De, der vinder valgkampe, er de innovative. I 1992 var det at stemme dørklokker for Obama. I 2024 var det Trump bag rattet i en skraldevogn eller ved frituregryden på McDonald’s. 

De, der er vinder tech, vinder verden. Især i en verden, der går sin skæve gang: krige, brudte forsyningskæder og store klimaudfordringer. Vil Trump så, som come back præsident, bidrage til at forværre problemerne eller løse dem? Uberegneligt er det. Givet er kun, at i Europa står vi nu mere alene. Vi må selv op på hesten og styrke vores innovative tech.

 

Musk satsede vildt. Og vandt …

”Game, set and match” kunne Elon Musk skrive på X tidligt onsdag morgen efter Trumps overvældende sejr. Bagefter skulle han hives op på Trumps sejrsscene som ”our new star”, et ”super-geni”, der kan manøvrere Space X-rumfartøjer, som ingen andre. Så kan man selv gætte på om SpaceX nu kan få flere offentlige kontrakter. 

Musks hav af X-opslag siden sommer med støtte til Donald Trump har haft 2 milliarder visninger. De har været fulde af overdrivelser, og 87 opslag kom med fejlagtige påstande, hvilket vel bare er gængs for den skraldespand, Twitter er forvandlet til. Musk var fx ikke blevet fængslet, hvis demokraterne havde vundet, og ingen af Musks X-projekter havde lidt overlast. Nu skal han så formentlig stå i spidsen for at ‘dræne sumpen’ og fyre 100.000 i Washington D.C. Og han vil få endnu mere direkte indflydelse på at skabe endnu friere rammer for big tech og bedre vilkår og kontrakter for egne virksomheder. Det gælder lige fra selvkørende Tesla’er over SpaceX til hans nye startup xAI, der med a16z, Sequoia m.fl. topinvestorer håber at overgå OpenAI. 

Elon Musk har allerede mere indflydelse end de fleste stater. Musk taler ifølge Wall Street Journal jævnligt i telefon med Putin for at diskutere “personal topics, business and geopolitical tensions.” Og med Teslas stærke position i Shanghai har han også selvsagt en direkte linje til Xi og toppen i Kina. Tech tog fart i Silicon Valley i løse T-shirt og bløde værdier for 30 år siden. Big Tech er endt et helt andet sted. Og verdens rigeste mand blev i ugen et par hundrede milliarder rigere på sine aktier. Game, set and match. 

 

Tech og skalering. Morten Bødskov har fat i en god sag

Vi har det godt i Danmark. Fordi vi skaber de nyeste og mest innovative løsninger, vi må og kan sælge ude på de store markeder. Kan vi blive ved med det? Kun hvis vi evner hurtigt at reindustrialisere med ny tech og finansiere skaleringen. Sådan cirka hører jeg erhvervsministerens budskaber, når han er rundt i de her uger fx med Gefion og med ny life science strategi. Det er godt at høre, for jeg synes med al respekt, erhvervsministeren i de mange møder op til iværksætterreformen hyggede sig med stort set kun at snakke om kønsdiversitet. Hygge, fordi diversitet var politisk bekvemt, da politiske indgreb her var svære. Og det, der kom, i øvrigt svagt.

Morten er en venlig og imødekommende mand. Men han har nu også et budskab forrest med mere kant: Innovation og skalering er et must. Vi har mange dygtige tidlige startups, men han vil sætte universiteterne op i gear, så vi får endnu flere i life science, biosolutions, genanvendelse osv. Og startups skal have adgang til udviklingsfaciliteter. De gamle fyrtårnsindustrier skal byde ind med forsknings- og innovationsprojekter endnu mere koordineret med deres velgørende familiefonde. Frem for alt: Vi skal have en startup skalering fra vækstfonde, ikke bare finansieret af EIF og EIFO, men også af de danske pensionskasser. Det er vel bedre, at pensionisternes børnebørn har stærke jobs end lidt mere i pengearv?

