DeepSeek og Trump. Begge fyldte voldsomt i ugen. Den sidste som belastning, den første som en gave til startups innovation! Mads Jensen, SuperSeed har fra London givet Bootstrappings læsere et helt fremragende indblik og overblik over DeepSeeks omskrivelse af AI-økonomien. Her tager jeg lidt mere med af det, du også skal vide fra ugen, nemlig:

• Mellem ZIRP og great expectations. EIFOs nye Matchlån
• Voldsom dansk skat på startups, der udvikler software
• BA’er og DanBAN fra Jesper Jarlbæk til Steen Ulf Jensen 
• Bellabeat bliver bare en bedre og bedre investering!
• Trump og Tech. Hvad er det vigtige nede bag al larmen?
• Morten og André: 2. gang founders er nummer 1
• Fra 3,2 % til 10 % impact investeringer 
• Andreas Cleve: Regulering speeder innovation!

 

DeepSeek: Den ny AI-folkevognsmodel er en gave til startups!

Big tech er taget på sengen. Tænk at være CFO hos Microsoft, Google eller Meta og have brændt $ 213 mia. af i kapitalinvesteringer bare i 2024 – for at blive overhalet indenom af DeepSeek-generationen. Tænk, at Open AI lige har rejst venturekapital til svimlende valuations. Ja, hele det amerikanske venturemiljø har jo lavet AI-infrastruktur investeringer, der lige nu seriøst må være under vand. Og det vil forplante sig fx til franske Mistral og tage det mest hypede med sig i faldet.

Fremover kan SaaS-startups og vækstvirksomheder skalere langt billigere! Det gælder også nogle big techs som Apple og Salesforce, hvor aktiekurserne er steget. Mindre og agile AI-modeller med optimal udnyttelse af processorkraften er vejen frem. Og vi behøver formentlig ikke NVIDIAs dyreste, mest avancerede og allermest strømslugende grafikkort for at komme videre. Så tak for break through fra den kinesisk censurerede AI-folkevogn: ”Deepseek R1 is one of the most amazing and impressive breakthroughs I’ve ever seen – and a profound gift to the world”, som a16z founder Marc Andreessen skrev på X som en af de første. 

DeepSeeks AI-model er på niveau med Open AI, men koster kun 1/20 i udvikling og drift. Og – vigtigst – er open source, så vi får en generation modeller, hvor vi alle kan tilgå og udvikle på dem. Men læs klart om hemmelighed bag og perspektiv i DeepSeek-generationen i Mads Jensens Den $600 mia. store lektion i effektivitet – hvordan DeepSeek omskrev AI-økonomien. 

Det vigtige er, at AI endnu hurtigere og endnu billigere bliver det globale commodity, mange også på Bootstrapping har håbet. Og at endnu flere startups vil kunne inkorporere den type AI i deres software. Dem, der gør det smart, vinder over dem, der gør det stort. Innovation vinder over de etableredes markedsposition, som Mads Jensen skriver. Og hvis din pensionsopsparing i Magnificent Seven nu lider lidt, så lav ventureinvesteringer i stedet. Det er vigtigt, givtigt – og i al fald sjovere!

 

Mellem ZIRP og great expectations. EIFOs nye Matchlån

Jeg er ret så spændt på at se EIFOs nye Matchlån. Foreløbig – baseret på hvad der løber i vandrørene – er mine forventninger, at de vil kunne gøre det samme som flexlån gjorde for boligmarkedet. Altså løfte mange tidlige startups og vækstvirksomheder med attraktive lån, der ellers er svære at få. 

Og det er vigtigt. Internationalt taler man om ZIRP generationen. Det er startups og andre, der rejste kapital i ZIRP-perioden (Zero Interest-Rate Politics) dvs. herhjemme fra forår 2020 til forår 2022 med nul- eller lavrente. Det var dengang, især amerikanske venturekapitalister kastede penge efter hver en idé, der rørte på sig. I Danmark kunne denne corona-generations founders få 3:1 matching lån. Og enkelte – også gode founders – blev sammen med deres BA’s og VCs vel grådige og fik for meget gearing. Og har siden lidt med det.

