Runway. Bridgelån. Downrunder. EIFO-matching. Det var blandt de mest brugte termer i 2023, når det gælder finansiering af startups. Og selv om aktiemarkedet – vel optimistisk - har indpriset, at vi får rentefald i 2024, fortsætter den dagsorden nok. Vi har spurgt EIFO om situationen. Samt nogle founders og business angels hvad de kæmper med her ved indgangen til året.

“There will be a mass extinction event for startups, as two-thirds of startups have less than a year’s worth of runway.” Det udtalte Jack Abraham, CEO i Atomic til Fortune i sidste uge, og så er banen ligesom kridtet op. Tendenser fra USA rammer næsten altid og forsinket, men også svagere, i Norden. Og jeg tror på, at vi igen får et pænt svært år for mange – men nej, ingen masseudryddelse. Faktisk slet ikke!

Vi ved nemlig ret meget om runway, i al fald for de mere modne danske startups. For EIFO laver halvårlige analyser af de digitale platforme, som EIFO har kreditvurderet og lånt over 5 mio. kr. ud til. Analysen bygger altså på 102 større startups/scaleups, hvor over halvdelen kører med en abonnementsmodel. I foråret får vi tallene fra hele året, men det ændrer næppe på det forhold, at runway i snit er 12 måneder. Mange VC’s vil sige, at man nu helst skal have til mellem 12 og 24 måneder, men 12 måneder er nu ikke alarmerende som snit.

”Vi er især glade for at konstatere, at burn er faldende, så hvor den var 3 mio. kr. i snit pr. måned i 2022, kom den i 2023 ned på 2,0 mio. kr,” siger senior director i EIFO Anders Christian Andersen, der er ansvarlig for lån til segmentet.

 

Burn-multiplen og det at kunne finansiere gælden

En af de vigtige metrics til at vurdere sundhedstilstanden er burn-multiplen, altså forholdet mellem årligt burn og annual recurring revenue. Den brøk skal selvsagt ned under 1 – og den er i snit på 0,92 for de abonnementsbaserede virksomheder. Flere af de 102 modne startups har nu også nået positivt cash-flow i forhold til i 2022, hvad enten de har skruet på omkostninger, har fået bedre fat i markedet – eller oftest formentlig begge dele.

”Der er stadigvæk pæn vækst i omsætningen i vores portefølje. Men den gennemsnitlige vækst i omsætningen falder fra 61% til 47%. Det er en helt bevidst strategi i disse virksomheder, som typisk har burn og som skal tænke på at bevæge sig mod positivt cashflow. Væksten er gennemsnitlig på et niveau, hvor en sandsynlighed for at afvikle deres gæld fortsat er god, da gearingen af gæld er afmålt efter deres omsætning,” fortæller Anders Christian Andersen, der altså ser låneporteføljen som sund.

 

Ingen rekonstruktionsbølge her

Founders med høj vækst, vi har talt med, har kunnet tage kapital ind til samme eller faktisk ret ofte højere værdisætninger. Processen har typisk bare været meget mere bøvlet, ligesom alle selvsagt for længst har skåret til og fokuseret mod profitabilitet frem for vækst alene. Business angels og VC’s fortæller det samme: værdisætninger af nye startups i preseed er ret konstant, modsat i de helt sene faser, hvor downrunder oftere forekommer.

Men næsten alle kan også berette om startups i deres porteføljer, som de i 2023 har måttet stoppe ud. Oftest fordi investorerne har kigget ned i deres nu mindre ”pengepung” og set, hvem de vil fortsætte med som ”vindere”, hvem de må beklage er ”tabere”. Men det kan nu også være founders selv, der hopper fra borde. Et eksempel er Farmbrella, hvor founder og bestyrelsesformand forlod selskabet i september under en kapitalrejsning. Investorerne kæmpede indædt for at etablere en løsning frem til jul, men måtte opgive.

Men nogen egentlig rekonstruktionsbølge har vi ikke haft endnu, som jeg skrev i min nytårsopsamling af 2023. Det er især holdingselskaber og bygge-entreprenører, der fylder Statstidendes daglige liste over konkurser. Og fylder er så meget sagt. Niveauet er svagt stigende (8% fra 2022 til 2023) uden endnu at være alarmerende andre steder end i mediernes click-bait rubrikker.

Men der er så en stor mellemgruppe, hvor casen oftest til nu har været, at de eksisterende investorer har ydet finansiering. Det er typisk sket med bridgelån – evt. sammen med lån fra EIFO eller henstand på eller omlægning af eksisterede lån, herunder enkelte med de særlige covid-19 lån. Og især for den sidste lille gruppe med store covid-19 lån, kan 2024 blive et skæbneår. Er runway lang nok; kan der rejses ny kapital fra eksisterende eller nye investorer? Kan der nedskaleres yderligere en omgang? Eller skal man prøve et industrielt salg eller sammenlægning med konkurrent for at sikre overlevelse?

Så vi kan se ind i et mere opdelt marked. Der vil og skal være startups, der går ned. Men vi har et problem, hvis også potentielt sunde startups, der bare ikke endnu har fået fat i markedet, ikke kan rejse kapital.

 

Skal egenkapital erstatte gæld?

Det er klart, at founders og deres investorer i et for den gruppe tungt og tilfrosset marked vil efterlyse statens hjælp. EIFO’s opgave er at være anticyklisk buffer – og der er jo også lån at hente. Men der er næppe noget at komme efter, hvis man allerede har stor gæld. EIFO’s opgave er trods alt ikke at smide gode penge efter dårlige.

Nogle private investorer har foreslået, at startups på visse betingelser kan få gældseftergivelse, altså at gælden nedskrives eller afdrag udskydes til efter en senere exit. Andre som Gregers Kronborg, bestyrelsesmedlem i DanBAN foreslår, at gælden skal kunne konverteres til egenkapital. For gæld er ”det rene gift” for startup/scaleups, der ikke genererer overskud, da de jo ikke kan servicere gælden, mener Gregers Kronborg. Hans foreslår:

”Vi skal få ryddet op i den gamle fejl med at bruge lån som instrument. Konverter i stedet til egenkapital, for så er selskaberne igen ”fundable”, når der ikke er en gæld, som skal serviceres. Investorer og EIFO undgår tab af investering og lån – og konkurser.”  

Konvertering bidrager til overlevelse, men forringer vel også founders ejerposition. Så er det en god idé for andre end de mest nødlidende? Vi har bedt Gregers Kronborg om at uddybe sine synspunkter til næste uge.

 

Skal økosystemet have kunstigt åndedræt?

Politisk må vi nu nok først afvente, hvad iværksætterreformen kommer med. Vi skal jo være verdens bedste vækstiværksætternation! I så fald skal det delmarked, som i sig selv er high risk, jo understøttes. Det skal være ret så attraktivt at etablere sig og at investere i startups? Men alt efter hvordan de kommende måneder bliver, kan det måske godt blive et tema i foråret – ligesom i marts 2020 – hvordan vi mere akut skal hjælpe nogle af vores sunde startups med lidt kunstigt åndedræt.