Næsten 40 sager om skattekredit har været for retten siden 2020 – og frem til nu har man kun i ét tilfælde indhentet en skønsrapport, hvor sagen vurderes af softwareeksperter, inden Landsskatteretten afgør sagen. Og det blev for nylig til en klar sejr for Jørgen Bødker, founder & CEO i startuppen Eikonice. Det vækker håb for en af økosystemets værste sager. Men vidner desværre også om, at startups er chanceløse, hvis ikke de gennemgår en – for startups – meget tung og dyr bureaukratisk proces. Så én kamp er vundet, en større – for at få lavet lovgrundlaget om – er begyndt.

En af Bootstrappings mest dækkede – og læste – serier er hele miseren om skattekreditten, hvor obskure skatteregler har sat en kæp i hjulet på udviklingen hos de fleste af landets software-startups, der ikke har vidst, om de var købt eller solgt. Nu kan det se ud som om, der endelig er et gennembrud, der kan få politikere til at få svært ved fortsat at sidde på hænderne. For den danske virksomhed Eikonice er 8 års likviditetstrængsler og 4 års direkte kamp med Skattestyrelsen netop afsluttet. Founder og CEO Jørgen Bødker har i Landsskatteretten vundet en meget betydningsfuld sag for alle, der udvikler software, dvs. det store flertal af startups. Hvad handlede den om, hvad var det Jørgen måtte igennem?

 

Landsskatteretten har tilsidesat Skattestyrelsens afgørelse

Som så mange andre, vel ca. tusinde startups samt R&D enheder i corporates, anmodede Eikonice for skatteårene 2016-2018 om refusion af omkostninger efter skattekreditordningen. For Eikonice, stiftet i 2015, var det som led i udvikling af et system til billedbehandling baseret på AI. Efter modtagelsen af ansøgningen for 2018 indledte Skattestyrelsen en kontrol af Eikonice, og afviste anvendelse af ordningen for alle tre år 16´, 17, år 18´. Ergo: Jørgen Bødker stod derfor for at betale alle udbetalte beløb tilbage med tillæg af renters rente.

”Reelt har SKAT gjort det umuligt for os at starte en scaleup proces og udvikle vores markedspotentiale de sidste 4 år”, CEO Jørgen Bødker

Eikonice klagede over afgørelsen, og efter et overordentligt komplekst og langstrakt forløb har Landsskatteretten nu – 4 år efter klagetidspunktet og altså 8 år efter det første relevante indkomstår – givet Eikonice fuldt medhold i sagen. Skattestyrelsens afgørelse er altså tilsidesat.

 

Som at vækste en startup med foden på bremsen

Det er lidt af en underdrivelse at sige, at det er en stor lettelse for founder at få en sag af vejen med så mange omkostninger og så mange for selskabet livstruende usikkerhedspunkter.

”I dag har vi så vundet, og det er selvfølgelig en god følelse, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget længere vi kunne være nået, hvis vi havde brugt vores tid og penge på udvikling af Eikonice. Fakta er, at denne sag har forhindret os i at starte en scaleup-proces. Reelt har SKAT gjort det umuligt for os at udvikle vores markedspotentiale de sidste 4 år, fortæller CEO og co-founder Jørgen Bødker.

Som alle startups skulle Eikonice ideelt vækste hurtigt og kunne finansieres. Sagen har bare været som at køre med trukket håndbremse:

”Der har været er en kæmpe proces, som har sat os i stå på andre områder. Investorer kigger jo meget efter gammel gæld og hader risici, og usikkerheden om skattekreditten og det, at sagen kører, var jo en klar blokering for os som investeringscase. Samtidig lægger hele usikkerheden om hvor vi lander, og om vi har en fremtid, en bremse på vores kommercielle aktiviteter – jeg vil ikke kunne få selv mig til at sælge noget uden at kunne love, systemet fortsætter. Og selvsagt ift. investeringer i udviklingen af softwaren”.

