Danske Tech Startups og Bootstrapping Media har i 2025 samlet en række stiftere af native AI-startups for at udvikle en AI strategi for Danmark med fokus på, hvordan Danmark og Europa kan forme en styrket, ansvarlig og konkurrencedygtig AI-fremtid.

Derfor inviterer vi startups og alle aktører i startup-økosystemet til at bidrage til en fælles retning, der både udnytter vores fulde potentiale og forankrer udviklingen i de værdier, vi ønsker for Danmark og Europa.

 

Det gælder vores velfærd og sikkerhed

Baggrunden er, at vi nu, 3+ år inde i ChatGPT- eller LLM-æraen, kan konstatere, at vi befinder os på et helt nyt niveau af software-teknologi med store samfundsmæssige følger.

  • Alle udviklere bruger AI-kodning – og AI er med til at gøre alle til udviklere
  • Utallige vidensarbejdere fra læger og advokater til administrative medarbejdere bruger AI til at gennemtrawle materiale for at nå frem til løsninger
  • Humanoide robotter bevæger sig fra fabrikshaller til bredere anvendelse i bl.a. byggeri, transport og service, hvor de i stigende grad overtager fysisk arbejde. 
  • Samtidig viser den geopolitiske virkelighed – herunder Ukraines anvendelse af droneteknologi – at avanceret teknologi og AI allerede har afgørende betydning for sikkerhed, forsvar og staters handlekraft.

Det er blot begyndelsen. Vi er i en AI-revolution, der går ufattelig stærkt. AI er et redskab, der rummer et betydeligt potentiale for at styrke europæisk konkurrenceevne og værdiskabelse. Men uden en klar og samlet strategi risikerer vi at sakke så langt bagud, at den eksisterende kløft til de førende AI-nationer bliver afgrundsdyb og strukturel – med alvorlige konsekvenser for vores økonomi og velstand. Det skubber i sidste ende til vores politiske handlekraft og selvbestemmelse og dermed vores frihed som samfund.

Vores diskussion udspringer derfor ikke primært af bekymring for Europas talent eller innovationspotentiale inden for AI, men af spørgsmålet om, hvorvidt vi kan tilbyde vores børn og børnebørn et samfund, der er teknologisk førende og økonomisk stærkt nok til fortsat at kunne forsvare både vores velfærd og vores samfundsmodel.

 

AI-udviklingen er altovervejende i hænderne på Big Tech

Et af de spørgsmål vi derfor har diskuteret mest intenst, er balancen mellem at stå stærkere på egne ben og samtidig være med i førerfeltet af den globale tech-udvikling.

Europas digitalisering er nemlig altovervejende, ikke mindst i Danmark, baseret på amerikansk tech. USA sidder i grove træk på hele AI-værdikæden fra hardware over cloud til LLM-modeller. Det kan forskyde konkurrencen fra innovation og kvalitet mod kontrol over infrastruktur og adgang. Dette gælder ikke mindste fordi, USA politisk aktivt forsøger at gøre det svært for Europa at stå sammen om vores tech-udvikling.

Alligevel er spørgsmålet ikke for os, om vi skal kappe alle bånd til USA. Snarere er det, hvordan vi bygger europæiske industri-vindere, så vi – frem for at være afhængige brugere – bliver aktive medskabere af AI’s fremtid.

Vores udgangspunkt er med andre ord, at et forsøg på komplet uafhængighed gennem total teknologisk isolation vil svække Europa yderligere.

Suverænitet er ikke noget, der opnås ved at bygge mure, men ved at have andel i det samlede sæt brikker, hvor Europa faktisk selv står med nogle af de helt centrale – fra compliant og ansvarlig AI til kvanteteknologi og stærke sektorer som sundhed & life science samt biosolutions & grøn omstilling.

 

Vores fire udfordringer og 20 forslag

Vi har på flere områder et stærkt udgangspunkt inden for AI. Men selvom der allerede er gjort betydelige fremskridt, forudsætter en reel konkurrencedygtig dansk og europæisk AI-position et mere målrettet fokus på en række centrale discipliner. De er samlet i følgende fire hovedspor, med fem konkrete forslag i hver:

A. Adgang til finansiering og kompetent kapital for AI-virksomheder

B. Infrastruktur og adgang på flere AI teknologiske niveauer

C. Tiltrækning og fastholdelse af talent til AI

D. Suverænitet og strategisk robusthed i en geopolitisk kompleks AI-situation

Vi ser AI som et centralt led i en sammenhængende og tværgående dansk teknologi- og innovationsstrategi med europæisk sigte på linje med strategier for energi og forsvar. Vi kan kalde det for en AI-strategi 2.0, der meget klart formulerer mål for kapital, infrastruktur, talent og offentlig efterspørgsel.

