Flere og flere startups satser alt på at udvikle teknologier og B2B- og B2C-forretningsmodeller, der radikalt kan forbedre klima og miljø. Bootstrapping har talt med to af de meget håndgribelige: Co-founder & CEO Rasmus Bjerngaard og CCO Kasper Daugaard, Nextfood, og co-founder & CEO Mathilde Jakobsen, Fresh.Land. På hver deres, omend meget forskellige, måde tager de stilling, udvikler og eksekverer på disruption af den mad, vi spiser. Bliv klog på alt fra vertikal farming og aeroponik til startuprepressalier og investormuligheder.

Nextfood: Dansk software, der kombinerer kemi, biologi og mekanik

”Vi så en mulighed for at dyrke og levere grønt på en helt ny måde, hvor vi genopfinder hele fødevareforsyningskæden baseret på vertikal farming og procesautomation.” Sådan fortæller Kasper Daugaard, CCO i Nextfood, med en vis begejstring. Bootstrapping har interviewet både Kasper Daugaard og co-founder og CEO Rasmus Bjerngaard.  som startede Nextfood på Vesterbro i København med Hannes Linddahl, co-founder og CTO. Nextfood er en slags B2B2B-startup, som udvikler og står for teknologiplatformen og samarbejder med partnere, der driver den vertikale planteproduktion, hvor aftageren er en restaurant eller detailhandel. Nextfood holder bl.a. også til i Barcelona og i Zoologisk Have, hvor de uden madspild leverer urter og salater til Zoologisk Haves restauranter.

Teknik og vertikalt producerede fødevarer i høj kurs

Vertikal farming betyder kort sagt, at der – i højden, ikke som i landbrug vandret – kan produceres mere på mindre plads. Og dyrkningen bliver også mere effektiv pga. de teknologiske løsninger, der er uafhængige af vind og vejr. Produktionen ligger i eller tæt på byerne, der bruges ingen jord, en meget begrænset transport, og produktionen er med el fra vindmøller tæt på 100 % bæredygtig.

Kasper Daugaard er som cand.merc. den mest salgsorienterede i et teknisk tungt team af ingeniører og plantevidenskabsfolk, og co-founder Rasmus Bjerngaard, som er ingeniør og MBA, er opvokset med gartneri og landbrug. De kendte derfor på forhånd til mange af de elementer, som indgår i vertikal farming. Nextfood bygger så selv hele teknologien. Og det er ikke så lidt tværgående viden og tænkning, der skal til ifølge Rasmus Bjerngaard:

”Vi bruger en teknik, der kaldes for aeroponik, som automatisk kontrolleres via IoT og en cloudbaseret maskinintelligens. Det er lidt teknisk at forklare, men det handler om at optimere i forhold til plantens biologi. Vi kombinerer forskellige felter som mekanik, pumper, lys, elektronik, software, kemi, vand, plantevidenskab og agronomi.”

Når der er styr på det tekniske, kan der komme styr på markedet. Kasper Daugaard fortæller, at mens fødevaremarkedet generelt set vækster 3 % årligt, er væksten for vertikalt producerede fødevarer væsentligt højere, nemlig 24,8 % årligt. ”Vi har selv rigtig travlt med at eksekvere,” siger han og tilføjer, at de i 2021 kommer til at vækste på ansættelser. Hvad angår finansieringsdelen, vil de – ligesom Fresh.Land – ikke fremvise pitchdeck: ”Hele finansieringsdelen holder vi for os selv indtil videre.”

At prioritere danske produkter og teknologier

Bootstrapping interviewede i oktober 2020 Anders Riemann fra Nordic Harvest, den mest kendte og omtalte vertikal farming-startup, i Taastrup. Det er derfor oplagt at spørge Nextfood, hvordan og om de har tænkt sig at hamle op med dem, herunder med Nordic Harvests taiwanske medejer YesHealth:

”Vi forventer selvsagt at kunne mærke YesHealths indtog i det danske marked. De er en direkte konkurrent til os og har bygget Nordic Harvest med deres taiwanesiske teknologi, og med 30-40 mio. kr. fra den danske stat i ryggen, kommer de selvfølgelig til at spille en rolle,” svarer Kasper Daugaard og tilføjer: ”Potentialet i dansk fødevareteknologi er kæmpestort, men Danmark sakker desværre bagud med begrænset investeringsaktivitet inden for området i forhold til andre lande.”

Ligesom Nordic Harvest dyrker Nextfood salater og krydderurter. Korn, kartofler, gulerødder o. lign. ville også hjælpe endnu mere på at nedsætte verdens CO2-udslip. Men der skal p.t. bruges for meget el, så af økonomiske årsager dur det ikke: ”Vi kan dyrke hvad som helst, men det kan endnu ikke betale sig. Vertikal farming kommer ikke til at løse alting, men det vil få en stadig voksende rolle med flere afgrøder, optimering og elektrificering af fødevareproduktionen. Det her er i høj grad en eksponentiel teknologi.”

Planer for fremtiden

”Nextfoods produkt og forretningsmodel er uden ’feet on the ground’ bygget til international skalering, og Danmark er et godt sted at starte,” siger Kasper Daugaard og fortæller, at grunden til, at de fx ikke går til Singapore i morgen, er et spørgsmål om fokus og kapitaleffektivitet: ”Indtil videre er vi i Europa og sammenligner landenes forskellige dynamikker.”

