Nyetablerede startups mødes med samme innovationskrav som Novo Nordisk for at få skattekredit – er det virkelig sådan, vi vil behandle iværksættere? spørger advokat Claus Pilgård, Nielsen Nørager. Han påpeger, at de nuværende beregninger bag debatten om skattekredit er langt fra virkelighedsnære.

Skattekreditordningen giver som bekendt startups og vækstvirksomheder mulighed for at få udbetalt skatteværdien af deres udviklingsomkostninger i underskudsgivende perioder. Til gengæld udnyttes skattefradraget allerede på udbetalingstidspunktet og kan derfor ikke længere fremføres til senere år. I virkeligheden er der altså kun tale om et midlertidigt lån fra staten, som først går tabt, hvis modtageren aldrig bliver overskudsgivende.

Ordningen har på grund af myndighedernes strenge håndtering fået et dårligt ry, og der har i årevis været udtrykt et behov for en modernisering. Alligevel har det eneste egentlige politiske skridt været iværksættersætterpakken, hvor regeringen og en række politiske partier aftalte, at man ville undersøge, om kravene stadig var “tidssvarende“. 

Selvom det er et skridt frem, hviler hele debatten på en fejlbehæftet og decideret forældet beregning af ordningens reelle udgifter.

 

Fejl i beregningerne bremser for en løsning

Der udbetales årligt 1,1 mia. kr. i skattekredit. Heraf formoder man et tab på svimlende 900 mio. kr. – altså mere end 80 %! Men beregningen er (heldigvis) ikke retvisende:

For det første blev det ved beregningen af tabet antaget, at der årligt blev udbetalt 2 mia. kr. – dvs. næsten det dobbelte af det faktisk realiserede beløb på 1,1 mia. kr.. 

For det andet blev der skønnet et tab på 40 % af udbetalingerne. Procenten er alt for høj og vil sandsynligvis være tættere på 6-8 %, hvis man følger en tidligere opgørelse af det reelle tab.

Dermed tyder det på, at prisen for skattekreditordningen i virkeligheden kan være helt nede på ca. 77 mio. kr. – langt fra de 900 mio. kr., som ellers er det beløb, der tages udgangspunkt i, i den politiske debat. Med så skæve beregninger er det ikke overraskende, hvis beslutningstagerne har været tilbageholdende med at udvide ordningen!

Det er ganske uheldigt; for løsningen er – i hvert fald ifølge undertegnede – åbenlys:

Skattekreditordningen skal afkobles fra FoU-fradraget

For at få skattekredit skal man opfylde de samme betingelser, der gælder for det forhøjede FoU-fradrag (i folkemunde ’superfradraget’). 

Men de to ordninger er skabt til vidt forskellige formål og virksomhedstyper. Skattekreditordningen er tiltænkt startups i underskudsperioder; FoU-fradraget er tiltænkt store, overskudsgivende virksomheder.

I øvrigt er FoU-fradraget også meget dyrere end skattekreditordningen. Det koster op imod 2,4 mia. kr. årligt – mod skattekreditordningens ned mod 77 mio. kr. årligt.

Men når ordningen har helt forskellige formål og er tiltænkt helt forskellige virksomhedstyper, og når den ene samtidig er langt dyrere end den anden, hvorfor skal virksomhederne så alligevel opfylde de samme betingelser for at benytte hver ordning? 

Og hvordan i alverden skulle en nyetableret startup kunne leve op til samme krav om innovationsgrad, som gælder for Novo Nordisk? Er det virkelig sådan, vi ønsker at behandle vores iværksættere?

Det ville derfor være oplagt at overveje, om man kan afkoble skattekreditten fra FoU-fradraget, så man bedre kan imødekomme målgrupperne med hver ordning. Det ville i øvrigt også muliggøre en udvidelse af skattekreditordningen uden at man samtidig udvider det langt dyrere FoU-fradrag.

Udvidelsen af skattekreditordningen kunne herefter gå ud på at indføre klare og objektive kriterier, som giver virksomheden krav på skattekredit – og sikkerhed for, at man ikke bliver mødt med et efterfølgende skattekrav. For eksempel kunne man overveje at give følgende virksomheder krav på skattekredit:

• Modtagelse af støtte eller softfunding fra innovationsstøttende organisationer/fonde 
• Ved investeringer fra venture- og techfonde 
• Opnåelse af patenter
• Udviklingsvirksomheder uden anden aktivitet end udviklingsarbejdet

Mulighederne er naturligvis mange – men vigtigst er det, at vi snarest muligt får moderniseret skattekreditordningen, så startupvirksomhederne igen tør bruge den.