Hvilke julegaver venter økosystemet virkelig på? Selvfølgelig de bedste, og i år er det nok de hårde:

• Væk med ”softwareskatten”. Afskaffelsen af straksfradraget for 80 % af alle startups, der udvikler software, er en bombe, der detonerede under hele vores techmiljø – og alle sov
• Klare og positive vilkår for skattekredit. Læs i dag om Allan fra Ask Cody, der nu skal tilbagebetale 4 mio. kr., selv om han nyudvikler og sælger globalt. Det er ret vildt!

Lad os i det nye år kæmpe for at komme fra verdens nok værste land til beskatning af startups til et af verdens bedste. Det fortjener vores dygtige startups. Og snart må politikerne vel være færdige med at kævle om, hvem af dem der har størst ære af de 200 mio. kr., det nu koster de mange almindelige aktieejere, at de i går endelig fjernede lagerskatten fra helvede for de få. Dog ikke for Eske Gunge fra Actimo-salget. Sådan skal vi rundt om så meget sødt som surt. På før-julens læseliste får du i dag:

• Fra skattekredit til L25 softwareskat: Verdens værste skatteland for startups?
• Vi må kræve level playing field. Den nye softwareskat skal væk!
• Køberne flokkes om Oura Ring. Også om endnu bedre Bellabeat?
• Skatten fra Helvede afskaffet i går! Dog ikke for gode Eske Gunge
• Har Bak eller Black mest ret: Lagerskat eller skattelettelse?
• Ziink, David Heinemeier og VC-bashing så det batter
• Off. indkøbs paradoks: Glem grants – giv pengene til hospitalerne
• Den største driver for AI: At Novo stjæler vores arbejdskraft
• Børsvejen 2025. Skal vi se bagud eller komme bedre i gang igen?     
• Maria Hoffmann og corporate-startup samspillet
• Pump & Dump – Lykkeridderne snyder dig med tilbud om 10-dobbelt afkast
• Skal en founder holde juleferie – eller arbejde solen sort?     

 

Fra skattekredit til L25 softwareskat: Verdens værste skatteland for startups?

Allan Mørch, founder af AskCody, der opererer ud af Aalborg og Boston, går rundt med en frustration, som er til at tage og føle på. Han mener, at kampen mod ’Skatten fra Helvede’ er særdeles vigtig og skatten uretfærdig, men nu har man fundet en løsning for de fleste, så:”Vores politikere ser og snakker kun om en lille håndfuld personers millioner i stedet for også at tale om, hvad der lige nu forfølger over tusind founders og tech-virksomheder, og dermed både nutiden og fremtiden for tech-virksomheder i Danmark”. Allan er selvsagt optaget af, at Skattestyrelsen – i deres ekstremt restriktive tolkninger af den overkomplekse lappe-lovgivning på feltet – vil have AskCody til at tilbagebetale 4 mio. kr. i skattekredit – med renter. De skal betales tilbage nu og vil dermed dræne virksomheden for likviditet. AskCody skal derfor gennem en årelang proces med redegørelser, en syns- og skøn-proces, osv. osv. for de møde- og kalenderfunktioner, de har udviklet. Men som Allan fortæller: ”SKAT mener, at man altid har kunnet booke og planlægge møder i en FILOFAX kalender. Og SKAT har mandatet til at definere, hvad der er innovation. På den måde holder de p.t. alt for mange tech-startups som gidsler; bare fordi udgangspunktet er, at udvikling af software for SKAT per definition ikke er innovation. Det er tudetosset!  Du kan læse hele Allans vilde case her i ”Verdens værste skatteland for Ask Cody og alle tech startups”.  

Christian Møller Holst, Founder af Goodwings skrev på LinkedIn som reaktion på samme artikel, at Goodwings bruger hundredvis af interne timer og dyre advokathonorarer på at forklare, at den udvikling vi lavede tilbage i ’20-21 var “af kvalificeret og nyskabende karakter“ …. det til trods for at vi i år alene har vundet to europæiske innovationspriser for netop dé software-produkter, som vi udviklede dengang. Det rammer hundredvis af softwarevirksomheder og vil have katastrofale konsekvenser, hvis ikke der politisk bliver rettet op på det bagudrettet. Marie Lommer Bagger, founder af Measurelet istemmer og fortæller, hvordan hun fik en revisorregning på 75.000 kr. for hjælp til dokumentation overfor SKAT – uden at det nødvendigvis løste sagen.

