SEB bank som en ny cornerinvestor på First North Premier – altså til den kommende Re-Match IPO – var en nyhed, der trak flere positive læserreaktioner på LinkedIn, end vi længe har set. Redaktionen kvitterer, og vi glæder os til mange nye noteringer og endnu flere kapitalrejsninger i efteråret.

Nu skal vi rundt om hele væksten i ventures med sideblik til regeringens længe ventede vækstreform og Vækstfonds-fusion. Og alt muligt andet sjovt fra en ny, fin og herlig uge i økosystemet.

 

Vækstfondens acceleration – og vilde venture-fonde

Jeg stod i onsdags i Odense på Meet Up for Business Angels fra DanBAN, Keystones og BA Syddanmark og tog temperaturen på nogle fonde (PresSeed Ventures, byFounders, Den Sociale Kapitalfond). Og én ting behøvede Helle Uth, Sara Rywe og Lars Jannick Johansen ikke diskutere: det går forrygende godt for porteføljerne og investeringsaktiviteterne!

På venturemarkedet er der investeret for ca. 9 mia. kr. i danske virksomheder i 2021, hvoraf halvdelen så er gået til Lunar, Pleo, IO Biotech, Dixa, Muna Therapeutics og Lenus. Vækstfondens investeringer i økosystemets fonde i halvåret offentliggøres på mandag og må vel vise sig at have givet et anderledes positivt afkast end i foråret 2020 (minus 500 mio. kr.). I al fald når jeg tænker på værdistigninger og exits fra scaleups i milliardklassen som Peters Trustpilot, Kaspers Peakon m.fl. Den slags er selvsagt resultat af mange års aktivt arbejde ude i økosystemets venturefonde, hvorfor de mega modne som fx Seed Capital med nævnte Trustpilot, Peakon og andre stærke i folden, selvsagt må cashe vildt ind. Men min fornemmelse er, at flere fonde nu også er så modne, at de er klar til den værdistigning, der jo typisk er voldsom i de sidste år af en 5-7 års cyklus.

Som jeg uddybede i ”Ny sejr for økosystemet: 4 mia. mod Udvandringens Dal” kan venture-fonde og familiefonde og andre, der investerer, nu følge vores talentfulde danske startups endnu længere fra serie B og udad i bogstavrækken. Regeringens nye 4 milliarder er en cadeau til Vækstfonden og meget vigtigere: En kæmpe fordel for miljøet.  Ja, vel egentlig en meget stor og tidlig julegave fra Simon Kollerup og regeringen til en trods alt overkommelig mængde danske tech og biotech scaleups! Vækstfonden kan pumpe ekstra midler ind i dine og mine selskaber og fonde qua den kapitalopbakning, når de for alvor skal accelerere internationalt. Vi har manglet accelerationskapital for at bridge det, jeg her det sidste år har kaldt ”Udvandringens – den nye Dødens Dal”, altså det at generation Unity m.fl. senere unicorns alt for tidligt var tvunget til at emigrere.  Det var klart det bedste ved Mor Mette og Simons reformpakke fra i mandags. Det er en sejr for scaleups – og dermed for alle, der drømmer om at nå serie A.

 

Danmarks Investeringsfond. Kan det blive større?

Jeg har oplevet flere læsere, der tror, at Vækstfonden – måske på grund af en rubrik i Børsen i mandags ”Regeringen vil droppe Vækstfonden” – enten er opslugt i et statsligt mastodont-helvede eller nu selv bliver konkurrent til os private investorer. Sagen er, som skrevet ovenfor, at der bliver flere midler til at yde lån til vores porteføljer og sikre egenkapital til samme, når vi ikke selv længere alene kan være med. Så 4 mia. kr. mere er, som skrevet, en kontant fordel for miljøet.

