Så nåede vi ⅛ finalen. Og var det den endeligt vedtagne iværksætterreform, der blev brændt på bålet sankthansaften eller sunget glad midsommervise over? Det spørger jeg om i dag, hvor vi også skal more os med gode historier, fx om Bellabeat. Og ikke mindst dykke ned i to EIFO-analyser. Den ene afdækker landets 2.309 business angels. Den anden afslører, hvad 65 founders siger til skattekreditordningen. Og her lyder i al fald ingen hyldestsange! Sidste program før sommerferien byder på:

• Hvilken founder frygter ikke skattekreditordningen?
• Facit for reformen: Kom vi i paradis eller helvede?
• Bellabeat og due diligence 
• Ny analyse af 2.309 danske BA’er. Der er da vist tre typer engle!
• Iværksætterreformen vedtaget. Tjek, hvad der kom med i slutspurten
• Tabte vi, mens DI og EIFO vandt? 
• Crowdfunding-succes: Female Invest rejste 7 mio. kr. på 4 min. 
• Deep tech fra Danish Tech Challenge til Quantum-Lab
• Afnoteringer – og IPO & Stock Market Day op til TechBBQ
• AI boblen – og din sommerreplik over rosévinen

 

Hvilken founder frygter ikke skattekreditordningen?

Hvis du, Skattestyrelsen og Skatteministeriet ikke allerede vidste det – gennem mange cases, vi de sidste tre år har bragt på Bootstrapping – har EIFO nu indirekte dokumenteret det i ”Undersøgelse om skattekreditordning, juni 2024”: Founders er totalt usikre, ja rent ud hunderædde for at bruge ordningen. Indirekte påvist, for EIFO er selvsagt ikke som del af staten ude for at kritisere Skattestyrelsen, men har blot ønsket at danne sig et overblik over evt. likviditetsudfordringer hos porteføljevirksomheder, der enten ikke har været berettiget til at bruge ordningen eller ikke har sat sig ordentligt ind i reglerne. Imidlertid viser undersøgelsen, at virksomhederne ikke længere vil bruge ordningen.

Jeg spørger bare: Var det egentlig ikke en ordning, der er skabt for at stimulere innovation – ikke for at stoppe den? Men faktisk stopper eller tænker over halvdelen på at stoppe med at bruge LL §8X! Nu skal ordningen undersøges, ifølge iværksætterreformen. Af SKAT selv? Skulle vi ikke bare få nogle mere uafhængige til at konkludere på baggrund af EIFO’s glimrende initiativ? Mine egne vigtigste take aways på baggrund af EIFO spørgeundersøgelsen med 65 founders på digitale platforme er, at:

• SKAT har skabt usikkerhed og øget risiko for at udbetalte midler (ca. 1 mio. kr. i snit) skal betales tilbage. Reglerne og fortolkningerne er skiftende og uklare. Selv revisorer og eksperter er i tvivl om, hvad der accepteres.
• Mange er stoppet med at bruge ordningen af frygt, herunder for tilbagebetaling af allerede modtagne midler (Nogle har oplevet krav om tilbagebetaling af ellers godkendte projekter).
• Af de adspurgte, der er udtaget til kontrol, har kun 2 fået medhold. Founders har den opfattelse, at SKAT ikke ønsker at godkende software-innovation, men kun det SKAT i deres rigide tolkning selv opfatter som forskning og udvikling.
• Det er bøvlet, og enormt tids- og ressourcekrævende at søge – og ikke mindst håndtere krav om tilbagebetaling. For ikke at tale om de mange år lange klagesager, hvor du har en skattesag hængende som advarselsskilt til investorer. 

Over halvdelen overvejer som sagt at droppe den ordning, der skulle hjælpe dem. Likviditetslettelsen sikrede ellers ofte startups livsvigtig runway til udvikling. Jeg har stillet Skattestyrelsen en række spørgsmål, som ligger i Skatteministeriet på ottende uge. Nu får de snart ny departementschef. Jeg kan love vedkommende en meget personlig velkomsthilsen. 

