Der er både fuldt blus på solen – og på aktivitet i økosystemet. Så her op til TechBBQ skal vi kaste lys over ganske meget:

• Hvem skal nu investere i Seed, Heartcore og byFounders?
• Er Mads Faurholts CVX til tælling …?
• … og er Peter Warnøe på nedtur i (u)lykkelige Arabien?    
• Spin out – spin in. Fra universitet til krigen i Ukraine 
• DMA/DSA eller promote/protect-dramaet om EU’s tech fremtid 
• Iværksætter- eller håndværkerfradrag? Finansloven som sexet læsning 
• LinkedIn som endnu mere sexet læsning …
• Renten kommer ned – det er nemlig allerede indregnet!
• Runge, Carlsson og Leerbeck – Dithmer, Mantoni,Thorborg o.a.
• Hvad skal du opleve på TechBBQ?

 

TechBBQ hopper af glæde. Frontstage, backstage – og side stage

Nu er vi mange, der skal til at planlægge vores TechBBQ-deltagelse i næste uge. Vi har lavet en guide – ikke mindst til førstegangsbesøgende. Og vigtigt er, at du ikke bare skal tænke over, hvad du vil høre frontstage, men også hvem du vil møde backstage og hvilke side-events, du skal prioritere.

De 300 officielle frontstage-debatter er mangfoldige. Du kan botanisere i temaer fra longivity i Silicon Valley til feministisk økonomi fra Emma Holten og felter fra politik til proptech. For mig nok uden Kamala-Harris-må-jeg-høre–stjerner. Men dog topnavne som fx WikiLeaks wistleblower Chelsea Manning og Obamas sikkerhedsrådgiver Ben Rhodes. De er vel blandt dem, man ‘ikke bør gå glip af’. Og som understreger, at TechBBQ nærmer sig SLUSH i niveau, som Eric Lagier fra byFounders fremhæver i vores guide. Men døm selv. For jeg tør også gerne indrømme, at jeg sjældent får hørt meget mere end de seancer, hvor jeg selv deltager.  

Når jeg glæder mig til TechBBQ, er det ikke mindst til backstage-snakke med 2000 founders og 800 investorer. Og som Torsten Kolind pointerer i ugens TechBBQ-artikel er det netop snakke, mere en egentlig matchmaking-investering, man kan regne med. Og så er der alle side events, alle de mange arrangementer, middage og fester op til og under TechBBQ. Dem bliver der flere og flere af. Se fx bare hvad FBV laver af Årsmøde– og Stock Market-events op til. Det er ikke mindst de steder, det også sker.

Frontstage kan dog ikke undværes. Det er selvfølgelig et politisk og kulturelt omdrejningspunkt, en markering af tech i Danmark for alle aktører, politikere, medier og iagttagere. “One Giant Leap“ er temaet i år. Med det tænker CEO Avnit Singh & co – nyligt forstærket af 30 mio. gode kr. fra Industriens Fond – på, at springet “embodies that feeling of being a founder; a constant giant leap of faith in something you believe in. It embodies the spirit of unity, the transformative impact of converging efforts and symbolises our innovative efforts. We are inspired to remember that while our individual steps may seem small, together they amount to leaps toward innovation, sustainability, and equity.” Det er svært ikke at nikke til. Men med al respekt kunne det vel være temaet på det meste, siden vi etablerede First Tuesday stormøder i dot.com digitaliseringen for snart 30 år siden? 

I mellemtiden er vi blevet klar på, at alt ikke bare bevæger sig ud af en hockey-stick. Nogle når heldigvis ud på det store amerikanske marked, som Theis Søndergaards Vivino og Mads Bondes Labster. Men det er heller ikke, som de fint fortæller i vores seneste meget lyttede podcast #17 “Hvad gør scaleups egnede til at ekspandere i USA?” nogen let sag. De fleste founders springer ikke op i himlen – mange er lige nu glade for at hoppe på stedet og overleve som vækstvirksomhed. Blandt investorer er der flere, der føler sig mere blanket af end forgyldt. Omverdenens beundring af vores tech er ikke ligefrem kun næsegrus – er vores egen? Forretningsmodel Silicon Valley og derudaf med toplinjevækst er ikke sådan længere at efterligne. Og big tech opfører sig ofte værre end old corporates. Så mon ikke også der bliver lidt selvransagelse i de 300 debatter? Men alt er godt. Flere er klar over, at der skal innovativ tech til for at klare de store samfundsudfordringer. Det er blevet en central del også af national politik. 