 

A. Adgang til finansiering og kompetent kapital for AI-virksomheder

Europas AI-virksomheder rammer et kapitalgab, især efter serie-A, hvor USA i dag plukker succeserne med største lethed. Uden langt mere risikovillig og teknologiforstående kapital vil vi fortsat tabe de mest lovende virksomheder og talenter.

 

Vi foreslår:

  1. Vores fællesejede pensionsselskaber incentiveres til at investere en mindre andel (fx 1-2 %) i kritisk europæisk tech herunder AI. Dette vil få Danmark op på samme niveau, som Macron – via Tibi-initiativet – har opnået i Frankrig, som er førende på AI i Europa – og det vil være nok til at ændre niveauet radikalt for finansiering af AI i Nordeuropa. 
  2. Etablering af en paneuropæisk AI Growth Fund på basis af ovennævnte midler, der særligt investerer i AI- og deeptech fonde fra tidlig fase til skalering. 
  3. Offentlige midler – fra fx Innovationsfonden og EU-programmer samt EIFO og EIF – skal fortsat og i endnu højere grad, bruges som katalysator for den private kapital. 
  4. En klar prioritering af “produkt frem for projekt”, så kapital går til skalerbare virksomheder frem for spredte, enkeltstående udviklingsopgaver. 
  5. En modernisering af skatteregler for ejerandele og medarbejderaktier samt skattekredit, herunder en børsreform, så AI-startups og vores risikotagende investorer i langt højere grad kan matche Big Tech’s incitamenter og tiltrækning.

 

B. Infrastruktur og adgang på flere AI teknologiske niveauer

Europa er strukturelt afhængig af AWS, Azure og Google Cloud, fordi de tilbyder credits, skalerbarhed og let adgang. Det betyder, at de tre nævnte sidder på ca. 70% af verdens cloud. Hvis vi vil være teknologisk relevante, skal europæisk infrastruktur være et reelt konkurrencedygtigt valg.

Vi foreslår:

  1. Etablering af et europæisk cloud-credit-program, der understøtter brugen af europæiske datacentre og hosting-udbydere, og som lever op til en fælles EU Cloud & Compute Standard for sikkerhed, databeskyttelse og data residency.” 
  2. Fokusering af investeringer i de niveauer og på de felter, hvor Europa reelt kan vinde — især dataanvendelse og applikationer frem for chips og generelle foundation-modeller. 
  3. Prioritering af absolutte AI-frontteknologier i forskningsfondene. For at sikre europæiske fordele og dermed suverænitet skal forskningsprogrammerne i Danmark og Europa i endnu højere grad prioritere avancerede frontteknologier – det kan være fra kvante-computing og nye typer foundation-modeller til erstatningsmaterialer for sjældne jordarter. 
  4. Tilgængelighed til AI-fabrikker – som fx Gefion – og supercomputere for startups, med simple adgangsprogrammer og gratis eller rimelig pris for compute-kapacitet. 
  5. Krav om at offentlige udbud vurderer europæisk hosting og europæiske applikationer, så der skabes efterspørgsel efter lokale alternativer.

 

C. Tiltrækning og fastholdelse af talent til AI

Hvis Europa skal fastholde og tiltrække de bedste AI-talenter, kræver det mere end gode enkeltinitiativer. Det forudsætter et arbejdsmarked, hvor talent kan bevæge sig frit, og hvor incitamenter er konkurrencedygtige. Skal de bedste AI-talenter blive i dette marked, skal det grundlæggende være mere attraktivt at være founder eller medarbejder i en AI-startup end at være én af mange i Big Tech. Det kræver bl.a., at vi let skal kunne tiltrække og uddanne udenlandsk talent, og at den reform af warrants, der er i gang, resulterer i markant mere fleksible og fordelagtige regler for aktieoptioner og medejerskab, så medarbejdere faktisk kan få en betydelig gevinst, hvis virksomheden lykkes. 