Matchlånet samler mere bredt startlån og andre lånetyper, og tildelingen bygger ikke på automatisk matching af udvalgte BA/VC’s. Og bedst nok af alt: renten og/eller vilkår er gode! De er ikke sat i søen, siger kilder, for at EIFO selv skal tjene penge på dem. Eller rettere, kun hvis virksomheden får stor exit for founders og investorer. Og så er det nok til at leve med! Om end penge her nok også koster. Og skal koste. Jeg har i al fald fået bekræftet af ansvarlig teamleder Anders Chr. Andersen, at EIFOs nye Matchlån bliver bredere, billigere og nemmere at forstå. 

Så det tegner lovende! Og må dermed også bunde i et politisk ønske i bestyrelsen og inde hos erhvervsminister Morten Bødskov. De nye Matchlån kan såmænd blive nok så vigtige som mange af de 46 tiltag i iværksætterreformen. EIFO løfter sløret på møder i København 6. februar og i Århus 7. februar, som man ikke vil gå glip af. Hvad jeg sagtens kan sige, da jeg er på vinterferie. 

 

Det er vildt. Voldsom dansk skat på startups, der udvikler software

Det kniber stadig for mig at fatte, at det er rigtigt med den ny skat på startups software-udvikling. Men det er det. L 25 loven blev vedtaget 28. november. Umiddelbart lød det godt, at den over tid vil give F&U fradrag for udvikling på 120 %. Vel at mærke for virksomheder, som fx de mange dygtige, der forsker i life science. Men definitionen, som den er nu, ekskluderer skønsmæssigt 80 % af alle startups, der selv udvikler software. Kun ca. 20 % vil kunne gå for at være en ”videnskabelig” startup efter ligningslovens §8b. Så hvis du fx udvikler computerspil, er du nærmest tossegod, hvis du bliver i Danmark.

Revisor Morten Høgh Petersen, Grant Thornton gav mig i ugen følgende regnestykke, du kan blive klog af: Du udvikler et spil og har 20 mio. kr. i omkostninger hver af de følgende tre år, altså 60 mio. kr. I år 4 opnår du 100 mio. kr. i omsætning. Med fradrag for tre tidligere års udvikling, skal du så betale 22 % skat af 40 mio. kr. (altså af 100 i omsætning minus 60 i omkostning). Det giver, som det er nu, 8,8 mio. kr. Men med den nye L25 kan du først fra 2025 afskrive 25 % af de 60 mio. kr., når spillet går på markedet i år 4 – et fradrag på 15 mio. kr. , som du altså først får i år 4. Og der skal du så betale 22 % i skat af 85 mio. kr. Du går altså fra 8,8 til 18,7 mio. kr. i skat – mere end en fordobling!

Det sænker samtidig din værdisætning markant over for alle investorer. Som founder må alt fra spilmiljøet i Malmø til Miami trække voldsomt i dig! Hverken founders eller politikerne – selv om jeg har snakket med flere – har det rigtig på bordet endnu. Men der er workshop den 20. februar med Skatteministeriet og alle organisationerne primært omkring skattekredit, men dermed også om disse fradrag. Så slaget er ikke helt tabt. Endnu. Men det er svært. Især fordi fradragene er en del af erhvervsstøtteordningerne. Og dem vil alle væk fra. Man vil hellere sænke byrder og skatter – hvorfor jeg kalder straksfradraget for en softwareskat!

 Men det kræver, at vores organisationer kommer mere på dupperne, end de gjorde, da L 25 lovforslaget kom i sommer. Her er det ikke indlandsis, men markedsandele af det innovative software startup-landskab på størrelse med Grønland, der kan tabes for Danmark. Lad heller ikke dette ske!

 

BA’er og DanBAN fra Jesper Jarlbæk til Steen Ulf Jensen

Jesper Jarlbæk er blevet EBAN-formand for alle 40.000 business engle i Europa. Siden 2012 har han været en meget aktiv investor og formand for DanBAN – år, hvor foreningen bare har lagt stort til i antal investeringer og medlemmer. Derfor blev han også klappet ud af bestyrelsen i DanBAN på generalforsamlingen i går. Det er god timing, for EU er udfordret af Kina og USA på innovation og vækst. Vi mangler ikke talent, men i den grad risikovillig vækstkapital. Og i den grad ens og hurtigt regulering på tværs; affald kan ikke recirkuleres, brintrør ikke etableres osv. osv. Den nødvendige grønne energitransition og reindustrialisering kommer til at foregå på USA’s eller Kinas præmisser, hvis vi ikke opper os. EUs politikere aner nok ikke helt, hvad de skal gøre og gribe i, så pludselig vil kommissærer godt tale med en EBAN-formand. Og sikkert komme til EBAN-kongres i København primo juni, hvor Jarlbæk kan forvente op mod 600 deltagere. 

