Hvor mange millioner tager SKAT lige nu uvarslet op fra startups i forvejen slunke kasser? Det er i al fald ikke småpenge – for startups altså – skal jeg tro de mange reaktioner, jeg har fået, efter Bootstrapping har påpeget problemet med mikset af Covid 19 lånebjerget, betalingsaftaler og LL §8X. I et kritisk marked modregner Skattestyrelsen al gæld i de skattekreditter, som alle kalkulerer med bliver udbetalt lige nu med det sigte at støtte vores tech-innovation. ”Det er sg* noget svineri”, skrev en jysk bestyrelsesformand (og ’trofast læser’) til mig i ugen. Et af hans selskaber havde indgået en frivillig kreditaftale med SKAT og planlagt ud fra det. ”Og så får vi lige inddraget halvdelen af det beløb, vi skulle have i skattekredit”. Det hedder vel også på jysk en rundbarbering, og dermed er scenen sat for at komme rundt om en hektisk uge i økosystemet.

 

Ved I det, politikere? SKAT bidrager til akut likviditetskrise hos startups

De mange coronalån skal lige betales tilbage. Av, av der er ikke så langt hen til point of no return, uanmeldt betalingsstandsning, rekonstruktion mm. – det er ord, der spøger i hovedet hos mere end en founder. Når SKAT så konsekvent modregner gæld, skaber det lige nu akut likviditetskrise hos mange startups og vækstvirksomheder. En stærk founder, i øvrigt kvinde, jeg snakkede med først på ugen så lige ind i 2 ½ mio. kr., der var væk – og de havde planlagt ud fra det, som de troede, var en betalingsaftale!

En VC-fonds manager skrev i går til mig: ”I et af vores selskaber var det både coronalån, udskudt moms og noget forfalden A-skat samt AM bidrag. Det har de modregnet her i november. Det gjorde så også lige, at der er mindst én måned kortere runway i en i forvejen presset virksomhed.” 

Vi kan bande og svovle, men ikke sådan i første led kritisere levende mennesker for det her. For det sker automatisk. Som en tredje læser skriver: ”Man kan desværre ikke dispensere, fordi det er sådan ’systemet er sat op’”, fortalte Skattestyrelsens medarbejder.

Det er fuldt lovligt at modregne, må jeg hellere tilføje – men overfor sådanne selvmål bliver selv skattemedarbejdere jo kreative: ”Skattemedarbejderen sagde, at vi evt. selv kunne løse problemet ved at undlade at indeholde A-skat for de kommende måneder, og på den måde oparbejde en ny skattegæld, som vi så ville kunne få en betalingsaftale på(!) Det er jo helt grotesk, at Skattestyrelsen yder den form for rådgivning om skatteunddragelse.” 

Ja, især når man ved, at intet er mere ansvarspådragende for en ledelse og bestyrelse end ikke at betale A-skat og moms. Intet. Men som denne læser også konkluderede, er det mest groteske dog, at vi har fået to gode støtteordninger med hver sit udmærkede formål – skattekredit (LL § 8X) for udviklingsomkostninger og coronalån – men den ene udligner den anden, og det skaber ekstra akut likviditetskrise.

Vi er jo reelt uden regering, og selv med den kommende tvivler jeg på, at SKAT kan presses til ret meget. De kan jo være lodret ligeglade med, hvor mange virksomheder, de lukker. For det hører hjemme i et andet resort.

Men noget må gøres. Mit bedste bud er nok at mobilisere Erhvervsministeriet/Erhvervsstyrelsens kompetente topfolk. De vil efter regeringsdannelsen fx kunne give superfonden (Vækstfonden) mandat til at konvertere gæld – i sunde startups – til egenkapital. Det ville samtidig afhjælpe fundingudfordringer i næste runde. For al for megen eksponentiel rente – som min bestyrelseskollega i DanBAN Gregers Kronborg fint kalder de ca. 10 %, der er normen ved coronalånene – kvæler over tid mange startups og holder investorer, særlig udenlandske, væk fra næste runde.

Imens hører jeg fortsat gerne om konsekvenser af den Skattestyrelses praksis, der på jysk kaldes ”sg* svineri”. SKAT har et skilt op på TastSelvErhverv , der siger ”Vær opmærksom på betalingsordninger og negative angivelser”. Ja, det er vi blevet. Skriv til mig på jesper@bootstrapping.dk.

 

Diversitet. Eller “Ligger der guld gemt udenfor København og Århus?”