Afgående formand i DanBAN og nu formand for EBAN, Jesper Jarlbæk, har fortalt om en fjerde B2B SaaS virksomhed, der syv gange har modtaget Gazelleprisen. I årsregnskabet skrev revisor, at der for 2024, ”ikke er lagt op til ansøgning om skattekredit eller ekstrafradrag for udviklingsomkostninger” pga. de mange sager. Hvornår man sidst har set rådgivere advare mod at anvende en lov, der er skabt for at gavne dem, spørger Jesper? Ja, det er langt ude. I Bootstrapping mener vi i øvrigt, jf. advokat Claus Pilgårds mini-guide om skattekredit, ikke, at founders generelt skal lade være med at søge skattekredit. 

Jarlbæk skriver også, det at fjerne straksafskrivning af software, know how og patentrettigheder sammen med tolkningen af skattekreditten er ”erhvervsfjendske love og praksisser, der især rammer vækstlaget og kommer på et tidspunkt, hvor adgangen til ny risikovillig kapital er mere udfordret end på noget tidspunkt de seneste 10 år.” Ja, L25 er en yderligere skandale af en skat på software, vi må have løftet væk, jf. vores artikler Den totale fradragsskandale og Fra Pluto til Pleo skal vi betale meget mere i skat.

Det var vist Sine Linderstrøm, DI, der på LinkedIn først skrev, at Danmarks fra at ville være verdens bedste lande for iværksættere kan ende med at være verdens værste skatteland for iværksættere. Det er jo, som Allan Mørch siger, ”tudetosset.”

 

Vi må kræve level playing field. Den nye softwareskat skal væk!

Det er ganske vist: Fra 1. januar er straksafskrivning af software, know how og patentrettigheder fjernet for 80 % af alle tech startups. Eller skatteteknisk dem, der ikke er ”videnskabelige” og dermed under Ligningslovens § 8b. Det kan man vel kalde en kæmpe forringelse eller en slags idiotskat på softwareudviklere. Politikere og organisationer vidste det ikke, de snorksov bare, som vi har beskrevet – i bestræbelsen på at styrke de store forskende virksomheder, især biotek og big pharma. Det er jo fint med 120 % forskerfradrag at stimulere med, så de forsker endnu mere på Novo. Men skidt, at startups innovation som – også i biotek og life science er afhængig af AI og anden software – skal betale. 

For mig er det lidt en gåde, at Skatteministeriets ekspertgruppe, der lavede rapport sidste december om revision af erhvervsstøtteordningerne, ikke var tydeligere omkring de konsekvenser. For reelt er der tale om en omfordeling fra små, ”fattige” softwareudviklende startups til meget mere profitable big pharma. Det er ikke level playing field – hverken retfærdigt eller fornuftigt. I det nye år må vi sætte alt ind på at få det ændret, hvis ikke SVM reformregeringen selv synger med på ”Vågn til kamp af jer Dvale …” Du kan læse mere i: Fra Pluto til Pleo skal vi betale meget mere i skat.

 

Køberne flokkes om Oura Ring. Også om endnu bedre Bellabeat?  

Jeg sad og lyttede til en Sifted podcast med co-founder Petteri Lahtela af den finske verdenssucces Oura Ring. Det er utroligt i hvor høj grad, vi kan monitorere og håndtere vores krops velbefindende og tegn på sygdomme som diabetes. Og hvad sådanne data med AI kan bruges til. På et tidspunkt siger dedikerede Petteri så, at han har afvist de mange M&A- og IPO- tilbud, der strømmer mod Helsinki. Finnerne siger nej til opkøb. Men hvorfor kaster de forsmåede købere så ikke deres kærlighed på Bellabeat i Zagreb?

