmål.
Danske Actimo befinder sig i et paradoks. Den situation, som coronakrisen skaber, taler lige ind i virksomhedens dagsorden. Alle performance-KPI’er bliver sprængt positivt i disse dage. Men likviditeten lider. Nu går alle ned i løn, og investorerne hjælper til med at lukke hullerne. Læs historien om Actimo og krisen.
Penneo, der siden 2014 har pushet en state of the art-teknologi inden for legaltech, bliver måske hjulpet af coronakrisen, der fremskynder en øget digitalisering. Nu vil virksomheden børsnoteres – midt i en coronatid.
Bootstrapping har talt med Susanne Kure, der til dagligt sidder på investorsiden af forhandlingsbordet. Hun har gennem karrieren hjulpet fonde med kapitalindsprøjtninger og startups med strategisk rådgivning – og hun tror på, at hun kan gøre en forskel. Også selvom det lyder som en floskel.
Comments