 

Facit for reformen: Kom vi i paradis eller helvede?

Svaret er mere nuanceret end paradis/helvede. På Bootstrapping.dk har vi nu en samling artikler med alt, hvad du har brug for at vide om iværksætterreformen. Men sådan i koncentreret form: Hvis du som min nærmeste nabo i Nordjylland Anders Bilgram, Nordisk Brænderi producerer gin, er reformen rigtig god. Anders vil endnu lettere kunne få vækstlån til udbygning. Han slipper for iværksætterskat de år, han deklarerer udbytte. Han kan nu lave aktiecrowdfunding blandt sine glade gin-abonnenter i Nordisk Klan. Han kan måske lettere få adgang til laboratorier og patenthjælp inde i Aalborg. Og en god del bøvl, der er med regulering af ginproduktion som fødevare kan blive lettere. Har han overskud, kan han investere nogle titusinder i andre aktier og slippe med den lave 27 % sats for aktieskat. Alt i alt: Rigtig godt!

Men nu investerer jeg ikke i min nabo eller andre mindre iværksættere, men i vækst-iværksættere, i tech og life science scaleups. Og så er sagen en lidt anden. Jeg kan ikke se, at reformen i sig selv får udviklet og bevaret scaleups mange dage længere i Danmark. Jo, jeg kan finde gode forbedringspunkter: Founders kan lidt lettere udvikle warrant-programmer og få udenlandsk arbejdskraft ind. Der er et par milliarder kroner mere accelerationskapital i EIFO og mange gode intentioner om alt fra universiteter til diversitet. Men samlet set: Det bliver ikke mere attraktivt at tage den mega risiko med at investere i underskudsdrevne startups og scaleups. Alene det, at aktieskatten er 42 %, hvor den typisk er 30% hos naboer, er skidt for investeringer i ventures.

Så vi har ikke en samlet strategi for at blive verdens bedste land à la Estland for vækstiværksættere/startups. I forgårs kom der 40 mia. kr. til en fond til naturgenopretning. Godt. Samme opskrift med vækstkapital kunne have skabt den grønne fremtidsindustri, vores børn skal leve af. I den forstand har Jeppe Rindom, Pleo ret, når han i et Bootstrapping interview sætter det på spidsen og kalder reformen for iværksætterwashing. For retorikken har været, at alle vores over 100 år gamle selskaber fra Novo Nordisk og Lundbeck til Carlsberg og B&O kan vi nu skabe nye af. Bundlinjen er, at vi snarere kan få flere og stærkere ginproducenter ude i landet!

Så sorry to say: Hygiejnereformens 46 programpunkter hjælper iværksættere. Den gør op med mange besværligheder. Gør det så at sige lettere at vaske virksomhedens vasketøj. Men den helt nye type fabrik for en helt ny generation bæredygtige vaskemaskiner til hele verden kommer der altså ikke ud af den her reform. Så vi kom hverken i himmel eller helvede. Vi blev nede i den danske muld!

 

Bellabeat, ’Wozniacki’ og de gode historier 

Er der noget nyt i føljetonen om Bellabeat? Nej, vi venter på Deloittes regnskab for Nordic Eye i 2023. Og skal du revidere et ventureselskab som Nordic Eye, er det normalt at tage stikprøver – vel ret oplagt her i den langt vigtigste investering. Så vi venter gerne også her, også hvis udsættelse efter den 30. juni er nødvendig! Men i tomrum er der altid plads til snak og historier. Især når man har over 350 investorer. Den bedste historie, jeg har hørt siden sidst, er ikke en historie, mere en faktuel oplysning. Men da jeg anonymiserer (navnene er redaktionen bekendt), kan vi godt kalde det en historie. Jeg har før spurgt til, hvem der har lavet due diligence på Bellabeat undervejs? Jeg tror sådan set, at det blev gjort efter bogen, da founders kom ud af YCombinator og vel fik en ca. 30 mio. kr. i investering fra Nordic Eye. 