Der bliver nok at diskutere. Og uanset de udfordringer der altid er: Vi skal hoppe og danse os glade ind i de lune forlængede sommernætter.

 

Hvem skal nu investere i Seed, Heartcore og byFounders?

Den kapital, de store danske venturefonde investerer i startups, kommer fra LP-investorer. Og en helt central sådan har været Dansk Vækst Kapital (DVK), forvaltet af EIFO og med EIFO som suverænt største investor med et samlet indskud på næsten 5,5 mia kr. Central både med de mange millioner og ved den blåstempling, deres due diligence giver. Men, men: Det må EIFO ikke mere for EU-kommissionen. For de tre DVK-fonde har også investeret i buy-out fonde. Og den slags raids og virksomhedsovertagelser fra kapitalfonde er åbenbart ikke kun upopulære på film. Markedet må i al fald selv om dem, hvilket jeg sådan set synes er ret rimeligt. Jeg mener: Danmarks 100 rigeste er ikke uden – bevares, dygtige – kapitalfondskoryfæer i toppen. Så nu vurderes det, om forvaltningen skal finde et nyt hjem i en lang og grundig proces startende med en åben tilbudsrunde og her senest en endelig budrunde med fire udvalgte bydere.

Jeg kan forestille mig en tæt kamp fx mellem Danske Bank og Maigaard & Molbech. De sidste fordi Michael Dyrlund som central partner i DVK gik over til dem i processen. Men rygterne er mange – og tit forkerte. Ingen ved jo noget. Andre end det jeg kender som dygtige M&A folk i EY, som EIFO har givet opgaven med at vurdere bydere og komme med en indstilling til EIFO, DVK’ernes bestyrelser og de resterende LP’er. Jeg skriver snart mere om baggrund, proces og ikke mindst, hvorfor det her er vigtigt for de nævnte venturefonde og hele vores økosystem. ’Snart’, fordi det at finde en mulig arvtager er lige på trapperne.

 

Renten kommer ned – det er allerede indregnet!

Alle i startup-land har oplevet, at renter findes, koster – og gør rigtig ondt. Det har de altid gjort – men vi havde et lykkeligt lavrente tiår! Nu skal vi så på TechBBQ gå og drøfte, om renten snart kommer ned, ligesom de seriøse internationale medier konstant endevender rentescenarier og diskuterer FED- og ECB-udmeldinger.

Du kan sådan set lukke ørerne og bare se på, hvad markedet selv har indpriset af renter going forward. Det er ret let med nutidens tech. Den amerikanske rente vil næste sommer være gået fra nuværende 5 % til 3 %, og EU’s og dermed Danmarks fra 3,65 til 2,2 %. Voila. Stop diskussionerne, det er det, der allerede nu er indpriset i kurserne på verdensmarkedet. Så må vi bare håbe, det også går sådan! For følges den faldende rentekurve ikke, så er fanden løs i Laksegade. Og så bliver det ikke lettere at rejse kapital til ventures i 2025!

 

Spin out – spin in. Fra universitet til krigen i Ukraine

Vi har utallige seje forskningsprojekter på vores otte universiteter. Men for få spin-outs. Jeg sad i forgårs med tre Cambridge-professorer og vurderede 18 potentielle for Villum fondens Spin-outs Denmark program. Og vel mange var ikke langt nok med og skarpe nok på selve forretningsplanen til, at de var spinouts. Men det går da fremad, og SDU’s Søren Frandsen gør fx et godt arbejde med business angels og andre investorer, selv om han godt tør bemærke, at der er ”lige så mange svære BA´s at arbejde sammen med, som der er nemme”.