Men hvad kunne ellers være fordelen ved fusionen med EKF (Eksportkreditfonden)? Simon Kollerups personlige udgave har jeg ikke hørt, for han sad fast til design messe i Milano, da han i går skulle forklare Vækstfonden om fusionen med EKF og Den grønne Investeringsfond til Danmark Investeringsfond. Lige netop i fusioner er den private top down, her-skærer-vi-igennem-model, nu engang bedre. Men omvendt skal en minister vel bare sige det selvfølgelige, at alt er business as usual, at det ikke er en spareøvelse, og at vi lytter osv. Og give fusionen mening med at have flere kreditkompetencer for de fleste, der yder hård kapital (modsat Innovationsfondens bløde) samlet ét sted. Og dermed som i Tyskland og Frankrig at have en stærk one-stop-shopping indgang. Nok især fordel for eksporterende virksomheder med flersidede behov.

For mig – men det er min helt personlige holdning – er den store upside, at med større muskler kan den nye Danmarks Investeringsfond gå fra at håndtere enkeltkunder til at understøtte hele klynger af robot, food/agro, fintech, medtech osv. ud over det ganske, danske land. Det er så også downsiden. Hvis politikere en dag vil detailstyre mere partikulært, fx for arbejdspladser som engang med værftsindustrien, ja så har de et mere potent instrument. Det sunde er nok, at stort og professionelt er godt. Men det kan ikke alle altid lide at høre i Danmark. Ikke engang i et økosystem, hvor vi ellers hylder skalering til storhed!

 

Nej, hvor det går – og det bliver nok ved

Det går et eller andet sted mellem jysk ”ret godt” og københavnsk ”helt fantastisk”. Vi er en spejling af de globale markeder, hvor især de lave renter tvinger kapital til at søge afkast også i vores højrisikomiljø af startups. Hvad vil der så ske? Det ved ingen. Men jeg deler lige en argumentation, jeg fandt i et nyhedsbrev fra SuperSeed, en London-venturevirksomhed med danske Mads Jensen som stifter. Den lægger ud med, at S&P500 aktierne for de kommende 18 måneder ifølge Goldman Sachs fortsat vil stige omend mere jævnt 2022 ud, drevet af de lave om end svagt stigende renter og ditto virksomhedsskatter. Renterne er som sagt nøglen til, at der sker en masse investeringer og til værdisætningen af vores selskaber. Men renterne selv er drevet af inflationen. Og inflationen er ikke mindst påvirket af råvarepriserne. Og hvilken vej de går, mærker vi fx, når vi køber noget med chips i, dvs. i en del! Ja, stort set er der mangel på alt på verdensmarkedet, som New York Times konstaterede. Antagelsen er så, at råvarepriserne vil falde igen, når supply chains kommer op at køre over de næste 18 måneder. Det betyder, at der stadig vil være rigeligt med kapital til at investere i innovative startups. Men inflation parret med mangel på arbejdskraft vil lægge pres på lønninger. Det betyder fx for B2B startups, at alt der automatiserer virksomheds- og kontorprocesser (og lige dér er vi enormt stærke i Danmark) vil blive efterspurgt med de stigende lønninger, ifølge Financial Times. Så vidt logikken, som en Anders And-økonom som mig forstår den. Rigtige økonomer vil komme op med tre scenarier, for så har de ikke sagt noget forkert!

 

Ønskes: Arbejdskraft. Frygtes: Beskatning af aktier

”Overordnet set er vi pænt skuffede over det udspil” sagde tidligere næsten-finansminister Henrik Sass Larsen på vegne af Aktive Ejere i Børsen og talte om uhørt mange fugle på taget. Det, der optog Sass og lederskribentrene i spalterne fra Børsen til Politiken, var ikke vækstkapital og den ny-fusionerede investeringsfond, men at regeringen i ”Danmark kan mere 1” pakken foreslog at hæve aktiebeskatningen fra de nuværende – allerede internationalt tårnhøje – 42 procent til 45 procent. Regeringen har uden held viftet med samme forslag flere gange for at finansiere Arne-pensionen. Forhøjelsen får de heller ikke denne gang igennem, tør jeg godt love, så alle kan nok ånde lettet op. Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen tog i alle medier overraskende positiv mod pakken, men vil forhandle stenhårdt. Og det her punkt med aktieskatten er designet til, at han, til Enhedslistens fortrydelse, kan forhandle det først ud.