Oura er i en nylig serie D-runde værdisat til 35 mia. kr. Oura omsætter nu for 3,5 mia. kr. fra 1 mia. kr. i 2022, og har rigtige shops i USA og forhandles fx i over 100 butikker i hele Norden. Men Oura er dog stadig mindre end Bellebeat, ifølge de kendte regnskabstal. Og hvor Oura er langt på den anden side af 500 medarbejdere, herunder 20 ph.d.’er, klarer Bellabeat sig med omkring de 50. Nu holdes der ikke folketællinger som i juleevangeliet, men kigger du på LinkedIn, vil du nu dårligt kunne nå op på 30 medarbejdere. Super flot. Bellabeat må altså have en langt bedre og mere effektiv (dog ifølge founders ”hemmelig”) forretningsmodel end Oura!

Alle de rapporter fra McKinsey m.fl., vi fra Nordic Eye har hørt om var på vej, blåstempler vel også Bellabeat? Hvorfor mon guldfuglen ikke bliver skudt af i så fantastisk et marked for sundhed og femtech? Jeg er da ret sikker på, de knap 400 danske investorer via Nordic Eye op til jul gerne så return af lidt af guldet. 

 

Skatten fra Helvede afskaffet i går! Dog ikke for gode Eske Gunge 

I går var en glædens dag – lagerskattten, vi fik døbt som fra Helvede, blev endelig sløjfet – endda med tilbagevirkende kraft. Stor symbolsk sejr. Man kan kun have de største respekt for den kamp, organisationer, enkelte founders og især Thomas Black-Petersen, FBV har ført for at afskaffe lagerskatten for hans medlemmer. For selvsagt bør man ikke risikere at betale store skatteregninger af penge, man alligevel ikke har tjent. Derefter har gode organisationer med Black i spidsen også med 7 års tilbagevirkende kraft fået ’frelst’ de fleste ramte founders, som får ca. 200 mio. skyldige kroner slettet. På det seneste har han endda i tæt samspil med politikere og embedsmænd også fået ’frelst’ den gode himmerlænding Niels Buus, Gomspace fra lagerskattens helvede. Niels’ case lagde vi ud med at portrættere allerede i august 2023. For nu gælder loven med 10 års tilbagevirkende kraft. Uskøn proces, men imponerende godt af den gode Black.  De, der som Eske Gunge, Actimo, har solgt til en børsnoteret virksomhed som Kahoot, og betalt lagerskat, mens hans aktier var i lock-up, kom dog ikke med. Den slags tilfælde er med fremadrettet, så hvorfor de ikke også kunne være det bagudrettet, er helt uforståeligt. Jeg har talt en del med Eske, og han har råbt på retfærdigheden så meget, han kunne – og har lavet de afgrænsninger og beregninger, der skal til. SF’s skatte- og iværksætterordfører Sigurd Agersnap sagde i Politiken, at det i Actimo’s tilfælde kunne blive en glidebane, der kom til at omfatte ikke-iværksættere.  Hvis det er det, der har afholdt skatteminister Rasmus Stoklund, er det ironisk. Altid retfærdighedssøgende SF skaber uretfærdighed mellem iværksættere!    Har Bak eller Black mest ret. Lagerskat eller skattelettelse? Men hvem skal finansiere de ca. 200 mio. kr. for at disse ret få founders kan få deres fortjente millioner? Ja, de penge fandt samme Black og venner hos Bak, nærmere bestemt Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening. Forstået på den måde, at ved iværksætterreformen i juni blev grænsen for, at aktionærer skal betale den høje skattesats af deres afkast, allerede i 2025 hævet fra 63.000 kroner til 83.000 kroner. Den progressionsgrænse fik Black lige udskudt i den endelige L28 reform i en trappe i 2025 og 2026 – men dermed på bekostning af de mange almindelige aktionærer, hvis interesser Bak repræsenterer. Så retfærdighed for Blacks smalle aktieejergruppe er ikke nødvendigvis retfærdighed for Baks bredere aktionærgruppe. Havet giver – og havet tager. Og Mikael Bak er mildest talt ikke tilfreds. Til Euroinvestor sagde han; ”Det er set med privatinvestorernes interesse rigtig skuffende, og det virker en smule komisk, at man har fejret sejren uden at fortælle, at det kommer på bekostning af en bredere skattelettelse.” Selv i en juletid fodrer politikere hunden med dens egne hale – og rigtig tilfreds bliver den så ikke. Vuf!