Morten Lindblad, forrige uges investor, har forklaret læserne, hvordan han lukker tech transfer aftaler på under en time med Aalborg Universitet! Vi har derfor spurgt Kim Brinckmann på KU – for her siger folk det samme snarere tager halve og hele år – hvornår landets ældste og fineste universitet kan hamle op med det. Svaret er ikke klart, men der loves nye boller på suppen, og der er nu, som det fremgår af vores interview, bl.a. samarbejder med Accelerace og Keystones.

Min mening er, at jo bedre forskning, desto bedre founders. Men de skal oftest have ekstern støtte fra investorer, corporates m.fl. for at se impact og forretning i det, de innoverer, så det kan spinnes ud til reel forretning.

Andet skal spinnes ind. Forsvar og sikkerhed er kommet i højsædet, men vi kan hverken producere fly som i Sverige eller tanks som i Tyskland. Vores startups og vækstvirksomheder udvikler så radarer, sensorer, droner, ai, smart energi, rumteknologier osv. osv. Selv om det ikke er tænkt til forsvaret, kan i al fald 500 virksomheder lave spin-in til forsvarssegmentet. Så er der også utallige problemer, når der skal sælges til den offentlige enhed. Øverste ansvarlige for indkøb og logistik i forsvaret, Kim Jesper Jørgensen underholdt selv med dem på en konference, EIFO lige holdt i anledning af de nye forsvarsfonde. Han er så også på vej på pension. Lad mig for i dag nøjes med de to mest groteske. I Norge har de 1000 mand til at indkøbe innovation til forsvaret. Det danske forsvar er først lige ved at samle sig – det, der hedder Danish Defense Innovation Unit, er fx bare en selvorganiseret enhed uden for forsvaret. Troels Lund Poulsens ministerium skærer p.t. stadig ned på forsvaret, mens vi venter på næste års budget. Venner come on, vi er i krig!

 

Er Mads Faurholts CVX til tælling …?

Har du også fået en invitation, sådan helt personligt, fra Mads Faurholt Jørgensen til en President Institute event? Det kan være, du snart får en personlig invitation til en helt unik investering i CVX ventures. CVX – ”virkelighedens Løvens Hule”, som Mads engang benævnte investornetværket – er udkommet med regnskab med 4 mio. kr. underskud oven i tidligere års underskud. Selskabets BDO-revisor skriver, at der er ”betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften”. Selskabets direktør udtaler til Berlingske at ”det kun er et regnskabsteknisk underskud”, og de er i gang med en internationalisering til London. I mine syndige ører kunne det også undersættes til en konkurs i Danmark og flytten resten til Mads’ bedre London-operationer.

De høje – dvs. normale – renter har lukket ned for meget risikosøgende privat kapital. Alle business angel-netværk har stilstand som DanBAN eller decideret nedtur. (Angella Invest med ny målgruppe og andet koncept undtaget, det vender jeg tilbage til). Og det kan ikke undre, at de mest hypede eller CVX-smart-i-en-fart-typer fra opturen rammer nedturen hårdest. Så hos CVX – der stadig på hjemmesiden mener, de er ”Nordens største community for ventureinvestering” – er der nok knap så mange, der har travlt med at betale 15.000 for et medlems- eller partnerskab med adgang til ventureinvesteringer, hvor founders i desperat stræben efter kapital har betalt 5-8 % af det rejste beløb for adgangen. Den forretningsmodel har jeg skrevet meget grimt om; men det er så næppe længere nødvendigt.

 

Og er Peter Warnøe på nedtur i (u)lykkelige Arabien?

Nu kender vi melodien: 6,9 mio kr i underskud, betydelig usikkerhed om værdien af aktiverne, fortsat drift kun mulig med likviditetsindskud. Det handler om Peter Warnøes private selskab Oyster Invest. Altså en anden TV-kendt aktør, der også var helt eminent til at samle private investorer om sig, hele 400 af slagsen i Nordic Eye, selv om de professionelle var brændt af. 

