Verdensordenen vakler, og kapital til ventures kan komme i venteposition. Kvartalet vendte op og ned på vores grundforestillinger. Og i ugen vendte Trump op og ned på aktiemarkederne. Det gør investorer nervøse og gør det dermed sværere at allokere risikokapital til startups. Lad os i dag se på konsekvenserne.
Verden blev en anden her i Q1 2025
Europa skal nu kunne stå alene, finere sagt opnå strategisk autonomi:
- Vi skal kunne klare os uden NATO-paraplyen og potentielt uden adgang til US tech.
- Vi skal have billig, og helst grøn, energi for at producere konkurrencedygtigt uden Putins gas.
- Vi skal kunne re-industrialisere selv – uden for dyb afhængighed af Asien.
- Vi skal kunne forsvare os i den igangværende hybridkrig og i næste krig, der udkæmpes på high tech og droner mere end krudt og kugler.
Aldrig har det været mere indlysende, at vi skal bruge innovation og tech til at gen-industrialisere på innovativt og digitalt højere niveau end de hedengangne fabrikker. Men hvor skal kapitalen komme fra? Marshall-hjælpen kom kun én gang. Mest sikkert kommer den fra den tyske udpumpning af kapital til forsvar, energi og infrastruktur. Mest oplagt i Danmark fra vores helt egen opsparing på over 4.000 mia. kr. – i vores pensionskasser. Morten Bødskov, du må videre med den opgave!
Er investorer i tech væk?
Den usikkerhed, Trump har sendt ud i verden, risikerer at resultere i lavere vækst. Egentlig recession i USA er foreløbig afblæst. Foreløbig, for hvad er det næste? Kapital til startups er normalt det første, der er mangel på under tilbageslag, også selv om nationalbankerne holder renten nede. Investorerne bliver ikke hysteriske, men risikoaverse af al usikkerheden.
Normalt i den slags negative situationer er det sådan, at pensionskasser og tunge investorer ved tab skal rebalancere deres aktieporteføljer. De vil gerne have deres penge retur fra fondene på grund af de kurstab, de p.t. lider på aktiemarkedet. Der er vi ikke – endnu. Men når fondene ringer om yderligere finansiering, får de kun vanskeligt tilsagn lige nu – og måske endda kun med krav om konvertering til equity i underselskaberne. Især gearede P/E- fonde kan få det hårdt, for de har i et par år kun med besvær kunnet sælge deres vækstvirksomheder.
De gode spørgsmål er, hvor længe den her usikkerhed varer – bliver det som den lange finanskrise eller nok snarere det korte corona-nys? Og hvordan smitter det eventuelt af på de tidlige pre-seed og seed investeringer fra BA’er og familiekontorer? I al fald: Synes du, det var svært at rejse finansiering i sidste uge, er det kun værre efter denne. Trump smækker vinduerne – også for ventures – i og åbner lidt igen. Situationen er så uberegnelig som Trump selv.
Bliver Seedstrapping det ny sort, hvis du nu ikke kan rejse kapital?
Alle bliver let lidt mere defensive, investerer ikke så gerne i nye innovationer og startups, kun i eksisterende, der samtidig får at vide, at de skal klare sig længere på literen, især hvis de ikke er cash positive. Seedstrapping, som vi har haft flere artikler om senest – altså det at klare sig med den kapitalrejsning, man har haft til nu, for at blive cash positiv – må i 2025 få særlig kronede dage. Scaleup-Finance co-founder, Thorbjørn Rønje opfordrede i Bootstrapping allerede før toldmurs-krisen founders til at omfavne seedstrapping, for: ”Den ubekvemme sandhed er, at kun omtrent 1 ud af 10 virksomheder reelt bør forfølge en venturefinansieret strategi. De fleste forretninger er ikke ægte hypervækst-kandidater, og det er helt i orden.”
Der er nu stadig mange fede cases til venturefondsvejen – tag fx Lovable, vi behandlede i ugen i artiklen “Hvordan håndtere et guldæg som Lovable – og i modsat tilfælde et som Bellabeat?” Men mange startups vil nu have ekstra gavn af at få helt styr på runway og få cost-basen skåret til. Hør fx CEO Morten Petersen fortælle om Worksome’s gradvise og tålmodige USA-ekspansion i Bootstrapping Podcast og i artiklen “Hvornår siger man nej til 50 mio. dollars fra amerikanske venturefonde?”
