Børser

Hvordan kommer vækst og børsnoteringer på agendaen i 2025?

Skal vi regne med, at Nvidia, Klarna og andre kæmper viser vejen for vores børser og vækstbørser, hvor menuen ellers står på afnotering? Er der nogen som helst fornuft i at håbe på, at vi kan blæse liv i IPO’s i lille Danmark? De store spørgsmål er der nok af hen mod årets udgang.

Novo Nordisk sikrer en dansk BNP-vækst, der bringer os foran resten af Europa. Vi aner i virkeligheden ikke, hvor sund vores økonomi er pga. verdens fedme- og sukkersygeepidemi. På den anden side er det som at være skeløjet i de blindes rige, som Carsten Toft Boesen, CEO i Niras sagde, da ATV-institutterne fremlagde deres udgave af Draghi’s rapport om EU’s sørgelige tilstand og manglen på en samlet innovations- og vækststrategi på kontinentet. 

Du kan høre mere om, hvad der skal gøres ved det i vores seneste podcast #23 med Thomas Hofman-Bang, CEO, Industriens Fond og Christian Motzfeldt, formand i Erhvervsfremmestyrelsen, Heartcore Capital m.fl., hvor vi bl.a. diskuterer subsidier og statsstøtte som et nødvendigt onde.

 

Big tech trækker væksten på børserne

Ét element til vækst, der virkelig er værd at skele til, er børsnoteringer og et aktivt børsmarked. Lige nu ser vi, hvordan Nvidia og hele den Wall Street ’elskede’ AI-bølge agerer motor for the The Magnificent Seven og de vigtigste aktieindeks, der tages til nye højder. 

Efter det amerikanske præsidentvalg vil både IPO’s og M&A-transaktioner formentlig få en skalle i kraft af friere regulering. Den vil betyde, at big tech og andre store selskaber kan opkøbe uden at blive mødt af så mange restriktioner og monopolsager. De forhold vil så give afkast til LP-investorer, og gavne de allerede stærke amerikanske kapital- og venturefonde og deres M&A- og IPO-transaktioner – og dermed også smitte af på de tidlige venture investeringer. Allerede nu er markedet for tech M&A markant bedre end i 2023, men dog kun det halve af outlier 2021. 

Den positive stemning kan mærkes på hurtigt fordoblede aktiekurser for Reddit, Arms og Peloton. Og i den megen internationale (og selvsagt svenske) hype omkring den kommende børsnotering af Klarna på Nasdaq i New York.

 

Trods afnoteringer og stilstand. Den politiske vej er ikke nem

Situationen er unægtelig mindre rosenrød herhjemme. Vi kunne godt bruge en kapitalmarkedsreform og et eftersyn af, om vores aktieskatter og PAL-skat er hensigtsmæssigt udformet i forhold til vækst. 

Staten indkasserer 43 mia. kr. i personskatter relateret til aktiemarkedet i 2023, og alligevel er den danske fondsbørs under stort pres med 30 snart 32 selskaber, der har forladt børsen”, som Tue Østergaard, HC Andersen Capital, skrev på LinkedIn. Konsekvensen er jo, at de bedste af de virksomheder opkøbes og flyttes til udlandet.

Den politiske vej til at tackle udfordringen er ikke ganske ligetil. På den ene side har vi fx en erfaren erhvervsminister i Morten Bødskov, der taler ret varmt om skalering og investeringer, herunder om et effektivt børsmarked, for at sikre vi har vækstvirksomheder, der ikke bare straks flytter ud – som alle vores rigtige unicorns har gjort til dato. Børsfinansiering sikrer jo ideelt, at virksomheder let kan få finansiering og dermed bedre er forankret i Danmark. På den anden side kan vi tage hans partikollega, erhvervsordfører Mette Reissmann, der nok mere udtrykker partidybet, når hun ikke mener, der er en sammenhæng mellem beskatning af kapital og investeringer.

Langt de fleste politikere bliver valgt på velfærdstemaer og er rædselsslagne for at blive beskyldt for at understøtte ‘kapitalister’. I forbindelse med iværksætterreformen så vi, hvor svært det er at få sænket beskatningen af aktier mærkbart. Derfor er det svært at se, at det er af politisk vej, at vi får stimuleret vækstbørserne, og får flere IPO’s på dem. 

Danmark indtager en 20. plads på en liste af højvækstvirksomheder, som har en årlig vækst på mindst 10 % medarbejdere, mens Sverige og Finland indtager første- og andenpladsen. Det slags må vi råbe op om. Realistisk set kommer vi i et godt stykke tid endnu til at leve med, at det dårligt kan ’betale sig’ at investere og skalere danske virksomheder fra Danmark. Afnoteringer og udflytning stoppes ikke bare lige.

 

Vi skal have det gjort til en større folkesag 

Så det er en længere vej, vi skal gå, og måske en anden vinkel, der skal til. Vi må arbejde langsigtet og med en argumentation om: 

  • resiliens, om i højere grad at sikre, at vi har egne virksomheder, forsyningsveje og beskæftigelse 
  • demokratisering og medejerskab af vores virksomheder

Det er der ingen modstand mod. Vi har faktisk massivt brug for medejerskabet via warrants for at rekruttere op mod corporates som Novo Nordisk, der kan støvsuge et arbejdsmarked, hvis de vil. Og det fungerer oftest fint – også med høj grad af medejerskab i en virksomhed. Selv Enhedslistens Pelle Dragsted har – jo, i et andet slutsigte – skrevet en bog om pointen.