Findes der guld udenfor Københavns og Århus’ startupmiljøer? Ja, det gør der, svarer du måske og tænker på Odense med robot-klyngen, som har bevist sit værd. Men det er ikke det, jeg tænker på. Og jeg tænker heller ikke på tallene fra vores Return on Diversity-rapport, der viser, at kun 4 % af investeringer går til startups med kønsdiverse founderteams og 1 % til dem udelukkende startet af kvinder. Nej, jeg tænker på denne opsummering over de danske landsdeles investeringsmængder lavet af Vækstfonden.

Jeg har for mig selv forklaret det med, at startups og universiteter hører sammen – og at det igen hører sammen med hovedstaden. Men som det fremgik af vores serie fra universiteterne, er de regionale universiteter fx i Odense og Aalborg blevet dygtige til spin-outs og til at se mere praktisk-iværksættermæssigt på deres forskning. Jeg fik input til denne geografiske afvigelse af den artikel, vi havde tirsdag, 5 skarpe til ugens investor med Sara Wimmercranz og Susanne Najafi fra Backing Minds. For de højere uddannelsesinstitutioner er nødvendige – men de kommer jo ikke med finansiering. Så der skal investorer til, og det er der underforsyning af uden for metropolerne. Det potentiale så Backing Minds i Sverige, hvor de har investeret i founderteams, der falder udenfor normen – det er kvinder, immigranter og iværksættere uden for de store byer. Faktisk tilhører 95 % af alle stiftere, de har investeret i, denne gruppe. Deres investeringstese bygger på venturekapitalens “blinde vinkler”: Det er områder, hvor de fleste VC’er ikke ser andet end risiko, og vi har bevist, at det som VC er muligt både at levere store afkast og drive positive samfundsmæssige forandringer, siger de. Blandt Backing Minds’ succeshistorier er TrustTrace, som er stiftet af fire midaldrende indere og i dag beskæftiger 100 mennesker, og Combify, som er stiftet af to syriske flygtninge. Og det er kun to af dem. Af de 15 virksomheder, Backing Minds har investeret i, har kun én måttet lukke ned. Og fonden har indtil videre opnået et >4x urealiseret afkast. Så der ligger måske guld gemt i udkanten af det danske startupland? Hvis nogen skal finde ud af det, er det Backing Minds sammen med ny-tilknyttede Jasenko Hadzic. Held og lykke.

 

Sahra-Josephine og unge Emil

Som jeg skrev sidste fredag, er det stadig ikke lykkedes nogen at få kød på Canopy-LAB sagen. Det forhindrer dog ikke, at graverjournalister bliver ved at ringe rundt og fx stadig at ikke kan forstå forretningsmodeller, holdingselskaber m.m. En af de ihærdige graverjournalister, Emil Bo Rask, der er bachelor fra RUC, er i sin graverbesættelse nået til mig. Måske af mangel på afslørings- og sensationsstof. Måske fordi jeg har påpeget, at han – mens han lavede copycat på Ekstra Bladets skriverier om, at Sahra-Josephine Hjorth var Ph.d. eller Ph.d.-studerende – angav sig selv på LinkedIn som journalist, mens hans Berlingske-chef skrev til mig, at han var ”praktikant” og derfor ikke burde hænges ud af mig.

Unge Emil har nok aldrig tænkt over, at når jeg tør udfordre dobbeltmoral og alle mulige synspunkter og personer, herunder dele af pressens arbejde, der bliver stadig ringere, mere overfladisk og clickbaitbaseret – så skyldes det kun én ting: At jeg er tryg ved egen ordentlighed i mit virke, for ellers er det jo at bede om ekstra tæsk. Det ironiske for mig er, at Emil nu går efter nogle af de bedste innovationsprojekter, jeg har deltaget i, herunder kundeadfærd, omnichannel, digitalisering af syn m.m. Projekter, som jeg og partnere år tilbage var ude i et utal af Synoptikforretninger og udføre. De førte til ændringer internationalt, mange videnskabelige arbejder og meget anerkendelse. Men projekterne var betalt af Synoptik-Fonden, og dér sidder jeg i bestyrelsen, og så skal røde lygter selvsagt være tændt. Jeg kan bare sige, at fonden er fuld af virkelige gode og anstændige mennesker, og følger alle regler og lidt til. Så jeg vil synes, det er urimeligt for dem snart at blive hængt uretmæssigt ud i det, der en gang var stolte Berlingske Officin fra 1749.

Jeg er dog selv hærdet af at have hjulpet erhvervsledere i årtier, også i den slags pressekonfrontationer. Ja, og har da godt af selv at opleve absurditeterne. Men det er dog stadig vand i forhold til det, Sahra-Josephine Hjorth har været udsat for til nu. Emil var sendt én hel dag ud til et TechBBQ med hele tech-verdenen, toppolitikere og toperhvervsledere alene for at prøve at få et interview med founder af hendes lille edtech Canopy-LAB. Det var Berlingske Business’ dækning den dag af hele TechBBQ. Den tyske filosof Jürgen Habermas talte om offentlighedens forfaldshistorie. Den virker afgrundsdyb.

