Det, at nogle flere meget well off’s slutter sig til Lars Seier Christensen og Christian Kjær i Schweiz kantoner, er det mindste problem og det dårligste argument mod at genoplive den formueskat, som Mogens Lykketoft afskaffede. Det afgørende er, om yngre founders, der vil og skal skabe de virksomheder, vi skal leve af i fremtiden, vil udvikle og investere i nye virksomheder i Danmark. Og det spørgsmål er relevant, da formueskatten har markant større konsekvenser for startups og vækstvirksomheder end for alle andre omfattede.
De 5 giftige konsekvenser
1. Startups omkring seed-fasen – sådan 3-5 år efter start – er værdisat langt over 25 mio. kr. Nogle deep tech er det allerede i pre seed fasen, før de har reelle indtægter. Og for nogle AI native startups er værdien større allerede på idéplanet. De skal så til løbende at betale skat af ret så fiktive og illikvide værdisætninger.
Hvis en founder ejer 75 % af sin startup værdisat til 200 mio. kr., skal der årligt lægges 750.000 kr. oveni afgifter, moms og andre skatter. Og det vel at mærke ud af en virksomhed:
– med en forretningsmodel, hvor der køres med underskud i årevis
– hvis aktier er stærkt illikvide
– hvor banker aldrig vil låne en penge, da op mod halvdelen går ned og ikke kan betale lån tilbage
Hvis det lyder som et mareridt, så er det fordi, det er et mareridt. Og ja, founders er seje og vant til det umulige, men …
2. For de vækstvirksomheder, der kører med overskud, kan de udtage udbytter ud fra deres selskab. Her vil formueskatten bare hæmme, at de ikke i stedet – som de helst vil – kan investere i mere vækst. De er belagt med 42 % kapitalindkomstskat, der jo allerede er en slags formueskat. Når den er trukket fra udbyttet, så kan founders så begynde at betale den nye pålagte formueskat oveni. Det er dobbeltbeskatning. Vel at mærke af founders, der meget ofte får meget lave lønninger.
3. Investorer i startups skal så også betale formueskat af de fiktive værdier. Det gælder ikke mindst de 2.-3000, vi kalder business angels, som startups gør sig store anstrengelser for at tiltrække, så de med millioner af kroner kan finansiere deres innovative projekter.
Deres formueskat falder løbende hvert år i 10-12 år, ja nogle gange 20 år, uden at de her investorer har fået eller kan få midler ud til at betale med. (Ja, det ligner lidt den forhadte lagerskat fra Helvede.) Hvis de altså nogensinde får en exit og ikke en nedlukning.
Disse private investorer har ingen nok ondt af – og det behøver man heller ikke. Men de vil bare finde andre investeringsobjekter så – eller bruge flere midler på pension eller boligkøb, der delvis er undtaget for formueskatten. Eller de vil bruge pengene på rejser og luksusforbrug i stedet for deres for samfundet nyttige investeringer. I al fald er det at betale skat løbende af højrisiko projekter, der er illikvide i årevis, en meget dårlig case. I forvejen er der grunde til, at pensionsselskaber ikke vil investere i den her asset class, uagtet hvad erhvervsminister forsøger at overtale dem til – og det selvom de kun betaler lav PAL-skat.
4. Der vil blive en masse palaver med SKAT om værdisætninger – og ditto dyre revisorregninger for de berørte. Gælder værdien fra sidste investering eller kostprisen eller markedsprisen? Der er stor forskel på den pris, man sælger aktier til og den, man tvangssælger til osv. Og så tør jeg slet ikke tænke på startups med likvidations præferencer. Her tager fx en udenlandsk investor en stor del af founders’ formelle procentdel af kagen, hvis det faktisk lykkes at realisere nogle af ’papir-værdierne’. I al fald vil der nu givet være et tryk for at få værdisætninger på vækstvirksomheder ned. Det er næppe særligt attraktivt, når vi jagter den næste danske unicorn, som de har 48 af i Sverige mod vores 14, fordi de stimulerer deres økosystem og incentiverer nye startups ud af deres stærke eksisterende.
5. Hvis vilkårene for at bygge en ny startup bliver markant forringet, får det konsekvenser for danske arbejdspladser og innovation. 16 mia. kr. har DI regnet sig frem til, at forslaget vil koste. Men ingen ved, hvad det betyder, at founders så let som ingenting kan flytte til Malmø og Gøteborg. Og set på en større klinge kan det her i sidste ende svække vores suverænitet og selvbestemmelse. Vi stopper jo ikke med at bruge tech – vi gør os bare endnu mere afhængige af amerikanske selskaber. Politikerne burde efter Draghi-rapporten være opsat på at styrke dansk innovation og techudvikling i forhold til udenlandsk.
