Der er for meget mavefornemmelse og for lidt konkret metodisk tilgang og brug af nøgletal, når impact-investorer vurderer forretningsmodeller og sociale resultater hos samfundsansvarlige startups.
Business angels og andre impact-investorer placerer pengene efter helt gængse og traditionelle finansielle betragtninger, når de kaster penge efter iværksættervirksomheder med et klart defineret socialt formål.
Det viser Bootstrappings samtaler med erfarne folk i impact-startupmiljøet om, hvilke konkrete vurderingsmodeller eller nøgletalsbetragtninger, de oplever, bliver brugt til at analysere forretningskonsekvenser af den sociale impact, som en impact-iværksættervirksomhed repræsenterer.
Svarene fra investorerne indikerer, at de danske impact-investorer endnu har til gode at benytte nye vurderingsmodeller eller egenudviklede nøgletal til professionelt at kvalificere de samfundsansvarlige potentialer.
„Der er efterhånden en række impact-investorer i Norden, såvel business angels som familiefonde, venturefonde og filantropiske fonde, der har impact med i deres portefølje. Det er dog de færreste, der i deres due diligence eller som aktiv investor foretager konkrete impact-vurderinger med modeller og nøgletal. De fleste har simpelthen ikke erfaring eller værktøjer til det. Hvis det bliver gjort meget metodisk, er det med udgangspunkt i virksomhedens egen definition, måling og rapportering af den positive impact,‟ vurderer Richard Georg Engström, der er stifter og bestyrelsesformand af IMPACT X – The Impact Business Index, en nordisk platform for impact-virksomheder og -investorer.
Få ensomme pionerer
I Danske Bank, der netop har lanceret en lignende platform, +Impact, stilles der for nuværende ingen krav til hverken startups eller investorer om formelle eller konkrete vurderingsmetoder, men det er noget, banken forventer at udvikle på længere sigt.
”Vi fokuserer i det videre arbejde på, hvordan vi kan måle, hvilken forskel virksomhederne gør for omverdenen. Jeg fortæller gerne mere om det arbejde på et senere tidspunkt, men for nuværende kan jeg ikke blive mere konkret,” siger Klavs Hjort, Senior Vice President i Danske Banks afdeling Growth & Impact.
Danske Bank stiller ingen specifikke krav om rapporteringer eller performance-progression, når impact-startups indlemmes på platformen.
”Som det ser ud nu, fokuserer vores impact-platform på virksomheder, der har potentiale til at vokse sig store, og hvis forretningsmodel samtidig tager afsæt i et eller flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi stiller ikke krav til, at de skal rapportere deres performance til os,” siger Klavs Hjort.
Det er altså stadig et marked, hvor vurderingerne bygger på få og overfladiske betragtninger af de sociale resultater.
Det er min vurdering, at de få, som arbejder med impact-nøgletal, gør det godt.
„Der er en række venturefonde, der er skabt for impact investments, der naturligvis arbejder på at understøtte konkrete impact-vurderinger med modeller og nøgletal. I Danmark er f.eks. Den Sociale Kapitalfond langt fremme, og i Norge arbejder Ferd med lignende tiltag. Så det er min vurdering, at de få, som arbejder med impact-nøgletal, gør det godt. Men det er et umodent område, der ikke har bred anvendelse endnu,” siger Richard Georg Engström.
Impact uden betydning
I praksis betyder det, at forretningsmodellerne hos kapitalsøgende impact-startups ofte bliver vurderet efter samme principper som ”almindelige” startups.
Dermed står mange impact-iværksættere tilbage med idéer og forretningsinitiativer, der aldrig bliver realiseret, fordi de sociale og samfundsansvarlige potentialer aldrig bliver kvalificeret eller indregnet i investeringscasen, der udelukkende vurderes på traditionelle vilkår.
Dertil kommer, at mange investorer overlader det til egne helt subjektive overbevisninger, om de sociale potentialer på sigt udvikler sig og aktiverer reel økonomisk værdi.
Tilsyneladende er det yderst sjældent i Norden, at impact-investorer reelt ændrer investeringsbetingelserne i forhold til f.eks. tidshorisonter, afkastkrav, skalérbarhed eller værdiansættelse på baggrund af sociale eller bæredygtige nøgletalsbaserede fremskrivninger i kombination med finansielle betragtninger. Med andre ord indregner kun få impact-investorer konkrete risikofaktorer, som bygger på bæredygtige fremskrivninger, ligesom impact-iværksætteren heller ikke belønnes for særligt gode bæredygtige resultater, som positivt understøtter forretningsudviklingen. Ingen af parterne har kvalificerede nøgletalsberegninger at styre efter.
Impact-metoderne findes
Den manglende metodiske tilgang i impact-investormiljøet sker til trods for, at der flere steder i verden er udviklet metoder og nøgletalsbetragtninger til formålet.
