I Danmark får startups finansiering – indtil serie A

Det er jo ikke det samme som, at det er let. Men relativt til resten af EU skal vi være glade. Der har situationen de seneste to år virkelig været nedfrossen. Vores britiske søstermedie Sifted spurgte en række founders: 50 % havde overvejet at stoppe, 45 % fandt deres mentale helbred dårligt eller meget dårligt, hvilket typisk især skyldes pres for funding eller fra investorer. Vi har ikke sammenlignelige tal. Men senest diskuteret her på Bootstrapping og på møder i forbindelse med EIFOs nye matchlån er der mange midler og mange muligheder for grants og tidlige finansiering. De bedste kommer også frem til og gennem seedrunden. Men omkring serie A og ud har vi verdens største hul. Senest snakkede vi med dr. Jonatan Kutchinsky (Quantum Machine mm.) om, hvordan det fantastiske danske kvantemiljø er finansieret uden for EU, så snart der skal skaleres. Men ellers ville meget tage sig godt ud, især hvis ikke L 25 og skattekredit i praksis gør, at softwareudvikling i Danmark direkte straffes i forhold til resten af EU. Hvor idiotisk selvmålsagtigt det er, kan vi slet ikke skrige højt nok ud over byens tage. Så her får du en lignelse, der indrammer sagen.

 

Lignelse for danske politikere: Hvad man sår, skal man høste

Verdens nok mest radikalt tænkende teolog Paulus, skrev det ret åbenbare i sit brev til Galaterne, at “hvad man sår, skal man høste.” Men med iværksætterpakkens L25 har danske politikere fået vendt det på hovedet: “Softwareudviklende startups får ikke fradrag for omkostninger til at så, (man beskatter altså før man sår). Så høster man naturligvis mindre, for der var ikke råd til at så meget såsæd.”

Som landmand i Nordjylland skal jeg måske lige forklare, at det er bedre at beskatte mig i august, når jeg har fået en god høst, end når jeg skal købe den dyre såsæd her i foråret. Jeg vil til påske sætte mig i Hjortdal, Lerup, Åby eller andre smukke nordjyske middelalderkirker og tænke på, hvordan fæstebønderne også dengang måtte trælle og betale allehånde skatter. Nogle skatte- og erhvervsordførere, fx Mette Reissmann (S) lever i den forståelse, at startups er foræret millioner, som var de mine lokale minkavlere. Det er på ingen måde tilfældet. Jeg tror, enhver founder kan sige, at det, de har mærket, er at kunne håbe på et lidt billigere matchlån i EIFO.

Vi skal væk fra hykleriet om, at vi er verdens bedste iværksætterland. Vi skal tilbage til Paulus’ klare logik. Vi skal have et iværksætterland i Danmark – hvor skatteregler, ikke unødigt reducerer såsæden. Ingen andre protestantiske eller katolske lande i EU har valgt den samme tilgang. Hvorfor har SKAT så? Vi er ved at åbne en ladeport for at sende softwarestartups endnu tidligere ud. Med ønsket om en god høst i Danmark også for software og knowhow udviklere i året: Må fred være med jer!

 

Kampen fortsætter. Kom til Morten med jeres skattekredit case!

Skatteministeriet havde i ugen samlet de mange organisationer til møde om den skattemæssige afgrænsning af, hvad der er forskning, og hvad der er udvikling. Og Danmark er, som vi har skrevet i mange artikler, nu slået ind på den kurs, at kun forskning kan få fradrag, og kun forskende startups kan få skattekredit. 

De små 2.000 startups er derfor udsat for den historisk største forringelse af skattevilkår. De bedre rammer og midler, der var i iværksætterpakken, er dermed de facto rent økonomisk endt i en markant økonomisk forringelse. Det er bundlinjen, hvor sørgeligt det end lyder. 

Startups kan ikke fradrage for løn til udvikling af software, og derfor skal man fra 2025 betale 22 % i selskabsskat fx af sin Innobooster. Selvom alle udgifterne allerede er afholdt på løn til udviklere. Du kan læse vores artikel om reaktionerne fra mødet hos eksperter som revisor Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton og advokat Claus Pilgård, Nielsen Nørager samt skattechef i Dansk Erhverv Jakob Ravn og fagchef for iværksætteri & SMV i DI, Sine Linderstrøm.

I Skatteministeriet er vi ikke nogen hastesag. De indkalder til møde igen om tre måneder. Det giver så mulighed for at indsamle cases, og lave forslag til nye regler. Utrættelige revisor Morten Høgh-Petersen har på LinkedIn flot sat sig i spidsen for det – godt. Vi har masser af eksempler, senest Bootstrapping Podcast #27 med Goodwings Christian Møller-Holst.

