Uanset alt hvad der sker i verden, er vejret stadig konstant: 0-5 grader, slud og grå skyer. Bare sagt fordi jeg jo ved, du sidder isoleret og arbejder hjemme, som du skal. Så tag et lille break, og lun dig trygt med første uges (overvejende) opmuntrende historier fra vores herlige økosystem.

Inden kan du tænke over om – kynisk set – demo’en og besættelsen af Kongressen fra statskup-bondehæren af Good Guys ikke var godt for at få den Facebook- og Twitter-blokerede præsident ud af politik, og at resultatet i Georgia var en vigtig overraskelse. Eller du kan tænke over, hvorfor britterne sendte os B.1.1.7 lyn-spreder mutationen i stedet for en 007-film med Jesper Christensen og Mads Mikkelsen som frygtindgydende modstandere.

Men nu skal vi ud i nord og i syd og i alle verdenshjørner for at se på såvel hotte som mindre succesfulde startups og ditto investeringer. Jeg burde måske også lige have fået indflettet, at Food-magasinet med det sjove navne The Spoon, i går skrev, at Too Good to Go har rejst ca. 180 mio. gode VC-kroner til deres ekspansion i USA. Til lykke Mette.

 

Klodens helt store dagsordener i denne uge

Ja ja, dem har jeg nævnt med den orangefarvede ork og hans Proud Boys udtog og covid-19-pandemiens knap så stolte genindtog. Men sådan i lidt større perspektiv vil jeg godt fra ugen citere den forhenværende. svenske statsminister Carl Bilds klumme ”Geoteknologien tager over” i Dagens Industri. Bild betoner, at Kina er kommet bedst ud af krisen, og at teknologikampen intensiveres: ”Det globale slag om 5G er da marginalt i forhold til det vigtige i at blokere den kinesiske økonomis tilgang til mere avancerede halvledere, for uden dem bremses Kinas hurtige digitalisering dramatisk.” Det med de semiconductere og Taiwan skal vi nok komme tilbage til en dag. Bildt ser det som tæt på en krig, hvor digitaliseringen også bliver central for Europa: ”I den europæiske økonomis globale konkurrencekraft er den grønne omstilling vigtig, men endnu mere den digitale revolution, som så tydeligt har accelereret under pandemien. Børsværdien af de store amerikanske tech-virksomheder er nu større end de samlede europæiske børsværdier. De 8 højst vurderede virksomheder er unge teknologivirksomheder – fem er fra USA, tre fra Kina”.

Den tidligere svenske finansminister fra 2006-14 Anders Borg har været inde på det samme, da han var til Aktive Ejeres årsmøde før jul. Cirka 22 minutter inde fortæller Borg, hvorfor VC-investeringer er så vigtige, og hvorfor rammevilkårene burde opmuntre i stedet for straffe startups. Jesper Jarlbæk og Aktive Ejeres øvrige bestyrelse må have nikket ivrigt.

I ugen bragte vi Tommy Ahlers nytårsinterview, der er inde på samme emner, og selv har jeg forsøgt at lave status på årets 5 vigtigste dagsordener i vores eget økosystem. Men nu ikke mere tungt dagsordensstof. Den centrale pointe blev i ugen stavet ud af Wall Street Journal : 2021 kan meget vel blive (meget) bedre, end du tror.

 

Og vores globale dagsorden i næste uge: Skal vi være founder-venlige som byFounders

Silicon Valley fik jo i en slutspurt pivoteret 2020 fra et rædselsår til det bedste år ever for tech IPO’s, som The Information skrev i ugen. Men hvad med magten? I julen skrev Wall Street Journal “The power of founders of the Silicon Valley companies are booming”. Pointen er, at founders har sikret sig stemmekontrol i forbindelse med IPO’s for Airbnb, DoorDash, Palentir osv., ligesom vi kender det fra A-aktionærfamilier i de gamle industrier. Founderkontrol er ved at blive normen. I hvert fald i den liga. Men indvarsler det ikke en ny ære i startup-investor-forholdet? Jeg tror allerede, en ny tid er indtrådt.