Det reelle problem, der skal tages fat på, er, at landet skriger af mangel på arbejdskraft, og statsminister Mette har lovet, senest på Dansk Erhvervs årsmøde for 10 dage siden, at løse det på både kort og lang sigt. Foreløbig har hun med pakken løst det så langt, at Arne-pensionens ca. 10.000 er blevet opvejet af andre ca. 10.000. Altså det vi andre vil kalde en nulløsning. Jeg sad (det lyder lidt passivt, og det var det) onsdag morgen hos DI og hørte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremlægge deres rapport om, at vi kommer til at mangle 99.000 faglærte til den grønne omstilling. Og vi plejer at snakke om, at vi til kerneopgaverne i digitaliseringen, samtidig mangler 10.-30.000, altså ingeniører, dataloger mm. Kan vi ikke få dem indenlands, så gerne udenlands. Men nu! Ikke først i 2030.

 

Age Tech. Udødelighed og dødelige mænd

Tanken om at vi kan leve evigt i kraft af teknologier, fx åreladning med skorpioner, er ældgammel og har mange forklædninger. Jeg lod engang en husvild bo på mit husmandssted, og han mente angiveligt, jeg skulle lade mit blod rense ved at lade det løbe igennem min radiator. Jeg syntes, han hellere skulle gøre rent efter sig. Jeff Bezos og venner, her især den russisk fødte venture-milliardær Yuri Milner, har investeret i et  ambitiøst Altos Lab for anti-aging i Palo Alto. Det skal udvikle biologisk reprogrammeringsteknologi, som kan gendanne celler og dermed revitalisere gamle kroppe. Er du interesseret, så læs den lange artikel i Technology Review eller referat af samme i Financial Times.

For mig er det ikke meget bedre end Elisabeths Holmes Theranos fake-it-till-you-make-it laboratorium, hvorom retssagen for svindel begyndte i ugen. Og hvor Silicon Valley nu har travlt med at rende væk og sige, de aldrig anså hende for noget og da aldrig havde haft noget med hendes startup at gøre. Det twist af, at alle for 8 år siden anså hende for “the real deal.”, skrev Jessica E. Lessin sjovt om i The Information.

Man skulle måske ellers tro, at jeg i min alder elskede, når Bezos og Milner forsøger, og modefilosoffen Yuval Noah Harari i Homo Deus skriver om, at udødelighed er in, fordi døden blot er et teknisk problem; vi er algoritmer, der kan opgraderes. Men nej, algoritmer har siden talrækken altid været super, men selve livet giver kun mening i lyset af, at vi skal dø. En evig søndag på evigglade Evighedsvej er i virkeligheden ikke synderligt attraktiv.

 

Er høns vores sande styrkeposition? Bæredygtighed til møddingen

”Bootstrapping på jysk” kaldte Jonathan Løw sin fine mini-kronik og opsang i ugen. Det handler ikke så meget om at få masser af idéer, men om at eksekvere på de gode. Jeg var til Summit om grøn omstilling på Tomorrow-festival, og der endte vi, heldigvis sammen med kvalificerede mennesker med skarpe indlæg, med at skrive uforpligtende ideer på post-its. Det er ”same procedure every year” og fører i Løws ånd nok mere til selvtilpashed end execution. Dagen efter hørte jeg på samme Laura Fjelland fra Jordbo, der skriver et skønt kosmisk skævt nyhedsbrev i panel med Signe Wenneberg, der som gammel fagfælle også har min store sympati. Men, nu kommer det onde.

Når vi snakker grøn omstilling, kan vi ikke KUN snakke om høns i baghaven og den, helt sikkert gode indføring, det giver for vores børn, når høns transformerer deres ildelugtende i skoletasken klemte og hengemte leverpostejmad til morgenæg. Grøn omstilling kræver skala. Stor skala. PtX lyder måske sexet, men er ret beset en masse nye kemiske fabrikker, der forvandler sol- og vindstrøm til brændstoffer. Og produktion af grøn el og grønne brændstoffer skal være mega, for at vi kan nå Paris-målene. Thomas L. Friedmann, New York Times klummeskriver og forfatter på vej med ny bog om nødvendigheden af adaptive netværk og koalitioner for at løse klimaproblemer, sagde i øvrigt det samme på Summit om skala. Misforstå mig ikke. Det ene udelukker ikke det andet. Og Laura og Signe vil det helt rigtige. Vi er bare nødt til tydeligt at medfortælle, at størrelse og hurtig industriel skalering er det, der virkelig flytter CO2. Ikke hønsemøg i byernes baghaver. Ligesom landbrugets omstilling kræver kæmpe videnskabeligt drevne, højteknologiske lukkede brug for at være klimaneutrale, selv om frilandsgrise til leverpostejens indhold af lever, fedt og tarme måske lyder bedre. Men den tager vi en anden gang. Velbekomme!