Men holdt casen og co-founder Sandro Mur sig på sporet de efterfølgende år? Og så Peter Warnøe Nordic Eye som andet end sin egen pengekasse? En founder af en af vores mest succesfulde startups har fortalt mig, at han kender en højt placeret leder i finansverdenen i Østeuropa, lad os for nemheds skyld kalde hende “Wozniacki”. Hun blev engang af en mulig dansk investor i Bellabeat sendt ned og se på casen. “Wozniacki” kom tilbage og konkluderede overfor investoren – og vel at mærke også over for Peter Warnøe – at “founders slet ikke havde styr på noget som helst, og at man skulle holde sig langt væk”. Det gjorde Peter som bekendt ikke. Tværtimod fik Bellabeat al attention i porteføljen. Nu går venturefonde jo tit ind og hjælper founders. Så måske gik Peter Warnøe selv ind og ryddede op? Nå, selv om Peter er en engageret – og ekstremt ekstravagant – mand, er det måske ikke lige hans styrke. I al fald stritter alt nu i alle retninger i den case. Spekulér ikke mere – vi vender tilbage efter ferien. Glæd dig nu hellere til Wimbledon og den rigtige Miss Sunshine.

 

Ny analyse af 2.309 danske BA’er. Der er da vist tre typer engle!

EIFO har genoptaget det at lave registeranalyse af danske business angels. Deres analyse når frem til, at der er 2.309 personer, der kan karakteriseres som business angels. De har nemlig de seneste fem år investeret for egne midler i typisk to virksomheder, og dermed så i alt hjulpet 4.700 nye danske virksomheder til en start. Jeg spærrede øjne op ved undersøgelsens to hovedkonklusioner:

• 2/3 af de 2.309 BA’er har kun 2-3 investeringer – og kun 6 % har en portefølje på over 10. Så der er fuld plade risiko, når vi tænker på, at over halvdelen af tech startups går ned.
• Halvdelen af de 4.700 investerede virksomheder har kun én BA-investor og er på under 4 personer. Det er godt nok tidligt og lokalt, at det store antal hjælper til.

Når gluggerne kom op, var det også fordi, vi for 3 uger siden fik DanBANs 100% analyse af de +300 medlemmer. Her er snittet et noget andet med 7,2 direkte investeringer i snit fordelt på 1.152 af ovennævnte selskaber. Så min egen konklusion er, at vi har et BA-system med tre typer engle: a) 4/5 lokale, spredte investorer, der agerer ret alene og b) 1/5 der er mere fælles syndikerende med lead angels og herunder c) endelig lille del, nok under 100, der nærmest agerer som heltids mikro-ventures.

Mht. køn er det lidt som i middelalderens lærde diskussioner: Er engle han, hun eller intetkøn – oftest også dengang afgjort som det første. 9,4 % på landsplan er kvinder, 10,7 % i DanBAN og vel langt over 90 % i Angella Invest. 

 

Iværksætterreformen vedtaget. Tjek, hvad der kom med i slutspurten

Forrige fredags skinnede solen i Erhvervsministeriets gård, og flere politikerne fra regering og partier, der havde indgået forlig om reformpakken til 1,2 mia. kr., mente, at de morgenen efter EM-kampen mod England stadig kunne mærke EM-bølgen.

Det siger i al fald meget om den euforiske stemning blandt erhvervspolitikerne, at Charlotte Bagge-Hansen, ordfører for Moderaterne, ligefrem græd af glæde for åben mikrofon, da hun skulle begrunde reformen. Charlotte har som mange andre, fx Lars Christian Brask, Mona Juul, Hans Andersen, Louise Elholm, Steffen Frølund, Per Husted, Lisbeth Bech-Nielsen, Katrine Robsøe gjort et stort arbejde gennem årene for reformen. Og til slut kom kulturminister Jacob Engel Schmidt med fortid hos Danske Iværksættere ind og bandt sløjfer. Jeg tror sådan set, det bedste, der er sket med reformen er, at mange politikere ud over Morten Bødskov og Jeppe Bruus har fået en del mere forståelse for iværksætteres vilkår. Nogle, om end ikke alle, forstår endda forskellen på iværksættere og vækstiværksættere, stiftere af endnu en lokal frisørsalon af alle køn og founders af vild tech og forretningsinnovation og skalering som fx TGTG, Seaborg og Corti.