 

 

Hvad er der inde i en bitcoin-mine?

 

 

 

 

Er det en pølsefabrik efter A-runden?

“Vejen til A-runden & Exits” hed et møde i ugen, DanBAN havde arrangeret. Et spændende oplæg kom fra Niels Vejrup Carlsen, partner i Seed Capital, som du med tilladelse kan se her: bit.ly/DanBANAcademySeedCapital. Niels fortæller, hvad Seed gør for at få hele 60 % fra seed-fasen frem til A-runden. Noget af det, Niels pointerede, var, at serie A er den første rigtige ’vækst’runde. Investorerne forventer, at virksomheden kan forvandle en stor sæk penge til vækst (og værdi) ved at gøre endnu mere af det, de allerede har bevist virker. De forventer altså dybest set ikke nyt. De forventer fx at virksomheden ved, hvordan salg skal skaleres, så de kommer til at levere på en salgsquota. Så det er bare at hyre og uddanne nye sælgere til et nyt marked efter succes på det første. Det er så eksekveringsmæssigt selvsagt lettere sagt end gjort – specielt i det nuværende marked. Der har ikke været mere end omkring fem A-runder i Danmark i 2022 indtil videre. Så min læring var: Du skal have opskriften klar til at nå A-runden, og så skal du bare fodre pølsemaskinen med råvarer. Så, pølse for og pølse bag, en scaleup skal bevare sin gode smag.

 

Hvordan værdisætter du en SaaS-startup?

 

 

Folk vil selvfølgelig arbejde fleksibelt

Med corona fik vi en revolution af arbejdslivet, men i kølvandet er der opstået forvirring om, hvad der er den bedste balance mellem hjemme- og kontorarbejdet. En ny undersøgelse fra Gartner diskuterer netop det: Hvilken model er bedst? Det bliver i deres udlægning til en lang historie, der nemt fortælles kort: Folk holder af at mødes på arbejde – men vil også gerne have fleksibiliteten til at kunne blive hjemme. Og sådan kom det altså frem, at der stadig holdes åbent på Den Gyldne Middelvej.

 

Når du nu skal arbejde hybridt

Sidste fredag diskuterede jeg her med Simon Lyngsø fra Joes & Co, om Adam Neumann vil komme tilbage til WeWork eller ej. Men det er jo sådan set ligegyldigt her i landet, for vi er enige om, at hybridarbejdspladser er fremtiden. Og skal du bruge kontor- og mødelokaler, vil Simon givet give mig ret i, at man med fordel kan bruge hans. Han og makker William Restrepo var først på ugen i Børsen og fortælle om deres koncept, der kort fortalt går ud på, at man via en app med kort varsel kan leje arbejdslokationer og mødelokaler for kortere perioder. Deres service udbydes lige nu kun i Danmark, men de to stiftere satser ifølge Børsen-artiklen på at udvide til andre europæiske storbyer inden for få år.

 

Twitter skal tjene penge – på dig?

Elon Musk har hele tiden sagt, at Twitter skal være en bedre forretning. Og det er kun forhindret af hans egne selvmål i forhold til annoncører som Carlsberg, der ikke vil have deres annoncer blandet med hadtale. Hans mål om ytringsfrihed uden moderation har skræmt annoncører væk i en sådan grad, at han har måttet krybe til en verificeringsorden, hvor et ’betalt pip-mærke’ kan få brugers indlæg til at stige til tops i Twitter-søen. Modellen var først en fiasko for Twitter, som så flere “verificerede” parodi-profiler dukke op, der tweetede på vegne af virksomheder og privatpersoner – med fald i aktiekurs til følge. Nu gør Elon Musk sit andet forsøg på at udrulle en verificering. Håbet er selvfølgelig, at det skal gøre det sværere at parodiere. Hvorfor ingen tænkte over det i første omgang, kan man så undre sig over. Muligvis røg den sidste, der var ansat til at gøre det, i Musk’s seneste fyringsrunde. Vi får at se, hvordan det spænder af. Det skulle lanceres i dag, men er udskudt. Som jyde i København kan jeg godt klare mig uden at betale 60 kr. om måneden for Twitter.