 

Transaktioner …

 

Aiia, Airfinity, Corti, Klimate, Zenegy og nogle finner

Sådan en dejlig uge var der mange transaktioner at lægge mærke til, og på min solbeskinnede nethinde står endnu:

Corti:  Andreas Cleve og Lars Maaløe har lige rejst 170 mio. kr. fra Chr. Augustinus Fabrikker, Vækstfonden m.fl. og fået Lars Marcher, nylig fyret fra AMBU, som bestyrelsesformand. De skal udbrede deres AI fra hjertekald til alarmcentralen og til andre diagnoser; fra Danmark til USA og fra alarmcentre til almene læger. Fantastisk rejse. Jeg har fulgt dem via byFounders og er glad for min mikro ejerandel. Jeg besøgte dem i Store Strandstræde, så du hører nok mere om deres AI-ambitioner i næste uge.

Zenegy: Stifter Jacob Wandt fortalte i Børsen, at Zenegy vil rejse 300 mio. kr. til skalering af platformen for betalinger, firmakort, fakturering osv. Altså en samlet løsning for det hele, som man siger. Der er godt nok mange fintechs bare i Danmark i det space.  Men Jacob Wandt har en god gammel baggrund som revisor og opfinder af E-conomic (en ære jeg vist tit alene får krediteret Odense-investor Torben Frigaard Rasmussen for). Economic-salget indbragte, som jeg husker det, små 800 mio. kr., så Jacob kunne nok egentlig klare en god del af rejsen selv.

Aiia: Rune Mai, CEO & Founder har solgt Aiia – men ikke Runes anden fintech Spiir – til Mastercard. Jeg har de sidste fredage skrevet lidt om Klarna, betalingsmarkedet og BNPL (Buy Now, Pay Later). Alle opruster med systemer til smidig betaling i open banking. Du kan læse den længste pressemeddelelse, jeg længe har set, om salget.

Klimate: Katja Grothe-Eberhardt faciliterer off-setting med den optimale kombination af CO2-fangst-typer. Hun har rejst 5,4 mio. kr. i pre-seed fra Rockstart, The Footprint Firm, &grow Ventures og Vækstfonden.

Airfinity: Rasmus Bech Hansen har lige fuldført sin serie A i London. Nyheden i ugen var mere, at han optrådte i 700 medier worldwide – fx Finacial Times – med forcast for verdens COVID-19 vaccineproduktion. AI-ledte predictions kan lede til at frigøre lagre til vaccination af millioner af mennesker. Ja, vi er jo næsten ved at glemme pandemien herhjemme, men det er resten af verden ikke! Rasmus skrev, at han personligt blev bedt om at præsentere sine findings for Pfizers og Roche’s CEO’s – og måske skal Rasmus også præsentere for Biden. Godt amerikanere er uformelle, så du ikke behøver købe et slips.

ColloidTek: Den kendte jeg ikke. Det er en finsk startup, der bekæmper industrispild. Men jeg kender dens cornerinvestor, nemlig Lars Jensen fra Scale Capital, der har ledet rejsningen af 20,8 mio. kr. til de finske founders fra Finland (ja, lidt ligesom norske nordmænd fra Norge).

 

… og Tips & tricks 

 

Hvem er mest umoden: Børsen eller First North?

