Jobs

Indryk job

Kommunikationsmedarbejder til formidling af forretningsudvikling, omstilling og innovation

Genopretningen af turismen kræver forretningsudvikling, omstilling og innovation. Derfor styrker vi lige nu fagområdet for turismeinnovation og søger en kommunikationsmedarbejder til vores fagområde for virksomhedsrettet innovation både i hovedstaden og resten af landet. Er du en dreven kommunikatør, har en skarp pen og er på hjemmebane, når mange forskellige interessenter skal inddrages, så har vi måske jobbet til dig.

Som udviklingsorganisation for turisme i Region Hovedstaden og med et stort engagement både tværregionalt og nationalt har Wonderful Copenhagen ansvar for en række projekter indenfor innovation- og forretningsudvikling. Projekterne samler en lang række partnere, fra turismeaktører, start ups, og øvrige erhverv til kulturinstitutioner, videnmiljøer og politiske instanser.

Nationalt er der lige nu stor aktivitet særligt i relation til innovation, og vi ønsker at understøtte projekterne kommunikativt. Vores mål er, at flest muligt får mest muligt ud af vores viden og resultater. Vi søger derfor en dygtig kommunikationsmedarbejder, som har en god projektforståelse og forstår at arbejde i en organisation med en bred interessentskare.

 

Dine kerneopgaver:

  • Bidrage til at udvikle kommunikationsstrategi og kommunikationsplaner for projekter og efterfølgende eksekvere på dem
  • Formidle og vinkle historier til varierende platforme herunder hjemmeside
  • Holde interne projektdeltagere ajour med seneste resultater og viden
  • Være tovholder for events, der samler såvel erhvervslivet, turismesektoren, potentielle investorer til samarbejdspartnere, nationale såvel som internationale
  • Vinkling og indsalg af historier til lokale, regionale og landsdækkende medier samt evt. internationale medier

 

Om dig:

  • Du har en relevant kommunikationsfaglig uddannelse
  • Du har 2-4 års erfaring – gerne fra en lignende organisation
  • Du skriver godt og hurtigt
  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk og partnerbaseret virkelighed
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i teams
  • Netværk og erfaring med formidling fra SMV/ start-up økosystemet er en fordel, men ikke en forudsætning
  • Du kan holde fokus med mange forskellige, sideløbende projekter samtidigt
  • Du er sproglig stærk og skriver flydende på både dansk og engelsk

 

Vi tilbyder:

En fuldtids 2-årig projektstilling med mulighed for forlængelse i et ambitiøst team med en travl hverdag og en uformel omgangstone. Organisatorisk i Wonderful Copenhagen er stillingen delt mellem udviklingsafdelingen og kommunikation. Stillingen vil få betegnelse af Projektleder for projektkommunikation.

Vi ønsker at ansætte den nye projektleder hurtigst muligt.

Ansøgning inkl. CV indsendes via

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1185&ProjectId=143688&MediaId=5

senest den 21. september 2021. Vi holder løbende samtaler. Vi modtager ikke ansøgninger indsendt pr. brev eller mail.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Udviklingsdirektør Runa Sabroe rus@woco.dk eller Head of TravelLab Jakob Ipland jci@woco.dk

Indryk job