Du skal sende en kommentar, slide eller andet til os på Nikolaj@bootstrapping.dk, så sørger vi for, at Morten og andre deltagere i arbejdet får de input. Det er særlig vigtigt, hvis du:
– Får softfunding eller boostrapper og kæmper med lav omsætning til at finansiere udviklingen
– Forventer at investere betydelige ressourcer i egenudvikling de kommende år, fx. i software.

 

Før 8. marts. Founders, der er kvinder, vokser og vokser i selvtillid

I ugen var der pitchevent i Talentgarden for Tech Nordic Advocates. Founders gjorde det godt. Som vi konstaterer i samtale med Jeanette Carlsson i den podcast, vi sammen med Industriens Fond bringer i næste uge, kan man godt begræde at tallene for køns- og anden diversitet ikke bevæger sig hurtigere i Danmark. Men man kunne også tage en kvalitativ betragtning og sige, at nu kommer der generationer, der tør og som vokser i selvtillid, og som er super seje.

Det samme kan man godt tilføje om investorer, der er kvinder. Jeg havde i ugen fornøjelsen af et acceleratorhold hos Kristine Leerbech, Angella Invest. Og der var godt nok gang i den. Super entusiasme og gode refleksioner. Så det er svært helt at bevare pessimismen, uanset hvad der sker i USA.

 

Stine går nu ned ad Boardway

Kors, hvor bliver jeg ofte spurgt om, hvordan man får en bestyrelsesportefølje. Det er lidt en jungle. Alt for mange bestyrelser diskuterer bare mulige navne – og så bliver det hele en fætter-kusine fest uden ret mange kusiner. For et par måneder siden annoncerede Stine Colding Alstrup, der normalt bemærker sig med sin indsats med Intentional, at hun vil lancere en AI-drevet platform med det gode navn ”Boardway”. Den skal matche kandidattalenter automatisk med bestyrelsens sammensætning. Og det er et kæmpe behov. Du kan uploade din profil nu, og bestyrelser kan searche fra 1. maj. Boardway kommer unægtelig ud af økosystemet. Stine har indgået samarbejder om kandidater med EIFO, DTUs bestyrelsesuddannelse, PSV og TechBBQ.

 

Marie Krogh skabte Novo Nordisk, hvem skabte Trackunit?

Blandt de mange ikoniske danske iværksættere er Marie Krogh en af de mest ukendte, for det var manden, August Krogh, der fik Nobelprisen. Hun var første kvindelige dr. med., men blev ramt af en dengang altid dødelig sukkersyge. Hun fik ideen til, at der skulle produceres insulin i Danmark, ”og havde hun ikke presset på herfor igen og igen, havde insulinproduktion og dermed Novo Nordisk nok ikke set lyset i Danmark”. Det vurderer venture investor Michael Moesgaard Andersen i sin fine bog ”Ikoniske danske iværksættere og deres DNA”, om de danske superstjerne-virksomheder, der er globale markedsledere i en niche og baggrunden for den danske velstand. Seneste unicorn og globale markedsleder er Trackunit, solgt for en uges tid siden for 10 mia. kr. Her er founders to ingeniører, der nørdede i en garage i Hune. Den historie kan du læse her.

 

”Brain-Rot” – og hvordan har dit hoved det med X og Tesla

Mine børnebørn opdrages skærmfrit – og det må jeg anerkende for ellers doom-scroller deres hjerner i stykker på TikTok, Instagram, Reddit osv. Konsekvensen af det kaldes ”brain rot” og er kåret til ”Oxford Word of The Year” 2024. Mon det er helt så slemt? Nej, selvom en del svagere gør, udviser et flertal af børn og unge ikke væsentlige tegn på afhængighed. Det viser resultaterne i analysen af 3.445 danske børn og unge “Young Consumers and Social Media”, der blev præsenteret i sidste uge. 

Du er selv på LinkedIn, kan jeg regne ud – for ellers havde vi jo meget mere debat her på Bootstrapping.dk. Men LinkedIn er ifølge dem selv ved at drukne i AI-genereret indhold. Og hvor meget fedt, godt indhold finder du på Facebook, Instagram og X? Jeg har længe synes, det mest var spild af min tid, men har ikke behov for at flage det. “Boykot varer fra USA” flager 25.000 danske medlemmer på Facebook (lidt et paradoks). Og det er jo ingenting, endnu. Salget af Tesla i Europa er til gengæld halveret i et marked, der steg 34%. Det er dog voldsomt. Bliver sjovt at se, om det også påvirker salget af de mange secondaries i SpaceX, der lige nu også udbydes i Danmark, som vi beskrev i ugen.