 

Ziik, David Heinemeier og VC-bashing så det batter

“Når du tager VC-penge ind, følger der krav med: Du skal brænde kapitalen af hurtigt, vækste i et opskruet tempo og derefter ud og rejse i næste runde. Det skaber et pres og et setup, som for mange bliver uholdbart.” Det fortalte Søren Harkjær Iversen, founder og CEO af Ziik, ugens startup i Bootstrapping. Sørens kritik går med hans egne ord på at VC’s: 

• vil diktere, hvilken vej vi skulle gå og i bund og grund køre forretningen ud fra et spreadsheet for hurtig vækst i stedet for en god langsigtet forretning
• skaber et setup, som ikke er bæredygtigt, ofte med for mange folk ansat, fordi man skal opretholde en opskruet vækst 
• stiller store krav til rapportering og til at forberede næste runde
• tager for meget kontrol og for meget ejerandel. 

Kritikken er nok også inspireret af den største investor i Ziink, tech-guru David Heinemeier Hansson, som vi før har refereret for samme type VC-bashing. Og det er sundt nok; venturefondsvejen er selvfølgelig ikke egnet for alle. Den har bare været lidt en selvfølge for for mange.

 

Off. indkøbs paradoks: Glem grants – giv pengene til hospitalerne?

Det at udvikle teknologi på sundhedsområdet er så oplagt i Danmark. Vi har fantastiske virksomheder som Novo Nordisk, hvis fond endda fodrer hele værdikæden; vi har exceptionelle gode sundhedsdata og ditto fantastiske forskere, ingeniører, læger og sygeplejersker i feltet. Og det sprøjter ud med initiativer og centre fra regeringens reformer, der skal gøre os endnu bedre. Lad mig i flæng nævne Innovaton District Copenhagen, Technoval University of Greater Copenhagen, Nationalt center for sundhedsinnovation og Trial Nation.  Hvilke problemer er der så alligevel for dansk innovation? Det behandlede jeg i artiklen “Tech i sundhed rykker”. Og der er i al fald to forhold, der springer i øjnene. 

• Det er, som på mange andre tekniske områder, let at rejse grants fx Innnofounder og Innobooster, men svært at rejse kapital, fx 10 mio. kr. til færdigudvikling og endeligt produkt/market fit. Og endnu sværere at finde 100 mio. kr. i vækstkapital. 
• Det er relativt let at få adgang, fx på hospitaler, til at teste sit produkt. Til gengæld er det enormt svært at komme rundt om procurement og få lov at sælge på sit hjemmemarked. Der mangler budgetter og incitamenter til at købe noget innovativt i det danske sundhedsvæsen.

Marie Lommer Bagger, Measurelet og Stine Mølgaard, har tidligere ’hevet håret af deres hoveder’ især over det sidste forhold i vores podcast #16 Kæmper dansk HealthTech en forgæves kamp?. Alle de mange gode midler fra EU-programmer over Innovationsfonden til fonde risikerer vi at spilde, fordi startups og vækstvirksomheder må lukke. De har ikke runway nok til at vente på, at hospitaler og andre får fingeren ud og køber deres tech. Så det hjælper ikke meget, at man med den ene hånd putter milliarder i Innovationsfonden og EIFO, hvis det offentlige med den anden hånd ikke køber ind. På den måde kommer de innovative produkter og services aldrig ud at leve, men dør en stille død. 