I går eftermiddag lagde venturefonden byFounders åbent terms frem fra deres til nu 28 investeringer på deres blog, og partner Eric Lagier delte sine tanker med os. Kort fortalt er Eric, Tommy og venner trætte af floskler om ”founder friendliness”. Man skal leve det. Man skal gøre sig klart, om man ser sig selv i et finansielt forhandlings- og nulsumsspil eller i et værdiskabende partnerskab.

Vi vender i næste uge tilbage til de 8 punkter i byFounder’s term sheet, men ud ryger liquidation preferences og anti-dilution; 20 % skal reserveres medarbejderaktier; hvis en founder udtræder overgår aktier til andre founders; de finansielle investorer må ikke have majoritet i bestyrelsen.

Så vi er tilbage i den diskussion, vi her i Bootstrapping havde før corona med reverse pitching og branding af og konkurrence mellem investorer. Er magten ikke tippet fra investor til founder på en måde, som er sund og ligeværdig? Det er iværksætters livsværk, ikke investors, som Eric siger! Det kan du jo tænke lidt over i din weekend og sende os din mening om.

 

Når det ikke går syd over på First North

Vi har her tit været efter pensionskasser og familiefonde for at gå glip af tech start- og scaleups mulighederne. Men i Børsen i tirsdags fik Claus Gregersen, Chr. Augustinus Fabrikker (bemærk det med ’Fabrikker’, vi er i 1750’erne), så annonceret investeringer for 1 mia. kr. i scaleups, med start i Henrik Teisbæks Veo, Morten Strunges Podimo (ja, nu snart med Mads fra Monopolet) og Ken Klausens Lunar. Gregersen er i øvrigt tidligere bestyrelsesformand i Vækstfonden, så han kender markedet. Fint at det hele ikke længere kun er M.T. Højgaard, Fritz Hansen og Gyldendal, tobaksarven skal pustes ud i. Og spændende, at de nu ikke kun indirekte går ind via venture-fonde. Det er en hel trend. EU-Kommissionen har også annonceret, at de vil investere direkte i scaleups. Sig ikke, at staten ikke er til højbords.

Vi har Konsolidator og Penneo som ugens cases, der har 5- og 10-doblet deres kursværdier her knap et og to år efter notering på Nasdaq First North. Det kan måske animere flere startups til ikke at vente helt så længe på en IPO, som normen har været fra vest til øst, Silicon Valley til os. En diskussion, Financial Times også har haft over julen. Men nogle IPO’s går selvsagt sydover. ”Syd” er blevet en god metafor i krisen, fordi digitalisering, strukturer og økonomi går fint i Nordeuropa, Nordamerika, nordlige Asien, mens alt på den sydlige halvkugle groft sagt går modsat, som Anders Borg, jeg nævnte ovenfor, formulerer det i sin videotale.

Waturu-aktien  blev i øvrigt hen over julen suspenderet på First North, fordi der er tvivl om, den lever op til børsreglerne. Den stod i kr. 4,35 kroner, noget af en gåen sydover fra over 80 kroner pr. aktie et år før. Finans havde før jul en fin serie i fire kapitler om den miljøvenlige vandvarmer fra Vejle. Produktet er stadig ikke rigtig klar, det virker ikke rigtig, og det sælger så heller ikke rigtig. CEO Toke Reedtz og familien bag har i årevis hældt varmt vand ud af ørerne.

 

Lars Tvedes Atlas i syd…

Lars Tvede, der blandt meget andet er forfatter til ”Bobler, Bullshit og Børsfest”, Danmarks næstmest solgte erhvervsbog i 2020, forventer at ”’de brølende 20’ere” vil indfinde sig igen som efter den spanske syge. Det lyder af bobler og børsfest, som de stærkt kan genopleves nu i Babylon Berlin. Og om nogle uger starter Lars Tvede i Schweiz sin nye hedge-fond Atlas Global Macro.