Alt det har jeg lige beskrevet grundigere i ”Yes. Bødskov lægger en presbal for innovation og skalering” og i ”Bødskov giver den gas på vækstkapital – er pensionskasserne godt tilpas?”  I onsdag sluttede jeg med det, jeg tolker som Morten Bødskovs perspektiv: Innovation og skalering er ikke nice to have, men need to have. Som den geopolitiske udvikling tegner sig, er det bl.a. op mod Kina og USAs tech dominans og Putins Rusland et must, at vi kan forsyne os selv med grøn energi, at vi har adgang til råstoffer – og frem for alt er med i førerfeltet på al innovation. Som sagt, de, der dominerer i tech, dominerer verden. 

 

Hvem kan sikre kæden fra forsker over founder til stor industri?

Hvor er det godt, vi har familieejede erhvervsdrivende fonde, der kan tænke og investere langsigtet. Ellers havde vi ikke de mange projekter, fx Industriens Fond og Novo Nordisk Fonden initierer i vores økosystem. Og endnu vigtigere havde ejerskabet fra Grundfos til Danfoss, fra Lego til Lundbeck været på udenlandske hænder. Et strålende eksempel er de investeringer i ventures, som Christian Elling, Lundbeckfonden Biocapital – tilsat tørre, skarpe pointer du bør læse – bringer til bords i onsdagens Bootstrapping-artikel.  

Perspektivet kan endda løftes. Samlet set er erhvervsfonds-Danmark vel den eneste krog, der kan binde hele værdikæden i de tre hovedtrin fra dygtig forsker over startup founder til stor industriel virksomhed sammen? Ministerierne slås ofte mod hinanden og politikere kommer og går. Så hver gang starter sangen op forfra om fyrtårne, klynger eller styrkepositioner. Det bliver for let ved snak og rapporter. 

’Novo Nordisk koncernen’ er vel det bedste eksempel på at være massivt sammenbindende i hele værdikæden fra forskningsinvesteringer bredt over BII og Novo Holdings i forskellige investeringsstadier og til fondens store indflydelse i moderselskaberne. Den fond har så med sin seneste strategi set pointen: Tech er i dag tværgående. Novonesis biosolutions strækker sig over landbrug, fødevarer, energi og genanvendelse og kan her binde startups og corporates sammen. Hvad vi har været elendige til i Danmark. Og der er fx AI og kvante i alt i dag, hvor fonden så massivt har støttet Gefion quantum projektet, hvor vi kommer i top fem i verden.

Så det med at blive og støtte egen vertikal i eget lokalsamfund var noget, vi engang kunne dyrke i Jylland. Nu skal der andre boller på suppen. Erhvervsfondene er nok dem, der bedst sammen kan koordinere og skabe retning.

 

Hvor mange GPU’er har du? Nadia har 1.528

Det er ikke længe siden, de fleste af os dårligt vidste, hvad AI var. Det er ret vildt, så hypet ’vores’ og Nvidia Gefion computer og dens 1.528 gpu’er senest er blevet. Ved indvielsen måtte selv kong Frederik hylde kongen af AI, Nividas Jensen Huang. Nu er Nadia Carlsten så flyttet til København for at blive direktør for Danish Center for AI Innovation, hvor Gefion står et hemmeligt sted. Hun fortæller til The Wall Street Journal, at hun er overrasket over, hvordan hun bliver behandlet som en celebrity. Så Hollwwood er kommet til Københavnstrup. Og Nadia er stjernen. 

Sagen er så, at Gefion ikke bare er så potent, fordi den med sine gpu’er er afsindig hurtig. Nej, quantum er en ny måde at processe data, der løse komplekse problemer på helt nye niveauer. Når Nvidia vælger Danmark er det pga vores forskning på Niels Bohr Institutet og DTU, vores håndfuld quantum startups som Kvantify, Sparrow, MQS m.fl. samt vores sublime offentlige data. Men ikke mindst den dedikation Novo Nordisk Fonden sammen med regering og EIFO har udvist for at holde os helt fremme på en af fremtidens vigtigste teknologier. Så, jf ovenfor, det at vi her har fonde der kan se hele værdikæden, har de fx ikke tilsvarende i andre nordiske lande. De seks projekter (to private, fire funderet i forskning) Nadia og team har udvalgt til piloter vil blive fulgt nøje.

