Danske Tech Startups og Bootstrapping Media har i 2025 samlet en række stiftere af native AI-startups for at udvikle en AI-strategi for Danmark med blik for, hvordan Danmark og Europa kan forme en styrket, ansvarlig og konkurrencedygtig AI-fremtid.

Udspillet er et resultat af, at vi har inviterer startups og aktører i økosystemet til at bidrage til en fælles retning, der både udnytter vores fulde teknologiske potentiale og forankrer udviklingen i de værdier, vi ønsker for Danmark og Europa.

Det gælder vores velfærd og sikkerhed

Små fire år inde i ChatGPT- og LLM-æraen står det klart, at vi befinder os på et nyt niveau af software-teknologi med vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser. AI anvendes allerede bredt:

• Udviklere bruger AI-assisteret kodning, og teknologien gør flere (principielt alle) i stand til at bygge software, hvorfor det udfordrer hele vores uddannelsessystem
• Fra industriproduktion til byggeri, transport og service overtager AI-understøttede robotter i stigende grad alt fysisk arbejde, i ikke fjern fremtid fx chaufførjobs.
• Stort set alle administrative medarbejdere og viden- og servicemedarbejdere anvender i dag eller i nær fremtid AI til beslutningsstøtte, vidensbearbejdning og kundeinteraktion
• Samtidig viser den geopolitiske virkelighed, herunder Ukraines anvendelse af droneteknologi og cybersecutity, at AI allerede har afgørende betydning for sikkerhed, forsvar og staters handlekraft.

Dette er kun begyndelsen. AI-udviklingen accelererer hurtigt og rummer store etiske og sociale udfordringer, men også et uanet potentiale for konkurrenceevne og værdiskabelse. Uden en klar og samlet strategi, der ikke bare gør os til skeptiske brugere og importører, risikerer Europa at sakke så langt bagud, at kløften til førende AI-nationer som USA og Kina bliver strukturel – med alvorlige konsekvenser for økonomi, velstand, politisk handlekraft – og i sidste ende frihed.

Vores diskussion udspringer ikke primært af bekymring for Europas talent eller innovationspotentiale, men af spørgsmålet om, hvorvidt vi kan tilbyde vores kommende generationer et samfund, der er teknologisk førende og økonomisk stærkt nok til fortsat at kunne forsvare vores velfærd og samfundsmodel.

AI-udviklingen er i dag koncentreret – men ikke låst

I dag er AI-udviklingen i høj grad koncentreret hos amerikanske tech-giganter. USA sidder i grove træk på store dele af AI-værdikæden – fra avanceret hardware herunder cloud-infrastruktur til de største foundation models. Og den nuværende udvikling er i høj grad baseret på GPU-teknologi, hvor særligt NVIDIA har opnået en dominerende position.

Men AI-værdikæden er, som alle tidligere teknologiske landvindinger, ikke statisk. Det er langt fra givet, at fremtidens AI vil være baseret på de samme chips, arkitekturer eller teknologiske paradigmer, som dominerer dagens AI ”transformer” tilgang. Nye frontteknologier – fra alternative compute-arkitekturer og energieffektive modeller til kvanteteknologi og nye data- og modeltilgange – kan på få år ændre magtbalancen markant.

Netop derfor er det afgørende, at Danmark og Europa opbygger et stærkt og sammenhængende AI-økosystem nu. Ikke for at isolere os, men for at sikre, at vi har kompetencer, kapital, infrastruktur og industrielle styrker til at præge den næste fase af AI-udviklingen.

Spørgsmålet er således ikke, om vi skal kappe båndet til USA, men hvordan vi bygger europæiske industri-vindere, så vi bliver aktive medskabere af AI’s fremtid frem for passive brugere af andres teknologi.

Vores udgangspunkt er, at forsøg på komplet uafhængighed gennem teknologisk isolation vil svække Europa yderligere. Suverænitet opnås ikke ved at bygge mure, men ved at have reel indflydelse og andel i de centrale brikker i det fremtidige globale puslespil. Her står Europa allerede stærkt på flere områder – herunder ansvarlig og compliant AI, kvanteteknologi samt sektorer som sundhed, life science, biosolutions og den grønne omstilling. Men det er klart, at er vi bare et laboratorium, hvor andre kan plukke og udflage de bedste, får vi det svært.

Det er dette udgangspunkt, vores 20 forslag bygger på.

Vores fire udfordringer og 20 forslag

Vi har på flere områder et stærkt udgangspunkt inden for AI. Men en reel konkurrencedygtig dansk og europæisk AI-position forudsætter et mere målrettet fokus på en række centrale discipliner. De er samlet i følgende fire hovedspor, med fem konkrete forslag i hver:

A. Adgang til finansiering og kompetent kapital for AI-virksomheder

B. Infrastruktur og adgang på flere AI teknologiske niveauer

C. Tiltrækning og fastholdelse af talent til AI

D. Suverænitet og strategisk robusthed i en geopolitisk kompleks AI-situation

Vi ser AI som et centralt led i en sammenhængende og tværgående dansk teknologi- og innovationsstrategi med europæisk sigte på linje med strategier for energi og forsvar. Vi kunne forestille os en national AI-strategi 2.0, der klart formulerer mål for kapital, infrastruktur, talent og offentlig efterspørgsel.

