Flyv, skam og grønt håb – Åh, åh Owayy + Agrain og Climaider – Madelenes GIANT – Fred’s Agreena – Metavers-guiden – Ses med Hadzic & Hansson i aften

Glem det med høns og grøn karse på altanen. Vi skal have grønne frabrikker og store, smarte infrastrukturer. Det har vi skrevet mange gange her, og i den forstand har Alternativets klimaordfører Therese Scavenius ret. Klimaomstillingen skal primært ske på den helt store klinge. Men, men hun tager også fejl i de sidste dages debat om grøn moral. Fordi hun og Alternativet hælder til en grøn planøkonomi, men som Agreena casen nedenfor viser, er det markedsløsninger, der fx rykker i landbrugets omstilling. Fordi det jo ikke er helt ligegyldigt, hvad klodens 8 mia. mennesker individuelt gør, herunder kæmper for på deres arbejdsplads. Og fordi hun som politiker også skal være mere forbillede for borgere og unge, end hun er fra flysædet til Aalborg. I al fald ville det klæde med lidt mere empati for de mange, der personligt moralsk prøver at leve så grønt et liv, som man nu kan.

Lad det være optakten til den diskussion, min kollega Nikolaj har i spil i dag med tre startups, der arbejder direkte med klima og bæredygtighed. Det drejer sig om Magnus Emil Holst, Owayy som ugens startup med indspil fra Aviaja Riemann-Andersen, Agrain og Oliver Whimster, Climaider. Under særlig behandling er Owayy, som jeg husker som GoGlamping – en platform for hyttetilbud ude i naturen. Her har syv business angels kolleger fra DanBAN investeret. Er det på grund af klima og flyskam, vi gerne vil den ferieform? I al fald er det en trend for storbymennesker. Og jeg kan bare sige, at jeg i den grad forstår den. Men hvordan er Owayy som forretning og online markedsplads op mod Airbnb og Hotels.com?

Kan sådan nogle startups i klima-tech få funding? Ja, det kan de bedre end nogen andre. Det fortæller Madalena Larsson fra den store venturefond GIANT, der er stor på klima. Det sker i dagens 5 skarpe til ugens investor. Madalene var med på Revoluts fintech-rejse, hvor de på to år nåede 700.000 kunder. Det viser noget om ’speed of execution’, hvor hver måned tæller. Hun forudser grønne unicons (zebras vel så) og er begejstret for det talent, hun ser i Danmark. Men hun synes også, vi skal tænke større og mere visionært, som i to af de danske startups Giant har investeret i, nemlig fintech virksomhederne Agreena og ZTLment.

Vi er begyndt at gå tættere på personprofiler i økosystemet. I dag har vi så taget seneste topprofil Frederik Aagaard, der lige har forladt Danske Bank som direktør netop for at blive Head of Carbon Markets i nævnte Agreena. Hvorfor har han det, og hvad er det, Frederik ser i det at omlægge til regenerativt landbrug og udvikle en blockchain-baseret markedsplads for CO2-gevinsterne? Her kune Therese Scavenius godt læse med, for netop denne markedsdrevne omlægning af landbrug i foreløbig 15 lande løser med rapid fart noget af det, stat og klimaforhandlinger ikke har rykket ved i årtier.

Så kan du aflytte intet mindre end Den komplette guide til metaverset. Det er Techtopia 263, der har snakket med forskere om, hvad der mangler af bl.a. content creationsecurity og privacy, før vi er der. Og så gik aktierne ellers opad i adventsforventning i ugen. Per & Helge forklarer og fejrer Højtid for aktieoptimisme i Investeringspodcasten.

 

Ugens startups: OWAYY – og andre grønne der overvinder klimaskam!

Owayy, Agrain, Climaider. Bootstrapping har talt med founders Magnus Schou, Aviaja Riemann-Andersen og Oliver Whimster med udgangspunkt i den aktuelle debat, om du skal ”skamme dig”, når du som Theresa Scavenius, klimaordfører i Alternativet flyver fra Aalborg til København. De kæmper for, at vi ikke bare venter på, at politikerne regulerer verden grøn. De valg du træffer privat eller i virksomheden er stadig med til at påvirke en større agenda. Det gælder f.eks. også investorer, hvor vi går tæt på Owayy (tidligere GoGlamping).

 

Investor of the week: Madelene Larsson, Giant Ventures

Madelene Larsson er investor i den London-baseret venturevirksomhed Giant Ventures. Giant investerer i målrettede iværksættere, der løser verdens store udfordringer inden for klima, sundhed og inclusive capitalism med særligt fokus på Norden, Storbritannien og USA. I Danmark har de Nicolaj Reffstrup, stifter og CEO for Ganni, ligesom der er lavet lovende investeringer i startups Agreena og ZTLment. Kom med rejsen fra JP Morgan til Giant Ventures og få indsigt i nye impact-trends.

 

Frederik Aagaard, fintech Agreena – Om at investere i grøn omstilling af landbruget

Frederik Aagaard har netop skiftet sin direktørstilling i Danske Bank og finansverdenen ud med en stilling som Head of Carbon Markets i fintech-virksomheden Agreena. Agreena sælger klima-certifikater til virksomheder fra omlægning af landbrug. Potentialet er stort for den type investeringer – meget stort – mener han.

 

Techtopia 263: Den komplette guide til metaverset

Techtopia

Web 3.0 er på vej og dermed også metaverset. Men før vi kan danse med til virtuelle koncerter og besøge borgmesteren på det virtuelle rådhus, er der især otte forskellige teknologier, vi skal have på plads. Lik-Hang Lee, lektor på Advanced Institute of Science & Technology (KAIST), fortæller i ugens podcast hvilke.

 

Investeringspodcasten 146: Højtid for aktieoptimisme

Julen er ikke den eneste højtid, investorerne går i møde. Det er nemlig også højtid for optimisme på aktiemarkedet, og det er måske med god grund. Novo Nordisk og Genmab har nemlig nået en all time high! Og Vestas har et 1,3 gigawatt-projekt i horisonten – dog med begrænset kurseffekt indtil videre. Hør det hele i ugens afsnit af Investeringspodcasten.

 

Hadzic, Hansson m.fl. Vi mødes i aften og i morgen

I morgen kan alle lytte med fra kl. 15 og tilmelde sig til Atomico’s State of European Tech 2022 launch event! Jeg er fx spændt på at høre Klarna founder Sebastian Siemiatkowski forklare, hvordan han vil nå sorte tal i 2023, når han i 3. kvartal i år tabte det dobbelte af samme kvartal i 2021.

Der er meget, vi skal tale åbent om. I sidste uge skrev vi her om gældsbjerget fra corona-lån og det, at SKAT modregner i udbetaling af skattekreditter. Ganske mange har ret kort runway nu, og nogle er kørt ud over kanten. Derfor bliver det meget velgørende i aften at høre fire gode founders’ erfaring med konkursforløb. Det sker i dag fra kl. 17 på Georg Jensens gamle porcelænsfabrik på CBS til Town Hall hos Danske Tech Startups. Og founders er Marie Mathiesen, Qvest, Charlotta Tönsgård, Kind sammen med Jasenko Hadzic, Tame og Neil Murray, Playmaker. Vi har før har skrevet om de to sidste, ligesom mange gange om David Heinemeier Hansson, fx hans kritik af Cloud-hypen. Zenia W. Francker, Seed Capital interviewer David. Og vi samler det hele op på fredag!