 

Steffen W. Frølund, Januar og godt som skidt for krypto

Kryptovalutaerne er på himmelflugt efter Donald Trumps valgsejr. Herhjemme er politikerne flest så forbeholdne, som Trump selv var engang. Skatteordfører Steffen W. Frølund skrev i ugens Bootstrapping Magasin om Regeringens hovedløse forslag til lagerbeskatning af kryptovaluta. Det er skatteminister Rasmus Stoklund (S), der vil introducere en mere “tidssvarende model”. Det tidssvarende virker som taget ud af fortidens mørke. For modellen består i lagerbeskatning! Altså årlig betaling af værdistigning og fald, så stiger din token fx med 100.000 kr. det første år og falder 100.000 kr. det næste, skal du stadig betale 42.000 kr. i skat for den første stigning. 

Et bedre lovforslag fra regeringen vil betyde, at kryptovirksomheder fra 1. januar også har ret til at få en basal erhvervskonto. Du kan læse mere her hos Samar Law. Så må Januar, vi har haft som ugens startup, nok pivotere igen. Januar har i grove træk været det til nu nødvendige finansielle mellemled mellem kryptovirksomheder og banker, og dermed kunnet lave on/off ramp (“penge” til krypto og omvendt). 

 

Lav din egen venturefond – eller lyt til Jimmy Fussing og Tommy Andersen

Det er sådan set overflødigt at opfordre til at rejse venturefonde, så mange der bliver lavet. I oktober fx nordiske Final Frontier som defense spin-off fra bl.a. Seed Capital med partner Niels Vejrup Carlsen. Forsvar og rumfart er oplagte investeringsemner – men heller ikke uden fælder, sådan som Accura-advokater beskrev i onsdags i Investorer opruster til forsvarsindustrien. Senest kom PSV Hafnium ud af Pre Seed Ventures DTU-miljø med fokus på early stage green deep tech. Og under min radar er der mange, fx så jeg ved en tilfældighed min tidligere medarbejder, skarpe Mille Klink og to andre kvinder starte Thyme Ventures. Mod skal belønnes. Men er de underkapitaliserede, kan det blive svært med return og dermed med at rejse de næste fonde? Det har både Jimmy Fussing, Heartcore og Tommy Andersen, byFounders påpeget i to meget aflyttede Bootstrapping podcasts. 

Så det er imponerende, at så mange kaster sig ud i det vildt tidsopslugende arbejde med funding og LP-relationer ud over al dealsourcing. Mest uvant at tackle som ny fondsmanager er nok det med selve fondsstrukturen og alle de processer, der er omkring det at danne en fond. Mikro som makro, arbejdet er langt hen det samme. Carmen Alfonso Rico har flot givet sin egen læring omkring fondsstrukturering videre her. Og der kommer selvsagt også nye hybridformer til. I ugen fx akka.app,platform eller ‘klub’, hvor du kan investere i live-stream præsenterede startups helt nede fra ​​7500 kr. – altså 1% af hvad det typisk kræver at være mindste LP i en venturefond. Akka Nordics har til “formål at demokratisere adgangen til højt potentiale muligheder og fremme et inkluderende investeringsmiljø, hvor alle kan blomstre”, som det hedder i den dårligt oversatte pressemeddelelse.

 

Funding er svært! Slush og verdens mindste nyhed

Den kæmpe nordiske Slush event 20.-21. november i Helsinki varmes der selvsagt op til. Ikke bare med brænde i saunaer, men også med en analyse med 7 findings om, hvad over 1000 founders globalt ser som deres største udfordringer lige nu. Øverst står – meget lidt overraskende – at rejse funding. Derudover er det at få kunder, at skalere og løfte omsætningen! Og så bider det sig vel i halen. Uden løftet omsætning er det svært at få investering. I øvrigt er det en helt fin og sympatisk analyse.

 

Ret mange kan egentlig ikke lide deres co-founder!