Til det færdige forlig kom der fem nye initiativer med. Bl.a. at undersøge, om iværksættere lettere kan få adgang til offentlige udbud. Og gøre det lettere at overdrage sin virksomhed til medarbejdereje, altså gøre den til såkaldt ”demokratisk virksomhed.” (En Pelle Dragsted drøm, som Dansk Folkeparti sjovt nok fremførte, men det er da fornuftigt, at det ikke kun er forældre til (u)mulige børn, der kan generationsskifte). Og vi får også mulighed for en lidt mere demokratisk aktiekultur, da aktiesparekontoen blev forbedret. Ikke så godt som i vores nordiske nabolande, men loftet dog hævet til 160.000 kr. Sammen med forbedringerne i loftet for når 42 % aktieskat indtræder, bliver aktiekulturen – altså for retail investering i børsnoterede fra Mdundo til Novo Nordisk – forbedret. Det er tiltrængt. Antallet af børsnoterede – og dermed demokratisk transparente og dermed offentligt holdt-til-ilden virksomheder – falder og falder. Det skal vendes!

Vigtig på den lange bane kan sjovt nok blive, at Finanstilsynet pålægges at gøre det lettere for pensionskasserne at sætte deres 4.000 mia. kr. i spil til ventureinvesteringer. Baggrunden må være, at Finanstilsynet i dag nidkært kræver, at selskaberne konstant skal opgøre værdien af unoterede aktier – hvilket i startups er vanskeligt med andet end sidste kapitalrejsning. Bl.a. derfor holder pensionskasserne sig væk fra investering i danske ventures. Den undskyldning har de så ikke længere. Bare 1% af de 4.000 mia. kr. vil lune gevaldigt. Især til den grønne deep tech omstilling med PtX-fabrikker etc. Nordic Alpha Partners har i går lukket deres fond 2 på hele 2 mia. kr. til den type kapital. Flot. Men pensionskasserne er ikke med. Så hvis ikke vi havde Novo Holding, CIP og Mærsk-familien, var al kapitalen tysk. Og hvor ville Laurits Bach Sørensen og venner så nok placere alle deres investeringer i hypervækstende grønne scaleups?

Kort sagt: Hygiejne- og oprydningsreformen blev udvidet fra 41 til 46 rum. Fint. Nu kommer så det afgørende. Der er et stykke vej fra aftalen til, hvad embedsfolkene i Erhvervsministeriet skriver i en lovtekst – og så ud til virkeliggørelsen. Djævelen ligger tit i eksekvering, fx hvordan diversitet skal udmøntes, fx for datakøb i det offentlige, fx åbne universitets-campusser, fx administration af regulatoriske sandkasser, der skal forebygge idiotiske godkendelsesprocedurer osv. osv. Fordelene i reformen kommer ikke af sig selv ned fra himlen. Vi skal arbejde med den frem mod og efter lovene vedtages, når folketinget mødes efter sommerferien!

 

Reformen og økosystemet. Tabte vi, mens DI og EIFO vandt? 

Sejre har mange mødre og fædre, tænkte jeg, da IT-Branchens (ITB) Camilla Holm begejstret skrev, at ”aftalen opfylder alle vores anbefalinger”. Jeg har sikkert sovet i timen, men har ikke i de fire år hørt en politiker eller anden i feltet nævne ITB’s indsats. Og sådan er det med langt de fleste organisationer. 

Et par enkeltpersoner har sat reelt aftryk. Thomas Black Petersen, FBV er kendt af alle reformens politikerne for kampen mod Skatten fra Helvede. Jeg håber så ikke, politikerne tror, at vi nu får vækstbørser på linje med vores nordiske venner. Men Thomas er nok allerede i gang med at lægge op til en hel børsreform. FBV er i kraft af seriøse forslag og en enorm pågåenhed nået langt med deres mærkesag. Christian Frigast, kapitalfondenes grå eminence, sidder i alle de rigtige udvalg og fik mere diskret sin sag mod iværksætterskatten på udbytter igennem, der bl.a. gør det lettere at hælde founders ud af captable i eget vækstselskab. Noget af et lykketræf – for det skyldtes mest, at Socialdemokratiet ikke kunne holde til de forslag om lavere beskatning og iværksætterfradrag, der virkelig ville have hjulpet investeringer i ventures. 

