Bygger vi et fantastisk højhus – eller gør vi bare rent på gamle Bellahøj? Regeringen kom med en reform #1, hygiejne-reformen. Det tog 4 år, og beløbet blev 4 gange så højt. Super godt. Men vi må kæmpe for en senere reform #2, den nationale vækststrategi. For om ikke mange år risikerer vi igen at konstatere, at de danske rammebetingelser så langt fra gjorde os til førende på det, der virkelig sparker r...

Nu har alle vores mange politikere og lobby-organisationer sagt tillykke til sig selv og klappet samme på skuldrene over den indsats, som ellers kun i få tilfælde – som fx lille FBV og store DI – har været skarp i alle fire år. Hos founders og deres startups bærer reaktionerne knap så meget præg af jubeltrut og hornmusik. Facit her er mere tvetydigt, sådan som mange af os diskuterede intenst på Folkemødet sidste uge. Her kan vi nemlig se reformen ud fra to perspektiver, som var den et højhus:

Hvis reformen skal sammenlignes med et gammelt højhus på Bellahøj, så har politikerne været ude i alle de gamle lejligheder og set på vedligeholdelses- og sætningsskader. Det gælder warrants, matchinglån, lagerskatten fra helvede, equity crowdfunding, orlov og kønsdiversitet, universiteter og tech transfer, skattekredit, EIFO midler m.m. Men, som vi behandler i de mange indslag i dagens nyhedsbrev, er det ikke alle småskader og nullermænd ude i hjørnerne, der er fjernet. En god del af det værste er dog forsøgt rettet op. 

Hvis reformen derimod, som annonceret, skal handle om, at Bjarke Ingels eller anden stjernearkitekt skal bygge verdens mest innovative, bæredygtige og fantastiske højhus, som alle vil valfarte til og slå sig ned i, så har reformen ikke flyvehøjde nok. Vi får 41 forslag i et katalog til 1,22 mia. kr. Men der er ikke en samlende vision og tilhørende strategi med forpligtende mål som på klimaområdet. Og derfor ikke, som fx i Estland, en national plan for, hvordan Danmark bliver en nation af fornyelse, teknologi, innovation og spændende nye virksomheder. Og de to langt dyreste tiltag – iværksætterskatten og justeringen af aktieskatten – vil hjælpe på vores svage aktiekultur. Men næppe i sig selv resultere i, at en ny startup skalerer bedre og bliver finansieret med dansk kapital. Derfor går Pleos Jeppe Rindom i vores interview så langt som at kalde det iværksætterwashing.

Vi står altså med 41 velmente oprydningsforslag, plus hvad oppositionen kan presse igennem inden reformen lukkes nu. Og det vil den blive – med bredt flertal bag. Så lad os se på status for startups på nogle af de vigtigste steder, der skulle ryddes op: 

• Warrants, altså indkomstskattefri medarbejderaktier, bliver lettere, og der er en lettelse af ‘forskerordningen’, så vi kan få udenlandske medarbejdere ind med lavere indkomstbeskatning fra over 60.000 kr. i løn. Tænk på alle de gange i alle medier, hvor Pleo’s Jeppe Rindom og andre har talt om problemet med få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og få den aflønnet. Jeg er dog lidt usikker på, om der bliver sat grænser for warrants ind for at sikre provenuet af lønskat. I så fald er det skidt. Vores selskaber skal selv kunne sammensætte pakkerne – ud over en lovbestemt minimumsløn.
• Lagerbeskatningen fra ‘Helvede’ på børsnoterede virksomheder bliver opblødt på den måde, at du inden for 5 år kan vælge realisationsbeskatning. Rigtig godt at få den idioti væk og lidt tilsvarende gælder for fantomskatten på life sciences startups milepælsbetalinger. Men hvad nu med kursfald i år 6 efter en notering? Valget bør udstrækkes til 10 år  – og da det kun koster lidt, er der en chance for, at Thomas Black-Petersen og FBV får det med. Niels Buus  – founder af ret fantastiske Gomspace – og andre, der er endt i Helvedes-pølen, burde også slippe nu. 
• Matchingordningen styrkes. Godkendte business angels, typisk fra DanBAN, ”matches” i dag 1-1 med lånefinansiering fra EIFO. Den ordning gøres permanent med en små 100 mio. kr. i ryggen. Det betyder noget for flere hundrede startups i preseed- og seed-faserne, og med lån udvandes founders mindre.
• Equity crowdfunding bliver nu mulig for anpartsselskaber på dansk grund. Godt. Og en gåde, at det ikke har været det før, for det er en vigtig (supplerende) finansieringskilde for mange.
• Skattekreditordningen får forhøjet beløbet og vigtigere “igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter er tidssvarende”. Den analyse foreligger jo sådan set. Et dusin founder cases og drøftelser med eksperter de sidste 2-3 år kan læses her i Bootstrapping. Ordningen er reelt tæt på ubrugelig. Klarhed ønskes.
• Så er der en del bøvl der lettes på offentlige tilladelser, adgang til offentlige data, adgang til at få en erhvervskonto i banken m.m., som vi gennemgik i vores oversigt den dag, reformen breakede.

Med den oversigt må vi sige tillykke. Men det var reform #1, hygiejne-reformen. Vi må kæmpe for en senere reform #2, den nationale vækststrategi. For om ikke mange år risikerer vi igen at konstatere, at de danske rammebetingelser ikke fodrer skarp teknologiudvikling, sikrer nok vækstkapital eller forhindrer tidlig udflytning til udlandet. For at blive i hus-billedet: Vi kom op af kælderen til stueetagen, hvor der er sjove møbler, men ikke op i de højere luftlag. Der hvor man får den fantastiske udsigt til at skabe fremtidens innovative virksomheder.