Projektleder til Copenhagen TravelLab – Turisme innovation

Wonderful Copenhagen

Genopretning af hovedstadens turisme kræver forretningsudvikling, omstilling og innovation. Derfor ønsker Wonderful Copenhagen at styrke fagområdet for turismeinnovation og søger en projektleder til vores fagområde for virksomhedsrettet innovation. Her bistår vi med at transformere oplevelsesindustrien til gavn for både investeringer i virksomhederne og oplevelserne til de besøgende. Derfor søger vi en solid projektleder, der kan drive og udvikle ambitiøse innovationsprojekter i samarbejde med erhvervet og virksomheder.

I 2021 vil vi udvikle projekter med særligt fokus på udvikling af nye forretningsmodeller blandt andet i regi af Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Erhvervsministeriets plan for genopretning af hovedstaden Comeback Copenhagen

Stillingen er en 2-årig projektansættelse og forankret i vores udviklingsafdeling, hvor du sammen med vores Head of Copenhagen Travel Lab, vil indgå i innovationsenhedens generelle arbejde med virksomhedsrettet turismeinnovation. I det daglige vil du være en del af udviklingsafdelingens team, som består af 17 dygtige og engagerede kolleger og referere til direktøren for Development.

Dine kerneopgaver:

  • Gennemføre innovations- og udviklingsforløb i samarbejde med eksperter i turismeinnovation
  • Bistå til at etablere Copenhagen TravelLab som et flagskib for turismeinnovation og omstilling af branchen
  • Forretningsudvikle, fundraise og iværksætte nye projekter inden for turismeinnovation
  • Primær projektleder for relevante omstillingsprojekter med tidsstyringsansvar, budgetansvar mv
  • Kommunikationsopgaver omkring Copenhagen Travel Lab

 

Vi forventer at du:

 

  • Har en relevant videregående uddannelse, gerne med fokus på entreprenørskab
  • Har arbejdet med strategisk forretningsudvikling af både SMV’er og startups før
  • Har et godt netværk i SMV / start-up økosystemet
  • Er entreprenant og idérig
  • Er en dygtig projektleder og mestrer projektlederværktøjer som tidsstyring, interessenthåndtering, økonomi, kvalitet i opgavelevering, CRM- håndtering, effektmåling mv.
  • Har 3-5 års erfaring med at arbejde i eller lede projekter med mange interessenter på tværs af offentlige og private aktører
  • Behersker dansk og engelsk på højt professionelt niveau i skrift og tale
  • Er ansvarsbevidst, engageret og evner at følge opgaverne helt til dørs
  • Er en positiv person med et smittende humør, som trives med faglige udfordringer
  • Kendskab til turisme er en fordel, men ikke et krav.

 

Vi tilbyder:

 

  • En fuldtidsstilling i et ambitiøst team med en uformel omgangstone
  • En 2-årig projektansættelse
  • Et udadvendt job med stor kontaktflade
  • Adgang til et meget bredt netværk af partnere i og uden for København

Vi ønsker stillingen besat pr 1. maj, hvis ikke før. Vi holder første runde samtaler 18.-19. marts og anden runde 25.-26. marts.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte udviklingsdirektør Runa Sabroe: rus@woco.dk. Ansøgningen sendes via:

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1185&ProjectId=143668&MediaId=5

senest 15. marts 2021. Vi modtager ikke ansøgninger sendt som brev eller mail. Vi modtager ikke ansøgninger efter fristen.