En detalje fra regnskabet: 22 mio. kr. af de usikre aktiver i selskabet ligger i et datterselskab Oyster Estate Dubai. Den enhed er der erstatningssag imod, og i dets datterselskabs regnskab note 4 står: ”Oyster Estate Dubai Aps har indgået kontrakter vedrørende køb af investeringsejendomme i Dubai med en resterende forpligtelse på 22 mio. kr. Selskabet har opsagt deltagelsen i projektet og anmodet om refusion.” Og så tilføjes, at hvis selskabet ikke kan slippe for restforpligtelsen, så er det usikkert, om de 22 mio. kr. kan finansieres. Sagt med andre ord: Hvis de nede i Dubai ikke er så gode som ånden i Aladdins lampe og opfylder Peters hedeste ønsker, så ender han nede i en mørk ørkenhule. Jeg begynder næsten at have ondt af ham. Kommer Jeppe Christiansen og redder Peter igen-igen? Peters guldæg, Bellabeat, var jo en rigtig god virksomhed. Ifølge Jeppe.

 

DMA/DSA eller Promote/Protect-dramaet om EU’s tech fremtid

Europa er i rigtig krig i Ukraine. Men der er også et dramatisk sammenstød mellem EU og Silicon Valley, når det gælder vores digitale fremtid og dens spilleregler. På mest banale plan handler det selvsagt om ”promote” eller ”protect” skal være hovedreglen for digitalisering. På personplan om Margrethe Vestagers og Thierry Bretons linje bliver fortsat med de nye kommissærer. Men det er nu mere avanceret end det. Senest har jeg læst et fælles lobbyindlæg fra Mark Zuckerberg og Spotifys Daniel Ek om, hvorfor EU ikke bør regulere open source AI, så vi falder bagud af AI-kapløbet. Og det er relevant. Men EU ruller videre. Og har du 10 minutter, så læs den super oplysende artikel EU kolliderer med Silicon Valley fra Lykkes Friis tænketanken Europa. Har du kun 10 sekunder, så vid følgende. Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA) er de nye våben i magtkampen med techvirksomhederne. 

DMA begrænser tech forretningsmodellerne – fx Apples forsøg på at bygge et lukket økosystem for sine produkter, Microsofts kobling af softwaretjenester i Office-pakken, Metas dataindsamling på tværs af platforme og Alphabets synergier mellem forskellige søgetjenester. Det handler om mere hurtigt og målrettet end nogensinde at forhindre techs misbrug af en dominerende position på tværs af de mange lag af koncentration på digitale markeder. 

DSA handler om platformenes påvirkning af EU-borgerne. 19 platforme, herunder Tik Tok, er pålagt at tilpasse sig nye regler. De gælder større beskyttelse af mindreårige, en stærkere indsats for moderation af indhold og mod desinformation og om at sikre gennemsigtighed i platformenes virke. Det siger sig selv, at de hårde kampe er der, hvor big tech tjener pengene: Det at begrænse brugernes tid på platformene og ikke at kunne udnytte data til at sælge reklamer. Vi brugere er jo som bekendt produktet for Zuckerberg og Ek.

 

VRIO – og investors analyse af en startup

Hvad kigger vi på, når vi investerer i startups? En stærk tech ide, et velfungerende produkt, der allerede sælger, et team med evne til at levere og køre en virksomhed. Vi siger og gentager disse selvfølgeligheder i spredt rækkefølge for hinanden. Så jeg spærrede lige øjnene op, da investor Niels Bo Lund med mikrofonden Norminal Venture Finance på et DanBAN pitch event fortalte, at han brugte VRIO-modellen som inspiration, når han sourcede startups. Det er nemlig altid sjovt at blive mindet om de gamle modeller, vi excellerede i før årtusindskiftet: Boston matrix, Porters Five Forces, og altså Barnes VRIO. Den var, som de fleste strategimodeller, også umiddelbart ret banal ved at spørge til fire ting: V for værdiskabelse; R for rarity; I for Imitat, altså dyr at efterligne og O for egnet organisation. Niels Bo bruger især Rarity, der vedrører, om virksomheden har en værdifuld ressource eller kapacitet i.f.t. konkurrenter. Det er vigtigt, at det, en startup laver, ikke bare er unikt. Den skal også have ressourcer til at levere det. 

