Vi bragte sidste torsdag den 18.8 et interview med Sahra-Josephine Hjorth, CanopyLAB. Simon Bendtsen, nyhedschef på Berlingske Business kritiserer her Bootstrapping for ikke at have forelagt kritikken og uddyber Berlingske’s dækning. Det er korrekt, at vi i denne blog er henvist til, at have tillid til rigtigheden i oplysninger, vi får fra startups og investorer. Men lige her følger vi så Simons pressepraksis og har bedt CanopyLAB om en duplik. Sahra-Josephine anfører i den, at Berlingske er på vildspor og ikke selv faktatjekker.

I et interview i Bootstrapping med CanopyLab-stifter Sahra-Josephine Hjorth spørger Jesper Højberg Christensen, ejer af Bootstrapping, om medierne “er ude på et skråplan”.

Spørgsmålet drejer sig om den kritiske mediedækning af regnskabsrod, falske akademiske titler og en lang række andre problematiske forhold i CanopyLab, som Ekstra Bladet, Frihedsbrevet og Berlingske har afdækket det meste af 2022.

Sahra-Josephine Hjorth svarer så, at “der kan ikke herske nogen tvivl om, at man nogle steder praktiserer at skrive nyheder, som man er helt bevidst om ikke er korrekte”.

Både spørgsmålet og svaret er tankevækkende og afslører en dybt problematisk etik hos Bootstrapping. Ingen af de medier – herunder Berlingske – som bliver kritiseret i interviewet har nemlig fået lejlighed til at svare på den meget hårde kritik, som Sahra-Josephine Hjorth retter mod navngivne journalister og medier.

I stedet lader Jesper Højberg Christensen Sahra-Josephine Hjorth hænge to Berlingske-journalister – den ene praktikant – ud med navn. Her kan man om noget – for at bruge Jesper Højberg egne ord – tale om et skråplan.

Havde Jesper Højberg Christensen besværet sig med at forelægge kritikken, som helt basal presseetik tilsiger, så ville han erfare, at det naturligvis ikke passer, at medierne bevidst viderebringer nyheder, som ikke er korrekte.

Det er en på alle måder besynderlig anklage og ville i øvrigt være strafbart, såfremt medierne opfandt historier.

De seneste år har Sahra-Josephine Hjorth og CanopyLab været en af landets højest profilerede iværksættere, og det er derfor helt naturligt, at kritiske medier gennemlyser hendes fortælling og forretning.

Indtil videre må man konstatere, at Sahra-Josephine Hjorth og CanopyLab ikke er sluppet heldigt fra den trykprøvning.

Dækningen har på tværs af de tre medier har afsløret en lang række stærkt problematiske forhold og en lemfældig omgang med sandheden hos CanopyLab og Sahra-Josephine Hjorth.

Så sent som mandag denne uge kunne Frihedsbrevet afsløre, at Sahra-Josephine Hjorth har brugt en professors navn i en ansøgning og opfundet et påstået samarbejde for at få offentlige midler – vel og mærket uden den pågældende professors viden.

Historien er ikke enestående og skriver sig ind i en lang række historier om fordrejelser og fortielser, påståede meritter og modsigelser hos CanopyLab og Sahra-Josephine Hjorth.

I Danmark har vi brug for modige og visionære iværksættere. Så al ære og respekt til dem, der tør og kan skabe noget nyt. Men vi har også brug for, at medier og andre tester og udfordrer iværksættervirksomheder, så offentligheden og potentielle investorer kan skelne seriøse iværksættere fra mindre seriøse iværksættere.

Nu er CanopyLab blevet sendt til tvangsopløsning efter en kaotisk proces, hvor virksomheden ikke har indleveret sit årsregnskab til tiden. Regnskabet viser et dundrende underskud og brud på en række love.