Den store vinder er dog – som altid – DI. DI havde, fra Morten Bødskov annoncerede reformprocessen, 14 gennemregnede forslag til forlig. Tjek dem ud. Bortset fra flad 30 % kapitalbeskatning er stort set alle hovedpunkterne med i forliget. I fuldt omfang. Jeg er måske inhabil, da jeg siden start 90’er har arbejdet først for og siden med DI. Men det er en lobbymaskine på Rådhuspladsen, der slår alt andet – historisk kun matchet af Landbrug & Fødevarer. Problemet i min optik – og det tror jeg såmænd også DI-chef Sine Linderstrøm vil medgive – er, at det endte med fordele for alle DI’s mange små og større medlemmer. Altså ikke specifikt for os med særlige forretningsmodeller, som Bødskov var rundt at besøge: Startups og scaleups. 

Oven over det kan vi finde en helt anden vinder på 4 bogstaver: EIFO. Næsten alle de vigtige mandater, hvor det offentlige skal føre reformen ud i livet, står der EIFO på. Og det lige fra vækstkapital til diversitet. Peder Lundquist & co. må være kæledægger inde i Erhvervsministeriet! Hvis EIFO i forvejen er dominerende for al kapital og lån samt blåstempling af projekter i vores økosystem, så er EIFO ikke blevet en mindre magtfaktor. 

Der bliver meget at diskutere, megen opsamling og læring for de netværk tæt på startups og founders, der prøvede at være aktive med reformen.

 

Kort & godt i Økosystemet

 

AI boblen – og din sommerreplik over rosévinen

Når du sidder på sommerterrassen over et glas rosé og har drøftet vejret, så prøv den med “Er Nvidia, Apple eller Microsoft verdens mest værdifulde?” Det skifter nemlig hele tiden – og hvad nu når/hvis Apple og Microsoft arbejder sammen? Eller prøv med ”AI er en aktieboble?” Har du ikke købt Nvidia og andre af de Magnificent 7 aktier, kan du se boblen i andet end glasset. Har du købt, mener du nok, at AI er næste paradigme for al tech, og du bare skulle have købt mere. For 20 % vækst om året de næste 5 år er ingenting – sådan henne efter tredje glas. 

I tidlig tech er det mere nuanceret. Det er ikke længere nok at skrive A’er og I’er, fordi man har inkorporeret et standardsystem. Og alt er ikke AI. To af verdens seks nye unicorns i maj måned var på AI, men der er altså også to på web 3/blockchain, som så langt fra er dødt. Blandt danske investorer i pre seed og seed er der mange spørgsmål til, om ikke big tech, fra Apples næste iPhone til Microsoft, hurtigt kan sætte sig på den og den vertikal med AI-brug eller den og den AI-bårne funktionalitet. Sundt og realistisk, herunder at spørge til, om kunderne kan og vil implementere AI i det antagne tempo? Omvendt er der mange AI-muligheder fra forsvar til biodiversitet. Nå, vi kan også snakke om, hvem der vinder EM, Tour de France, Wimbledon eller din OL-yndlingsdisciplin. Sikke sommersnakke! Og der er heldigvis også mange andre drikke end rosé.

 

Afnoteringer – og IPO & Stock Market Day op til TechBBQ

Tiltagene for lagerskat, iværksætterskat og aktieskat er alt sammen noget, der peger på en bedre dansk aktiekultur. Men der skal nu mere til, før vi når svenske, og faktisk bare norske og finske højder. Meget kalder på en børsreform som det næste. Det og især mange spændende cases får vi 10. september på scenen op til TechBBQ på en Nordisk Børsmarkeds Dag, som FBV og TechBBQ holder hos DI. Tilmelding her.