Jeg synes i øvrigt, det er helt relevant for en investor at lave strategisk analyse af en tidlig startup. Men jeg smiler også, fordi strategi nede i startups i dag er så anderledes. Klassisk strategi rummede lang og grundig analyse med mange modeller, grundige strategiske scenarier og lang plan og implementeringshorisont. En startup eksekverer på en hurtig MVP, analyserer og tilretter så ud fra brugerinput og sender produktet på markedet igen. Så rækkefølgen analyse-strategi-implementering er vendt om eller cirkulær – og kører i et helt andet tempo. Men derfor kan investorer jo godt tage sig god tid. Og det er, hvad der sker for tiden! Kapitalen er der. Den har ikke travlt med at komme i spil på nuværende renteniveauer på andet end de sikre cases. Om VRIO så er mere garanti for sikkerhed, får vi se.

 

Iværksætter eller håndværkerfradrag. Finansloven som sexet læsning …

Jeg vil evigt huske en direktør for den hedengange Amtsrådsforeningen, der i fuld alvor mente, at det, han glædede sig allermest til, var at læse det årlige udkast til finanslov. Da han skulle indskrænke til Danske Regioner, ville han ikke forlænge en kvik kvindelig kontorchef, der senere fik høje positioner, fordi hun ikke havde samme dybe trang. Nu kan du selv prøve, Finanslovsforslaget for 2025 kom i sidste uge. Til advarsel er den fulde lov inkl. anmærkninger på 3713 sider! Og det kan måske godt være lidt depri at se politikere overophede finanserne ved at dele penge ud. Fx til at skoleskibene kan komme op på at sejle to årlige togter, eller at 75 mio. kr. skal bruges til initiativer i lokalsamfund på tværs af landet osv. osv. Vi lapper lidt her og klatter lidt der til andre vælgere. Nu er det så nok ikke i år vi skal jamre. 2,1 mia. kr. bliver som bekendt tilflydt iværksætterindsatser over de kommende år. Langt de fleste af de 41 initiativer er fornuftige, renskurer så at sige de rammevilkår, vi skal leve under. 

Men i Danmark elsker vi ikke at stimulere, at borgerne investerer i nye bæredygtige virksomheder. Vi elsker vores boliger. Så det, danskerne især får med årets finanslov, er at overstimulere håndværkere, så vi igen kan bruge 300 mio. kr. på vores næste spisekøkken med airfryer og vinskab og udestue med indbygget pizzaovn. Selvfølgelig kaldet bæredygtigt. Hvad nu hvis man tænkte langsigtet på beskæftigelse og vækst? Så ville regeringen ikke tænke i håndværkerfradrag, men i at lave et iværksætterfradrag. Et hvor borgere og investorer kan få fradrag i personskatten, når de har tabt op til ½ mio. kr. på årets ventureinvesteringer. Tænk på den risiko, det er at investere i en pioner som ugens startup DynElectro, der laver den grønne brint, vi sukker efter. En sikkerhed for fradrag ville nemlig give folk appetit på at løbe risiko og give founders lettere ved at finde deres første kapital. Nå, der er også 50 mio. kr. hældt i en dansk turisme uden anden strategi end flere sommerhuse langs badestrandene. Læs selv videre …

 

LinkedIn som endnu mere sexet læsning …

Min gode hustru driller mig indimellem med, at jeg aldrig er på Instagram, Pinterest osv. – men gerne på LinkedIn. Hvor kedelig kan hendes mand blive? Hvor meget dødssygt corporate bullshit-selvfremstillinger kan han kapere? Det, hun nok ikke ved, er, at det amerikanske medie The Business Insider ved årsskiftet udråbte LinkedIn som the hottest new dating site. Jeg må så nok bekende, at det vidste jeg heller ikke, før jeg så smykkedesigner Mai Manniche med en online butik søge en mand der er ”intelligent, ambitiøs og lækker.” Altså på LinkedIn illustreret med et fængende foto. Til Berlingske forklarer Mai, at ”Mændene hænger jo ikke på træerne, og i min alder er de tit optaget. Jeg var meget frem og tilbage, om jeg overhovedet skulle lave opslaget, fordi det virkelig udstiller, hvor sårbar man er, og jeg vil nødig fremstå desperat.” Det er jo et helt reelt råb om hjælp, jeg hører fra mange dygtige kvinder. 

