– “Vores mission er at gøre enhver virksomhed AI-native, og med denne runde tager vi det næste skridt på vejen mod at blive Europas hurtigst voksende AI-selskab,” siger Michael Sørensen, CEO og co-founder i Velatir.
Michael Sørensen er tidl. Chef for Meta’s Data Center sikkerhed. Han har også erfaring fra i Forsvaret gennem 10 år, hvor han stod for digital krigsførelse.
I dag er Michael CEO for Velatir, der nu rejser 37 mio. kr. i frisk venturekapital efter blot seks måneder i markedet.
Velatir går bevidst uden om de amerikanske cloud- og AI-giganter. Som dansk AI-governance-platform, hjælper de virksomheder med at få overblik over og styre medarbejderes brug af AI. Platformen kortlægger AI-interaktioner, sikrer overholdelse af love som EU AI Act og GDPR, og beskytter følsomme data.
Velatir har altså nu lukket en finansieringsrunde på 37 mio. kr., som ifølge Michael Sørensen er faldet på plads på under to uger.
Investorerne køber ind på mere end bare AI-hype
Blandt investorerne er Spintop Ventures, Ugly Duckling Ventures, Norrsken Evolve og EIFO. Et af de øvrige opsigtsvækkende navne i kredsen er business angel Thomas Visti, som mange i økosystemet kender fra Universal Robots og Mobile Industrial Robots.
At runden lukkes så hurtigt, peger på, at casen rammer ind i to strømninger på samme tid: fortsat investorappetit på AI og en voksende europæisk lyst til at bygge uden om amerikansk infrastruktur. Det sidste er lettere sagt end gjort, men det er også her, Velatir prøver at skille sig ud.
Selskabet siger selv, at hele platformen er bygget på europæisk-ejet og -hostet infrastruktur. Det er et strategisk fravalg af de amerikanske mastodonter, og det giver både en politisk og kommerciel vinkel på casen.
– “Vi er her for at vinde. At vinde betyder at hjælpe europæiske virksomheder med at forblive konkurrencedygtige i AI-tidsalderen – og beskytte Europas fremtidige konkurrenceevne”, lyder det fra Michael Sørensen.
På seks måneder er spørgsmålet blevet, om teamet kan følge med
Velatir lancerede officielt for seks måneder siden. Siden da er salget vokset så hurtigt, at selskabet nu rejser kapital til at accelerere sin europæiske ekspansion og ansætte flere profiler til et teamet, der allerede er i vækst.
Her bliver founder-historien mindre et spørgsmål om vision og mere et spørgsmål om eksekvering. Velatir kobler selv væksten direkte til stigende kundetilgang. Ambitionen er at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne på AI-feltet, men det kræver også, at platformen kan levere stabilt i takt med, at markedet modnes.
CEO Michael Sørensen sætter barren højt med ambitionen om at gøre enhver virksomhed AI-native med et europæisk afsæt. Det er et stærkt statement, men også et, der flytter diskussionen fra tech til forandring i drift, organisation og governance – med europæisk suverænitet for øje.
Kapitalrunden er ikke blot vidne om et dansk AI-selskab med vind i sejlene, men om hvorvidt et ungt team kan omsætte europæisk AI-suverenitet til et skalerbart forretningstilbud, som kunder faktisk vil bygge deres drift ovenpå. Det bliver spændende at følge.