Det er det, der nu skal gøres op med. ”Som HealthTech startup har du det virkelig svært, fordi du ingen hjælp får fra det offentlige sundhedsvæsen. Tværtimod er der kæmpe indkøbsudfordringer, fordi det offentlige ikke tør samarbejde med startups”, istemmer Anne-Marie Duus i ugens slagfærdige portræt af hende. Hun har 25 års erfaring fra topposter i sundhedssektoren, og hun giver eksempler på, at hun har rådgivet health tech startups til kun at gå ind i det private sundhedsmarked, da det er spild af tid og ressourcer at banke på hos det offentlige. Det er jo politisk uholdbart! Sundhed er jo hjørnestenen i vores offentlige velfærdssystem.

 

Den største driver for AI: At Novo stjæler vores arbejdskraft

Fra ufaglærte til højtuddannede: Novo-koncernen suger arbejdskraft som en kæmpe magnet. Det beklager mangen en arbejdsgiver. Senest hørte jeg om en relativt ufaglært nyansat, som fik 10.000 kr. mere om måneden – af den Novo-løn og vilkår, der virker ligeså guldbelagt som Trumps Mar-a-Lago – for at flytte til Kalundborg. Da de alligevel hellere skulle bruge hende i Bagsværd, fik hun så 10.000 mere om måneden for straks at rykke tilbage. Det er den slags historier, vi kan lide at muntre os med over julefrokosterne.

Min gode DanBAN-kollega Jannick B. Petersen har en anderledes positiv tilgang på LinkedIn. Han synes, det er ”herligt, at opleve NOVOs umættelige appetit på folk for at kunne begrænse klodens umættelige appetit på mad”. For i stedet for at fodre inflation og følge med Novo i løn kan alle bare indføre AI: ”Det er næsten gratis. Næsten. Tidsforbruget til at bygge egne RAG-løsninger (Retrieval Augmented Generation) kan tælles i timer og dage. Omkostningerne til tokens til de store sprogmodeller er forsvindende lave. En virksomhed i mit netværk erstattede for nylig 30 medarbejdere med AI. Værsgo NOVO – rekruttér bare løs”. Helt så enkelt er det måske ikke. Jeg bemærkede i ugen, at Googles CEO Sundar Pichai, ud over at måtte støtte Donald Trumps indsættelse med millionbeløb, sagde, at når det gælder AI-udvikling er “the low-hanging fruit gone”. Der skal større gennembrud til for at nå de næste niveauer. Men der hjælper Novo-koncernen så måske også. Deres lille milliard til Gefion-computeren bærer i al fald et sådant håb. 

 

Børsvejen 2025. Skal vi se bagud eller komme bedre i gang igen?

Berlingske Business greb kritikken af lagerskatten, men nu kan den nok ikke trække mere, så de er begyndt på en historie, der ellers var dagbladet Børsens: First North som babybørs, der åbenbart har tabt sutten. Tallene om den røde børsbølge er ikke nye – og tal lyver som bekendt ikke. Eller gør de? For alt her i verden skal forstås i sin kontekst. Og alle verdens vækstbørser har ligesom unoterede ventures fra toppen i 2021 halveret værdien eller mere. Det er selvsagt et problem. Men First North kan vel trods alt ikke tildeles skylden for renteudviklingen? Og man kunne måske også kigge lidt på, hvordan M&A og IPO’s fx af Klarna giver optimisme uden for vores andedam. 

Når det er sagt, er der meget, der kalder på en børsmarkedsreform, både med opstramninger og incitamenter. Opstramninger, fordi der er for mange, der for let kom på First North og skuffede ud over den generelle nedtur. Incitamenter som i vores nabolande, fordi vækstbørser og hovedbørser er vigtige for flydende finansiering og dermed for at bevare virksomheder og forsyningskæder i Danmark. De er lette at tilgå og afgå, og dermed burde de være ideelle både for pensionskasser og almindelige dødeliges aktiesparekonti. Og da ikke mindst for medarbejderaktier. Så børser burde være en demokratibevægelse, alle – selv erhvervsjournalister og kommentatorer – vil gøre alt for at støtte op om. Sådan blev det så heller ikke i dette kapitel af vækstbørs-historik i Danmark. Og det er et selvmål, vi må se at få rettet på. Du kan læse meget mere om det i vores magasinartikel Hvordan kommer vækst og børsnoteringer på agendaen i 2025?