Vi foreslår:

  1. Et mere sammenhængende europæisk arbejdsmarked for tech- og AI-talenter, hvor mobilitet på tværs af lande lettes gennem enklere visum- og opholdsregler, gensidig anerkendelse af kompetencer samt ensartede rammer for ansættelse, beskatning og ejerandele. Et fælles arbejdsmarked er en grundlæggende forudsætning for de øvrige tiltag. 
  2. En målrettet indsats for at uddanne og tiltrække specialister inden for data-, cloud- og compute-infrastruktur der kan sikre, at Danmark og Europa ikke blot bygger applikationerne, men også fundamentet under dem. Danmark er i dag det land, der uddanner relativt færrest dataloger 
  3. Sikre stærkere broer mellem forskning og kommercialisering på alle højere læreanstalter – bl.a. via de p.t. anbefalede standardiserede IP-modeller og nemmere spin-out-processer – og stærke incitamenter og forpligtende mål for at universiteterne hjælper forskere med at omsætte viden til virksomheder. 
  4. “AI Founder Fellowships”, hvor forskere får 1–2 år med løn, compute og rådgivning til at bygge virksomheder, kan udløse langt mere af det potentiale, der i dag bliver i laboratorierne. 
  5. En gennemført modernisering af warrant- og optionsregler, der kan give medarbejdere og founders mulighed for reel upside og dermed gøre startup-livet mere konkurrencedygtigt i forhold til Big Tech.

D. Suverænitet og strategisk robusthed i en geopolitisk kompleks AI-situation

I en tid hvor AI i stigende grad er en geopolitisk konkurrencefaktor, er spørgsmålet ikke, om Europa skal stå alene, men hvordan vi kan stå stærkest. Suverænitet handler ikke om isolation, men om at have brikker på bordet, som andre har eller får brug for.

 

Vi foreslår:

  1. Først og fremmest, at AI ikke behandles som et underpunkt til “digitalisering”, men som et strategisk område på linje med energi og forsvar. Det kræver en AI-strategi 2.0, der meget klart formulerer mål for kapital, infrastruktur, talent og offentlig efterspørgsel. 
  2. At en mindre, men målrettet del af de offentlige IT- og anlægsbudgetter (fx 2-3%) reserveres til indkøb af løsninger fra tech startups, så nye teknologier, og her især AI-teknologier, faktisk får et hjemmemarked. Samtidig bør det formuleres som et princip, at offentlige investeringer så vidt muligt skal gå til løsninger, der kan genbruges, skaleres og eksporteres, fremfor til enkeltstående projekter, der ikke har liv uden for én kommune. Derfor hilser vi også de tre storskalaprojekter velkommen, som Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens har igangsat med AI-agenter ift. selvbetjeningsløsninger, offentlig dokumentation og assistance til medarbejdere. 
  3. Vi skal udnytte vores unikke offentlige datasæt maximalt. Vi har i Danmark nogle af verdens bedste data fx på befolkningens sundhed og hundreder af kilometer data fx i Rigsarkivet vi ikke eller vanskeligt kan bruge til forskning og udvikling. Det skyldes forældede og misforståede GDPR-regler, der beskytter ved unødigt at blokere. Det haster at få gjort op med, bl.a. så befolkningens sundhedsniveau kan hæves. 
  4. Udbudsreglerne bør moderniseres, så de i højere grad belønner produkter med skalerbarhed, interoperabilitet og eksportpotentiale frem for projekter. Offentlige indkøb bør fokusere på genbrugelige løsninger, der kan integreres på tværs af myndigheder og platforme, frem for særegne enkeltløsninger. Samtidig bør udbud gøres mere gennemskuelige og fleksible, bl.a. gennem simplere krav, pilotprojekter og regulative sandkasser, så AI-løsninger kan afprøves og skaleres hurtigere. 
  5. Et samlet nationalt og europæisk “AI-entry point”. Det kan gøre det langt lettere for opstarts- og vækstvirksomheder at navigere i midler, compute, reguleringskrav og programmer, så de bygger hurtigere og mere sikkert.

 

De 20 forslag er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Mads Bonde, Labster, Casper Wilstrup, Abzu, Eske Gunge, Actimo, Christian Bohn, Safe Online, Dennis Green-Lieber, Propane, Jan Damsgaard, professor på CBS, Suzanne Lauritzen, Raffle.AI, Marie Louise Gørvild, Head of Tech Policy i IDA, Andreas B. Iversen, Shopbox, Mikael Munck, 2021.ai, Esben Gadsbøll & Alexander Tolstrup, Danske Tech Startup, Nikolaj Stein Andersen & Jesper Højberg Christensen, Bootstrapping Media