Guide: Sådan får du succes med din ansøgning til InnoBooster
Hvert år søger håbefulde startups midler hos Innovationsfondens InnoBooster-program, men tre fjerdedele af ansøgningerne ender med et afslag. Her får du den ultimative guide til, hvordan du skriver en ansøgning, der kommer gennem nåleøjet.
Har du en genial idé til et nyt produkt eller en ny service med stort forretningsmæssigt potentiale? Så kan det være, du skal søge Innovationsfondens program InnoBooster.
Både lovende iværksættere, små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale og entreprenante forskere har siden 2014 haft mulighed for at søge bevillinger gennem programmet, der investerer i vidensbaserede innovationsprojekter.
I 2017 blev 1.763 ansøgninger behandlet. De resulterede i 465 bevillinger. 68 procent af ansøgerne var startups.
Hver fjerde går gennem nåleøjet
Men hvert år er det kun cirka en fjerdedel af ansøgningerne, der møder støtte (i 2015 lå tallet på 30 procent, og i 2016 fik 27 procent støtte). Der kommer altså flere gode ansøgninger, men forholdsmæssigt lige så mange knap så gode.
Og det er ikke, fordi Innovationsfonden har en målsætning om kun at investere i hvert fjerde projekt. Ifølge Søren Jensen, der er seniorprogramrådgiver og teamleder i InnoBooster, handler det blandt andet om, at ansøgerne ikke har læst retningslinjerne for InnoBooster godt nok.
“Vi ser en del ansøgninger, der ikke er skarpe omkring, hvordan udviklingsprojektet skal foregå inden for rammerne af InnoBooster.
Det er nemlig ikke bare penge til startupvirksomheder. InnoBooster giver penge til specifikke, vidensbaserede udviklingsprojekter, og det skal være beskrevet godt og grundigt i ansøgningen. Det er der en del, der falder fra på.”
Hvem kan søge?
Hvor meget kan man søge?
|
Prøv flere gange
Oplever man at få et afslag på sin ansøgning til InnoBooster, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at ens forretningsidé ikke er god nok til at modtage investeringer fra programmet.
Cirka 30 procent af de virksomheder, der får afslag på deres første ansøgning, ender med at få en bevilling, når de søger anden gang. Det sker som regel i forlængelse af, at de selv har bedt om feedback fra Innovationsfonden efter afslaget.
Man skal ikke give op, fordi man får afslag.
“Man skal ikke give op, fordi man får afslag. Vi gør en del ud af at tage os tid til samtaler med virksomheder, der har fået afslag og beder om en opfølgende samtale, hvor de kan få uddybet og begrundet, hvorfor vi har sagt nej,” forklarer Søren Jensen.
For mange hjælper samtalen dem i retning af at skrive en bedre ansøgning i andet eller tredje forsøg.
“Tit får virksomhederne en bedre forståelse af, hvad der ligger i vores kriterier, og dermed forstår de også selv bedre, hvorfor vi har givet afslag.”
Tredje gang var lykkens gang
En af de virksomheder, der lykkedes med denne model, er den danske startup KiteX, der er i gang med at udvikle en ny type mobil vindmølle, som styres ved hjælp af droneteknologi. I løbet af de lidt mere end to år, KiteX har eksisteret, har de i alt søgt InnoBooster tre gange, og først tredje gang lykkedes det at få en bevilling på tre millioner kroner.
“Første gang ved jeg ikke rigtig, hvad der gik galt, for der spurgte jeg ikke. Så det er et godt råd at spørge om feedback for at finde ud af det. Anden gang mente de, der var nogle usikkerheder omkring markedsdeling; hvem var kunderne, hvorfor var det en god forretning og så videre. Og måske var der også noget usikkerhed omkring, hvorvidt de overhovedet kunne bruges i Danmark,” fortæller Andreas Okholm, der er founder og CEO i KiteX.
Ifølge Andreas Okholm var det ikke projektet, der blev lavet om i løbet af de tre ansøgninger, men ansøgningens formuleringer blev forbedret. Udover dette søgte de den tredje gang et væsentligt større beløb end de to foregående gange, og derfor kom de også for et investeringspanel for at forklare projektets potentiale.
Han mener ikke, at man skal være bange for at søge flere gange – eller for at spørge om hjælp.
“Mit bedste råd er at blive ved med at søge. Jeg har hørt om mange, der søger flere gange. Få feedback mellem ansøgninger, og find nogen, du kender, som tidligere har fået bevillinger, så du kan se deres ansøgninger. Og brug konsulenter, hvis du har råd,” anbefaler Andreas Okholm.
Fem gode råd
Teamleder i InnoBooster Søren Jensen giver fem gode råd til, hvad du skal tænke på, når du søger InnoBooster:
1. Vær klar over, at Innovationsfonden finansierer konkrete, vidensbaserede udviklingsprojekter – ikke selve din startupvirksomhed. Der er en masse ting, du skal, når du laver en startup: møde kunder, tale med investorer og så videre. Og alt det er vigtigt, men det er ikke det, du skal bruge InnoBooster til.
2. Dit udviklingsprojekt skal være veldefineret, og det skal stå klart, hvad du gerne vil opnå med projektet – hvad er det, der bliver leveret, og hvordan vil det gavne din virksomhed?
3. Vis et stærkt og velbegrundet forretningspotentiale i ansøgningen. Det skal stå klart, hvad konkurrencesituationen er, og hvordan dit projekt differentierer sig fra konkurrenternes.
4. Vær realistisk. Den bevilling, du søger om, skal matche med forretningspotentialet og klarheden i udviklingsprojektet, og de resultater, din virksomhed har opnået og bygger videre på.
5. Læs retningslinjerne. Innovationsfonden ser for mange ansøgninger, hvor det er tydeligt, at ansøgerne ikke har sat sig ind i de regler, der gælder. Det handler både om, hvad man kan og ikke kan få finansieret, og hvilke kriterier de bliver vurderet ud fra.
På Innovationsfondens hjemmeside kan du se en oversigt over de aktuelle investeringer gennem InnoBooster.
InnoBooster modtager løbende ansøgninger og har en sagsbehandlingstid på cirka en måned, så du kan sende din ansøgning ind, når det passer ind i virksomhedens udviklingsplan. Vær dog opmærksom på, at der ikke kan indsendes ansøgninger mellem 1. december og 15. februar.
Comments