Klarna og IPO’s post Trumps handelskrig
Jeg var for nylig til børs- og vækstdag hos Danske Bank og FBV med gode danske aktiecases som Bootz, Netcompany og Better Collective.
– Man kan tage de lyse briller på og sige, at danske main market aktier over de seneste 20 år har klaret sig bedre end både USA’s og Europas, hvorfor ATPs resultater som før beskrevet ikke er så ringe endda.
-Eller man kan tage de mørke på og se på de 37 noteringer på First North i 2020-2021. Og så sige, at det har svækket tilliden til vækstbørser så meget, at det nu er svært selv for godt performende selskaber som OrderYoYo at finansiere sig, jf. en anden af vores aktuelle artikler “Hvad skete der med OrderYoYo?”.
I USA tegnede første kvartal i år ellers lyst for IPOs. 70 børsnoteringer – 90 % mere end samme periode sidste år. AI-darling CoreWeave tegnede lovende, mens Klarna og flere andre var klar. Det er CEO Sebastian Siemiatkowski ikke mere. Wall Street Journal kunne for seks dage siden meddele, at den er udskudt. Klarnas tætteste konkurrent Affirm var faldet 40 % i år. Og kurserne på Magnificent Seven svingede i takt med Trumps toldtrusler. Ingen tør tage ny tech på børsen lige nu – for hvad er retningen?
Betyder det andet end forsinkelse? Ja, fødekæden for kapital til startups kræver, at investorerne får exits. Hvordan får de det til gode priser i et usikkert marked for noterede som unoterede? Uagtet, at alt det rod er politisk skabt, er det svært at tro på en reel vending de kommende kvartaler.
Skal du billiggøre med 10-20 % eller flytte til USA – eller noget femte?
Der er forskellige markeds- og salgsstrategier, der nu skal afvejes. Nogle scaleups og større vækstvirksomheder vil omgå toldmure ved at etablere sig med produktion og butiksvindue i USA. Det er så, hvad Trump håber på vil ske, og hvad skal vi gøre? Det amerikanske marked er ikke bare alle danske virksomheders største marked, men også vitalt for mange danske scaleups, der de sidste årtier har tiltrukket af den kapital, skaleringsviden og de markedsmuligheder, der udgik fra Silicon Valley. Og det gælder selvsagt i pænt omfang stadig. Fx for Lenus, Labster, Corti for at nævne tre af de scaleups, vi har dækket senest.
De fleste startups er for små til at vælge andet end at blive i Danmark. Her er der så for nogle det håb, at de lettere kan substituere dele af US tech på det hjemlige og europæiske marked. Længe har det offentlige ikke efterspurgt at komme i cloud og på platforme og købe anden tech, der ikke er så afprøvet som det amerikanske. Man bliver ikke fyret af at købe IBM, som vi sagde for 25 år siden. Nu er vi nok mere klar til at gå fra snak til køb.
Andre skal prøve at konkurrere med måske 10-20 % lagt på prisen i USA. Det gøres lettest ved selv at simplificere og effektivisere egne ydelser. CEO Mikkel Kristiansen fra VentriJect, der på abonnement sælger kondi-sensorer i USA, beskrev tidligt i Berlingske, hvordan de udskifter dele i deres sensorer til at måle kondition og dermed kan få slutprisen fra 120% af nuværende ned på 108%. Endelig vil andre se nye markeder åbne sig – der er jo allerede danske startups med afsætning fra Sydøstasien til Latinamerika.
Frigast & Sass – at ’dække over’ og ’dække over’ Det er uomtvisteligt at ”kapitalfondskongen”, Axcel-stifter Christian Frigast har opfundet, promoveret og dækket over hans store politiske fund til Aktive Ejere: Henrik Sass Larsen. Og det så langt Frigast kunne – og så meget han kunne. Men dog kun i Sass’s egenskab af ret spredt indflydelsesrige, meget lidt arbejdende, og helt ledelsesmæssigt fraværende direktør. Ret skal være ret: Jeg nægter at tro, at Frigast har dækket over hans direktørs nu afslørende seksuelle præferencer, og Berlingske kunne heller ikke komme langt i at spørge til den mulighed. Der var nok rygter om mandens afveje, men næppe nogen kendte den triste sandhed. Lige meget hvad: Hvor længe finder de her passive kapitalfondssoldater sig i at være under kommando af en egenrådig general Frigast?