 

Nordiske tilstande i forhold til folkeaktier 

I kraft af vores enorme styrke på lønmodtagerejede pensionskasser, ville det letteste være, hvis de gav markant større valgfrihed og flere muligheder for, at medlemmer investerede i unoterede og mindre noterede danske selskaber. Og lettere end at staten tager bundrisikoen ud, ville det være at halvere PAL-skatten på disse typer SMV-investeringer, for at incentivere pensionskasserne. 

Det udelukker jo ikke, at vi skal kæmpe for, at folk ved siden af deres ofte bundne pensionsordning også kan investere over en aktiesparekonto med beskatningsforhold og så gode rammer som i Norge, Finland og Sverige. I Sverige er der fx 1.000 noterede virksomheder og 3 millioner aktiesparekonti uden loft og ingen skat af de første 150.000 SEK. Det vigtige er, at mange får lov til at træffe personlige investeringsvalg. Det ville vel ikke være for meget i 2024 at tiltro borgerne?

 

Vi skal uddanne markedet

Ovenstående vil også kalde på en langsigtet informations- og uddannelsesindsats fra ungdomsuddannelserne og op til alle iværksættere på universiteter og i acceleratorer m.v. En andet godt sted at starte er FBVs nye IPO program, der fra foråret 2025 skal klæde relevante founders og virksomhedsejere på til at beslutte sig i forhold til at til/fravælge at være en børsnoteret virksomhed. Det er støttet af Erhvervsfremmestyrelsen og fonde. Over 4 dage skal det sikre individuel sparring/mentoring. Det er jo bare et eksempel på, at børskulturen med værktøjer, guides, viden og indsigt er nødvendig både på udbuds- og på investorsiden.

 

Frem for alt: vi skal gribe i egen barm og sikre kvalitet

Tue Østergaard pegede i nævnte LinkedIn post omkring afnoterings-problematikken også på tre øvrige ingredienser, end det politiske, til et løft af børsmarkedet: 

  • Selskaberne skal kontinuerligt blive bedre til at kommunikere, levere varen og afkast og gøre sig relevante i en stor investeringsverden 
  • Vi mangler de store institutionelle investorer i de mindre og nye selskaber. 
  • Vi er nødt til at gøre det billigere og nemmere at være børsnoteret og helt systematisk nedbryde barriererne og kravene til at være børsnoteret

Diskussionen af det første punkt har vi har unægtelig haft længe omkring vores vækstbørser, og jeg mener, punkterne er modnet, som det fx udtrykkes i FBV’s anbefalinger

Jeg mener også, det lysner i forhold til, at en mindre kreds af institutionelle koordinerer og støtter de bedste selskaber. Mark Jessen, ATP, talte fint om det i #14 Mark Jessen, ATP – Danske vækstbørser og læren fra Penneo? 

Endelig er det for dyrt at komme på vækstbørserne og at være der. Alt for dyrt for små selskaber – men der er nu også for mange, der går på vækstbørsen for at rejse beløb for langt under 100 mio. kr. Det kan også være, det skal være nemmere at være børsnoteret – men så skal det være sværere at komme på børserne! 

 

Erhvervsmedierne er ikke ligefrem børsvenlige

I sidste ende handler det her om, at vi har fået mange selskaber på, der har muliggjort, at vækstbørser har kunnet hænges ud som lossepladser. Jeg tror ikke, at danske vækstbørser i snit har været markant dårligere end sammenlignelige landes. Men der har været for mange for grelle eksempler. Det er bare værd at huske, at der også er mange ledelser og aktionærer, der er glade for vækstbørserne, og især kunne være det, hvis retailinvestorerne ikke var skræmt væk fra First North.

Dagbladet Børsen har i perioder lavet – journalistisk set ‘stærke’ – historier på de værste cases og udmalet den negative globale trend i meget røde danske farver. Man skulle måske tro, der var en position i at gå kontra. Men Berlingske Business har så på det seneste gentaget hele sangen med First North som babybørsen der trods kritik giver store tab til investorerne. Den dag vi har secondaries platforme, der også stiller priser på unoterede selskaber, bliver den slags kritik måske mere nuanceret. Tidlige investorer tager ekstremt høj risiko og har både tab og gevinst. Punktum. Nu står vi med en vinkling hos de potentielle investorer, der gør, at hele vækstbørsscenen igen-igen skal genstartes.

 

Hvad kæmper vi for: En børsmarkedsreform!

For at komme videre, skal vi arbejde for at demokratisere ejerskab. Det kan vi så internt i økosystemet kalde en børsmarkedsreform. En sådan skal ud over nævnte opstramninger og incitamenter også rumme en egentlig hovedaktionærmodel, som anbefales af alle fagfolk, og en forenklet beskatning af kapitalindkomst. 

Vi kan ikke læne os tilbage og regne med, at Novo Nordisk evigt gør os til hverken federe eller mere skeløjede end resten af Europa.