Den gamle børsbygning er som bekendt en brandtomt – og det brænder også lidt under børserne. Der er afnoteringer fra vækstbørserne, fx Relesys, Astralis, SameSystem, Valuer og senest Hypefactors. I nyhedsbrevet Vækstaktier har Casper Janns, founder af Hypefactors svaret godt på mange spørgsmål. Jeg blev bekræftet i, at mange bestyrelser for gode afnoterede mener, at børsværdien ikke afspejler den reelle værdi. Så sker kapitalrejsning alligevel med private placements fra større eksisterende aktionærer. Samtidig er founders faktisk altid glade for den forretningsfokus og branding, som noteringen fx på First North gav dem. Så ligesom der er mange rekonstruktioner i venture-land, har vi haft et par år med skuffelser i børsland, der nu i 2023-24 får konsekvenser. Hverken VC’s kapital eller børsernes ditto er nu engang i stand til at styre marked og renter – endsige investor stemninger. Men lad os se på det efter ferien. Der er også noget strukturelt galt, når der er flere afnoteringer end noteringer på alle danske børser.

 

Crowdfunding-succes: Female Invest rejste 7 mio. kr. på 4 min.

Sidst skrev jeg, at de tre unge kvinder bag Female Invest nok med deres nye crowdfunding-kampagne skulle få rejst supplerende kapital til den, de allerede har fra store venturefonde. Det skal jeg love for: 7 mio. kr. på 4 minutter! Aktie-crowdfunding er jo en slags mikro-børsnotering eller radikal aktiedemokratisering. Og det kan vi nu snart få endnu mere af i Danmark i kraft af Iværksættereformen, der lovliggør det for ApS’er. Godt, for faktisk har vi nedgang fra corona-tiden og til 2023 for nogle typer. EIFO, der selv kan toppe op med crowdlending, har lavet en fin analyse af markedet, som du kan læse her.

 

Marie og Stine – og vores fine sundheds-tech

Vores seneste flot aflyttede Bootstrapping podcast #11 med Marie Lommer Bagger, Measurelet og Stine Mølgaard, VC Alliance har affødt en debat på LinkedIn, især om hvorfor hospitalerne ikke tør indkøbe dansk Health-, Med- og Biotech. Er du interesseret i feltet som investor eller startup har jeg sammen Jes Broeng, Open Entrepreneurhip og Steen Donner, DTU Science Park fået Novo Nordisk Fonden til at støtte et landsdækkende program resten af året. Du skal bare kontakte Christina Rich.

 

Pensionsmilliarder – og hvad folkemødet kan for økosystemet

Nogle dage før Ulrik Nødgaard, øverst for bankernes Finans Danmark blev udnævnt til en af Danmarks tre nationalbankdirektører, skænkede han fadøl for mig og mange andre i et trangt telt på folkemødet. Og som jeg sagde til Ulrik, nyder jeg da særligt en fadøl, når en direktør-bartender for en dag skal servere. Alt kan siges på folkemødet, så jeg kunne også have sagt, at da han var tidligere direktør for Finanstilsynet, måtte han godt have lempet på, at pensionsselskaber hele tiden skal værdisætte deres unoterede aktier. Som nævnt ovenfor er det noget af det, der gør, at de kun investerer 1,5 mia. ud af deres 4.000 mia. kr. i danske scaleups, altså investerer langt under 1% i de arbejdspladser danske lønmodtagere nok gerne ser fremmet.

I en debat på samme folkemøde fik vi så trykket lidt på Jens Munch Holst, Akademikerpension og Tom Vile Jensen fra Forsikring & Pension til at se lidt mere positivt på at hæve det beløb. Og til at gå ind i fortsættelser af Dansk Vækstkapital. Og i går kvitterede Forsikring og Pension med at hilse de – for små, men lidt har også ret – initiativer i den retning i reformen velkommen. Så tilbage til overskriften. Folkemødet er den fest, hvor man uformelt kan snakke med og påvirke alle mulige. Som senere gør det muligt at ændre noget. Lav som høj. Politiker som embedsperson. Investeringsdirektør som founder.