 

Maria Hoffmann og corporate-startup samspillet

Ugens investor var partner Maria Hoffmann i den nye PSV Hafnium deep tech fond på DTU. Noget af det interessante, hun sagde, handlede om startup-corporate samarbejdet. ”En startup har ikke kun brug for kapital, men også strategisk sparring, kundeforhold, adgang til at lave PoC og teste et produkt”. Hun mener, at en deeptech startups evne til at etablere sig og skalere i høj grad beror på at udnytte den ”muskelkraft”, samarbejdet med en corporate kan give. Innovationen skal jo typisk sælges til store B2B-kontrakter.

Det er friskt, at en VC tænker sådan for sin portefølje. For det synspunkt hører jeg sjældent i Danmark, hvor vi notorisk er gode til at samarbejde – bare ikke mellem startups og corporates. Og den kulturelle barriere gælder i provinsielle Danmark begge veje, anfører Maria: ”Corporates har et særligt ansvar for at læne sig ind i samarbejdet med startups, hvilket desværre er noget, som mange corporates betragter som en eksotisk tilgang til innovation”. Begge parter vil hellere udvikle internt end i åben innovation. Corporates synes, startups har en flyvsk tilgang, hvor startups omvendt finder, at corporates har overtunge procedurer og arbejdsgange. Marias løsning er at ”skræddersy nogle nye arbejdsgange, som begge parter kan operere under.” Hvis det ikke kan lykkes på DTU, der trods alt er et af de steder, bl.a. med Open Entrepreneurship, der har størst tradition for det samspil, hvor kan det så?

 

Kort & Godt i økosystemet 

 

Pump & Dump – Lykkeridderne snyder dig med tilbud om 10-dobbelt afkast 

Personkredsen, der bl.a. er kendt fra det kuldsejlede Hellerup Finans, udbyder aktier i et nyt dansk ‘biotekeventyr’ fra selskaber som Nordicus Partners. Utallige konkurser og ophold bag tremmer for skyldnersvig og selskabstømning er åbenbart glemt. Konstruktionen har bare utallige lighedstegn til det, der kaldes en “pump-and-dump” scheme, skriver Søren Stenderup, næstformand i Dansk Crowdfunding Forening i hans Bootstrapping artikel ”Stop lykkeriddere! De gamle Hellerup Finans folk ødelægger det for gode vækstvirksomheder”. Som Søren skriver: “Vi skal have alle lykkeridderne stoppet, inden de ødelægger det for de mere end 99,9 % iværksættere og vækstvirksomheder, som arbejder dag og nat på at skabe en succes”.

 

Equity crowdfunding fra 1. januar

Bortset fra lykkeridderne var Søren Stenderup også glad i går. Fra 1. januar er equity crowdfunding muligt for Aps’er i Danmark. Det var en af de mange små, gode forbedringer i iværksætterreformen. Nogle vil så spørge, hvorfor har det dog været forbudt i Danmark, når det er indlysende godt og demokratiserende? Fordi vi har sovet i timen, er mit korte svar. Det længere kan du læse hos juraprofessor Jesper Lau Hansen.

 

Skal en founder holde juleferie – eller arbejde solen sort?

’Tid er den eneste konkurrencefordel, du har som founder af en startup. Så glem alle de velmente accelerator-råd og kør afsted med din brændende vision. Tro ikke på vennekrav om, at du skal være loose. Det her er ikke et game for alle’. Det var vist essensen af det, Theis Søndergaard, co-founder af Vivino fortalte til Second Foundations Innofounder Meetup i sidste uge; og Nima Tisdall, Nordic Makers stemte i med det forbehold, at hun dog har skrevet bog om udbrændte og stressede founders. Det er absolut ikke nyt, men hver generation skal vel høre det. Og det skærper den pointe, at man skal gøre sig klart, om man går efter at skabe en global scaleup markedsleder a la Vivino, eller man vil være en vækstvirksomhed, der sælger æblemost på Bornholm. 