Sådan måler du impact:
Den stigende interesse for impact-investeringer har medført, at en række forskellige internationale impact-investorer har udviklet nye modeller og konkrete nøgletalsberegninger til at kvalificere og sammenligne beslutninger om investering i impact-forretningsmodeller.
Vurderingerne understøtter en række forskellige processer i hele investeringscyklussen. Et MBA-studie fra Harvard Business School kortlagde i 2015 en række af de bedste i international sammenhæng. Vi bringer her et udsnit af studiet, der er skrevet af amerikanerne Ivy So & Alina Staskevicius, der i dag begge arbejder som konsulenter for hhv. Fidelity Foundation og Deloitte.
Impact-måling (impact measurement) er en samlet betegnelse for metoder og nøgletal for fire områder i hele investeringscyklussen. Studiet præsenterer en række metoder, som kan anvendes på en eller flere af nedenstående fire overordnede områder i investeringscyklussen.
- Vurdering af impact: gennemførelse af due diligence før investering
- Impact-planlægning: plan for overvågning og indsamling af data til at måle impact-effekten
- Monitorering af impact: måling og analyse af impact i forhold til mission og impact-mål.
- Evaluering af impact: forståelse af impact fra nye beslutninger eller reinvesteringer.
Blended Value SROI (Social Return on Investment) er et nøgletal udviklet af den amerikanske nonprofitorganisation The Roberts Enterprise Development Fund (REDF).
REDF finansierer sociale virksomheder, som de mener udfylder et markedssvigt i beskæftigelsen. De har udviklet en bæredygtig og langsigtet forretningsmodel, hvor Blended Value SROI benyttes til at kombinere sociale omkostningsbesparelser og finansielle analyser.
Blended Value SROI afspejler et øjebliksbillede af både det økonomiske og sociale afkast opnået fra de sociale virksomheder i deres portefølje.
Når Blended Value SROI anvendes til at træffe investeringsbeslutninger, beregnes resultatet på baggrund af stigning i økonomisk værdi, hvilken skabes som følge af investeringen, samt stigningen i socioøkonomiske eller sociale værdier genereret fra investeringen.
Economic Rate of Return (ERR) er et nøgletal, som benyttes af den amerikanske almennyttige investeringsfond Grassroots Business Fund.
På baggrund af 10 års økonomiske fremskrivninger vurderes afkastpotentialet for den samlede kapital, hvilket er nødvendigt for at drive et givet impact-porteføljeselskab.
I beregningen indgår ikke kun investeringen, men også de vigtigste økonomiske fordele, som tilkommer de forskellige sociale – typisk lavindkomstgrupper – interessentgrupper, udtrykt som både et årligt socialt og økonomisk afkast.
The Robin Hood Factor ligger bag investeringsbeslutningerne i The Robin Hood Foundation.
Baseret på principper fra SROI har The Robin Hood Foundation udviklet et cost-benefit-nøgletal til at vurdere det „bedste‟ skøn over den kollektive fordel for fattige personer, som forskellige investeringer skaber per omkostning.
The Robin Hood Foundation inddrager mange forskellige betragtninger, alt efter hvilken impact-forretningsmodel, som skal vurderes og sammenlignes. Alt fra jobtræning til mikrolån og værdier, der måler fattigdomsbekæmpelse, kan inddrages. Den såkaldte Robin Hood Factor er således en fleksibel metode til at beregne impact-værdier. Formlen hedder: (Poverty-Fighting Benefits of a Program/Costs to Robin Hood) x Robin Hood Factor.
“Logiske impact-modeller” dækker over en række forskellige tilgange til hovedsageligt at foretage impact-due diligence og sikre overvågning af de økonomiske og sociale konsekvenser af en investering.
”Logiske modeller” er derfor bredere og mindre eksakte i deres resultater. Den logiske model benyttes af bl.a. den globale nonprofit-venturefund Acumen, de kommercielle investorer Bridges Ventures og LGT Venture Philanthropy samt nonprofitorganisationen RSF Social Finance.
Hvad enten det handler om fattigdom, klima eller andre bæredygtige samfundsudfordringer, benyttes en systematisk metode til at vurdere og løbende følge udviklingen i den impact, der skabes. Ved beslutningen om at forlænge eller forny eksisterende lån opfordrer f.eks. RSF Social Finance impact-virksomhederne til at udfylde en ”portefølje-revisionsundersøgelse” og gennemføre en ”B Impact Assessment”, som er udviklet af B Corporation Lab, der i øvrigt er repræsenteret i Danmark ved Nille Skalts. Kendetegnede ved ”de logiske modeller” er, at de fokuserer på proces frem for nøgletal.
”Eksperimenterende impact-modeller” benyttes primært til due diligence og i evalueringsfasen. Betegnelsen dækker over en række modeller, der alle sigter mod at vurdere impact-investeringer efter devisen: ”What would the situation have been, if the program or intervention had not taken place?”