Hvad ser investor på i dag? Team, team og atter team. Derfor er der en interessant pointe i ovennævnte analyse fra Slush. 19 % af de adspurgte founders ville, hvis de kunne, vælge en anden cofounder! De vægter faktisk evnerne til at realisere deres fulde potentialer højere hos deres team end hos deres co-founders! De gode finner konkluderer på deres analyse: “This reflects the complexity of finding the right partner, as misalignments in vision, work ethic, or skill set can create friction that is difficult to foresee early on but also critical to long-term success.” Det med mennesker er svært. Især med dem tæt på! 

 

Dagens gåde: Hvor meget kan 36 medarbejdere i Bellabeat omsætte for?

Bellabeat, medejet af knap 400 investorer i Nordic Eye, har nu næsten et års kritisk omtale på bagen. Det hele startede med et interview i november 2023, som founders og Asbjørn Kaasgaard rodede sig ud i i Berlingske, og som du kan genlæse her. Siden blev mange flere mærkelige forhold fremlagt: Der er reelt ingen med feet on the ground til en amerikansk milliardomsætning. Butikker popper op som evige, men er så væk. Køb på Amazon er forsvindende. App-downloadtal ser mærkelige ud. Marketing spend er enorm, men data usynlige. Secondaries er tilbudt til spotpris tilsat voldsomme Warnøe-løfter. Founders bruger kapitalen på egne kroatiske investeringer og har korruptionsdømte lokale investorer.

En af de gåder, jeg selv har sværest ved at forstå, er, hvordan ret få medarbejdere i den her femtech app kan håndtere indholdsudvikling, produkter, abonnementer og millioner af kunder. Hvis man tæller på LinkedIn, er der max. de 36 medarbejdere, Bellabeat selv opgav i deres 2021 regnskab. De omsatte så – i al fald ifølge seneste investorrapport fra Nordic Eye – for 675 mio. kr. i 2. kvartal i år. Det er pr. medarbejder en ca. 80 mio. kr. om året! Kun med et ekstremt cashflow, fx i el-handel, kan det nås. De fleste, jeg kender, ligger omkring 1-2 mio. kr. i omsætning pr. klogt hoved – de allerbedste på 10 mio. kr. På den tilsvarende finske Oura ring er de +500 medarbejdere, altså til en omsætning, der er en fjerdedel af Bellabeats. Og det altså målt på en omsætning for guldægget i 2. kvartal 2024, der var 42 % nede YoY og EBITDA 114 % nede.

Det går heller ikke så godt for Nordic Eyes sølvæg Blue Ocean Robotics. A.P. Møller Holding har måttet låne Nordic Eye €6 mio. til at understøtte robotvirksomheden. APM har på samme vis givet lån til Green Hydrogen Systems. Her har de taget pant i bygningerne. Man kan så spørge, om APM også har taget pant i Nyhavnskontoret for Nordic Eye, i Warnøes villa eller luksusskihytte i Verbier (hvem betalte den)? Nej, mon ikke de har taget pant i Nordic Eyes €13 mio. aktier i Blue Ocean Robotics? Hvis de skal i spil, når lånet skal tilbagebetales, kan de knap 400 investorer måske se langt efter dem? Igen, igen her op mod årsdagen: Alt er da sikkert i skønneste orden og kan fint forklares. Men lukkethed medfører nu engang nagende tvivl og altså snart årelang spekulation.

 

Founders er i ’founder mode’. Og gider ikke høre på mere pis!

Det at køre milliardomsætning igennem med lav staffing er som ideal ikke forbeholdt Bellabeat. Tag fx Jack Dorsey, der efter salget af Twitter til Elon Musk, stadig råder over 12.000 medarbejdere i Block fordelt på Square, Cashapp og Tidal. Eller havde. Dorsey er ifølge Fortune gået tilbage for at være CEO og i gang med store fyringsrunder, der skærer ned, til der mest er produktfolk tilbage. Fortune tilføjer, at de her stærke CEO’s fra Meta til Alphabet demonstrerer deres styrke ved nu nærmest kontinuerligt at køre fyringsrunder. 