Det, jeg sigter til, er Børsens journalist Simon Kirketerp, der utvivlsomt får mange klik og gode nik fra kontorer med palisanderpaneler med sit vrantne børspanel og sin langstrakte indsats mod First North som de umodne baby-selskabers holdeplads. Jesper Valentin, Dan Partners  skrev i ugen en modpost på LinkedIn med titlen ”Hvad er et umodent selskab?”  Efter at have refereret Simon Kirketerps seneste fredagsartikel om, at flere selskaber – måske, måske ikke – har valgt at udsætte deres notering på Nasdaq First North på grund af den megen polemik om vækstbørsen, skrev Jesper spot on: Vælger man at se Nasdaq First North som en ’venture børs’, skal mange af selskaberne analyseres anderledes og ja, der vil være børskandidater, der har karakter af et ’bet’, nøjagtig som i mange venture-cases. Derfor skal der bruges flere metrikker end traditionelle nøgletal, og de unge selskaber bør samtidig ses i et større og ikke mindst længere perspektiv. Forvent ikke per automatik at de alle flyver på første handelsdag, men læg aktierne i boksen og se hvor selskaberne er om 5 år. I det fleste tilfælde vil man som investor blive meget positivt overrasket.

 

Spotify og Zalando. Marketingråd til early stage startups

Min karriere startede i marketing på danske og internationale reklamebureauer. Og jeg ved af erfaring, at dele af disciplinen ofte volder ret store start-problemer for founders. Sophia Bendz og Christian Meermann har Spotify og Zalando som baggrund og deler fint deres 10 marketing lessons learned på Slush.

 

Forretningsmodel for et venture-selskab

Jeg kender forretningsmodeller fra mange industrier. Især indefra rådgiverforretning (ok forretning) og for landbrug (dårlig forretning) og for byudvikling (god forretning). Men hvad egentlig med venturefonde? Jo, det er noget med 2 % i cut og en carry på 20 % (ofte i Danmark over en hurdle rate på  7%). Hvordan er det lige skruet sammen, og hvad ender mon på bunden? Juri Engestrøm fra YES VC har været så venlig at lave nogle gode slides om venture-modellen.

 

Billigste og letteste deletransport

Vi elsker vores biler. Ellers ville der ikke holde 300 millioner i Europa parkeret 95 % af tiden. Deletransport kunne smide 2/3 af vejene. Delebilsmarkedet er selvsagt nyt og fragmenteret og mængden af apps er ditto. Cogo, som en ”Momondo for transport” var ugens startup for 3 uger siden, og Robin Eriksson giver med sit planlægningsværktøj brugerne magten til at sammenligne priser og rejsetid på tværs af alle udbydere og køretøjerstyper. Altså fx også cykler. En tur rundt om søerne i København kan have en prisforskel på 75 %, fortæller Robin mig!

P.S. Løb om søerne er dejligt, gratis og muligt uden en app. Men da jeg i lørdags nåede den for mig anden ende, Sortedamssøen, kunne jeg med Maraton Sport vælge at løbe 3, 6, 12 eller 24 timer i træk vel at mærke, de knap 2 km rundt. Så ville jeg virkelig have brug for en app mod (rund)tossethed.

 

Efter WeWork og Uber. Hvordan ser Softbank fremtiden?

Jeg startede med at skrive om fremtidsudsigterne set fra den danske venturefond-scene. Men hvad bevæger den globalt allerstørste? I Silicon Valley er Sequioa og Andressen Horowitz de mest beundrede techfonde. Men største af alle er siden 2017 japanske Softbank med CEO Masayoshi Son med hans første Vision Fund 1 på $100 mia. Softbank havde så, til nogens skadefryd, et surt 2020 bl.a. med WeWork skandalen og Uber problemer. Softbank tabte alene i 2020 70 mia. kr. på de to! Men nu går det så igen mod skyen, hvis ikke mod stjernerne. 200 deals forventer Softbank, ifølge CB Insight, at nå inden nytårsaften. Men de investerer nu i relativt flere, relativt tidligere scaleups og med stor spredning. Men se selv hvilke selskaber Softbank har bakket op fra e-commerce til fintech, fra blockchain til AI osv. Det er næppe dem, der først bukker under i konkurrencen med dig!

 

Næste uges fornøjelser

I næste uge kan vi tage temperaturen på økosystemet sammen, når Tech BBQ i Øksnehallen – og ud over hovedstaden – tager imod os med dejligt mange events og receptioner. Inviter endelig, selv om nyhedsbrevet nok vil blive kort næste fredag. Tømmermænd er hverken gode for jeres trofaste læsning – og endnu mindre for mine skriblerier. Enjoy!