De ”papir-rige” i Malmø – og forslagets chancer
Det er fint at diskutere, om skat skal ligge på riges børns arv eller på arbejde eller på bolig eller på forbrug. Skat skal der til i ethvert civiliseret samfund – og da især til et dyrt velfærdssystem som det danske.
Målsætningen med at sænke uligheden er sådan set forståelig efter synet af Trumps USA. Men vi er ikke USA. Så er vores mindre ulighedsproblem så vigtigt, at vi vil lade den samlede fremtidige samfundskage skrumpe og dermed stille de næste generationer dårligere?
Der er meget at overveje. Det er måske ikke bedste idé at ekstra-beskatte de få, der virkelig tør tage den kæmpe risiko at starte højinnovative virksomheder i et forsøg på at skabe de værdier og arbejdspladser, vi skal leve af. Vi straffer dem, der kun er ”Papir-Rige”, som CEO Trine Hoffensetz Winther fra DanBAN kommenterede skatteforslaget på LinkedIn.
Mange vil blive rådgivet til at flytte virksomhed og familie til Malmø eller Gøteborg, hvor de også kan få skattekredit til deres udvikling og vil møde en helt anden aktiekultur og forståelse for vigtigheden af vækstvirksomheder. Og mentalitet og motivation betyder meget for, hvordan vi reelt handler på de her signaler. Det har Jeppe Rindom belyst i en video med founder af norske Kahoot, der nu orienterer sig udenfor Norge, og som iværksætter Henrik Petersen fremhævede i et debatindlæg i Politiken:
– ”Når incitamentet til at opbygge og investere svækkes, ændrer adfærden sig også. Kapital bliver forsigtig, investeringer udskudt og ansættelser overvejes en ekstra gang. Det er ikke ideologi, men ren adfærdsøkonomi.”
Taktisk er Mettes skat genial – så hvad er vores taktik?
Det kan bestemt ikke udelukkes, at en ny regering efter valget har flertal for en udgave af formueskatten. Derfor er det i forhandlingerne om den type regeringsgrundlag afgørende, at i al fald startups bliver undtaget.
Som Heini Zachariassen, Vivino grundlægger skriver på LinkedIn:
– ”Formueskat bliver solgt som en “rigmandsskat”. Men den er mere en bygge-skat. De gamle penge skal nok klare den. Det er dem, der bygger, der bliver hårdt ramt. Hvis du beskatter værdier, før der er penge i kassen, tvinger du iværksættere til at sælge ud eller flytte. Det er sådan, man slukker for næste generation af danske startups.”
Så i den forstand kan man godt kalde det en iværksætterskat. Det gør founder af Flatpay Sander Janca-Jensen, i et åbent brev fra en række scaleups til politikerne. Han skal i øvrigt udrede 5 mio. kr. årligt i formueskat af en langt lavere løn, fordi Flatpay som unicorn er værdisat i papirpenge til 11 mia. kr.
Hvis man har været politisk rådgiver, må man til gengæld indrømme, at forslaget taktisk nærmest er genialt. Hvad er 22.000 velhavere værd mod alle vores skolebørn? Fra A.P. Møller-familien i øst til Vestas i vest jamrer de om udflytning – og som DR’s erfarne kommentator Jens Ringberg bemærker, er den jammer bare en ren gavecheck til Mette Frederiksen.
Derfor, og fordi formueskat kan gå fra forslag til lov, er det særlig vigtigt at tale med især politikere fra S, SF, M og RV. Som Esben Gadsbøll, Danske Tech Startups – der har skrevet et åbent brev om sagen til Mette Frederiksen, siger i en mobil fra Ukraine:
– ”Vi skal have en konstruktiv dialog med alle partier i Folketinget, for ordentlige vilkår for startups er i alles interesse – uanset politisk ståsted. Vi har en vigtig opgave i at vise, hvordan virkeligheden faktisk ser ud for de founders, der hver dag bygger morgendagens virksomheder i Danmark.”
Det handler ikke om at fritage nogle rige, men om at en formueskat negativt rammer vores børn og børnebørns muligheder for et fantastisk virke.