 

”Usikkerheden om skattekreditten og det, at sagen kører i fire år, var jo en klar blokering for os som investeringscase”, CEO Jørgen Bødker

 

Dokumentation af udvikling er alfa og omega

Jørgen Bødker er ikke i tvivl om, at det har været helt afgørende for at vinde sagen, at de var erfarne udviklere, der dokumenterede det, de stod med. Sagen har krævet, at eksterne kunne nå til bunds i, hvad der er henholdsvis optimering og drift, og hvad der er reel udvikling, fortæller Jørgen Bødker:

”Vi har været velsignet af, at vi har logget det meste i vores forretning. Og vi har vi haft investorpræsentationer og strategier liggende, der også har kunne stå som beviser for, hvordan vi har produktudviklet i forhold til marked og konkurrenter på de tidspunkter”.

Eikonice anmodede om refusion af omkostninger for årene 2016-2018. I de år omsatte de for ca. 20 mio. kr. De kunne lige klare det likviditetsmæssigt, fordi de fik godt fat i markedet for skolefotografering i Danmark, og fordi de havde god opbakning til at føre sagen. Men ellers kunne de sagtens have nået likviditetsdøden.

”Sagen handlede for Landsskatteretten om, at de ønsker at etablere præcedens. Men for os som startup handler det om, at vi mister tid og fokus, hvilket er det mest dyrebare for iværksættere. Skattekreditten var jo en del af vores likviditets-budget. At man så ikke ved, om man er købt eller solgt, gør jo mange ting vanskelige”.

 

Skattekredittens særlige ironi

Som nævnt har der været næsten 40 skattekredit-sager for retten siden 2020. Eikonice er kun nr. 2 tilfælde, hvor man har indhentet en skønsrapport – og det 1. tilfælde hvor skønsrapporten talte i virksomhedens favør. Sammenholdt med den nyeste retspraksis tyder det på, at den eneste mulighed for startups for at få medhold i forhold til skattekreditten, er at gennemgå den voldsomt bureaukratiske, dyre og stressende proces en syns- og skønssag er.

”Det er egentlig uhørt, at man som tidlig startup altid skal indhente noget, så tungt som en syns- og skønsrapport”. CEO Jørgen Bødker

Så på den ene side kan man håbe, at flere kunne få den hjælp, der er ved at indhente en uafhængig syns- og skønsrapport. På den anden side har netop den halvanden år lange proces så mange benspænd, som er uhensigtsmæssige for startups, der bruger mange kræfter og ressourcer på at skabe en rentabel forretning. Lidt af et paradoks for Eikonice og Jørgen Bødker, der nu er omme på den anden side:

”Det er egentlig uhørt, at man som tidlig startup skal indhente noget, så tungt som en syns- og skønsrapport. Men når myndigheder ikke selv har kompetencer til at vurdere, hvorvidt noget er innovativt udviklet software, har man ikke andet valg end syn og skøn. Det kan ikke være meningen, at små startups skal igennem sådanne processer. Vi er jo ikke et Metrobyggeri.”.

 

Hvem kan gennemskue software og AI-udvikling ovenpå standarder?

Eikonice er en cloud-baseret platform, der automatiserer alle processer omkring portrætfotografering for virksomheder og skolefotografer. Portrætterne behandles øjeblikkeligt i henhold til individuelt visuelt design, og kan benyttes af professionelle kameraer og gennem en app, som gør det muligt at portrætter tages direkte med en mobiltelefon. Platformen håndterer og administrerer i overensstemmelse med GDPR. Man kan forestille sig hvilke kompleksiteter, der ligger i at bygge en software, som overholder alle de krav, der er, og fortsat kommer på GDPR-området.

”Vi byggede jo vores software på en standard platform, som så mange andre gør. Men alt det, der skulle bygges ovenpå for at leve op til GDPR-regler, krævede mange vanskelige ting programmeringsmæssigt. Men det er jo helt almindeligt inden for software, lidt ligesom patentlovgivningen jo også tilsiger, at man må bygge ovenpå forskellige patenter”, understreger Jørgen Bødker.

