Christian Bach stiller gerne op på Folkemøder og i andre sammenhænge og fortæller om skaleringen af Netlify. Værdisat til 14 mia. kr. røg Netlify hurtigt til USA. Christian giver her sin opskrift til forbedringer af det danske startup-miljø. For han ser gerne, at founders bevarer hovedsæder i Danmark – i hvert fald lidt længere end tilfældet var med hans Netlify. Artiklen har vi venligst lånt fra DI Business.dk.

Lettere adgang til risikovillig kapital, mere tillid til stiftere, bedre vilkår for medarbejderaktier, øget vidensdeling mellem virksomheder og hastighed.

Iværksætteren Christian Bach kan hurtigt line forbedringsmuligheder op, der kan give det danske startup-miljø mere luft under vingerne – og dermed også medvirke til at Danmark undgår en flugt af nystartede virksomheder med betydeligt vækst- og jobpotentiale.

Christian Bachs anbefalinger kommer ikke uden grund. Han oplevede selv det danske iværksættermiljøs tøven for ni år siden, hvor han sammen med gymnasie-kammeraten Mathias Biilmann Christensen ville satse alt på en virksomhedsidé. Her mødte makkerparret muren og sadlede om. Kursen blev i stedet sat til Silicon Valley og San Francisco, hvor de siden har rejst i alt 250 mio. dollar til at grundlægge og vækste softwarevirksomheden Netlify, der har udviklet en unik måde at bygge hjemmesider på.

I dag har virksomheden knapt 300 ansatte og er værdiansat til 14 mia. kr., mens kunderne bl.a. tæller Nike, Google, Unilever og danske Salling Group.

Christian Bach har nu atter foden indenfor i det danske startup-miljø, dels som business angel, dels som bestyrelsesmedlem i bl.a. i Århus-virksomheden Synergy XR. Dertil er han rådgiver for iværksættermiljøet på Københavns Universitet, KU Lighthouse.

 

Risikovillig kapital

Manglen på risikovillig kapital blev en af de væsentlige årsager til beslutningen om at starte op i USA i stedet for Danmark, fort Christian Bach.

”Dengang var man langt mere forsigtig i Danmark. Vi kunne ikke få den første seed kapital til at komme i gang. I USA var det nemmere, tilliden til founders, og viljen til at tage en chance, var grundlæggende større. Dermed kunne vi også rykke hurtigere og komme i gang”, fortæller han.

Siden har den danske iværksætterscene dog udviklet sig, og viljen til at investere er vokset – men vi kan stadig lære en del af USA.

”Forholdene er blevet bedre. Nu går det nemmere med at få de første runder kapital på plads i Europa og i Danmark. Men det kan blive endnu bedre. Eksempelvis hvis vi kan få danske pensionskasser og større danske virksomheder til at investere mere og hurtigere. Det ville være en stor game changer”, mener Christian Bach.

De amerikanske pensionskasser målretter ifølge iværksætteren 10 procent af deres investeringer på nystartede virksomheder, hvilket er væsentligt mere end pensionskasserne i Europa og Norden.

 

Skru ned for konsensus

Desuden oplever Christian, at større, traditionelle danske virksomheder ofte er mere konsensusdrevne og derfor ikke rykker så hurtigt på de innovative beslutninger.

”I USA er der mange eksempler på, at ejere trumfer ting igennem uden først at tage bestyrelsen med i loopet. Det giver nogle hurtige, skelsættende skift – på godt og på ondt. Det er en del af forklaringen på, hvorfor de største og mest succesrige teknologier stadig kommer fra USA. Den slags sker ikke i Danmark, og derfor bevæger vi os ikke altid, så hurtigt som vi skal” mener han.

 

Medarbejderaktier afgørende

Et andet område, hvor det danske iværksættermiljø kan hente inspiration i USA er i vilkårene for medarbejderaktier. I USA kan nye medarbejdere eksempelvis få en option på at købe aktier til en pris, der aftales ved ansættelsen, efter en vis periode. Der er ikke lagt loft ind over tildelingen af medarbejderaktier.

”Vi oplever, at warrants og medarbejderaktier giver den maksimale motivation til at arbejde for bygge noget stort, uden at medarbejderen løber en risiko. Efter nogle år kan vedkommende købe aktierne eller lade være. Det er med til at fastholde og tiltrække talenter, og i Danmark vil det kunne bidrage til, at virksomhederne bliver i landet”, siger Christian Bach.

Danske startups kan også tildele medarbejderaktier. Men det er administrativt tungt og uoverskueligt, ikke mindst fordi værdien af virksomheden skal fastlægges hver gang aktierne tildeles. Og det kræver ekstern, dyr rådgivning.

 

Ny iværksætterstrategi nødvendig

Ifølge Dansk Industri, bør regeringens kommende iværksætterstrategi adressere de udfordringer, som Christian Bach rejser, så Danmark kan skabe og holde på flere unicorns og scaleups. Centralt er det, ifølge Sine Linderstrøm, DI’s chef for iværksætteri, at få sænket aktieskatten for at gøre det mere attraktivt at investere i iværksættere og vækstvirksomheder.

I Danmark er adgangen til kapital også hæmmet af aktieskat. Med en aktieindkomstskat på 42 procent er vilkårene for private investorer ringere end i lande som Sverige, Norge og Finland, hvor beskatningen er lavere.

”Investorerne lægger nu engang deres penge der, hvor de får det største afkast. Som det er nu, har vi den højeste aktieskat i Norden”, siger DI’s chef for iværksætteri, Sine Linderstrøm.

Et andet område er medarbejderaktier. Sine Linderstrøm og DI foreslår en markant forenkling af reglerne, så det bliver nemmere at tildele medarbejderaktier som en del af lønpakken.

”Medarbejderaktier er et enormt vigtigt rekrutteringsværktøj for iværksættere. Derfor skyder vi os selv i foden, når de danske regler er så indviklede og bureaukratiske at efterleve”, siger Sine Linderstrøm.

Desuden er der brug for at tiltrække større kapitalfonde, såkaldte growth funds, som kan hjælpe med at vækste iværksætterne. En løsning kan være, at institutionelle investorer også investerer i fondene.

”I Danmark har vi gode erfaringer med Dansk Vækstkapital i regi af EIFO (Danmarks Eksport og Investeringsfond), hvor danske pensionsselskaber herigennem har investeret i venture- og private equty fonde, der investerer i vækstlaget af danske virksomheder”, forklarer Sine Linderstrøm.

 

Inspiration og samarbejde

Christian Bach peger desuden på den tætte kontakt mellem startupmiljøet i Silicon Valley og USA’s universiteter. Når de to miljøer flettes sammen, skaber kontakten mellem forskere, business-uddannede og ingeniører det bedste grundlag for at skabe reelle forretningsmuligheder.

”De fleste forretningsstartups er teknisk baseret, men det er ofte vanskeligt at kommercialisere idéerne. Derfor kan kontakten blive afgørende. Vi har nogle stærke, fælles miljøer i USA, der skaber mange dygtige founder-teams. De unge startup, som kommer ud af universiteterne her, er dem der lykkedes bedst. Det har stor værdi, når mange forskellige kan inspirere hinanden”, siger han.

Netop inspiration og input er også en afgørende faktor i Silicon Valley, hvor det er helt almindeligt at store tech-virksomheder som Google og Apple afholder arrangementer, hvor iværksættere mødes og åbent udveksler ideer og overvejelser.

---

Artiklen har vi venligst lånt fra DI Business.dk