5 skarpe til ugens investor: Vagn Sørensen
”Luftfartens vidunderbarn” blev Vagn Ove Sørensen kaldt som chef for SAS’ Europaafdeling som 29- årig. Efter han stoppede sin luftfartskarriere som CEO i Austrian Airlines i 2006, har han helliget sig arbejdet som professionel bestyrelsesformand og -medlem i TDC, Scandic Hotels, en lang række af kapitalfonden EQT porteføljeselskaber, DFDS, CNH Industrial og SSP Group. Vagn bestrider i dag 11 bestyrelsesposter i syv lande fra Scandlines og FLSmidth til Royal Caribbean Cruise Lines og Air Canada i Nordamerika. Vagn er også investor i en lang række startups, primært tech-virksomheder fra robotter til vertical farming over elektriske fly til en platform for retail-investorer i private equity fonde.
1. Med din omfattende og imponerende erhvervskarriere fra vicekoncernchef i SAS til CEO i flyselskabet Austrian Airlines og nu Bestyrelsesformand i Air Canada, hvordan ser du så på flybranchens fremtidige perspektiver med tanke på covid-19 og særligt de voksende klimahensyn, som fremtvinger gennemgående nytænkning?
”Grundlæggende er der en stærk og sund efterspørgsel efter flyrejser, hvilket er en forudsætning. Branchen har før klaret kriser, og også pandemien vil den komme igennem helskindet. Vi ser allerede nu en decideret opdæmmet efterspørgsel efter fritidsrejser, som frigøres i takt med at restriktioner bortfalder. Desuden er der tendens til, at kunderne køber sig op kvalitetsmæssigt. Vi ser flere fritidsrejsende end før vælge premium cabins for at have mere plads. Anderledes forholder det sig med forretningsrejser, som har en ny “baseline” efter pandemien, der har ændret mange rejsemønstre, da flere møder afholdes virtuelt – også fremadrettet og specielt 1-dags rejser vil blive markant reduceret. Men der er stadig et stort behov for at mødes med sine kunder, leverandører, samarbejdspartnere eller udføre arbejde som kræver at man er “on-site”, så et kvalificeret gæt kan være, at vi starter 20-30% lavere end før.
Pro-medlemskab?
Støt missionen om økosystemets stemme. Få tjek på de vigtigste personer og dagsordener – og nå ned under alle hurra-nyhederne.
Tryk herAllerede medlem? Log ind her: