5 skarpe til Ugens Investor: Thomas Black-Petersen, FBV
Thomas er direktør for Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, der skal gøre det mere attraktivt for vækstvirksomhederne at være børsnoterede og for investorerne at investere. Han har efter sin exit af virksomheden Inspari A/S i 2016 være aktiv i startup økosystemet med både sine business angel investeringer og investeringer i venture fonde. Thomas fortæller her om sine erfaringer og om hvorfor vækstbørser er så vigtige for vores økosystem.
1. I Danmark går langt de fleste startups BA- og venturefondsvejen. Du har selv de sidste seks år lavet en pæn del investeringer som super-engel i DanBAN. Hvorfor er det så vigtigt også med vækstbørser? Hvad er fordelen i forhold til den mere ’normale’ danske vej?
“Den normale danske startup vej er jo at få nogle business angels om bord og så lægge en strategi og vækstplan for at nå frem til en kapitalrejsning fra en venturefond. Det hele handler om at blive klar til venture. Der er mange gode ting ved venturekapital, men venturevejen betyder også at man mister kontrol og at virksomheden oftest ender med at blive solgt, inden den når at vokse sig stor og forankre sig i Danmark. Derfor er der kun to danske virksomheder, som er stiftet de sidste 30 år og har skabt over 1.000 danske arbejdspladser.
Ingen af de mange danske unicorns stiftet siden år 2000 har skabt mange danske arbejdspladser. Det er faktisk kun Lunar, som har skabt over 500 danske arbejdspladser. Vækstbørser handler om, at man kan rejse kapital, uden at miste kontrollen og at selskabet kan ejes og drives af founders i mange år frem. Nogle af de allerstørste danske virksomheder er jo netop børsnoterede familievirksomheder som FLSmidth, Rockwool, Coloplast og AP Møller. Og det er jo alle sammen gamle virksomheder. De otte mest værdifulde danske virksomheder er i øvrigt over 100 år i gennemsnit.”
2. Hvorfor sagde du ja til at stå i spidsen for en ny forening for vækstbørser, når det nu i flere omgange har så meget op ad bakke for vækstbørser i Danmark i forhold til de svenske. Hvad er forskellen – og er det ikke lidt af et Sisyfos projekt du er ude i?
“For præcist et år siden, sagde jeg ’ja’ til rollen som direktør i den nye forening for børsnoterede vækstvirksomheder, fordi jeg oplever, at vi i Danmark har et meget velfungerende business angel miljø, fordi jeg synes vi har mange dygtige venturefonde, med stort internationalt netværk og fordi jeg kan se, at det svenske vækstbørsmiljø er det danske overlegent. Hvorfor skal jeg så læse historier i danske medier om at “First North bliver brugt som en skraldespand” og ”Glippede vækstmål og børsværdier, der falder fra hinanden”, når svenskerne har fundet opskriften? Vækstbørser er demokratiseret venturekapital. Det er iværksætteri. Det er jo ikke alle ambitiøse iværksættere, som vil lykkes med at skabe store og værdifulde virksomheder og det samme gælder på vækstbørser. Det ved alle iværksættere og deres investorer. Men nogle journalister og aktieeksperter har svært ved at forstå vækstaktier.
Jeg ved godt, at der er flere som synes, at jeg bør give op på forhånd, fordi First North er forsøgt genstartet flere gange før. Men jeg ønsker at forstå hvad de reelle problemer er, og jeg tror på, at de kan løses i fremtiden.”
3. FBV har været meget fremme på forskellige skatteforhold. Nok især lagerbeskatning og de groteske konsekvenser skattereglerne kan have af børsnoterede vækstvirksomheder. Det gælder for founders og også for medarbejderaktier. Er det ikke så få tilfælde der er, at det er lidt et fejlfokus?
“Jeg synes faktisk, at jeg er stødt på ret mange groteske tilfælde med personer, som bliver brandbeskattet af penge de ikke har tjent eller af en gevinst som er forsvundet igen, når skatten skal betales. Det gælder både medarbejdere som udnytter warrants og founders som kommer under 10% ejerskab. Medarbejdere som får tildelt warrants risikerer en lang næse og skattegæld, og lagerbeskatningen af founders er så risikabel og uretfærdig, at nogle founders helt fravælger en børsnotering. Men hvis vi skal tage fat i noget, som virkelig kan gøre en forskel i Danmark, så er det en privat aktiesparekonto efter norsk forbillede og aktieskat efter svensk model. Det har haft enorm betydning i begge lande.
Aktiesparekonto har i Sverige skabt en folkelig aktiekultur og været med til at drive vækst og skabe masser nye virksomheder. Men også i Norge har aktiesparekontoen opnået stor succes med 1,9 millioner nye investorer på få år. Det skyldes fornuftige og rimelige betingelser for investorerne. Den norske løsning er simpel og letforståelig: I Norge er der intet loft for indbetalinger på aktiesparekonti. Skatten betales først ved hævning fra aktiesparekontoen og der kan altså købes og sælges aktier uden betaling af skat. Så opgaven til de danske politikere er simpel: Fjern loftet for danske aktiesparekonti og fjern lagerbeskatning på aktiesparekonti – der skal først betales skat når der hæves. Og sænk aktieskatten til en flad skat på 30% – ligesom i Sverige. Så skal der nok komme en dansk aktiekultur og et bedre vækstbørsmiljø.”
4. Nu er det valgkamp. Hvad spiller I ind med som forening, for at påvirke den i forhold til at skabe vækst og udbrede ejerskab?
“Vi har som forening fire påstande og seks konkrete forslag. Vi mener, vi kan få et flertal af de danske politikere til at erkende, at aktieskat ikke kun handler om beskatning af investorer, men i lige så høj grad handler om at sikre kapital til vækst og fremtidig beskæftigelse.
De fire påstande er:
- at høj aktieavancebeskatning skaber færre arbejdspladser nu og i fremtiden,
- at lagerbeskatning af iværksætteri er en farlig cocktail,
- at demokratiseret ejerskab giver medarbejdere andel i værditilvækst og
- at aktiesparekontoen også kan blive en succes i Danmark.
Men det kræver politisk vilje til at ændre skatteloven.
Påstanden om aktiesparekonto i Danmark kan blive en succes, er fordi modellen siden 2012 i Sverigevære med til at skabe en folkelig aktiekultur og været med til at drive vækst og skabe nye virksomheder. Og også i Norge har aktiesparekontoen som sagt opnået stor succes med 1,9 millioner nye investorer på få år.”
5. Du er kendt og beundret for dit enorme energi- og aktivitetsniveau samt evne til at kunne stoffet ned i detaljen. Hvad er det, der holder dig i gang?
“Jeg er idealist, når der er noget i startup økosystemet, som jeg ikke mener er optimalt. Så det er nok det, som holder mig i gang. Troen på, at jeg kan være med til at gøre en forskel. At jeg kan kommunikere budskaberne så både founders, investorer og politikerne lytter og forstår. At det kan være med til at opnå et politisk flertal for at ændre rammevilkår og beskatning af iværksættere og aktieinvestorer.”
Comments