I sidste uge havde vi interview med DanBANs ny formand, den også erfarne investor samt tidligere CEO for Viasat, Steen Ulf Jensen. Han overtager et DanBAN, der står med både udfordringer – og med mange muligheder. Business angels er især et vitalt led i fødekæden, der hvor founders nu skal have rigtige investeringer og skal til at finde product-market fit. Der er lidt over 2000 BA’er i Danmark, men langt de fleste kun med 1-2 investeringer. Den aktive, mere professionelle kerne, er i ret høj grad i DanBAN. Men i markedet er der i dag også mange tidligere founders og mikrofonde, der går ind meget tidligt, ligesom universitets-‘arme’ og acceleratorer vokser og er med længere. Så DanBAN kan ikke regne med, at startups bare kommer af sig selv. DanBAN skal ud og være dér, hvor founders er. Det var bare en af de opgaver med at få First Look, som Steen Ulf Jensen fremhævede på foreningens medlemsmøde og generalforsamling i går. Man kunne mærke fuld opbakning til hans lederskab, både på optalte stemmer som personligt. Så langt så godt.

 

Trump og Tech. Hvad er det vigtige nede bag al larmen?

Med Donald Trump og Elon Musk ser vi på en evigt pulserende frontstage af larm og megalomane armbevægelser. De fleste bliver pleasere som Mark Zuckerberg, der sætter Trump-venner i sin Meta bestyrelse og dropper faktacheckere og tillader ’det frie ord’, dvs. mere racisme og kvindehad på sine platforme. Men der er også en backstage af reel magtpolitik. Og den er ret kompleks, bl.a. fordi de geopolitiske og tech milliardærernes egne interesser blandes. De sidste er direkte synlige, når Trump udsteder memecoins som $Trump og $Melania (der for mig minder om et Ponzi-sceme). Eller når Elon Musk bliver tosset over, at hans xAI ikke er med i det store Stargate AI initiativ, (hvad han med DeepSeek måske skal være glad for). Sådan opsamlet er nogle af de vigtigste reelle backstage ting, der er i spil:

Kina. Trump var meget hård ved Kina i sin kampagne og lovede 60 % straftold. Den er nu på 10 %, og TikTok ’truslen’ er åbenbart heller ikke så slem. 40 % af alle globale Tesla-leverancer kommer fra virksomhedens fabrik i Shanghai. Så hvor udenrigsminister Mario Rubio kalder Kina USAs ”største trussel”, ser Musk og big tech mere på Kina som et produktionsland og et kæmpe marked. Kina klarer sig nok. Udelukkes de fra NVIDIA-chips, disrupter de med DeepSeek bare amerikansk big tech? Det er meget åbent, hvor det ender. 

Grøn tech og klima. Det giver sig selv at ’drill-baby-drill’-præsidenten og den sandsynlige tilbagerulning af dele af Bidens IRA-klimapakke vil skabe stor usikkerhed om statsstøtte til de mange danske tech-virksomheder, der har eller har ønsket at etablere sig i USA. Lokalt vil der stadig være grøn omstilling, men det vil være nødvendigt at kunne klare sig på rene markedsvilkår. Lige det kan vi være ret sikre på!

EU. Trump har fået overbevist de mange working poors i USA om, at deres dårligdomme skyldes, at USA bliver udnyttet af resten af verden. Derfor told. På Davos-mødet i sidste uge sagde Trump, at “If you don’t make your product in America, which is your prerogative, then very simply you will have to pay a tariff.” Om tolden er på 30 % eller 10 %, om det er fornuftigt for USA eller ej at finansiere sin offentlige sektor med told i stedet for indkomstskatter: Det vil tilskynde tech til enten hurtigere at flytte til USA eller udskyde entre på det marked. Et element i det spil er også EUs to nye lovpakker Digital Services Act og Digital Markets Act. De er især rettet mod de største US-spillere i den digitale verden som Apple, Meta, Google, X og TikTok. Foreløbig har EU meldt ud, at de vil fortsætte og udvide sager mod de amerikanske techgiganter. Det er noget af en styrkeprøve. En dekobling af EU fra USA vil have uoverskuelige konsekvenser. Hvordan skal vi opbevare data i skyen, så de er sikre og overholder GDPR? Hvordan skal scaleups i runde B,C, D fx få leadinvestorer, hvis amerikanske venture- og vækstfonde trækker sig fra EU, for nu bare at tage et par af de mindre, men åbenbare, udfordringer for Europa.

 

Bellabeat bliver bare en bedre og bedre investering!

En ”forsigtig værdiansættelse” af Bellabeat, ”guldægget” i Nordic Eye’s portefølje, er stadig, trods vigende vækst, ved udgangen af regnskabsåret 2024 uændret 7 mia. kr. Det udtaler i al fald Anders Kaasgaard, CEO i Nordic Eye til Morten W. Langer i Økonomisk Ugebrev i artiklen ”Efter granskning. Bellabeat er fortsat en god investering”. Hvem der gransker, er mig uklart – en af mine venner kaldte artiklen ”ren mikrofonholderi”. Men gransker du selv antallet af medarbejdere i Bellabeat via LinkedIn, er de nu nede omkring de 24, hvor der var 36, sidst jeg skrev om Bellabeat i november. Ud fra omsætning i 2. kvartal ’24 måtte hver medarbejder så omsætte for ca. 80 mio. kr. Hvis vi kan regne med, at den ‘forsigtige’ uændrede værdisætning afspejler en uændret omsætning, er det så nu snarere 120 mio. kr. pr. medarbejder. Det er sådan 100x mere, end man normalt ville være glad for. Så man må bare bøje sig i støvet for noget så produktivt som Bellabeat – så ja, det må formentlig være mere end en god investering. Og dermed fx let at komme af med.

Eneste anden lille nyhed i artiklen er, at Anders Kaasgaard mener, at der inden for 2 år skal ske ”enten et exit eller overførsel af selskabet til en ny fortsættende Nordic Eye-fond”. Jeg gætter allerede på en dansk fortsættelse med secondaries. Det vil nok kræve karisma at sælge dem til de små 400 aktuelle investorer. Peter Warnøe kunne måske komme med ombord igen som sælger! 

Apropos mikrofonholderi. Det havde været let at spørge til revisors historisk mange forbehold i sidste års Nordic Eye regnskab, når Anders Kaasgaard nu i artiklen fremhæver de ”rene revisionspåtegninger”. En mindre revisor i Kroatien koblet op på Crowe internationalt laver Bellabeats bogføring og revision. Er det så lavet i USA, kunne man spørge? Det er let at spørge til, hvilke produkter Bellabeat egentlig sælger hvordan, når Kaasgaard selv siger, Bellabeat må ”justere måden de skaffer kunder på”. (Et ledende analysefirma på appstore økonomi, Sensortower, viser fx, at Bellabeat omsatte for beskedne 57.000 kr. i december 2024.) Og let at spørge til alle de mærkværdigheder fra anløbne balkan-investorer til juicefabrikker og boutique hotel, som Nordic Eyes LP’s har investeret med i. 

Men Morten W. Langer tør ellers nok udstille virksomheder som Bellabeat, der – selv med ringe granskning –har potentiale til at blive en ret enestående historie. Strategien er nok snarere, at gå kontra. Skriver Berlingske/Børsen/Finans kritisk, skriver Økonomisk Ugebrev modsat og vice versa. Personligt drømmer jeg om journalister, der behandler 90 % af alle vores gode virksomheder konstruktivt nysgerrigt og så kritisk på de max 10 % mindre ordentlige. Men vi lever jo i en clickbait- og opmærksomhedsøkonomi. Et offer for det er børsnoteringer i Danmark. Et andet er p.t. langsigtede grønne investeringer a la Northvolt i fremtidens nødvendige Net Zero infrastrukturer. 

 

Fokus på impact startups. Fra 3,2 % til 10 % impact investeringer

Vi skal da op på 10 % af alle investeringer, der er impact. Det er de nationale mål fx i Norge, Schweiz og Belgien. Herhjemme er vi på 3,2 %, ifølge rapporten fra Invest for Impact Denmark , hvor CEO Birgitte Mathiesen og bestyrelsesleder Rolf Kjærgaard vil følge udviklingen. Og påvirke den, jf. vores interview med Rolf. Undrer du dig over det lave tal, er det fordi 21 % af alle nystartede er impact startups, og startups fylder nu engang meget lidt af et lands samlede investeringer.

De institutionelle investorer tror ifølge analysen end ikke selv meget på, det vil ændre sig. For dem er det dels mere besværligt med de metrics, dels kommer impact ned i en trang kasse af illikvide ejendomme og andre alternative investeringer. Og den kan nu engang ikke fylde for meget. For så vidt investeringer skal falde i den tredje verden – og det bør de nok i høj grad både af klima-, sociale og sundhedsmæssige grunde – skal vi have fat i blended finance modeller. Og det er Invest for Impact Denmark også i fuld gang med. Og så vil de gennem hele 2025 sætte stort fokus på iværksætteri – selvfølgelig  særligt impact iværksættere. Det gør de sammen med en række store partnere. Så meget godt er i vente.

 

Kort & Godt i økosystemet

 

Morten og André: 2. gang founders er nummer 1

Det er sådan helt statistisk og viser sig ved, at second time founders har meget lettere ved at få funding – og til højere værdiansættelser.  Og ganske mange fra vores første store generation omkring 2010 pusler med deres næste move.

Lige dele dygtige og sympatiske Morten Primdahl har været i gang et stykke tid og breakede i ugen med Hybrid Energy. En hardware/software-blanding af intelligente eltavler. LK-NES sad i årtier på et stillestående monopolmarked for den slags. Med AI kan en styring gøres intelligent. En uendelig lang række investorer fra founder-miljøet fra David Helgason til Jeppe Rindom har lagt 18 mio. kr. CEO er Søren H. Berg, der ud over gammel McKinsey-strategikonsulent er DanBAN investor. 

Penneo co-founder André Clement var med i 12 år fra dengang, Penneo var i en kælder til en børsværdi på 600 mio. kr. – og nu solgt til Visma. Hvad er han igang igen med Ratios, en platform for revisorer og bogholdere. Én gang founder, altid founder!

 

Hvordan har founders det bag ”next year unicorn”-facaden?

”På det tidspunkt havde jeg ikke meget erfaring med iværksætteri, men jeg havde noget, der var endnu vigtigere: en kæmpe tro på ideen og en ukuelig vilje til at lykkes.” Det skrev ovennævnte André Clement på LinkedIn om sin Penneo-opstart. Men den begejstring, der gør founders høje, når det lykkes – gør også nedturen dyb, når det ikke lykkes. Der er altid mentale dilemmaer. Arbejdspres er ok, men investorpres kan være shit. Parforhold kan krakelere, og overraskende mange teams splittes. Den store engelske Balderton venturefond har spurgt til founders’ mentale velbefindende. Og det er ikke godt. 2/3 af founders ser udbrændthed af stress som et vigtigt problem. Men stress, angst og depression i økosystemet bliver alligevel ofte fejet under gulvtæppet. Derfor er det så fint, at Catrine V. Rasmussen, Vienna Performance har interviewet 50 founders og samlet udsagn og råd i Foundere bag facaden. Nikolaj lavede Bootstrapping podcast med hende den anden dag – så den kan du glæde dig til.

 

Andreas Cleve: Vores regulering speeder innovation i Europa

Ja, du læser rigtigt – og det er endda vores allesammens og Cortis Andreas Cleve, der skriver det i dagens Sifted sammen med Atomico’s Laura Connell. Pointen er at patientdata selvsagt skal beskyttes, og det bliver de nu ikke nødvendigvis længere i USA med Trump regeringens liberalisering. “We are witnessing alarming new trends forming from widespread use of general AI, with reports of fabricated hospital records from transcription tools. Further, a third of US healthcare professionals using AI for documentation are now spending up to three hours a week correcting errors.” Her kan vi faktisk få en konkurrencefordel med vores AI Act: “Far from slowing things down, in high-risk settings, regulation shifts from a brake to accelerator for innovation.”

 

Chr. Augustinus Fabrikker er med …

I mange danske scale-ups fra Eupry til Stiesdal er Claus Gregersen og team en virkelig vigtigt og blåstemplende investor. I ugen delte han sine erfaringer fra et marked, der sundt er skiftet fra ”growth at all cost” til ”road to profitability” – og fortalte, hvorfor Danmark står godt.

