Hvordan kan det være, at det under den værste krise siden 2. verdenskrig flyder med billig kapital for startups og andre, med høj risiko? Og kan det være sådan, at krisen hverken blev V, U eller L-formet, men K-formet, altså god for mange, herunder ikke mindst startups, og skidt for andre? Vi tænker højt – og hører også gerne dine input.

Hvordan kan det forklares, at vi har en dyb krise, der på den ene side lægger oplevelsessektorer øde hen, forlænger købsbeslutninger og sænker eksport og samtidig ikke et øjeblik skaber kapitalmangel? Lad os se på det.

Desperate investorer leder efter afkast – også i startups

Det var i sommer, jeg ud fra Financial Times-artiklen ”Desperate hunt for yield forces investors to take ‘extreme risk’” for alvor forstod, tror jeg da, hvorfor der er så meget kapital til startups og andre, og hvorfor aktiekurserne i al fald til denne uge har været så høje. 60 % af markedet for obligationer inkl. junk bonds er forrentet under 1 %, og rigtig mange er nu negativt forrentet. Og vi ved, at renterne vil forblive holdt ultralave, fordi opkøb af obligationer vil fortsætte i USA og Europa ligesom øvrig pengeudpumpning, også i 2021 og 2022. Så pensionskasser og andre investorer må på jagt mod mere risikable og mindre sikre fx virkomheds- og emerging markets-obligationer. Og at the end også mod vores ultrarisikable startupmarked. Derfor flyder de institutionelle investorers penge også mod ventures. Og derfor – som jeg skrev i sidste uges klumme – ”´Kommer nye fonde vrimlende”.

Som Matt King, kreditstrateg hos Citigroup sagde i den omtalte artikel: “If you are a pension fund or an insurance company, you are forced to go down in quality and take extreme risk.” Uden sammenligning og uden at gå ned i kvalitet i faglig forstand så vi i ugen, at PreSeed Ventures i deres nye Tech01-fond – og det er altså pre-seed vi snakker – havde fået vores mægtige pengetank ATP med som ankerinvestor. Det er et gennembrud. For ud over måske at være et politisk signal fra CEO Bo Foged, er det også et symptom. Det er svært at finde noget ’spændende’ at investere i, så hvorfor ikke i dygtige deeptech-ventures?  Derfor kan vi stå i det, der målt på BNP kaldes den dybeste krise siden 2. verdenskrig, og samtidig på nogle felter have masser af kapital.

Biden og krisens K-form. Find Vækstlinjen

Og krisen er ikke mindst en beskæftigelseskrise, der kan få sociale og varige konsekvenser ud over butiksdød og nedlukninger og restruktureringer af mange SMV’er. For de ramte erhverv fra restaurant over biografer til fysiske butikker og i andre lande børnepasning og pleje (i USA er mange lukkede) er arbejdskraftsintensive. Omvendt har onlinehandel og alle, der har formået at sælge eller pivotere til onlinehandel, haft kronede dage: Fra Deliveroo til Nemlig.com og fra Zoom til Netflix

Det er derfor, krisen kaldes K-formet, i modsætning til V-formet, hvor alt hurtigt går op, U-formet som lidt længere og L-formatet, hvor alt får en langstrakt krise. Det var de kriseformer, vi diskuterede i foråret, men nu er det K, der er på banen. Formen som bogstavet K daterer sig ifølge Business Insider til første præsidentdebat mellem Trump og Biden, hvor sidstnævnte sagde: “Millionaires and billionaires like him (Donald Trump, red.) in the middle of the COVID crisis have done very well. Billionaires have made another $300 billion because of his profligate tax proposal, and he only focused on the market,” (..) “But you folks at home, you folks living in Scranton and Claymont and all the small towns and working class towns in America, how well are you doing?” 

Ud over, at rigtig meget hverken stiger eller falder, er der nogle, der stikker helt af i vækst, herunder faktisk en del startups, som fx i Danmark Lunar og Queue-It, mens på den anden side alt fra luksusrestauranter til museer ligger øde hen. Men de helt store vindere er tech-giganterne fra Amazon, hvis omsætning steg 37 % i 3. kvartal, til kinesiske Ant Group; den sidstnævnte, fordi den stod over for en børsnotering til en værdisætning på mindst $280 milliarder, ifølge Bloomberg. Det er større end Bank of America, tre gange større end ovennævnte Citigroup, ja, og det svarer til Finlands BNP. Men det er kun otte år siden at Jack Ma, folkeskolelæreren, der skabte Alibaba, startede Ant Group som fintech-betalingsservice.

Fra Silicon Valley til Shenzhen

Kina er statsstyret, hvilket aflysning her til morgen den 4.11 af Ant’s ellers gigantiske børsnotering i Shanghai og Hong Kong vidner om. På et møde hos Danish Business Angels sagde Tom Behrens. Sørensen, forhenværende A.P. Møller APM-mand og ugens investor i forrige uge, at vi skulle se at komme til Kina igen. Jeg kan ikke være mere enig uanset den kinesiske regering. For vi vil sandsynligvis se verdens værdi- og forsyningskæder adskilles i to hoveddele: En amerikansk, der ikke tør forlade sig alene på industriproduktion fra Kina, og en fremadstormende kinesisk, der gerne vil være uafhængig af uberegnelige og nationalt beskyttende amerikanere. Vi har allerede forsmagen med Trumps handelspolitik og forsøg på forbud mod Tencents WeChat samt TikTok. Derfor skal vi til at se på ikke bare investeringer, men også på deeptech-startups i Asien. Silicon Valley er ikke død, men er heller ikke alene. Vi skal også på den led blive mere diverse og få spredning i investeringer. Og det har også noget med ’Hunt for yield’ at gøre. Det, at vi skal se efter investeringer bredere både på køn, som vi p.t. gør her på Bootstrapping, og også på racer og lande.