 

Kasper Knokgaards EQT-erfaring fra USA – og de kære danske pensionskasser 

Jeg elsker at høre erfaringer fra øverste finansielle hylde – indrømmet, nok mest hvis jeg er enig. Og det var jeg med de betragtninger, Kasper Grundtvig Knokgaard havde i Bootstrappings interview Startups knækker nakken ved at undervurdere kompleksiteten i USA . Efter 13 år på østkysten af USA, senest som en af EQT’s globale chefer, vender Kasper snart hjem som dansk family office investor. Blandt Kaspers mange pointer var, at han ”meget gerne ser, at pensionskasserne investerer flere penge i det danske venture-økosystem, både direkte i virksomhederne og i fondene.” Jeg så, at den Europæiske Investeringsbank vurderer, at pensionskasser i EU kun bruger 0.01 % af deres midler til investeringer i ventures. I USA er det snarere 10 %. Er de institutionelle mon dummere i USA, eller …?

 

Eupry klar til US med Serie-A runde

Apropos skalering i USA, som som få ved mere om end Knokgaard, så har Eupry, der i efteråret var ugens startup, netop rejst en flot Serie A-investering på 170 mio. kr. Startuppen bliver niende scale-investering hos Claus Gregersen og Chr. Augustinus Fabrikker, der igen – som en af få aktører herhjemme – leder en A-runde med henblik på international skalering. De træder ind som ny investor sammen med eksisterende Ugly Duckling Ventures, EIFO og Sagitta. Det bliver spændende at følge Euprys kamp og vej til at blive betroet leverandør af kritisk teknologi til nogle af de mest konservative industrier i verden. Pt. har CEO, Christian Jacobsen, og Eupry kunder i over 50 lande og oplever særlig vækst i USA, og nu flytter co-founder, Adam Hartmann-Kruckow, til USA efter jul.

 

Vil Trump regulere eller deregulere big tech?

Alle i US big tech gør nu deres hoser grønne overfor ’President Elect.’ For alle må bejle til forfængelige Donald Trump, og ingen ved, hvilke kort han spiller. Amazons Jeff Bezos sagde for nylig, at “Trump seems to have a lot of energy around reducing regulation,” og tilføjede, at det vil han gerne hjælpe med. Men Trump har udnævnt Gail Slater til at stå i spidsen for justitsministeriets enhed for antitrust-lovgivning. Og han har ligesom vicepræsident Vance rost antitrust sager – bl.a. dem rejst mod Bezos og Amazon! Så det bliver spændende. Og lidt ubehageligt, at både Donald Trump og Elon Musk har stærke egeninteresser i feltet. Så er de hævet over dem? Alt er uforudsigeligt – overraskelsen og spontanitet er ikke bare valgkampstaktik, det er hele DNA’et. Usikkerhed – og dermed opmærksomhed – det eneste givne. 

 

Meld startups ud af EU – og ind i land 28

Ursula von der Leyen annoncerede i efteråret EU Startup Passport, også kaldet det 28.medlemsland. Det handler om at omgå alle de håbløst forskellige nationale EU-reguleringer fra patenter til novel food og gøre dem ens for startups på tværs af EU’s 27 markeder. Altså skabe et enkelt fælles ramme for regulering. Det kan godt være, vi i skolen hørte om EU’s indre marked. For startups – der ikke har et uendeligt antal juridiske medarbejdere – vil det være lige så fantastisk som overraskende, hvis det lykkes på en kort bane reelt at skabe det.

 

I den perfekte storm. Rekonstruktion fra Northvolt til Better Energy

Kommunikationsdirektør i scaleup Better Energy hedder Christian Møllgaard, som nogle også vil kende fra, da han var min medarbejder på Bootstrapping. I går havde han travlt med at fortælle om, at selskabet, der for 2 år siden var med i EY Entrepreneur of the Year, nu går i rekonstruktion. Dog ikke mere travlt, end at vi talte sammen, og kodeordet, han havde valgt, var den perfekte storm. Den dækker, hvad vi ved fra Northvolt: Produktionen løber foran markedet, så der er for lille efterspørgsel efter grøn el. Der er problemer i forsyningskæderne og med transmission af strøm. Der er for lave priser og for høje renter, og investorerne er blevet skeptiske. Andel har annulleret store projekter og Industriens Pension trukket stikket. Så nu må ATP, Sydbank, Industriens Pension m.fl. indkassere store tab. Vi må hellere tage hele situationen fra Northvolt til Better Energy op i det nye år. Vedvarende energi er kernen i hele den grønne omstilling. Så det er en bunden opgave en dag at lykkes.