 

Hvordan arbejder US big tech lobbyen egentlig i Danmark?

Alle har vi løftet hovedet op fra andedammen og diskuteret geopolitik. I ugen havde jeg fx fornøjelsen af at høre Aaja Chemnitz, MF – og hun var hverken så bekymret for valget i Grønland (alle fantasterne samlet i ét parti, der ikke vinder), eller for, at Danmark ikke kan holde de tre stormagter ude af at dominere Grønland. Men mange er selvsagt bekymret over, at USA mere optræder som en splittende kaos-faktor end en samlende sikkerhedsfaktor. 

USA’s vicepræsident J.D. Vance var jo ikke bleg for at fortælle det uhørte, at vores største trussel ikke kom fra Rusland, men indefra – dvs. fra EU’s regulering af de sociale medier. Toppen af politikere og techgiganter i USA går ikke af vejen for at polarisere vores demokratier og gribe mere ind i valg end selv Putin. 

Det får mig til at spørge: Facebook, Google m.fl. sidder på den digitale infrastruktur i Danmark og har i et par årtier arbejdet aktivt for deres sag. Både med at støtte (og opkøbe) mange tech startups og med at forsvare deres egne platforme. Martin Ruby fx dygtigt for Facebook/Meta. Det er jo legitimt, når lobbyarbejdet sker åbent. Men når vi nu står i en situation, hvor vores tech-interesser ikke er de samme længere som US Big Techs – bør det så også fremover foregå gennem danske organisationer? Hvilken indflydelse får Big Tech for deres kontingenter fra IT-Brancheforeningen til DI Digital og Dansk Erhverv? Jeg skriver det bare, fordi det er den slags spørgsmål, vi nu kan blive nødt til at stille. 

Det er som venner, der vokser fra hinanden. Vi troede, vi havde fælles rod i oplysningstiden og i demokrati. Men nu skal den stærkes lov regere igen, og Europa er nærmest en fjende, ikke en ven som Putin. Et trist tab, men vi må se det i øjnene.

 

De billige AI-modeller og Deepseek-spørgsmålene

Uagtet kinesisk dataudnyttelse og censur markerer Deepseek et nyt trin, hvor man kan lave nye AI-modeller langt billigere og med langt mindre ressourceforbrug og klimabelastning. Mens OpenAI tager $2,5 per million input tokens, er det 40 gange billigere hos Deepseek: $0,014. Det er entydigt lovende. Stopper det så alle de store Big Tech- og venturefonds-finansierede projekter, der er i gang? Nej, tværtimod. Alle klør bare på med eksisterende eller nye programmer/modeller, som Elon Musk med hans Grok. Og fx er to tidligere topfigurer i OpenAI selv gået i gang. Mira Murati, tidligere CTO i OpenAI har fx startet Thinking Machines Lab, der står til at skulle værdisættes til 9 mia. dollars. Ilya Sutskever rejser over 200 mia. kr. til sin 8 mdr. gamle AI-startup, der endnu ikke har et produkt. Tip mig, hvis du ved, hvilken AI-model, der kan svare på, hvem der bliver største kommercielle succes. For det her ligner et klassisk udskilningsløb!

 

Bliv på sofaen. Startup-stillinger kun for AI-agenter! 

Nu bliver det en AI-agent, der søges i stillingsannoncerne fra startups! Estiske ecommerce startup Hertwill søger to styk på LinkedIn. De skal dels optimere Hertwill Shopify store, dels source nye brands til platformen. Der er faktisk en ret lang jobbeskrivelse – men fri for alt det med værdier, man skal dele! Stillingsannoncerne ender ud i den klare besked: ”This position is not for humans.” Hvad lønnen er, oplyses desværre ikke. Men det er jo et godt billede på, at de faldende omkostninger til at udvikle AI vil føre til større adgang og forbrug, ikke mindst hos startups.

Hertwill er i øvrigt spændende, fordi de sejler op mod Temu og kun vil sælge ordentlige produkter. Og altså have ordentlige medarbejdere, må man underforstå … ikke gammeldags marketingfolk. Godt jeg ikke er 20 år længere, selvom man jo altid kan få et job hos Novo Nordisk. Eller kan man? Den uendelige mængde complience, der kommer ud af kæmpen i Bagsværd, kan de nu med Anthropics AI lave det på 10 minutter, de før tog 15 uger om! 