Hvad enten du kan lide den her udvikling eller ej: Vi har selv bedt hinanden om ikke at arbejde for at arbejde, men for en højere vision/purpose/why. Og vi beder ikke medarbejdere om at lægge 7 1/2 time, men hele deres sjæl i missionen. Ergo bliver følelser og ikke bare excelark gjort legitime – ikke mindst i et iværksætterliv. Et meget rørende eksempel på personlig sårbarhed var et opslag i mit feed fra en fondsmedarbejder, hvor jeg er i bestyrelsen, om hans tragiske tab af en nyfødt baby. Det opslag havde jeg heller ikke ventet dér. Så mit erhvervs- og følelsesliv har det fint på LinkedIn. I andre kan bare blive på jeres sociale hygge- og spildtids platforme☺ 

 

Tips, tricks og personer i økosystemet

 

Martin Thorborg i det digitale diplomati

”Hvis man skulle lave et digitaliseringsministerium, havde jeg håbet, man havde valgt en person, der kunne lidt mere end at spørge ChatGPT,” men “Umiddelbart ser det ud til, at vi har fået en penselsvinger og stempelskubber, der ikke har forstand på området”. Så vidt Martin Thorborgs velkomst til Caroline Stage Olsen som digitaliseringsminister. Han kunne også have sagt, at Caroline, der mest er kendt som lobbyist for tobaksindustrien, nu må gå over til e-cigaretter. Eller nu – at hun har medansvar for M-klovnebussens mobbekultur. Jeg tænker, det er ret surt at være politiker, og vi må hellere møde dem med det gode først. Og at de bedste ministre ikke nødvendigvis er dem med dybest domæneviden. Men det kunne da vel være den bramfri Martin får valget mellem at blive formand for den kommende digital taskforce for kunstig intelligens i den offentlige sektor, som Finansloven i sidste uge afsatte 10 mio. kr. til. Eller blive Danmarks næste tech ambassadør, så han kan lære omverden om digitalisering – og selv lære diplomati. Jeg tror, han vil takke nej.

 

Kvinder der accelererer som founders

Joo Runge, Intech Founders halsede afsted fra en event hos People Ventures i ugen, fordi hun havde premiere på deres næste internationale acceleratorforløb. Og sådan starter meget op nu. Jeanette Carlsson, Tech Nordic Advocates er fx sat deres anden kohorte af founders i gang. De har optaget: Katrina Alexandrova & Gaurav Jain, MBA, co-founders at myRoots, Marie Angelique Girling Gomard, founder at Captain PEP, Hülya Uslu, founder, Rosa Camero, founder, Anna Pawlowicz & Nathan Bray, co-founders at Human Kind, Githa Kurdahl, founder at Ofene Jackfruit, Lotte Mailand, founder at Assistor, Charlotte Skou Reenberg, co-founder at RentersHero, Line Horskjær & Hani Farah, co-founders at Trace, Tina Werborg, co-founder at Another Closet – Skal vi dele tøj?, Tini Owild, founder, Meseret Ludvigsen Tesfamichael, founder, Bahar Sadik, founder, Virksomheds podcast, Ina Holm Johansen, founder, Anne Krebs, founder at Brainii, Elina Eihvalde, founder at rapidcreative.io, Mellissa Hussein, founder at SØSTRE.

 

Og kvinder, der accelererer som investorer

Kristine Leerbeck i Angella Invest har lavet et nyskabende koncept, en accelerator ikke for founders, men for tidlige investorer i vækstvirksomheder. Det er en idé med basis i en analyse, vi før har omtalt. Og det er også mit indtryk, at selv om banker og netværk har gode uddannelsestilbud føler en del sig Pernille-og-Palle-alene-i-verden, når de så skal i gang med at dyppe tæerne som business angels. Samtidig skal det lange forløb understøtte, at flere kan være lead-investorer, betoner Kristine. Også en mangelvare. Projektet er finansieret af Industriens Fond med 4 mio.kr., og udviklingsdirektør Charlotte Kjeldsen Krarup fortæller om perspektivet i vores artikel ”Vi skal have flere kvindelige lead investorer. Det sikrer bevilling fra Industriens Fond”.