 

Kompasbank, Klimate og DynElectro. Hurtigst voksende danske startups?

Hvordan måler man, hvem der vokser hurtigst, spurgte min højst nuværende kollega Nikolaj; for hvis man ikke bare stikker fingeren op i luften, skal man vel bruge flere års regnskabstal? Sifted har i al fald fået lavet et ’Leaderboard’ på de 250 hurtigst voksende i Europa. Britisk Allica Bank topper, men danske Kompasbank er med en CAGR på 1149 % sørme nr. 2. Flot gået af CTO Sune Wettersteen og venner. Tidligere ugens startup i år Klimate og DynElectro er henholdsvis så højt oppe som nr. 7 og 24. I det hele er digital banking i toppen med 18 selskaber på listen. Det spiller sammen med et andet fintech forhold. Nogle af Europas største fintech som Revolut, Tide og Monzo når sorte tal i år, hvilket får øget secondaries handlen i dem, formentlig ikke mindst med medarbejderaktier. Sidstnævnte Monzo har i øvrigt hyret Tom Oldham, som førte Nubank til New York Stock Exchange. Så kan man tænke sit …

 

Anne Hald og hvordan PSD3 og Open Finance løfter danske fintechs

Hemmeligheden bag ovennævnte fintech-successer er ikke mindst, at de gamle mure falder. Og det kan vi nok især takke EU for. Udviklingen kan sammenfattes som fra PSD2 compliance og spæde Open Banking skift til PSD3 og Open Finance. Det lyder måske tungt, men du kan få det udlagt hos Anne Carøe Hald, der er chef for partnerskaber i den gode danske fintech Dreamplan. Hun har på LinkedIn beskrevet, hvordan hun selv i Nordea gik fra at se PSD2 som negativ compliance til at se de bedre kundetilgange hos Pleo og nu altså åbne en verden af nye forretningsmuligheder for Dreamplan.

 

Cybersikkerhed en by i Rusland? Og Keepit skalering

Kabelnedbrud og hybridkrig giver panderynker hos andre end statsministeren. Hvordan er vores digitale beredskab? Formentligt bagud, men ifølge Industriens Fonds nyudkomne Cyberbarometer for 2024 opruster danske SMV’er på cybersikkerhed. Kun 5 % har slet ingen cybersikkerhedstiltag. En af vores stærkeste startups er Keepit. Det er under et år siden, jeg skrev her, at Morten Felsvang havde fået 265 mio. kr. fra HSBC og EIFO. Nu er han sikret 355 mio. kr. fra samme til at skalere ud af Danmark. Der er andre gode transaktioner, men nu når vi ikke mere for i år!

 

Julen varer længe … Longivety investeringer endnu længere

Fremskridt i hygiejne, medicin og teknologiske lettelser har gjort, at vi lever dobbelt så længe som for 150 år siden. Hvordan ser kurven ud, når vi ser fremad? Rapporten Healthy Ageing and Longevity startups fortæller bl.a., at aldersbetingede lidelser er det mest fundede felt af alle, og det var dobbelt så stort i USA i 2024 som i Europa. Endelig det ikke særlig overraskende: Ikke mindst de superrige er store spillere i longevity-investeringer. 

 

Bootstrapping i det nye år. Du kan lige nå det!

Her på Bootstrapping ser vi frem til at leve i rigtig mange år. Som mediestartup skal vi så også innovere os selv. Så vi kommer engang i det ny år med nyt visuelt brand, indholdsflow og mere video og podcastindhold. Der er meget at glæde sig til!

Du må ha’ en herlig juletid – til vi høres, læses og lyttes ved derude i det nye år!