Jeg har før skrevet, at i USA er der – i Steve Jobs og Mark Zuckerberg traditionen – langt flere ’teknikere, ingeniører og datauddannede founders, der bliver ved med at være CEOs. Altså sammenlignet med Nordeuropa, hvor vi ofte synes, der skal ’professionelle’ CEO’s til i ’livsværket’ for at skalere. Men altså ikke i USA, hvor ’founder mode’ er stærk. Og det er som hos Elon Musk m.fl. også en rutchetur fra idealer om lighed og demokrati til beundring for den stærke mand, der ikke gider høre på mere pis. 

 

Jesper Jarlbæks EBAN og Peter Cowley’s podcast

Europa er et industrielt museum. Mario Draghis 500 siders rapport har 170 anbefalinger til, hvordan vi catcher op på Kina og USA. Det vil kræve enorme investeringer i avanceret tech og mindre bureaukrati. Jesper Jarlbæk er valgt som præsident for 40.000 business angels under EBANs vinger for at være med til at løfte den udfordring, som vi har uddybet i Europa kalder BA’er. Jesper Jarlbæk – og Mario Draghis vision.

Vi har også på opfordring lavet en podcast #21 med en tidligere energiske EBAN-formand, nemlig englænderen Peter Cowley. Den kan du lytte til her. Den handler så ikke kun om investeringsstrategier, men også om hans tre strategier til at cope med det ultimative i vores liv: Døden. Lægerne giver nemlig kun Peter 4-6 uger at leve i. Jeg må indrømme, at det var meget specielt at forberede sådan en samtale. Men det var på mange måder også en livgivende oplevelse. Netop fordi vi ved, vi skal dø, handler vores liv om at give og leve, mens vi er her. Den værste død er dog den daglige stille død, den der bare gør livet til en trummerum.

 

Cambridge og den ny Labour regering

Jeg spørger selvsagt også i podcasten med Peter Cowley, om hvad den nye britiske Labour regering betyder for startups. Finansminister Rachel Reeves’s massive nedskæringer i det engelske statsbudget har jo præget overskrifterne. I England har de stadig en tidlig Dødens Dal i fasen fra spinout fra universiteter til investeringer fra business angels og venturefonde. Ikke så meget for founders fra de verdensførende i Cambridge-Oxford-London trekanten, men resten. Derfor er det glædeligt, at der sker en fordobling til 360 mio. kr. i støtte til proof-of-concept funding de næste fem år. Mange founders havde regnet med, at den helt forsvandt. Og endnu vigtigere er det nok, at den EIS/SEIS-ordning, vi misunder i Danmark, der sikrer tidlige investorer fradrag for de højrisiko investeringer i startups, blev udvidet i september. Hvad med en studietur med erhvervsordfører Mette Reissmann i spidsen over til det regerende søsterparti? Hun mente ikke på FBV’s årsmøde, at vores OECD-højeste niveau af beskatning har nogen betydning for investeringer i unoterede selskaber.

 

Michael Moesgaards 4. generation – og Nanna Bach Munkholms unicorn

Michael Moesgaard Andersen er aktuel med bogen ”Ikoniske danske iværksættere og deres DNA”. Du kan høre Michael perspektivere bogen i Bootstrapping podcast #20 Hvad kendetegner den nye bølge af founders? En af de gode pointer er, at dette århundredes unicorn founders ikke tænker nationalt og ikke er en del af det danske magtsystem som alle de gamle store erhvervsledere. Fælles er for alle stiftere af de over 100 år gamle milliardvirksomheder, vi stadig lever af, at de drømte om og evnede at skabe store virksomheder selvom de ofte kom fra ydmyge kår og var ditto ydmyge. 

Apropos ydmyghed. Jeg oplevede i forrige uge et meget fint pitch hos Tech Nordic Advocates af Nanna Bach Munkholm, co-founder af Roccai. Og Roccai har sikkert potentiale til at blive første female founded unicorn. Men jeg synes, Nanna og alle andre founders skal passe på med at slynge om sig med, at de om nogle år er en unicorn. Når man så ikke lige indløser det, bliver man let revet i næsen, især i medierne, at man da er så og så langt fra den drøm. Og vi har altså til nu kun set et par håndfulde ud af mange tusinder af startups.