 

Hvad med din Innobooster i ’25?

Det er ikke småpenge, Innovationsfonden spreder ud over landet. Alene 250 mio. kr. til ca. 300 founders i Innoboosterprogrammet, der er det mest brugte af startups. Når du søger her efter 4. marts, vil du opleve et nyt programdesign. Din ansøgning kommer i skærpet konkurrence ved at blive vurderet op imod kvaliteten af de øvrige ansøgninger, der er indsendt i samme datointerval på samme tema. Ansøgningerne bliver altså puljet, hvad jeg tænker vil kvalificere vurderingerne af projekternes værdiskabelse. En anden god nyhed er, at puljen ikke længere lukkes, når puljen er brugt. Det betyder dog næppe, at midlerne suges direkte af Finansministeriets altid større råderum. Men til sidst den absurde L 25 skattenyhed, fonden ikke selv nævner: Du må regne med, at SKAT kræver 22 % tilbage! Staten giver, staten tager.

 

FBV er en succes. Vækstbørserne er …

FBV “Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder” sletter ordet vækst. Ikke fordi de ikke kan lide det. Ikke fordi dagbladet Børsen har gjort grin med mangel på vækst (værdierne på alle verdens vækstbørser blev sådan groft sagt halveret, da renten vendte). Eller fordi alle er afnoterede. Men Thomas Black-Petersen og venner kæmper politisk for det samlede børsmarked. Og der er også nok at slås med. Det er virkelig mærkeligt, hvor meget vi er bagud på den front i forhold til vores tre nabolande, der jo i den grad forstår at demokratisere ejerskab. 31. marts, 1. maj, 26. august og 3. september er årets store events, du i hvert fald kan sætte kryds ved i din kalender.

 

Energiomstillingen og Seaborgs 200 mio. kr.

Kina sidder på ⅔ af al vedvarende energi-tech. Og det er svært at følge med deres statsstøtte, hvad enten man udviklet batterier (Northvolt) eller solceller (Better Energy). Vedtagelsen af det danske brintrør er her en god beslutning, vi tager en anden dag. Big Tech har også energiudfordringer og satser bl.a. meget på modulære A-kraftværker. Hov, er det ikke også dem danske Seaborg laver? Jo, og CEO Klaus Nyeengaard har lige fået 200 mio. kr. i en lille intern runde. Det må være rart at have investorer som Holch Povlsen, når man som scaleup er ved at have rundet den første milliard. Bestyrelsen tages ikke fra gode Klaus founder venner. Formand efter Troels Schønfeldt er nok hans perfekte modsætning som type: Niels de Coninck-Smith. Der er ikke den store virksomhed fra Novo til Carlsberg, han ikke som opbygger af McKinsey i Danmark har lavet strategi for. Hos ham er outfit så stramt, som Troels cowboybukser er slidte. Forhåbentlig et godt mix!

 

Danmarks mest udskældte investor

Æren tilfalder ATP, og det er lidt sjovt, for ingen andre pensionskasser investerer så meget i danske ventures og fonde, på danske børser og i de danske vigtige vækstvirksomheder. Ingen. Alle andre vil hellere flyve til New York og sprede midlerne der. Det har de lært af Jesper Rangvid og alle vores superdygtige økonomiprofessorer, at de skal. Og det var rigtigt, hvis vi havde det perfekte globale marked. Men geopolitik og statsintervention har i dag har primat over marked og økonomi. Derfor er det mere interessant at lytte fx til Mikkel Vedby Rasmussen end Jesper Rangvid. Det gør selvfølgelig ondt på mangen en cand. polit., der (ofte berettiget) føler sig klogere end en cand. scient. pol. (statskundskaber). ATP, der er sat i verden for at agere politisk, kanøfles så nu af professor politterne. At ATP har givet bedre afkast end verdensindekset siden 2010 forties. Men læs hele vores meget populære artikel: “Tre brændende spørgsmål til dig læser – og debatten om ATP bliver pludselig nok så vigtig”

 

Denne debut på en ren Bootstrapping Kort & Godt (hvor de lange indslag kom i onsdagens nyhedsbrev) var ingen succes! I al fald blev nyhedsbrevet samlet set ikke kort! Ok, vi tiltror vores læsere evnen til selv at prioritere og sortere. Og da i særdeleshed til at få en fantastisk weekend, til vi igen på onsdag dykker ned i det her herlige økosystem.