 

Gaming startups, der er værd at følge

Sifted havde i ugen en liste med 16 europæiske gaming-startups, der er værd at følge – ifølge bl.a. VC-partnerne Carl Fritjofsson, general partner hos Creandum, og Jere Partanen, partner hos Sisu Game Ventures. $1,8 mia. har gaming-startups ifølge Dealroom indtil videre rejst i 2022, altså over det dobbelte af beløbet i 2020, men selvsagt svagere end i 2021, hvor beløbet var $2,7 mia. Dengang red industrien på en bølge af Metaverse hype – spiludviklere til Metaverset og Web3.0 skovlede flere penge ind end nogen andre. Men nu er stormen stilnet, og investeringer er spredt bredere ud på VR-udvikling og undervisningsspil. Se listen med gaming-startups her.

 

 

Transaktioner & Personer

Nu startede jeg med gældsbjerget, men der sker jo også meget godt. Hvis vi tog 2021 ud som outlier, ville få være skuffede over 2022. Her er hvad jeg lagde mærke til i ugen.

 

Jakobs næste startup Estaldo

Jakob Neua Nørgaard og Estaldo-teamet har før været ugens startup. (Jakob var founder af Penneo og er også kendt for den absurde lagerbeskatning på – var det 7 eller 9 mio. kr., der ramte ham, da han ikke måtte sælge, og kursen så var styrtdykket). Estaldo har fået en ny runde på 13 mio. kr. Jan Lehrmann, Lehrmann Ventures er blandt de første investorer og er med i runden. Med det nuværende boligmarked er det i øvrigt ret spændende, hvem og hvilke digitale ejendomsmæglerkoncepter, der overlever.

 

Dansk edtech fra Tvis solgt for en halv milliard

Har du ikke hørt Bookboon, så er det måske fordi, du heller ikke helt kan placere Tvis på landkortet. Men oppe ved Holstebro laver de ikke kun køkkener, de udvikler også uddannelsessoftware til erhvervslivet. Kristian Buus Madsen og familie transformerede et forlag fra 1998 til e-learning. Nu er den i ugen solgt til engelske Access Group. Børsen skriver, det er den største handel med et edtech-selskab herhjemme. Og DanBAN skriver i sit nyhedsbrev, at der var ”tre DanBAN engle på rejsen, og hvor vi nu også tæller de tre foundere som DanBAN medlemmer.” Så alt er godt og guld i Tvis.

 

Fabelab er fusioneret ind i Reshopper

Som webshops går ned, går fusioner op. Det må blive en lovmæssighed i den nye vinter. Jeg lagde mærke til Fabelabs konkursbo i ugen blev købt af Reshopper, af den grund at mit bogholderfirma Talnørden har delt kontor med Fabelab i St. Kongensgade. Og pludselig fik jeg mine gamle regnskabsmapper hjem, da kontoret lukkede. Jeg burde måske have fået det at vide af anden vej, for ligesom en meget mere kendt Jesper med Buch som efternavn, er jeg investor i Reshopper.

 

ChefMe. Få en privat kok

 

LifeBoard. Før havet tager

Havet giver, havet tager. Men ord rummer ikke det sidste, hvis du som jeg har oplevet en druknet skylle i land fra Vesterhavet. Den nordjyske iværksættervirksomhed LifeBoard laver smart livredningsudstyr. Den har netop rejst en runde. Otte danske business angels med lead Thomas Black-Petersen, for nylig ugens investor, er gået sammen om investeringen. Med et match fra Vækstfonden drejer det sig om ca. 2,4 mio. kroner.

 

Brikkerne falder. FTX, BlockFi, Spektrum

Lang historie og mange skriverier internationalt kort: FTX trækker andre kryptotjenester med sig i faldet. Det betyder næppe hele industriens undergang. Men nok at adskillige af de svageste dør. BlockFis‘ konkurs var ventet. Den havde fået kredit på $ 400 millioner fra FTX i foråret. Og to af deres konkurrenter, Celsius Networks og Voyager Digital, gik allerede konkurs tidligere på året efter store tab. Spektrum var open surce og helt decentraliseret Token. Men der var ifølge The Information et blindt punkt: “Though it was an open-source project, only one party could authorize key upgrades: FTX”.

 

 

 

 

 

TradeLens – hvordan lave netværk uden at tænke i netværk

Av, av for tidligere Mærsk bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabes digitale signaturprojekt. TrandeLens lukkede ned i ugen. Visionen var rigtig, lad os få organiseret hele værdikæden af transport på én åben, neutral blockchain platform. Jeg aner ikke, hvad der gik galt, og det står jo ikke i pressemeddelelsen fra Mærsk. Det plejer med den type netværksplatforme at være sådan, at man skal tage aktørerne med i projektet fra start, før man bygger det. Det var måske ikke et IBM speciale.

 

 

En Niel Murray bekendelse til inspiration

 

Vi gik ikke videre. Men Danmark skal videre