Hvad skal vi have Simon Kollerup & Jeppe Bruus (S), Torsten Schack Pedersen & Louise Schack Elholm,(V) Mona Juul og Klaus Nyengaard, (C) Andreas Steenberg & Katrine Robsøe, (R) og måske Lisbeth Beck-Nielsen & Rasmus Nordqvist (SF) til at foreslå i valgkampen? 3:1 matching? Accelerationskapital til grøn omstilling? Totaløkonomiske grønne indkøb? Medarbejderaktier? Skattelettelser for risikotagning? Eller? Hvad skal være top 3 for os i startup netværk og vores mange organisationer i den valgkamp, der allerede er i gang?

Som længden på en onlinediskussion vokser, vil sandsynligheden for en sammenligning med Hitler eller nazisme nærme sig 100 pct.” Sådan lød Godwins lov allerede i 1990. I dagens Danmark er vi kun nået til Trump-kortet, som Lars Trier Mogensen konstaterede i Føljeton: ”Ved allerede nu at indramme den borgerlige kritik som skingrende skør og tosset trumpistisk håber Hummelgaard og Tesfaye at tage brodden af de forventelige angreb på Mette Frederiksen”.  Valgkampe er i dag næsten permanente, starter længe før valget – og især på de polariserende sociale medier.

Når ideologisk-politiske fronter trækkes op, bliver det svært at få noget igennem et folketing. Især selvsagt for en mindretalsregering. Derfor er det så ærgerligt, at der er stor risiko for, at Simon Kollerup har forpasset at få reformer af iværksætterpolitikken, der går ud over sammenslutningen af EKF og Vækstfonden til Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Det havde ellers været en fin slutsten for første periode eller et eftermæle for de nu tre år som erhvervsminister.

Mette Frederiksen har ifølge Noa Reddington i søndagens Politiken omdannet ”Statsministeriet til et Herlufsholm for bureaukrater. Selvsikkerheden er blevet hovmod. Styrken er blevet magtfuldkommenhed”. Nu er regeringen ved at forberede vælgerne dels på valget, dels på modtagelsen på mandag af  Minkkommissionens rapport. Mink-eksproprieringen uden lovhjemmel er noget af det værste, jeg har oplevet i mit politiske liv. Men vurderingen af dens håndtering er nu engang ikke juridisk, men politisk. Så når den debat er ovre og glemt af mange vælgere efter sommer, kalder alt på et folketingsvalg.

 

En valgkamp er en kamp om de store linjer

Et dansk valg handler om, hvem vi sætter for bordenden til de allervigtigste store samfundsudfordringer. Det vil som ved sidste valg handle meget om  klima, og nu især den grønne omstilling. Men især og som altid om velfærd, p.t. nok mest sygehuse. Økonomi og især inflationen vil selvfølgelig fylde – jo senere valget udskrives, des mere – selv om landet som helhed har det godt, og parcelhusejere har job og er polstrede. Folkeskole og gymnasieoptag, forsvar og værnepligt, samt begyndende arbejdsløshed i byggeri m.m. kunne i løbet af valgkampen komme op på top 3. Der er da heldigvis et element af uberegnelighed. Men skat når højst lige op i top 10, erhvervsliv dårligt nok i top 20. Innovation, vækstiværksættere, udenlandsk arbejdskraft eller tech ejerskab til data kan end ikke registreres som temaer i de undersøgelser, som analyseinstitutter laver af vælgernes dagsorden. Så skal vi lade vores stemmer høre, som det hedder, er det med at få vores synspunkter ind i de top aganda’er, der allerede er valgets. Ellers står vi bare på sidelinjen og råber forgæves om manglende forståelse og støtte til vores teknologier og forretningsmodeller. For det at ændre politikernes og medierne (herunder de sociales) dagsordener er umuligt for os. Lad os se på opgaven og mulighederne.

 

Valgtema 1. Fra grøn snak til grøn frontløber

I forhold til sidste valg er målsætningerne for Danmarks CO2-reduktion (hvor uendelig lidt vi end fylder i verden) blevet 70 % i 2030 og 100 % i 2050. Det gør debatten mere konkret, og især energiomstillingen med energiøer, PtX og CCS fylder her. Men også omstillingen af fødevarer, transport og bygninger har fokus. Så det er bare med at klø på.

Det er jo noget, vi fx også diskuterer i Regeringens grønne iværksætterpanel. Og vi er som startup-repræsentanter enige om, at vi mangler flere tidlige grønne iværksætterprojekter, der kan skaleres. Så vi skal sikre 3:1 matching for de startups, der lever op til EU’s grønne taxonomi. Vi skal have stimuleret, fx ved lavere PAL-skat, at de pensionsmidler, der for lidt siden var værdisat til 5000 mia. kr., og nu med aktienedturen er lavere, men stadig svimlende, også går til  accelerations- og venturekapital til de grønne scaleups i 50-500 mio. kr. klassen. Regeringen er lige i juni kommet med 6 mia. kr. i lånekapital til det segment, og det er godt. Men vi skal være endnu mere ambitiøse, hvis vi skal skabe fremtidens Vestas og nutidens Nortvolt.