Foreløbig har, ifølge Tvede, over 1.600 bedt om investeringsprospekt, når han frigiver sit investeringsatlas. Indgangsbilletten starter som sædvanlig fra 750.000 kr. grænsen. Lars skriver også, at i 2020 ”gik det rigtig godt” for Nordic Eye Venture Capital. Og her tænker han næppe på kontroversen med Peter Warnøe, som han i februar politianmeldte for bedrageri, til stor fornøjelse for den danske erhvervs-frokostpresse. ”I dag er mit bedste gæt, at fonden vil 5- til 10-doble investorernes investeringer, hvilket måske vil betyde dansk afkastrekord for en venture kapitalfond. Får jeg ret, kommer de ca. 350 millioner kroner, investorerne – og herunder jeg selv – oprindeligt investerede, til at vokse til et sted mellem 1,5 og 3,5 milliarder. Jeg krydser selvsagt fingre!” Så kender Martin Olin, Michael Tandrup og team da forventningerne for de næste 3-5 år.

Sophie Trelles-Tvede, Lars’ datter på 28 år, har solgt Invisibobble hårelastikker for 150 mio. kr. og har som farmand også i 2020 udgivet en bog om at være iværksætter. Æbler falder ikke langt fra stammen, heller ikke i Schweiz, hvor jeg ellers mener, sagnet siger, de i 1307 blev sat på Wilhelm Tells hoved, som faderen så skulle ramme med pil og bue. Men det lykkedes jo også. Altså ifølge sagnet.

 

….og mega-egoistiske startup-konkurs ryttere i Nord

Herhjemme er Skagen i al fald højt mod nord. Startup-drengene Mark Haugaard og Halfdan Harring var ikke ældre end ovennævnte Sophie, da de og vennerne i juli igen parkerede deres sportsvogne foran Ruths Hotel og ”afstraffede Skagen” . De slog om sig med champagne og millioner, som var de i dobbelt forstand i 20’erne. Deres bedrift? De har opfundet en webshop-karussel med fup og kopivarer, falske priser og opdigtede anmeldelser fra naive influencere. Sidste år kortlagde Børsen-journalist Jonas Rimer Hansen i en stærk artikelserie, hvordan de snød en ærlig webshop Anodyne og kopierede den i alle markeder. Inden de tog til Skagen, var der erklæret konkurs over hovedselskabet Posture Clothing ApS, som de havde malket for millioner. Jonas Rimer Hansen er nu skiftet til Berlingske og har fulgt op, så du kan læse hele skrækhistorien her. Skrækken for mig er især magtesløsheden i det danske retssystem. Men selvfølgelig også den enorme egoisme.

For et par år siden blev jeg – en meget tidlig morgen med tømmermænd på vej til Rønne lufthavn fra folkemødet på Nordbornholm – samlet op på af en venlig, lidt snakkesalig mand. Først efter 20 minutter fandt jeg ud af, det var TV-lægen Peter Qvortrup Geisling. Han kom i shitstorm i ugen, da han i Berlingske sagde: ”Min erfaring med iværksætteri er, at det næsten altid handler om alfahanner – eller en sjælden gang alfahunner – som kører et egotrip. ( ….) Det er ofte enormt egoistiske mennesker, hvor man må forstå, at hvis alle blot gør som dem, så skal det nok gå. Nogle af dem, jeg har mødt, er bare nogle egoister, mens for eksempel sosu’erne og sygeplejerskerne, som blot tjener en brøkdel af topchefernes løn, har en følelsesmæssig intelligens, som topcheferne kunne lære noget af.”

Ellers sympatiske Peter forveksler vist enkelte topledere med alle iværksættere. Og har overset det, jeg skrev i onsdags, at statsministeren i sin nytårstale har gjort os alle til helte. Er det ikke skønt at bo i så ultranivellerende et land? Fladt som Grenen på Skagen strand.