 

Klarna’s IPO i New York: Vi er talentfabrik for de store 

Klarna skal som bekendt, det har vi ventet på længe, noteres på den fine børs i New York. Klarna og Spotify er nogle af de startups, der har kastet flest nye startup founders ud af sin sit korpus. Når Klarna – og en dag måske Pleo – noteres i New York, er det nok bl.a. fordi, værdiansættelsen i USA er 150 % højere end i EU. ”Historisk set har udenlandske selskaber udgjort omkring 15 pct. af de amerikanske børser. I dag er det hver fjerde. Det betyder også tab af arbejdspladser, skatteindtægter og teknologisk innovation,” som Casper Sylvest Helledi frainvesteringsapp’en Endavu skrev i en kommentar i Børsen. ”Udfordringen er, at Europa halter bagefter, når det handler om at understøtte vækstvirksomheder. Europæiske startups rejste kun halvdelen af, hvad deres amerikanske modparter gjorde i 2023 – selv når der tages højde for forskel i BNP. (…) Resultatet er, at Europa ikke bare står stille – vi sakker bagud. Hver tredje europæiske startup stiftet mellem 2008 og 2021 har flyttet sit hovedsæde til udlandet – primært til USA – og hele 20 pct. af unicorn-founders i USA har europæiske rødder.” Ja Casper, det er problemet in a nutshell.

 

Der er mange veje til startup -finansiering

Det er temaet for Bootstrappings podcast#26 i ugen med Klavs Hjort, Danske Bank Growth, der har åbnet for lån til gode scaleups. Og for ligeledes meget veltalende Morten Petersen, co-founder & CEO i Worksome, der har sagt nej til venturefonde – et valg han glæder sig over i dag. Alene med et familiekontor og business angels ombord har væksten i USA såmænd taget fart. 

 

Flere og bedre investeringer i sundhedsteknologier

Neko Health, der er co-founded af Spotify’s Daniel Ek, laver multidata kropsscanning, som nu 100.000 er i kø til. De har lige rejst 1,5 mia. kr. i en serie B-runde. Sådan er der perspektiver i sundhedsteknologier. Netværket Life Science Invest har i 2024 engageret flere end 250 deltagere i forsøget på at modne investorer og vejlede om funding inden for healthtech, medtech og biotech. Det skriver jeg med stor glæde, da jeg selv i sin tid var initativtager og fik Novo Nordisk Fonden til at støtte projektet. Jes Broeng på DTU Entrepreneurship og Steen Donner på DTU Science Park blev så værter for møder og pitchevents, der har bundet de ellers spredte business angels, familiekontorer osv. sammen. Nu har netværket fået en fast hjem hos Diana Arsovic Nielsen, Dansk Life Science Cluster. Årets første pitch event var i onsdags hos Jesper Grønbæks Health Tech Hub Copenhagen. Miljøet omkring denne danske styrkeposition spiller fint sammen.

 

Fremtidens leder er iværksætter!

Mikkel Rørvig, North Ventures beskrev på LinkedIn i ugen, hvordan fremtidens topledere ifølge Børsens Niels Lunde skal træffe beslutninger hurtigt, ofte på ufuldstændige data, og lederrollen kræver strategisk forståelse, emotionel intelligens og mod til at navigere i kompleksitet og usikkerhed. Men på Børsens top 25-liste over kommende topledere er der ingen founders- som jo netop i udpræget grad ellers har de ønskede kompetencer. Hvad skal man sige? Da ca. 50 % af startups går ned, kan de founders jo alternativt ende med at komme helt til tops i corporates! 

 

Fed februar – med og uden Trump og DeepSeek

Ja, der er andet i verden end DeepSeek og Trump. Andet end hunbold og hanbold. Prøv fx, om du kan komme ud og få et enkelt solstrejf og lidt vind i håret vil min partner nok sige. Vi ses igen på onsdag, inden vi drosler mere ned i vinterferien. Ha’ det herligt så længe. Og er du, som PwC var i ugen, i tvivl om, hvordan du hopper over vores betalingsmur, så er det så let som at ringe til Nikolaj på 42610660 og få et tilbud.