Adspurgt hvad han og Eikonice ville have gjort, hvis ikke de havde været gennem syns- og skønsproces, tør han ikke spå om.

”Selv folk med ekspertviden har jo svært ved at finde ud af, hvad man kunne få af software i 2015, hvor vi udviklede softwaren. Da vi startede dengang, undersøgte vi, om nogen lavede det, vi gjorde. Det var der ikke, men landskabet er jo helt anderledes i dag. Derfor er det også problematisk, at man skal ind og kigge på – med nutidens briller – hvad der fandtes af software dengang. Vi startede i 2015 med AI gennem udvikling af ansigtsgenkendelse. Ingen vidste dengang, hvad det var.”

 

Berygtet skattefælde på roller coaster tur

Advokat Claus Pilgård, Nielsen Nørager har ført sagen for Jørgen Bødker. Han fortæller her om udfordringerne for de enkelte vækstvirksomheder:

”Statistisk set er det tilnærmelsesvist umuligt for softwareudviklerne at dokumentere, at udviklingen kan karakteriseres som ’forsøg- og forskning’. Og det blev kun sværere efter, at Østre Landsret i september 2023 tilsidesatte en tidligere lempelig fortolkning, som Landsskatteretten i enkelte tilfælde havde anlagt i relation til softwareudvikling. Det var derfor med stor glæde, vi fik nyheden om, at Landsskatteretten gav Eikonice fuldt medhold.

”Statistisk set er det tilnærmelsesvist umuligt for softwareudviklerne at dokumentere, at udviklingen kan karakteriseres som ’forsøg- og forskning’”, Advokat Claus Pilgård

Tusindvis af danske vækstvirksomheder har siden ordningen i 2012 blev udvidet til at omfatte software, investeret i forventning om at kunne udnytte ordningen. Skattestyrelsen har imidlertid siden 2018 håndteret reglerne mere restriktivt, hvilket har givet anledning til omfattende kritik. Startup-founders var jo på fallittens rand, når de flere år efter blev mødt med tilbagebetalingskrav fra Skattestyrelsen, og mange virksomheder opfatter tilbagebetalingskravene som dybt urimelige.

Du kan finde serie #1-10 med cases og ekspertvurderinger her på Bootstrapping. Ja, flere organisationer og rådgivere anbefaler direkte at undlade at anvende skattekreditordningen på grund af den medfølgende usikkerhed og senest meget restriktive tolkning. Skruen fik nemlig som nævnt en yderligere en stramning her i september 2023. Men efter Jørgen Bødker og Claus Pilgårds sejr i Landsskatteretten kan optimismen måske brede sig igen!

 

Du kan bygge ovenpå standardsoftware og bruge kreditten

Hvad er så praksis i dag og hvad du skal gøre? Det uddyber vi i artiklen Skattekredit ’24: Hvad er nu op og ned i ordningen?. Noget af det vigtigste i sejren er, at Skattestyrelsen ikke længere bare kan komme og sige, at ”software er allerede opfundet”, jf, tidligere cases i Bootstrapping. Som Claus Pilgård understreger:

”Landsskatteretten er enige med os i, at det ikke bare er Eikonices teknologiudvikling – men også Eikonices videreudvikling af en standard webshop – som kan være omfattet af ordningen.”

Så selvfølgelig skal udvikling kunne dokumenteres og adskilles fra driftsoptimering. I Eikonices tilfælde skulle fotografierne i webshoppen selvsagt kun udstilles til den enkelte portrætterede, hvilket ikke fandtes dengang som standard. Men den udvikling skete selvsagt ovenpå moduler af standardsoftware. Og det er vigtigt, for nærmest ingen softwareudvikling sker fra Adam og Eva, ligesom Elon Musk trods alt ikke startede med at opfinde hjulene til Tesla.