Radikale Venstres finansordfører Andreas Steenberg har i Folketinger spurgt skatteminister Morten Bødskov om, hvordan Skattestyrelsen praktiserer skattekreditordningen. I mandags svarede Morten Bødskov. Men hvad svarede han og hvad betyder det for din og 1779 andre founder-teams' nattesøvn?

Det er ikke sandt, at som man råber i skoven får man svar. I hvert fald ikke i politik. For Andreas Steenberg har stillet skatteministeren to gode spørgsmål først i december. Og det ene har han nu fået et svar på, det næste kommer nok ret snart. Men Morten minister svarer stort set god-dag-mand økseskaft. Lad os starte med det, Andreas først spurgte om: Er det korrekt, at ligningslovens § 8 B og § 8 X har til hensigt, at virksomheder, som udvikler ny eller væsentligt forbedret software, kan benytte sig af enten F&U-fradraget eller skattekreditordningen, uden at der skal være tale om decideret forskning, patenteret software eller banebrydende software?

 

I SKAT læser vi op af egen bibel

Morten Bødskov manducerer i sit svar så bare hovedindholdet i den vejledning Skattestyrelsen udsendte i maj 2020, jeg allerede refererede her for over en måned siden. Der skal være et ”nyhedselement”, og et element af ”kreativitet” og et ”usikkerhedsmoment”, altså at arbejdet kan slå fejl.  Du kan selv læse spørgsmål og svar her på Folketingets hjemmeside.

Nu er det sådan, at al selvstændig softwareudvikling (der ikke bare er replika eller køb af 3. parts software) opfylder de kriterier; hvorfor alle landets revisorer for SaaS-m.fl.-startups, der kender §8X, anmoder om skattekredit. Og 631 selskaber søgte i maj 2020 om at få fremrykket udbetaling af skattekreditter for i alt 663 mio. kr., hvilket det overvældende flertal fik. Sagen er bare, efter alt oplyst, at ALLE udtaget til efterfølgende kontrol til nu tilsyneladende er afvist (jeg bedt om aktindsigt i hvor mange). Og det uanset hvor meget Vækstfonden, Innovationsfonden og alskens faktiske softwareeksperter har belønnet virksomheden med kapital, lån og grants for det innovative.

Sagen er nemlig, at Skattestyrelsen er vendt på en tallerken, og nu opfatter de nyhed og usikkerhed som noget, der kun er tilknyttet ren forskning (R&D). Når vi udvikler efter en forretningsstrategi, er der jo ikke samme usikkerhed som ved forskning, lyder argumentet, der glemmer, at al privat virksomhed har strategi, herunder forskningsstrategi. Spørg fx Novo Nordisk. Men ligesom udvikling af medicin kan slå fejl, kan man selvsagt stå med software, der ikke løser det, man selv eller markedet forventede. Andreas Steenbergs første spørgsmål ovenfor gik jo netop på, om software kan benytte skattekreditordningen. Bødskovs ikke-svar kan vel bedst tolkes som en lang svaren principielt ja, men i praksis nej.

 

Det er ikke småpenge vi taler om

Det bliver endnu mere spændende, hvilket svar Andreas får fra landets fornemste talerstol på det næste spørgsmål. Det spørgsmål har jeg allerede gengivet to gange her på Bootstrapping, senest i fredags. Kogt ned er essensen, om det er korrekt opfattet, at SKAT bliver ved med at kræve tilbagebetaling af flere års udbetalt skattekredit med utrolig store konsekvenser, herunder konkurser? Konkurser er ikke et skræmmebillede. Ud over de slående, hvis ikke hovedrystende cases, vi har bragt med  Søren og med Hans, har vi bl.a. kendskab til en startup, der skal betale 12 mio. kr. tilbage. Det er spændende, hvis Bødskov og dermed regeringen, trods alt hvad de ellers siger, er fuldstændig ligeglad med innovative startup-virksomheder og det globale kapløb på AI, robotics, grøn omstilling og hvad de nu ellers plejer at skamrose.

 

Næste ikke-svar på vej

Man kunne frygte, at ministeren holder sig til samme type svar, som Selskabsskattedirektør Kenneth Joensen gav i går formiddag i Børsen, som svar på et indlæg af Jakob Ravn, DE og Jonathan Schacht Halling Nielsen, Aktive Ejere, tog sagen op i et debatindlæg med samme argumenter, som vi har behandlet intensivt på Bootstrapping. Joensen svarede, her i min forklaring, at Skattestyrelsen:

• ”udbetalte over 1,2 mia. kr. i skattekredit og ca. 40 mio. kr.” er nægtet eller søges nu opkrævet med tilbagevirkende kraft. Det interessante er, at vi dels ved fra vores artikel med revisor Mads Juul Hansen, BDO, at skattefolkene på gulvet ikke selv ved ”hvor linjen ligger”, hvad ikke forhindrer, at de kræver alt tilbagebetalt. Og værre, at vi ikke ved, om de fortsætter fra 40 mio. kr. og til at kræve de 1,2 mia. kr. tilbagebetalt.
• ”behandler alle lige, så it-området adskiller sig ikke fra vores normale tilgang”. Det er lidt interessant, for alt til nu tyder på det modsatte: At Skattestyrelsen mener, at software er en given ting, som er opfundet en gang for alle, og derfor er al softwareudvikling slet ikke R&D.
• ”opretholder hidtidig praksis” selv med den sag, Skattestyrelsen har tabt i Landskatteretten, fordi de afventer ”endelig afklaring.” Samme afgørelse på tabt sag spørger Andreas Steenberg til og vil sikkert få samme svar. SKAT kan jo sagtens blive ved at vente i 3-5 år ud fra, at de tror de vinder i næste retsinstans. Men en startup kan ikke leve med en verserende skattesag, endsige betale for retssager. Jeg forventer, Bødskov giver samme svar, og det vil så være et udtryk for uhørt arrogance, som han ikke fortjener at få næsten 6000 stemmer for i Københavns Omegns Storkreds ved næste valg.

 

Hvad skal du så gøre fremadrettet?

Det er et rigtigt godt spørgsmål, som vi vil følge op og spørge skatterevisorer om. Mit indtryk – fra fagleder i DI, Sune Hein Bertelsen – er, at du kan overveje:

• I første omgang at tage 100% fradrag og så anmode om genoptagelse senere med 130% F&U fradrag, når det er kommet større klarhed (men med risiko for afvisning af genoptagelse)
• Eller du kan som de fleste nok gør – bævende – fortsætte med at fremføre efter skattekredit-ordningen. Men du skal nok være mere omhyggelig end tidligere med at redegøre for det nye, det kreative og det usikre, og helst med egne udviklere, da SKAT jo også lever i den vildfarelse, at er de eksterne, er de nok ikke innovative.

Engang midt i januar er der møde mellem skattefolk fra de store organisationer og Skattestyrelsen. Det er nok her, noget vil blive masseret og måske håndteret. Jeg vil stadig tænke, at det er ret utåleligt, hvis hele vores startup scene skal leve med den her usikkerhed, der bare vil speede udvandringen op. Og jeg er i den grad forarget over konsekvenserne for de selskaber, hvor det er åbenbart tilfældigt, uberettiget og med tilbagevirkende kraft, at de skal tilbagebetale.