 

Jesper Buchs alarm og CVXs hyletoner. Lad nu være med at puste dig op i alle verdenshjørner

Jesper Buch vil nok tage titlen som alfahan som en ros. Og unicorn-værdigheden med Just Eat kan ingen tage fra ham, så han har vel et ‘Løvens uvirkelige Hule’ (nu er næste sæson i gang!) stort flow af mulige startup deals. Ekstra Bladet er efter ham i ugen som 10 % investor i Ooono, der sælger trafikalarmer, og via Crowdcube forsøger at tiltrække funding i en video. Her fortæller Jesper, at dimsen ”sidder i de fleste biler i Europa inden for de næste tre år”. Der er ifølge Ekstra Bladet trillet et tocifret antal millioner ind til en ret nordlig værdisætning på 250 mio. kr., som gode Per Hansen fra Nordnet mildest talt er skeptisk overfor. Jeg tror faktisk, alarmen er god nok, men hvorfor puste et simpelt produkt til 200 kr. op med sådan en investeringscase?

I det hele taget skal man vare sin mund, som vi siger i Jylland. Jeg havde en god snak med Anton Herborg, CEO for CVX investornetværket, i julen. De har lagt strategien om, så de nurser deres tidlige startups, altså mere er accelerator, i stedet for bare match-maker med 5 % fee og dyrt investorabonnement. Men så ser jeg den nye hjemmeside for ”Danmarks mest værdiskabende ventureinvestor” og tænker: Det kan da næsten ikke passe med 50+ investeringer. Og den første stikprøve jeg får ind fra en CEO, der figurerer med logo på forsiden, lyder: Vi var ude og præsentere, og vi snakkede efterfølgende med en Angel fra deres netværk, men det er aldrig blevet til mere end det. Så der har de nok taget munden lidt for fuld” Så Anton og venner: Spis brød til.

 

Ørsted, Vestas og de irgrønne gulddrenge overalt

Personligt kender jeg ham kun fra omklædningsrummet til Deloitte triatlon, for selv om Jakob Baruël Poulsen er en tung herre i alle henseender, var Baryleren altid på mystisk vis i mål før mig. Men DONGs såkaldte guldfugle er værd at minde om, når alle nu snakker grøn omstilling og danske virksomheders mulighed for klima-impact eksport og så nævner Ørsted og Vestas. For guldfuglenes CIP (Copenhagen Infrastructure Partners) vendte op og ned på Ørsted og har nu solgt 25 % af aktierne til Vestas. Vestas er et mega selskab efter danske forhold (80 mia. kr. i omsætning, 25.000 ansatte i 80 lande). Til sammenligning var lille CIP vel op mod 200, da de stod bag havvindmølleparker mm. i især Vesteuropa. Nu kommer en P-t-X fond i 2021 (Power-to-X teknologien omdanner grøn el fx fra vindmøller til brændstof, som ikke udleder CO₂).

Fonden skal ifølge Baryleren blive på 52 mia. kr. Så nu er CIP virkelig en af verdens førende investorer i den grønne omstilling, og selskabet har flere gange vundet store havvindprojekter foran Ørsted, ligesom de ikke nødvendigvis køber møllerne hos medejer Vestas. De næste 20 år handler det om at indtage resten af verden med den grønne dagsorden, lyder det. Man kan godt være født ude på landet så sydligt som Møn, have mislykkedes med startup’en mytoys.de, og alligevel blive guldfugl. Endda en irgrøn af slagsen.

 

Hurra, så er det weekend

Så kom vi rundt om nord og syd, ja mest det første.  På onsdag vender vi senest tilbage med ugens – i øvrigt grønne – cases og bl.a. med interview med Eric Lagier om den founder friendly dagsorden.

Nu er din pause forbi, og arbejdet – eller weekenden – kalder. Selv skal jeg holde fødselsdag – så alle input til en corona-fødselsdag uden udgang og med max. 4 gæster (inkl. min bedre halvdel) er velkomne; men dog nok især andre input til jesper@bootstrapping.dk.  For vi vil så gerne vinke lidt med flaget for dette herlige økosystem. Især i de næste hårde uger og måneder. Ses.