 

Den lyse idé: Genbrug da beton

Det betonbyggeri, vi lever med, bidrager ikke ligefrem til CO2-reduktion, så genbrug af etageadskillelser er en fin ide. DTU studerende Annika Bang Thomsen og co-founder af Circrete Luise Charlotte Dennin har fundet en metode til det og blev på Tech Summit sidste uge vinder i early-stage kategorien på 250.000 kr. i Otto Mønsted fondens Den lyse idé.

 

BlackWood og COP 29

McKinsey har estimeret, at det at nå net zero i 2050 vil kræve $275 trillion eller 7,5 % af verdens årlige BNP. Så det er relevant, at COP 29, der starter i Baku den 11. november, har fokus på finansieringen. Jeg hjalp en ven med at starte World Climate Foundation, der så samler erhvervslivet – reelt tunge internationale corporates, pensionskasser mm. – i parallelsessioner omkring de her store FN-styrede COP-events. Men der er også aktiviteter for startups, og BlackWood ventures stiller med Abbas Kazmi som meddommer i Global Green Innovation Challenge, hvor man kan vinde 7,5 mio kr. i funding med finale 16. november. Baku ligger 28 meter under overfladen af Det Kaspiske Hav i den en-familie styrede oliestat Aserbajdsjan. Der burde være nok at snakke om.

 

Hvem rejste senest – altså kapital

Jeg hiver tre investeringer frem – også så vi ser, at der faktisk også rejses pænt store beløb. 

• • Peter Bæch, CEO i Kanpla har før som ugens startup fortalt om deres datadrevne SaaS-løsning der automatiserer arbejdsgangene i kantiner og giver plads til både veganere og frikadellespisere samt bekæmper madspild. Investorer var tidligt bl.a. Accelerace og Kræn Østergaard Nielsen, ex CEO i Coop. Nu har de rejst 60 mio kr. til at komme til Trump-land. 
  • Co-founders Emil Sørensen og Finn Bauer, Kapa.ai har fortalt TechCrunch om deres AI-assistent til tekniske spørgsmål. De har rejst 24 mio. kr. og er efter Y-Combinator-forløb blevet i San Francisco. 
  • Henrik Busch-Larsen, CEO og founder af Algiecel har fået 50 mio kr til sammen med Novonesis enabling at bygge sin første fullscale fabrik i hjertet af biosolutions klyngen, dvs i Kalundborg.

 

Ensom. Så kom og lyt til Martin Thorborg

Martin Thorborg, den skønt bramfri founder af Jubii, Amino og Dinero kan jo ikke sidde stille og er heller ikke bange for at eksponere sig selv. Seneste projekt kalder han ”Founders Club” , en festival, der skal ophæve den kendsgerning, at ”En hverdag som soloselvstændig og iværksætter kan være fagligt ensom”. Ensom? Måske nok for mere traditionelle enkeltværksættere, næppe for tech startup teams. Martin er sjov at høre på, så jeg kunne jo den 3. april bevæge mig 200 m ind ad Gl. Kongevej og give 1000 kr. for at sidde en dag lang og høre på hans og fem andre brandtaler i Imperial, Danmarks største biograf. Jeg kunne selvfølgelig også gå en tur i forårssolen rundt om Søerne med en founder.

 

November, november, november

Her i november er det så ikke en straf at være indendørs. Og der er events og pitch-muligheder nok. Lad mig nævne Women’s Entrepreneurship Day. Det holdes med to runder af pitch-konkurrencer i Pakhus 11 den 15. november, hvor Tech Nordic Advocates er vært med DanBAN som co-vært. Vi har jo brug for at samles og se, at der er små lys i mørket. Da ikke mindst efter denne første uge i november. Vi vandt ikke lige i Musks lotteri. Men vores game er da heller ikke over!