Vi skal også kræve, at universiteterne går fra snak og erklæringer om, at de er bæredygtige, til at forskerne faktisk aktivt stimuleres til at kommercialisere. Som jeg lidt polemisk udtrykte det på folkemødet, har vi 10.000 professorer men kun én som DTU’s Jes Broeng, der forener dygtigste tidlige tech startup-ideer fra alle 8 universiteter med corporates.

 

Valgtema 2. Fra syg til rask sygehusvelfærd

Sygehuse og sundhed kan blive det store valgtema. Hvordan skaffer vi hænder til kronikere og ældre med andet end at give mere i løn. Tænk her, hvordan alle vores stærke life science og Health/Med Tech – senest her som ugens startups WARD 24/7, Measurelet – passer ind. Og hvordan sikre højeste behandling i hele landet (fx med telemedicin og med AI som fx Corti)? Eller sikre totaløkonomi i udbud, når vi bygger sygehuse. SKI, Københavns m.fl. kommuner er i gang med grønne udbudsregler, men det går langsomt. Grønne bygninger og interiør kan fx være 20 % dyrere at opføre, men holde længere og udskiftes cirkulært. Fra pensionskassers POP-finansiering til mere cirkulært og totaløkonomisk tænkende startups som fx Stykka kan man det. Vi skal have politikerne til at se det – og kræve det.

 

Valgtema 3: Fra inflations DK til fremtidens DK

Økonomi plejer mest at handle om, hvem der skal sidde på finanserne og styre dem ansvarligt. Den er jo lidt svær at tappe ind i. Men der mangler en vision for Danmark. Vi går bagud af dansen, når Estland og Israel laver mange flere unicorns pr. indbygger.  Og vi går en dag bagud af de gamle industri- og billande som Frankrig, Tyskland og England, fordi de massivt skatteintensiverer og støtter tech innovation. Vi skal fortælle, at vi skal stoppe med at brandbeskatte risikotagning og investering i bæredygtig vækst og straffe (nøgle)medarbejdere, der gerne vil være demokratiske medejere. Eller sagt anderledes: Vi skal støtte og stimulere den dejlige mængde dygtige iværksættere, der tonser ind på scenen, herunder i DR og TV2 programmer om iværksættere. Og vi skal klargøre, at når ambitionerne er til at skabe store internationale virksomheder, kan vi ikke bakke nok op med attraktive rammebetingelser og let og smidig regulering.

 

Masser af gode startup forslag  

Ugens startup Agreena er et godt eksempel på, at markedet må agere, når man som CEO Simon Haldrup siger, har ventet 30 år på, at staten stimulerer landbruget til at dyrke deres marker klima-forsvarligt. En grøn skattereform med CO2-afgift, så forurener betaler, er for enhver ny regering en kerneopgave, der skal løses. Og uanset hvem og af hvilken partifarve, en minister kommer, er erfaringen, at der dog i Danmark altid er et vist håb for, at vi efter valg får gennemført et par fornuftige ting.

Der er forslag nok at plukke af! Folketingets skatteudvalgs arbejdsgruppe for iværksætteri er kommet med en række gode forslag. Venstre bød i maj ind med 23 fornuftige konkrete forslag til at stimulere vækstiværksættere. Alle partier fra SF til Dansk Folkeparti har (delvis) fornuftige erhvervs- og iværksætterpolitikker. Ellers kan de kigge i DI’s 25 forslag til ”Flere ny vækstvirksomheder”  eller de 28 forslag i Dansk Erhvervs ”Verdens bedste iværksætterland”. Og så er der alle de mange forslag fra digitaliseringsudvalg, grønne udvalg, DTS (Danske Tech Startups), FBV, Aktive Ejere, IT-branchen, SMVDanmark, Dansk Iværksætterforening og mange flere. Alle de kataloger af forbedringer skal lægges på regeringens bord efter valgkampen.

 

Er der håb – ja, det er der altid!

Inden da skal vi igennem en hård og polariserende valgkamp om magten. I Danmark er politikere dybest set enige om, at Danmark kan mere, at iværksætteri og innovation er super vigtigt for fremtiden, og især hvis det er grønt og bæredygtigt. Derfor er det også svært at få skabt kant på emnet i en valgkamp, og frem for alt vedrører det for få af vælgerne lige nu, når de bliver spurgt. Og som gammel politisk kommunikationsrådgiver kan jeg bevidne, at moderne valgkampe designes ud fra hvad vælgersegmenter helst vil høre. I økosystemet bliver vores opgave at stå sammen om at perspektivere de hovedemner, der allerede er, og sætte lys på, hvordan vi tackler dem, så vores børn kan løfte det hele fra godt til bedre.