Skattekredit. Nu er det ved at være pinligt, hr. skatteminister!
Jeg er godt klar over, at verden er en anden, at facts og sandhed ikke længere tæller på samme måde. Men i dansk offentlig forvaltning burde den! Steffen W. Frølund har som skatteordfører i Folketinget spurgt skatteminister Rasmus Stoklund, hvad den reelle udgift for staten er ved skattekreditordningen. Det sker på baggrund af den beregning, advokat Claus Pilgård, NielsenNørager har lavet, som vi har fremlagt i Bootstrapping. Den viste, at en likviditetsforskydning på i snit 1,2 mia. kr. årligt selvsagt aldrig kan koste staten 900 mio. kr. Nej, omkostningen for staten er 77 mio. kr! Gevinsten ved at vi kan udvikle banebrydende og værdifuld software i Danmark er til gengæld milliarder.
Ikke desto mindre fastholder Skatteministeriet mod bedre vidende sin beregning. De henviser nemlig bare til, at det er et ”skøn fra Ekspertgruppen til fremtidens erhvervsstøtte”. Og hvem har så leveret det skøn? ”Det var Skatteministeriet selv, der lavede de beregninger, men da beregningerne er medtaget i ekspertgruppens rapport henviser de nu bare til den – uden at tilføje, at skønnet faktisk var deres eget”, fortæller Claus Pilgård.
Min kommentar er, at politiserende embedsmænd igen og igen prøver at løbe om hjørner med ministre og vores folkevalgte. Det er skidt. SKATs underminering af skattekreditordningen er et større tilbageslag for danske startups, end det meste af, hvad der positivt var med i iværksættereformen! Iøvrigt: Hvis jeg var formand for den ekspertgruppe, ville jeg blive tosset – formanden hedder Christian Frigast.
Airhelp – kommer hjælpen flyvende til Nordic Eye?
Kapitalfonden Abry Partners har købt 20 % af Airhelp, nu med 350 medarbejdere i 30 lande, der hjælper flypassagerer med at få erstatning for forsinkelser. Henrik Zillmer stiftede Airhelp i 2013, dengang der ikke var så mange steder at hente penge til startups. Jimmy Maymann (TV2 formand), Vilhelm Hahn-Petersen (Catacap), Jesper Søgaard (Better Collective) og – hold fast – Berlusconi-familien var blandt investorerne. Vi er nogle business angels, der ligesom Nordic Eye, kom ind i en senere runde i 2017. Nordic Eye ejer 17 %, der nu har en værdi på ca. 425 mio. kr. Med Abry Partners køb kommer så 20% af Nordic Eyes ejerandel eller 85 mio. kr. i kassen og tjener den investering hjem. Og mon ikke de resterende 80% af Airhelp investeringen lettere kan sælges som secondaries end Bellabeat!
Det med at få exits hjem er nok ellers en disciplin, de skal dyrke nede i Nyhavn. Børsen lavede en mindre overflyvning af porteføljen inklusive Blutown og Mate blandt konkurserne. Nordic Eye skal have exit i 11 selskaber inden november 2026. Når jeg ser, hvor svært P/E fonde har det med samme disciplin til acceptable priser, ligner det ikke en ønske-opgave – altså bortset fra Airhelp og måske Podimo. Men Bellabeat er jo stadig guldægget i porteføljen. Anders Kaasgaard mener ifølge Børsens artikel stadig, at Bellabeat er 7 mia. kr. værd, forstå det, hvem der kan. Hvor skal hjælpen komme flyvende fra, så Nordic Eye kan rejse næste fond? Jeg tror, Anders Kaasgaard sætter mere lid til, at hans 360 eksisterende Nordic Eye investorer vil med i en fortsættelses-fond, end jeg ville turde.
Fra apps til agenter. Kald mig Mads, hvis ikke SaaS-landskabet skifter ”Den største risiko er ikke, at vi overvurderer AI’s betydning, men at vi undervurderer, hvor hurtigt effektiv ny teknologi kan få virksomheder i mange brancher til at tage AI i brug.” skrev Mads Jensen, SuperSeed i London i hans bidrag i ugen her om AI-udviklingen i geopolitisk perspektiv. Jeg er ret vild med opdateringer på et felt, hvor skribenten har stort overblik. Særligt påpeger Mads det løft, der tegner sig fra hidtidig softwareudvikling til at vi bruger agenter, der arbejder selvstændigt for os. ”2025 har vist sig at være året for agentisk kunstig intelligens.” Hvis jeg skal undersætte: Glem dine apps – og din app-udvikling. AI-agenten overflødiggør apps fra Trendsales til Rejseplanen. Agenten ordrer og servicerer dig. AI-agenter kan blive en gamechanger.