A. Suverænitet og strategisk robusthed i en geopolitisk kompleks AI-situation

I en tid hvor AI i stigende grad er en geopolitisk konkurrencefaktor, er spørgsmålet ikke, om Europa skal stå alene, men hvordan vi kan stå stærkest. Suverænitet handler ikke om isolation, men om at have brikker på bordet, som andre har eller får brug for. Vi foreslår:

1. Først og fremmest, at AI ikke behandles som et underpunkt til “digitalisering”, men som et strategisk område på linje med energi og forsvar. Det kræver en AI-strategi 2.0, der meget klart formulerer mål for kapital, infrastruktur, talent og offentlig efterspørgsel.
2. Vi skal udnytte vores unikke offentlige datasæt maximalt. Vi har i Danmark nogle af verdens bedste data fx på befolkningens sundhed og hundreder af kilometer data fx i Rigsarkivet vi ikke eller vanskeligt kan bruge til forskning og udvikling. Det skyldes forældede og misforståede GDPR-regler, der beskytter ved unødigt at blokere. Det haster at tilrette dem, bl.a. så befolkningens sundhedsniveau kan hæves.
3. Et fælles AI-entry point kan samle adgang til funding, compute, testmiljøer og regulatorisk vejledning ét sted. Ideelt er det en hjørnesten i EU’s ”28. regime” (EU-Inc), men vi kan med fordel starte selv. Det kan gøre det langt lettere for opstarts- og vækstvirksomheder at navigere, så de bygger hurtigere og mere sikkert.

4. Udbudsreglerne bør moderniseres, så de i højere grad belønner produkter med skalerbarhed, interoperabilitet og eksportpotentiale frem for projekter. Offentlige indkøb bør fokusere på genbrugelige løsninger, der kan integreres på tværs af myndigheder og platforme, frem for særegne enkeltløsninger. Samtidig bør udbud gøres mere gennemskuelige og fleksible, bl.a. gennem simplere krav, pilotprojekter og regulative sandkasser, så AI-løsninger kan afprøves og skaleres hurtigere.
5. At en mindre, men målrettet del af de offentlige IT- og anlægsbudgetter (fx 2-3%) reserveres til indkøb af løsninger fra tech startups, så nye teknologier, og her især AI-teknologier, faktisk får et hjemmemarked. Samtidig bør det formuleres som et princip, at offentlige investeringer så vidt muligt skal gå til løsninger, der kan genbruges, skaleres og eksporteres, fremfor til enkeltstående projekter, der ikke har liv uden for én kommune. Derfor hilser vi også de tre storskalaprojekter velkommen, som Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens har igangsat med AI-agenter ift. selvbetjeningsløsninger, offentlig dokumentation og assistance til medarbejdere.

B. Infrastruktur og adgang på flere AI teknologiske niveauer

Europa er strukturelt afhængig af Nvidia’s GPU’er og af AWS, Azure og Google Cloud, fordi de tilbyder credits, skalerbarhed og let adgang. Det betyder, at de tre sidst nævnte sidder på ca. 70% af verdens cloud. Hvis vi vil være teknologisk relevante, skal europæisk infrastruktur være et reelt konkurrencedygtigt valg. Vi foreslår:

1. Etablering af et europæisk cloud-credit-program, der understøtter brugen af europæiske datacentre og hosting-udbydere, og som lever op til en fælles EU Cloud & Compute Standard for sikkerhed, databeskyttelse og data residency.
2. Prioritering af absolutte AI-frontteknologier i forskningsfondene. For at sikre europæiske fordele og dermed suverænitet skal forskningsprogrammerne i Danmark og Europa i endnu højere grad prioritere avancerede frontteknologier – det kan være fra kvante-computing og nye typer foundation-modeller til erstatningsmaterialer for sjældne jordarter.
3. Tilgængelighed til AI-fabrikker – som fx Gefion – og supercomputere for startups, med simple adgangsprogrammer og gratis eller rimelig pris for compute-kapacitet.
4. Krav om at offentlige udbud vurderer europæisk hosting og europæiske applikationer, så der skabes efterspørgsel efter lokale alternativer.
5. Samtidig sikre investeringer i de niveauer og på de felter, hvor Europa p.t. reelt kan være med. Det gælder især dataanvendelse og applikationer frem for chips og generelle foundation-modeller. Fokus bør rettes på at udnytte LLM-modeller som en ressource til at lave de mest innovative applikationer.

C. Tiltrækning og fastholdelse af talent til AI

Vi skal udvikle, fastholde og tiltrække de bedste AI-talenter, hvilket kræver det mere end gode enkeltinitiativer. Det forudsætter et uddannelsessystem, hvor AI-revolutionen står centralt på alle niveauer. Og et arbejdsmarked, hvor talent kan bevæge sig frit, og hvor incitamenter er konkurrencedygtige. Skal de bedste AI-talenter blive i dette marked, skal det grundlæggende være mere attraktivt at være founder eller medarbejder i en national AI-startup end at være én af mange i Big Tech. Vi foreslår:

1. Styrk vores nationale AI-kompetencer gennem hele uddannelsessystemet. Og ved opkvalificering af medarbejdere. AI kommer ind overalt og fokus går fra sprogmodeller, der svarer til systemer, som handler for os og assisterer os. Den omvæltning skal alle kunne styre, og ikke opleve sig som offer for.
2. Bevæg Europa – gerne med EU Inc som afsæt – mod mere ensartede regler for ansættelse, skat og ejerandele. Der er en grundlæggende forudsætning for de øvrige tiltag. Mobilitet for tech- og AI-talenter på tværs af lande lettes gennem enklere visum- og opholdsregler, gensidig anerkendelse af kompetencer samt ensartede rammer for ansættelse, beskatning og ejerandele.
3. En målrettet indsats for at uddanne egne specialister inden for data-, cloud- og compute-infrastruktur, der kan sikre, at Danmark og Europa ikke blot bygger applikationerne, men en dag også fundamentet under dem. Danmark er fx i dag det land, der uddanner relativt færrest dataloger.
4. Sikre stærkere broer mellem forskning og kommercialisering på alle højere læreanstalter a. med AI Founder Fellowships. Ud over de snart standardiserede IP-modeller og nemmere spin-out-processer, skal alle otte universiteter og ATV-institutter have forpligtende mål for at hjælpe forskere med at omsætte viden til virksomheder. ”AI Founder Fellowships”, hvor forskere får 1–2 år med løn, compute og rådgivning til at bygge virksomheder, kan udløse langt mere af det potentiale, der i dag ofte bliver i laboratorierne.
5. En gennemført modernisering af warrant- og optionsregler, der skal give medarbejdere og founders mulighed for reel upside. Aktiesparekonti skal op på øvrige nordiske landes niveau og også rumme unoterede selskaber, så familier har mulighed for at investere aktivt i næste generation. Det vil gøre startup-livet mere konkurrencedygtigt i forhold til Big

D. Adgang til finansiering og kompetent kapital for AI-virksomheder

Europas AI-virksomheder rammer et kapitalgab, især efter serie-A, hvor USA i dag plukker succeserne med største lethed. Uden langt mere risikovillig og teknologiforstående kapital vil vi fortsat tabe de mest lovende virksomheder og talenter. Vi foreslår:

1. Vores fællesejede pensionsselskaber får klare incitamenter til at øge europæiske ventureallokeringer. Ideelt 1% af vores 4.-5.000 mia. kr. Men bare en fordobling af investeringer i danske tech scaleups fra nuværende 0,01 % vil være en gamechanger og få Danmark op på samme niveau, som Emmanuel Macron – via Tibi-initiativet – har opnået i Frankrig, som er førende på AI i Europa.
2. Etablering af paneuropæisk growth fonde med stærk dansk deltagelse på basis af ovennævnte fælles PAL-skat begunstigede midler. Der skal særligt investeres i private AI- og deeptech fonde fra tidlige faser til sen skalering.
3. Offentlige grants, lån og kapital – fra fx Innovationsfonden og EU’s Horizon programmer og fra EIFO og EIF – skal fortsat og i endnu højere grad, bruges som katalysator for den private kapital.
4. En klar prioritering af “produkt frem for projekt”, så kapital går til skalerbare virksomheder frem for spredte, enkeltstående udviklingsopgaver.
5. En modernisering af regler for kapitalbeskatning og ejerandele, herunder en børsmarkedsreform, så AI-startups og vores risikotagende investorer i langt højere grad kan matche Big Tech.

De 20 forslag er oprindelig udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Mads Bonde, Labster, Casper Wilstrup, Lightpost One, Eske Gunge, Actimo, Christian Bohn, Safe Online, Dennis Green-Lieber, Propane, Jan Damsgaard, professor på CBS, Suzanne Lauritzen, Raffle.AI, Marie Louise Gørvild, Head of Tech Policy i IDA, Andreas B. Iversen, Shopbox, Mikael Munck, 2021.ai, Esben Gadsbøll & Alexander Tolstrup, Danske Tech Startups, Nikolaj Stein Andersen & Jesper Højberg Christensen, Bootstrapping Media. Forslagene er offentliggjort og fremlagt primo januar til en lang række aktører og organisationer, der har bifaldet initiativet. Det drejer sig bl.a. om Fonden for Entreprenørskab, PropTech Danmark, DTU Science Park, Antler og Health Tech Hub Copenhagen.