 

Deep tech fra Danish Tech Challenge til Quantum-Lab

Alle kender DTU Science Parks Danish Tech Challenge, som Industriens Fond i et tiår har finansieret op til økosystemets største program og prisuddeling. Næste runde acceleratorprogram for dygtige deeptechs kan du melde dig til her. Nyere, dvs. under ét år gammelt, er BII program med den fascinerende titel ”Deep Tech Lab – Quantum (DTL-Q)”. Her er 9 quantum startups i gang. DTL-Q er også en del af NATO’s DIANA netværk og accelerator for såkaldt ”dual use” af kvant. Sig ikke, der ikke sker noget dybt.

 

‘Sorte Svane’ konkursrytteri og Tricent

Adskillige Nicolai Dyhr konkursboer skal efter dokumentaren ”Den Sorte Svane” nu ses efter af Kammeradvokaten. Var prisen sat for lavt? Er der sket noget omstødeligt op til konkursen? Er driften kørt forsvarligt? Skal nogen idømmes konkurskarantæne? Computerworld fortæller, at Finn Krusholm, stifter af Tricent Security Group, er omfattet. Det tror jeg gerne. Jeg har før fortalt, at han formåede at dreje mange investorer, herunder North Finance, en knap og selv ride videre efter to konkurser på under et år. En lille retfærdighedsgerning vil være på sin plads. Det har været for nemt at snyde investorer og køre ustraffet videre.

 

Vive La Tech – national strategi

På VivaTech i Paris – sådan skostørrelse 10x TechBBQ – talte præsident Macron ikke som normalt, siden han blev valgt i 2017. Men han samlede inden Frankrigs bedste AI-talenter i Elysée palæet til en VIP-aften. Macron har som bekendt udskrevet valg til nationalforsamlingen med første runde dagen efter, Touren starter 29. juni. Det er dristigt, og franske præsidenter er både til armbevægelser og store visioner som fx: Det er klart at ”the city of lights” i fremtiden bliver ”the city of AI”. Det er i dag, vi vælger om vi skaber AI-transformationen, og om vi gør det i det nødvendige tempo”. Mistral (nu efter et år værdisat til 40 mia. kr.) er den franske AI-helte scaleup. Men jo ikke mere fransk, end at investorerne er amerikanske, og Microsoft er distributionspartner. EU’s dilemma som innovationslab udstillet på højeste plan. Derfor har Macron skabt Tibi-programmet, der skal få institutionelle investorer til at levere 50 mia. kr. til vækstkapital. Macron har en national strategi for tech. Har vi det? 

 

Nu vil du ud i naturen. Så invester i det ”billige skidt”

Vi får meget mere natur, Og det er godt gået, at Maria Gjerding Danmarks Naturfredningsforening og Søren Søndergaard, Landbrug & Fødevarer kunne finde hinanden. Jeg kender Søren ret godt fra mange strategisessioner med bare at få svineproducenterne nogenlunde enige, da han var formand dér. Han er bare en god fyr fra vest for den jyske højderyg. Og nu skal også han med i den grønne omstilling!

Og vi glæder os jo virkelig til at komme ud i naturen, nu det er sommer. ’Naturen, det billige skidt’, vrængede forfatteren Otto Gelsted ironisk. Men faktisk er den ikke bare mentalt værdifuld, men er gået hen og blevet dyrebar i kroner og ører. Sundew, der arbejder med biodiversitet ved at bekæmpe skadelige vandalger, har lige rejst 35 mio. kr. – selvfølgelig fra udenlandske venturefonde og EIFO. Og internationalt handler de konferencer, store corporates flokkes om, om biodiversitet. Men det fylder nok lidt mere at forklare, så alt fra biosolutions til biodiversitet vender vi tilbage til efter sommer. Ha’ ideer og kapital klar!

Bootstrapping går efter i dag over til sommerudgaver, hvor du hver uge i strandstole og regnvejrsshelters kan repetere top10 podcasts, artikler, temaer og andet godt. Må du nyde din sommer!