Laurits, helt ærligt: Grøn brint er der ikke endnu
”Helt ærligt. Kig på mig. Jeg er fandeme ked af det her. Det er jeg seriøst.” siger Laurits Bach Sørensen– stående i bare tæer i kolde Øresund – i Finans-artiklen ”Kapitalfond midt i den grønne storm: »Der er ikke nogen, der har tabt flere penge end os”. Anledningen er, at næste grønne håb efter Northvolt m.fl., nemlig børsnoterede Green Hydrogen Systems (GHS), er gået i rekonstruktion, ramt af det, Laurits kalder en ’green tech valley of death’. De dybere tanker bag har han udfoldet flere gange i Bootstrapping, senest i artikel om den nødvendige reindustrialisering af Europa.
Lige når det gælder GHS, må vi nok sige, at den kommercielle case for grøn brint, der kræver fast afsætning for at en fabriksetablering kan klare sig, ikke var der endnu. Regulering, renter osv. bidrog så heller ikke. Første risikofyldte PtX-fase har været ond ved mange. Hvem der har tabt flest penge, kan vi passende lade stå åbent – lige nu taber alle, der ikke lige fanger vink på Trumps Social Truth jo penge.
Er cyber virkelig 10 år bagud i forhold til fintech?
Cyber Angel Academy – skabt af The Links og støttet af Industriens Fond – samler business angels til hyppige sessioner i INCUBA. Som i onsdags, hvor internationale cyber-investorer som Startup Wise Guys og Angular Ventures var repræsenteret til en spændende online session om det internationale cyber-økosystem. Cybersikkerhed er, ifølge Farid Singh, partner i Europas mest aktive cyber-venturefond, Wise Guys Cyber, stadig 10 år bagud i forhold til fintech. Vi har endnu ikke set en “Revolut inden for cyber”, som har løftet hele M&A-niveauet. Cloud security-platformen Wiz, som vi nævnte i ugen, må så være en outlier, for den gav early-stage investor Cyberstarts, en 222x return efter Googles opkøb.
Det indikerer så også en udfordring. Når etablerede virksomheder skal indkøbe cloud, compliance og datasikkerhed, kigger de mod etablerede spillere. “Hvem tør gå med en ukendt startup frem for Microsoft eller Palo Alto?”, spurgte Jens Damsgaard, Science Ventures. Men cyber rykker i al fald i Aarhus, hvor lovende startups viser sig frem for investorer til Cyber Angel Academy. De startups, der sidder i INCUBA, har alene i det seneste halve år tiltrukket venturekapital for 450 mio. kr.
Og så de (næsten) helt korte …
Så kom det ventede forsvarsprogram
200 mio. kr. er der til dual use virksomheder fra Industriens Fond, EIFO og Innovationsfonden. Tre gange kan 12 startups komme med i et accelerationsprogram ude hos Steen Donner på DTU Science Park. Og tre gange udvælges 12 SMV’er til modning og skalering. En vigtig pointe er samarbejdet med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Initiativet kan se her: www.defencetechdenmark.dk. Kanonspændende at følge.
Gode transaktioner – stille konkurser
Det er svært at tale om ‘big deals’ disse tider. Men der er dog mange gode transaktioner. Dagens udvalgte må være, at PensionDanmark har investeret 75 mio. kr. i professor Peter Lodahls udvikling af fotoniske kvantechips i Sparrow Quantum . Usual investor suspects i den liga, som Novo Holding og EIFO er også med, ligesom Lars Fjeldsøe-Nielsen. Vi udsender dårligt et nyhedsbrev, hvor jeg ikke kritiserer danske pensionskasser for ikke at investere nok i ventures. Så cadeau til stadig ret nye Peter Stensgaard Mørch i spidsen for PensionDanmark!