I interviewet får Sahra-Josephine Hjorth også uimodsagt lov til at sige, at de forventer, at Erhvervsstyrelsen fjerner tvangsopløsningen af virksomheden dagen efter – altså fredag. Det kan man stilfærdigt konstatere – nu fem dage senere – ikke skete.

I interviewet hævder Sahra-Josephine Hjorth endvidere, at en Berlingske-journalist har spurgt om hendes holdningsselskab ikke har “nogen aktivitet i 2021”. Det passer ikke, hvilket Jesper Højberg Christensen ville have fundet ud af, hvis han havde spurgt os. Berlingske spurgte om grunden til, at Sahra-Josephine Hjorths holdingsselskab ikke havde nogen aktiver, idet værdien af CanopyLab-aktierne var nedskrevet til 0 kr.

Alt det – og meget mere – ville Berlingske gerne spørge Sahra-Josephine Hjorth til. Men hun afviser at svare på spørgsmål og blokerer journalister på forskellige platforme.

Når Berlingskes journalister ringer eller mailer med spørgsmål til Sahra-Josephine Hjorth så er det et udtryk for, at de passer deres arbejde, at de efterprøver oplysninger og forelægger kritik, så vi ikke viderebringer forkerte oplysninger. Det er nemlig sådan ansvarlige medier fungerer og sådan vi sikrer en ordentlig offentlig debat.

Det kunne Jesper Højberg Christensen og Sahra Josephine Hjort lære noget af.

 

---

 

Sahra-Josephine Hjorths duplik: Berlingskes Simon Bendtsen falder i med begge ben, og udstiller avisens og egen lemfældige forhold til fakta.

 

I et indlæg i Bootstrapping forsvarer Simon Bendtsen egen og Berlingskes etik. Han proklamerer “at det naturligvis ikke passer, at medierne bevidst viderebringer nyheder, som ikke er korrekte”. Herefter udtaler han: “Det er en på alle måder besynderlig anklage og ville i øvrigt være strafbart, såfremt medierne opfandt historier”. I sin iver efter endnu en gang at tegne et billede af mig og CanopyLAB som løgnere og varm luft begår han en kritisk fejl. Han videreformidler en fake news-historie fra tabloidmediet Frihedsbrevet, som han ikke har faktatjekket, men tilsyneladende gerne vil sætte hovedet på blokken for. Hermed begår han en alvorlig fodfejl, som udstiller essensen af hvorfor jeg og offentligheden i stigende grad mister tiltroen til hans erhverv.

 

Når aviserne ukritisk gengiver fake news

Simon Bendtsen fastholder, at der må være noget ravruskende galt i CanopyLAB, ja faktisk helt siden den spæde opstart i 2017. For han har nemlig læst en historie i Frihedsbrevet som han genfortæller som var det fakta:

“Så sent som mandag denne uge kunne Frihedsbrevet afsløre, at Sahra-Josephine Hjorth har brugt en professors navn i en ansøgning og opfundet et påstået samarbejde for at få offentlige midler – vel og mærket uden den pågældende professors viden”.

Historien som Ove Christensen og Frihedsbrevet fortæller, er da også af høj underholdningsværdi. Man kan på historien forstå, at Ove Christensen aldrig har været i dialog med CanopyLAB, ud over en kaffe-date i januar 2017, og at den meget anerkendte professor uanende er blevet skrevet med i en ansøgning hos en fond. Her kvitterer han med, at det er noget svineri og svindel.

 

Ove bliver misbrugt af en mediemaskine, han næppe forstår

Problemerne er mange, både for Ove Christensen, Frihedsbrevet og Berlingske, for den dokumenterbare virkelighed er, at Ove Christensen efter at han deltog i et kaffemøde i januar 2017, var så begejstret for vores platform og tilgang til læring, at han faktisk pitchede at CanopyLAB skulle indgå i et projekt – også uden at han indhentede samtykke fra os. Det fortæller han CanopyLAB på mail efterfølgende. Ove Christensen skriver:

“Jeg var i øvrigt ved at se, om jeg kunne få jer trukket med i et forskningsprojekt, men det mislykkedes desværre, fordi vi ikke selv kunne sætte et godt hold. Forskningsfonden har slået nogle midler op, hvor jeg kunne se et interessant projekt med jer.”