 

Tue Mantoni advarer mod ulighed – Dithmer forsvarer EU

Hvis vi ikke gør det nemmere for unge at købe boliger, stikker uligheden helt af, advarede Tue Mantoni i en helsides i søndagens Politiken. Tue er investor for dygtige startups som Soundboks og Joe & The Juice, for nu at tage de for mig irriterende højlydte. Vi risikerer ”en opdeling i to lejre: dem med store pensioner og formuer og dem uden. Jeg tror, det er det, der vil ske. Vi vil få grupperinger af dem, der kom tidligt ind på boligmarkedet, og dem der kom for sent eller slet ikke kom ind”. Tue har været formand for Vækstfonden, nu er det Michael Dithmer for EIFO-bestyrelsen. Ham havde Berlingske så et meget langt interview med, nu han er fri af 30 års mere tavs rolle som topembedsmand. Han siger nu ikke meget mere om EIFO’s fremtidige rolle, end jeg beskrev i ugen i “Ny EIFO-bestyrelse mellem formalitet og fornyelse”. Og han siger selvsagt slet ikke det, jeg påstår: At den 12-personers bestyrelse er en garanti for, at der ikke sker ret meget nyt – den sikre drift fortsætter. Det mest politiske, Dithmer udtaler, er, at han er proeuropæer. ”Europa er som kontinent stærkt udfordret af erhvervsrivalerne i USA og Kina. Faktisk er Europas haltende konkurrenceevne en af de største barrierer mod Europas varige velstand.” Proeuropæer har han altid været. Jeg hjalp ham med den offentlige kampagne om ja/nej til euroen i september 2000. Den blev som bekendt tabt. 

 

Stakkels familiekontorer …

Jeg læste et sted om en konsulent inden for M&A og fundraising, der mente, det var synd for familiekontorerne, at de kunne misse nogle gode cases, fordi de holder lav profil og dermed er svære at finde. Jeg er ret sikker på, de oplever det stik modsat. Det er familiekontorerne, der i dag har risikovillig kapital tilbage. Og de føler sig mere rendt på dørene af founders og fonde end oversete. De kan vælge og vrage.

 

Monta i top 100

Det er en stor sportsgren at lave lister med rising stars der – måske, måske ikke – vil blive unicorns en dag. I forgårs kom Sifted med den ”ultimative top 100 i EU over B2B SaaS startups”. Og sørme om ikke de hos Casper Rasmussen og Monta-teamet på Østerbro kan glæde sig over en 3. plads i kategorien climate. Begge de stærke danskudviklede softwareplatforme for ladestandere Monta og Tore Harritshøjs Spiiri breder sig ud over verden. De er så også i en sportsgren, hvor kapitalen får ben at gå på. Monta brændte over 160 mio. kr. af i ’23, Spiiri 63 mio. kr.

AI og de store transaktioner

De mange små danske kapitalrejsninger blegner lidt i den her tid, hvor alles øjne rettes mod AI, quantum og lignende startups. Også selv om der er lidt midlertidig pause i den danske appetit på AI-investeringer, som Andreas Valentin-Hansen skrev i ugen i sin oversigt over AI-markedet. Kvantify rejste i sommer 75 mio. kr., og det er vildt meget i en dansk seed fase. Ilya Sutskever har lige rejst 7 mia. kr. til kun 3 måneder gamle SSI. Investorfeltet er a16z, Sequoia, DST Global. Ilya var co-founder og et af de lyse hoveder bag OpenAI, og så sidder kapitalen løst. OpenAI selv vil i næste runde formentlig værdisættes 100 x højere end de 7. Så sig ikke, at kompetencer, der staves med et A og et I, ikke kan omsættes til kapital.

 

 

 

Så er det ud i solen! Ha’ en herlig weekend til vi ses friske i by og på baneterræn:-)