Som altid er der – og vil der altid være – forskellige ’stille’ konkurser. Når der er kendte investorer, tager medierne det så op. Fx at Bjarke Ingels har sendt millioner efter ladcyklen Butchers & Bicyckles. Han skulle designe cyklen og sagde i 2021 til Børsen “Vi kan blive et af Skandinaviens førende cykelbrands” Det går dog ikke altid som overarkitekter prædiker.
CARE-DNA vandt Danish Tech Challenge
Tidlig diagnosticering af kræft redder liv. Det sørger startups som CARE-DNA for, og de blev onsdag hædret med 500.000 kr., da de vandt Jyske Banks pris ved DTU Science Parks Startup Award. Co-founder & professor Birgitte Regenberg kaldte det et afgørende skridt, da deres tech hæver overlevelsesraten ved bugspytkirtelkræft med 50 %. Og tilføjede at deres “baby begynder at gå på egne fødder nu.” I al fald godt gået.
Venture Cup stopper – en ny fase starter
Som fælles scene for otte universiteters årlige pitchevent har den eksisteret siden år 2000. David Helgason var fx som studerende med Unity blandt vinderne. Nu vil og kan hvert universitet klare sig selv, så når Venture Cup stopper, skal det nok ses som starten på en ny fase. Det at spinne forskning og innovation ud af universiteter bliver overalt set som vigtigere end nogensinde.
Omnibus simplifikation-pakken skal forenkle CSRD
Det lyder måske mindre simpelt, men er en del af de meget omtalte EU-forsøg på at reducere kompleksitet og bureaukrati i CSRD-rapportering. Altså frelse bæredygtighedsrapportering inden den helt udvikler sig til slaraffenland for vinkelskrivere og revisorer. Så hvordan sikrer vi, at startups kan dokumentere deres impact uden at drukne i dokumentation? Det vil mange gerne fortælle – jeg kan fx anbefale de mange aktiviteter, Invest for Impact Denmarks direktør Birgitte Frost Mathiesen sætter i søen for det.
Proptech Denmark bygger op
Foreningen laver hvert år en ret imponerende rapportering om, hvordan det går fremad med digitale og bæredygtige løsninger. Og CEO Michael Ambjørn er ærlig nok til at sige, at ”there is still a big gap between ambition and action” (link) Det kender vi godt. Det store nordiske PropTech Symposium ’25 holdes på Langelinie Pavillionen den 19. maj.
Lad os hædre founders, der er kvinder
European Prize for Women Innovators er en diversitetspris, EU-kommissionen har uddelt for 11. gang. Vinderen af én mio. euro blev Agnès Arbat, co-founder of Oxolife, der udvikler innovativ medicin, der kan højne fertilitet. Den pris ville vel være nedlagt i USA.
Klavs Hjort 100-dobler sit reach
Hvem i økosystemet værdsætter ikke Danske Banks Klavs. I efteråret faldt han af cyklen – og fik en god ide. Han skaber nu en enhed for at hjælpe de mange, mange flere mere almindelige vækstvirksomheder i Norden med at vækste. Kent Due-Frederiksen overtager så eneansvaret for Growth. Vi håber stadig at se Klavs lidt i det startup økosystem, han og Growth har bidraget så meget til. Som banken selv fint skriver: ”Klavs founded and grew for almost a decade by role modeling resilience in pursuing how Danske could be relevant to a segment that, at first sight, appeared alien to us as bankers.”
Lad os glæde os!
Heldigvis går meget godt i Danmark. Fx indgik industrien nye overenskomster i ugen, og det seneste år er beskæftigelsen i Danmark vokset med 37.000 personer eller 1,2 procent. 30.000 job skabt i den private sektor. Vi kan godt bruge flere hoveder – og mon ikke Trump her hjælper. Forfølgelsen af retssystemet, vilkårlighed og vennetjenester, migrant- og rejserestriktioner, nedskæringer på alle videninstitutioner kunne vel godt få en og anden dygtig amerikaner til at flytte og blive en kilde til ny innovation og vækst på denne side af dammen. You are welcome!
Så kom det ventede forsvarsprogram
200 mio. kr. er der til dual use virksomheder fra Industriens Fond, EIFO og Innovationsfonden. Tre gange kan 12 startups komme med i et accelerationsprogram ude hos Steen Donner på DTU Science Park. Og tre gange udvælges 12 SMV’er til modning og skalering. En vigtig pointe er samarbejdet med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Initiativet kan se her: www.defencetechdenmark.dk