Der er åbenbart for den kære Ove Christensen forskel på folk. Han er af den opfattelse, at han i sin begejstring for CanopyLAB gerne må indgå samarbejdsaftaler på vores vegne.

Ove Christensen modtager også mere materiale om CanopyLAB, herunder et manuskript til en bog vi har skrevet som netop er submitted og pending publikation. Og den glæder Ove Christensen sig til at læse:

Tak for bogen. Jeg kigger på det en af de nærmeste dage. Jeg har lige nogle andre ting, jeg må tage mig af først : )

Faktisk er Ove Christensen med på lidt af hvert, som det fremgår af hans e-mail her:

“Hvis I får brug for en ’uddannelsesforsker’ for at indgå i noget, skal I bare tage fat i mig. Så stiller jeg gerne op til sparring eller anden form for involvering. Jeg er meget interesseret i, hvordan vi hele tiden kan udfordre den måde, vi gør tingene på inden for undervisningsområdet.”

Og jeg tager ham på ordet, og fortæller at jeg vil søge midler til at han kan bidrage:

“Jeg synes det er meget pænt af dig at du tænker på os, og jeg er sikker på der nok skal komme muligheder for at samarbejde i fremtiden… Jeg går også med overvejelser omkring at søde (søge, red.)  nogle store fonde, og der giver det altid mening at have en forsker med.”

Vi har naturligvis konfronteret Ove Christensen med hans deltagelse i Frihedsbrevets artikel hvor han nu den 22. August 2022 forklarer: “Det er rigtigt, at jeg internt i min organisation henviste til, at CanopyLAB kunne være en mulig samarbejdspartner i vores projekter” og han medgiver sågar, at hans hukommelse ikke er hvad den har været og slutter med et “Jeg kan godt se, at der er nogle ting, jeg helt har glemt fra den periode”.

Så det taler vist alt sammen for sig selv, når Simon Bentsen nu hævder at samarbejdet er opfundet og påstået uden Ove Christensens viden! Apropos professor, er der den pikante detalje i Berlingskes dækning, at Ove Christensen ikke er professor men lektor.

Vi kan forstå at Berlingske’s Emil Bo Rask har igangsat en eftersøgning efter manuskriptet som Ove Christensen fik tilsendt. For det er jo også nævnt i en fondsansøgning i 2017 som “pending publication”. Hvorfor kan de ikke finde manuskriptet? Her må der jo være noget fordækt.

I Emil Bo Rasks fordrejede verden, findes manuskriptet slet ikke, også selv om Ove Christensen fik det tilsendt i 2017, som det fremgår af email-udvekslingen. Man bliver så træt så træt…

 

Simon Bendtsen falder i med begge ben

Så Simon, gengiver du en forkert historie med fuldt overlæg, fordi det har været mere belejligt for dig, igen, ikke at tjekke om det passer? Mener du, at du lever op til dit journalistiske ansvar? Hvilket ansvar vil du, Simon, påtage dig for at have gengivet en forkert historie, nu i Bootstrapping, blot fordi den passer ind i den framing, du finder belejlig og har kørt historier på i månedsvis.

Endvidere har du og Berlingske ulovligt kørt betalte reklamer på Facebook med mit billede, uden mit samtykke, for at få sprede de fejlagtige historier. En fremgangsmåde I har brugt med andre personer og artikler, så der tegner sig et tydeligt mønster. Dette har jeg konfronteret dig med utallige gange, men du glider hver gang af på spørgsmålet.

Og vi drager videre, selv om pressens hunde gør.

---

Den omtalte mailkorrespondance mellem Sahra-Josephine Hjorth og lektor Ove Christensen er blevet sendt til Bootstrapping.