De to foundere sammenligner vertikal farming med internettet – både hvad angår teknologi og måden at dyrke på: ”Det er en helt ny teknologistak til fremtidens landbrug, som åbner døren til et væld af nye produktionsformer, forretningsmodeller og produkter, meget lig andre industrier, hvor teknologi har muliggjort transformation fra en industriel hierarkisk struktur til en netværksbaseret. I 2017 havde vi ikke kunnet forudse, at klimaagendaen ville udvikle sig så hurtigt – og i dag er det i høj grad forbrugeren, som driver efterspørgslen på vores produkt.”

Fresh.Land: Vi bygger direkte bro fra farmer til forbruger

”Fødevareindustrien skal ikke være et samlebåndsmarked. Vi skal bidrage til et bedre klima for at undgå spild og skabe forståelse mellem farmeren og forbrugeren – og det er denne forståelsesbro, vi er i gang med at bygge og genskabe.” Sådan siger Mathilde Jakobsen, co-founder af Fresh.Land, som leverer 80.000 kasser frugt og grønt til private forbrugere hver måned. Fresh.Land har en årlig omsætning på 50 mio. kroner, 30 ansatte og kontor på Langelinie.

Fresh.Land får sine varer direkte fra farmerne, både sydeuropæiske og danske, og er mere en tech-startup end en fødevarestartup: ”Ideen er simpel, men eksekveringen kompleks. Det svære er ikke at levere 50 kasser frugt fra en landmand til 50 forbrugere. Men når mængden er 80.000 kasser, så er det en anden størrelsesorden, hvor det kun kan lade sig gøre ved at automatisere processerne via vores digitale platform.”

Herudover har Fresh.Land som de første indført høstdato på sine kasser, så forbrugeren ved, hvor friske fødevarerne er. Noget nyt er altså i gang hos fødevaretech-virksomheden, hvis markeder indtil videre er i Danmark og Sverige med farmere i Spanien, Portugal og Italien.

Forbrugerbevægelse og momentum

Men kan Fresh.Land i sig selv ændre noget i en industri, der historisk set ikke har ændret sig synderligt? ”Ja, for der er en forbrugerbevægelse under opsejling og et helt unikt momentum lige nu – både landmanden og forbrugeren har indset, at vi har behov for en reform af fødevareindustrien. Vi vil være den nye bæredygtige fødevaremodel, som går forrest og sætter nye høje standarder for industrien,” svarer Mathilde Jakobsen og tilføjer:

”Vi har skåret 3-5 mellemled fra, så landmanden får dobbelt så stor bundlinje. Vores succes er bygget på, at både landmandens, forbrugernes og miljøets interesser er varetaget; systemet skal være cirkulært, og vi skal forsøge at give det tilbage, som vi tager fra jorden”. I dette paradigmeskifte kommer råvarerne direkte fra træerne og markerne, som bliver en slags ”naturens eget lager”. Når modningskamre og kølelagre er skåret helt fra, kan vores model reducere CO2-udslip med 88 % og madspild med 10 %. Det er derfor win-win for alle parter – undtagen mellemmændene.”

I forsøget på at disrupte en gammel industri har Fresh.Land oplevet repressalier fra mellemmænd: ”Vi har bl.a. oplevet, at en mellemmand tiltvang sig adgang til en citronlund og plukkede alle de grønne, umodne citroner, så farmeren ikke havde frugter at høste og sælge af det næste halve år via Fresh.Land,” fortæller Mathilde Jakobsen.

At genstarte samfundet

Siden Fresh.Land ændrede fokus fra B2B til B2C i midten af 2019, er omsætningen vækstet med 12 gange på årsbasis, og Mathilde Jakobsen er klar over, at hvis de skal op i tempo og sætte et nyt gear, har de brug for kapital udefra. Da produkterne kommer fra farmerne, og Fresh.Land bare er afhængig af en stærk digital platform, er der stor skalerbarhed.

Og COVID-19 har kun været en hjælp pga. åbenheden ift. at gøre tingene anderledes: ”Der er plads til nye forretningsmodeller og til at gentænke hele industrier, så vi kan genstarte samfundet med mere bæredygtige løsninger. Vi håber at kunne transformere fødevareindustrien for altid  og derved reducere en ellers nærtforestående klima- samt fødevarekrise,” fortæller Mathilde Jakobsen.

Til spørgsmålet om, hvor Fresh.Land så er om fem år, svarer hun: ”Lige nu skalerer vi forretningsmodellen til nye markeder. Og vi har ikke behov for at ”cashe ud” på kort sigt: Om fem år har vi nået en market penetration, hvor vi er den dominerende platform, ligesom Airbnb, Uber og Amazon er i deres respektive industrier. Fordi vi ikke har diluted os selv for meget ved at tage investorer ind i et tidligt stadie, kan vi være tro mod vores mission om at hjælpe farmerne, som er fundamentet for vores fødevaresystem.”

Klimakampens fyrtårne

For Mathilde Jakobsen, Fresh.Land, handler det om at vise vej i kampen for et bedre klima. Det sker ved at lave en platform, der kan varetage både forbrugerens og landmandens interesse. ”Vi er landmandens og forbrugernes beskytter, og vi stopper ikke før, vi er nået i mål med vores mission om at være fyrtårnet, som viser vejen i den grønne omstilling af vores fødevaresystem.”

Rasmus Bjerngaard, Nextfood, har samme impactmål: ”Vi tror på, at klimaproblemerne kan løses – det handler om vilje. Vi har valgt at gøre vores virksomhed til en del af løsningen – og vi håber, at andre vil gøre det samme. Nogle lykkes, andre gør ikke. Det er vilkårene på vejen til en klimabæredygtig verden – og det er den eneste farbare vej, menneskeheden har.”