Ovenstående optimist-overskrift kan næsten tolkes som en provokation i en tid, hvor Draghi- og Letti med deres rapporter agerer ´løftet pegefinger’ mod et universitets økosystem, der – må vi forstå – virkelig har sovet i timen. Det gælder kommercialisering, kapital, IP og fastholdelse af vores talent. Og det er måske fornuftigt nok, at vi lige holder benene på jorden, når vi holdes op mod universiteter i USA og Kina, hvor vi taber, når det gælder vores evne til at omsætte forskning til founders.

Men for Peter Torstensen, CEO i Accelerace – nu en del af Bio Innovation Institute (BII) – er optimismen fremført med en erfaring og overbevisning, der gør, at man ikke er i tvivl om, at han mener det:

– “Grundlæggende set, så tror jeg aldrig, jeg har været mere optimistisk på økosystemets vegne, end jeg er nu,” siger Peter Torstensen, adspurgt om hvordan han oplever udviklingen på vores otte universiteter hen over de sidste 20 år.

Holdningen er baseret på en konkret udvikling, han aflæser i data og i kulturen på universiteterne – og i den måde, hele maskinrummet omkring spinouts er ved at ændre sig på.  De ændringer – kultiveret af de nye taskforce-anbefalinger, der på universiteterne sidestiller innovation med forskning og undervisning – diskuterer Peter Torstensen med Mikkel Sørensen (CEO i DTU SkyFactory) i Bootstrapping Podcast.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der præcist gør, at optimismen er større nu end for bare få år siden, når skriften på væggen omkring virksomheder, der forlader landet, taler sit klare sprog. 

Danmark har stærke forskningsmiljøer, men umiddelbart en for lav kommercialiseringsgrad. Det giver for lidt innovation ind i de etablerede virksomheder, og for få, der bliver spunnet ud og bliver til startups og scaleups.

Kapitalen og institutionerne hænger tættere sammen end før

Optimismen hos Peter Torstensen handler om et økosystem, der i stigende grad har fået koblet universiteter, inkubatorer, fonde, virksomheder og venturekapital.

Torstensen peger på, at udviklingen kan måles, og at DTU er et eksempel på, hvordan en langsigtet rejse kan flytte et universitet op i “Superligaen”, hvis man forankrer et innovations- og kommercialiserings-DNA på universitetet. Det blev ifølge Torstensen fx epokegørende, at man i sin tid placerede SEED Capital på DTU.

Og det er nu også bevist på life science-området på hans eget BII, og andre områder som kvante står klar til at kunne tage samme tur.

– ”For 20 år siden kunne Danmark tiltrække i alt omkring 100 mio. euro til 100 startups og to eller tre venturefonde. Nu taler vi om et økosystem, der kan tiltrække omkring 3 mia. euro og som har langt flere, måske 500 startups og en markant stærkere fondsstruktur”.

Pointen er ikke kun, at der er flere penge. Pointen er, at Danmark qua sine innovationsmiljøer har bygget en “playbook” for opbygning af tidlige industrier.

– “Vi begynder at have en playbook for, hvad vi fx gjorde med det der life science økosystem. Nu kan vi egentlig begynde at bruge den playbook, når vi har nye teknologier som AI og kvante”, lyder det fra Peter Torstensen.

Hvor mange startups skal man skabe for at blive professor?

Ifølge Mikkel Sørensen (CEO i DTU SkyFactory) er den afgørende fundamentale ændring sket ved, at universiteterne har fået andre værktøjer, og de er ikke længere i tvivl om, at de nu – retfærdigvis – måles på det.

– “Der har været en enorm ændring i, hvordan man ser universiteternes rolle i samspillet med iværksætteri og investorer. I starten skulle vi næsten undskylde os selv en lille smule,” fortæller han og beskriver, hvordan samtaler om investorer, marked og kommercialisering tidligere blev set som et fremmedelement.  Modsat da han var på Harvard og MIT  i Boston sidste år, hvor en hæderkronet professor sagde, at første spørgsmål, hvis man ville være professor var, “hvor mange startups har du været med til at føde, og hvordan har du hjulpet din industri?

Det er ikke længere et DTU-fænomen alene, men en grundlæggende kulturændring på universiteterne, hvor forskning og forretning i samme sætning på få år er gået fra at være behæftet med at gå over på ”the dark side” til at være en legitim og nødvendig del af universitetets samfundsrolle i en radikalt ny geopolitisk situation. 

Hånden på kogepladen med taskforce

En anden driver er selvsagt mere strukturel. De nye taskforce-anbefalinger, der sidestiller innovation med forskning og undervisning, ændrer incitamenterne oppefra, så alle, som Peter Torstensen udtrykker det, ”får hånden på kogepladen”.

Han ser det som et brud med en gammel styringslogik, hvor man både satte mål og forsøgte at detailstyre metoden.

– “Det, som måske har været lidt problemet, er, at man har haft nogle mål, men har også gerne ville stemme metoden. Nu begynder jeg at synes, at man begynder at have et paradigme, som hedder, at vi ikke skal blande os i metoden”.

Logikken er enkel og handler om at lade universiteterne finde deres egen model ved at åbne campus op og kun blive målt på output.

– ”Det giver plads til, at DTU kan gøre noget, KU noget andet, og at de kan lære af hinanden, uden at blive spændt fast i en ensartet procesmanual”.

Tech Transfer kontorer skal agere efter fælles standarder

Mikkel Sørensen håber, at taskforcen kan føre til standardisering på tværs af universiteter, så founders ikke møder et juridisk lotteri afhængigt af postnummer.

– “Det er meget lettere for dem, der skal sidde og behandle det, og det er bedre for iværksætterne. Tech-transfer kontorer er jo ikke sat i verden for at tjene penge. Det, de skal hjælpe, er jo at sikre de bedst mulige forudsætninger, for at teknologien kan komme ud og gøre en forskel i samfundet”.

Hans pointe er, at standardaftaler ikke kun handler om fairness, men om hastighed, så man mindsker den tid, hvor momentum ellers ofte strander ved forhandlinger.

Videre fra nursing-økosystemet

Når det kommer til skalering, bliver tonen en anelse mere skarp.

– “Vi kan stadig se, at vi som resten af Europa har et problem i skaleringsfasen. Den strategiske autonomi kommer først, når den lille startup er blevet et par tusinde personer. Det sker for sjældent”, siger Peter Torstensen.

Det er derfor, Mikkel Sørensen har skiftet fokus fra DTU Skylab til DTU SkyFactory. Der skal de tage science-based ventures med det største skaleringspotentiale og presse dem ind i en mere krævende, mere målrettet rejse.

Torstensen formulerer samme pointe med en hård metafor: At Danmark risikerer at blive for omsorgsfuldt og ’nursende’ i de tidlige faser med for mange programmer og forløb uden direkte hård konsekvens.

– “Vi har bygget sådan et økosystem, som nogle kan blive sådan et nurser-økosystem, hvor vi alle bliver sygeplejersker og ikke stiller krav”.

Hvis et grant, et program og en adgang til “verdensklasse ressourcer” ikke flytter founders mærkbart, skal man ikke automatisk have næste runde støtte.

Hør hele samtalen om, hvordan man spotter og skalerer spinouts fra universiteterne, om taskforce-anbefalingerne og om den markante udvikling af det danske økosystem her.