Grundlæggende opstilles en række faktabaserede observationer, der sammenlignes med lignede forretningsmodeller, men som ikke tildeles kapitalressourcer. F.eks. kan der opstilles historiske baselines, før-/efter-analyser, direkte sammenligninger (kræver alt andet lige betragtninger) eller differentierede undersøgelser af udviklingen på sociale og økonomiske parametre på målgrupper, der var udsat for impact, og målgrupper, der ikke er udsat for impact.
Claus Struer Frederiksen, der er ph.d. i filosofi med speciale i samfundsansvar og sammen med Vincent F. Hendricks forfatter til den dugfriske bog ”Kæmp for kloden”, mener, at erhvervslivet generelt må erkende, at social impact ikke kun rummer forretningspotentialer, men også omkostninger og risici. Og det kræver nye metoder.
”I vores nye bog viser vi netop, at det kræver meget mere end traditionelle metoder, hvis vi skal indfri FN’s verdensmål. Det gælder også rapportering og beregninger på investeringer, hvor der ofte hverken leveres data fra virksomhederne eller kræves ret meget kvalificeret information om de bæredygtige risici og potentialer fra investorerne. Det er ikke nogen nem øvelse. Men det er ikke en undskyldning for ikke at forsøge. I bund og grund er det sjældent, vi ser systematiske pejlemærker til at vurdere, hvilken social eller bæredygtig impact forskellige forretningsmodeller indeholder. Det gælder for store virksomheder såvel som i iværksættermiljøet,” siger Claus Struer Frederiksen.
Den manglende professionalisme kan betyde, at samfundet står tilbage med både tabte sociale og økonomiske værdier, der aldrig realiseres, fordi impacten ikke formelt er indregnet i investeringscasen.
Mens de sociale iværksættere i utallige artikler – senest også her på Bootstrapping – kan læse, at de mangler forretningsforståelse og ikke kan tjene penge, så fokuseres der sjældent på, at investorerne på den anden side i lige så høj grad mangler professionelle værktøjer til at vurdere de samfundsansvarlige værdiers indflydelse på forretningspotentialerne, som impact-startups potentielt kan skabe over tid.
Fra vindmølleparker til startups
Nordic Impact Investment Network, NIIN, er et nystiftet netværk for impact-investorer, der skal styrke det nordiske økosystem for impact-startups. Et af netværkets formål er at hjælpe nordiske impact-investorer til overblik over relevante investeringsværktøjer. NIIN er desuden etableret for at sikre, at nordiske investorer har adgang til et overblik over den nordiske impact-scene samt en relevant værktøjskasse.
Marianne Haahr er blandt stifterne af NIIN, og hun mener, Danmark har stort potentiale for at blive verdensmester på impact-investeringer. Men økosystemet er stadig kun i sin vorden, siger hun om manglen på konkrete værktøjer til vurdering af impact.
”Brugen af de eksisterende værktøjskasser til måling af impact hænger sammen med typen af investorer, kapital og typen af projekter, der investeres i. De store institutionelle impact-fonde, inklusiv den spritnye danske Verdensmålsfond, som er et offentligt-privat partnerskab, er pålagt både at gøre impact til grundlag for investeringsbeslutningen samt at måle den,” siger hun.
”Men her er typen af investeringer typisk også af en helt anden kaliber end business angels og venturefonde. Det er ofte store anlægsprojekter, såsom en vindmøllepark, hvor reduktion af CO2 samt antal jobs, projektet og de deltagende virksomheder skal skabe, er til at måle på. Den type fonde har hele afdelinger eller dedikerede medarbejdere til at sikre impact-måling og løbende rapportering fra de virksomheder, som der investeres i,” siger hun.
Danmark kan blive verdensmester på impact-investeringer sammen med resten af Norden. Men det kræver et stærkt økosystem.
Marianne Haahr henviser desuden til det globale netværk for impact-investeringer, GIIN, der er sat i verden for at være en støtte til impact-investorer og give overblik over impact-markedet samt værktøjer til at vurdere og måle impact.
”Danmark kan blive verdensmester på impact-investeringer sammen med resten af Norden. Men det kræver et stærkt økosystem, og det har Norden kun taget det første spadestik til at bygge,” siger hun.
Skøn: 138 millioner investeres i impact-startups
Hos Danish Business Angels, DanBAN, vurderes det, at business angels på landsplan i 2017 investerede omkring 6 milliarder kr. i danske iværksættervirksomheder. DanBAN-medlemmerne repræsenterer investeringer for 192 mio. kr., hvoraf 2,3 procent tilfaldt startups med et såkaldt socialt impact, hvor kerneformålet med virksomheden klart og tydeligt retter sig mod ikke-finansielle værdier.
Antages det, at DanBAN-medlemmernes andel i investeringer i startups med social impact repræsenterer andelen i alle startup-investeringer i landet, blev der skønsmæssigt i 2017 investeret 138 millioner kroner i impact-iværksættervirksomheder. DanBAN har ikke undersøgt, hvilke samfundsansvarlige værdier beløbet repræsenterer.
