Kan vi igen mødes glade i økosystemet?

Granvoksne læger i 40’erne hvisker på internationale møder på Zoom, at de er “scared to death”, fordi de ser, hvor syge folk bliver. Sådan skrev en veninde til mig i går aftes. Pyha. Alligevel glæder jeg mig nu også til at komme på arbejde. (Hvis du havde valgt uge 28, 29, 30 til ferie i et for lille dansk sommerhus med byture i blæst og regn mellem kort- og computerspil, var det nok en virkelig lettelse at komme tilbage.) Selv skal jeg nu ikke klage, især ikke over sidste uge, men jeg ser alligevel frem til med fornyet energi fra på mandag at møde gode kolleger, mine virksomheder og ledelser i de startups, jeg hjælper. Herunder to-tre nye i porteføljen. Det er sjovt. Så skal min cykel igen i gang fra Matrikel1 til Founders House, fra Nørre- til Vesterbro og de workspaces, der ellers er. Og selvom jeg ikke er en elsker af alle bestyrelses- og udvalgsmøder, har de da en energi. Ikke mindst ser jeg frem til de for mig nye møder i Vækstfonden og fx til at se, hvad vi kan gøre BTS, den nye Brancheforening for Tech Startups i Danmark, til. Den sidste kan du læse lidt om her.

Trykker din kalender dig også? Jeg bøvler allerede med at få plads til strategiseminarer og andre udskudte aftaler. Nu er det jo for alvor legitimt at vælge at deltage online. Men på en måde er det også anstrengende og drænende, hvis vi skal tilbage til de lange dage med Zoom-, Meet-, Hangouts- og Teams-møder. Og strategisk og kreativ udvikling håndteres nu i min erfaring også bedst fysisk.

Endnu værre er det at forholde sig til alle de events, der gennem de sidste måneder er udskudt til de kommende. Og jeg tænker ikke på de udskudte fodboldkampe, konfirmationer og fødselsdage. Men på fx bare antallet af pitch-events, jeg skal forholde mig til – ja, alene dem vi har i DanBAN. Allerede her i august-september står den på byFounders Collective-møde, TechBBQ, Copenhagen FinTech Week. Hvordan skal man overkomme det? Dertil alle årsmøderne, for mig fx DI og Dansk Erhvervs årsdage i september og årsseminarer for FSR, DVCA m.fl. Alt det er online. Og det er bare ikke lige så begejstrende. For størstedelen af disse arrangementers værdi kommer jo ikke fra envejstalerne, hvis indhold man nok godt kan gætte sig til (mon ikke temaerne bliver coronakrisen tilsat grøn omstilling, verdensmål og noget om digitalisering). Det fede for mig er at møde mennesker, især efter coronatomrummet. Rigtige, levende mennesker. Men altså nu på afstand. Netværkseffekten bliver bare ikke den samme dette efterår!

Anyway, efteråret bliver i al fald intensivt. Jeg skrev i onsdags om, hvad vi sådan mere forretningsmæssigt kan vente os af efteråret. Og jeg er sådan set optimist. Det danske start- og scaleupmiljø har klaret sig mere end flot. Men det hele er forbundet med et langt større element af usikkerhed end normalt. Vi kan jo, ikke kun i Aarhus, blive tvunget til at gå baglæns og med de mundbind, jeg lige har fået første pakke af. Og lad os håbe det bliver den sidste.

 

Bliver ESG og impact investment efterårets temaet over alt og alle?

 Ja, det er lidt et retorisk spørgsmål. For er der en konference fra Copenhagen FinTech Week, VL-grupper eller en af de forskellige årsdage, du kan melde dig til, uden at den handler om E’et i ESG – bæredygtighed i en eller anden variant?

Coronakrisen har ikke stoppet den trend. Og efter politivold i USA er den sociale dimension, S’et i ESG, kun styrket. Og den økonomisk værste konsekvens af coronakrisen er jeg enig med Economist i, er for G’et – Governmental – hvis vi altså får valgt endnu flere autoritære, populistiske regimer, hvor nationalismen er antiglobalistisk.

Jeg provokerer næppe nogen ved at sige, at de tre ESG-bogstaver investeringsmæssigt er ret forskellige. I min optik er rigtigt mange E’er – investeringer i energi og klima – fremragende. Men også det felt kan der selvfølgelig slås plat på. Jeg hørte i ugen om en ny dansk impact-venturefond der er på vej, hvor begrundelsen alene er, at man som venturefirma da lige så godt kan tjene sine 15 % på impact! Det klinger på en eller anden måde hult, og bekræfter bare bagsiden ved FSP’er (finansielle service providers, red.).

Det sociale S har som sagt fået medvind under corona med det race- og identitetspolitiske fokus. Min egen erfaring fra den Sociale Kapitalfonds bestyrelse er bare, at det er svært at få over 5-7 % i afkast. I Danmark. Mikrolån, fx til kvinder i tredje verden, kan sagtens holde de 15 % IRR.

Hvis man, som mig, har en del G’er i puljen, fx publicistiske medier, er man udfordret. Føljeton, Gaffa og Bootstrapping investerer man i al fald ikke i for at blive rig. Det nærmer sig – dog ikke altid – ofte mæcentypen af ikke-investeringer.

Nå, vi tager med velvilje fra Danske Bank og +impact, deres nye ret fantastiske site for impactinvesteringer, fat på en serie om alle myterne om, at impact ikke giver afkast, og kun er blødt osv. Interessen er tårnhøj for at forene afkast med at give tilbage til samfundet. Og det er ikke en modedille, men er kommet for at blive. Så du kan roligt indstille din frekvens på det. Punktum. 

 

Nu kommer Amazon til Danmark – en grim og grov ulv?

”For få uger siden besluttede jeg mig for at købe nyt kameragrej, og jeg satte jeg mig for, at det skulle købes hos en dansk forhandler, da jeg jo gerne vil støtte vores lokale næringsdrivende. Men jeg opgav efter seks frugtesløse henvendelser. Og sendte hele ordren til Amazon i stedet.” Sådan skrev Dan Jensen i Computerworld 7. august. Jeg forstår ham. Selv har jeg en nybygget gård/fritidshus i Nordjylland, og antallet af pakkeposter min kone og jeg har fået sendt med varer, fra robotstøvsugere til rullegardiner, er legio. Jeg synes, jeg kører pap til den lokale containerplads i døgndrift. Synd for de af de lokale butikker, der ikke har oppet sig og kan være med.

I coronakrisen var alle særligt glade for onlinehandlen – og dermed også Amazon. Omsætning og overskud er eksorbitant (Jeff Bezos er nu ifølge Bloomberg god for en formue på 160 mia. dollars) Aktiekurserne på tech-aktierne på Nasdaq er steget ca. 60 % siden marts.

Men samtidig ruller den for længst indledte undersøgelse af big techs monopoladfærd i Kongressen. Den har haft det lidt svært, fordi forbrugerproduktet fra Facebook og Google er gratis (men som alt gratis ikke uden modydelse, her i form af data), og Amazon er legendarisk billigt. Men anti-trust-sagerne har virkelig trængt big tech i defensiven. Kongresmedlemmerne har kunnet præsentere interne e-mails, der fx viser, at Amazon i 2009 begyndte at sælge bleer med tab for at tage Diapers.com ud af markedet, købe sitet og derefter igen hæve priserne! 200 mio. $ satte Amazon af til den lille, helt ulovlige, manøvre. Bezos måtte også indrømme, at myten om, at Amazon har brugt data fra tredjepartsproducenter på platformen til at lave og markedsføre deres egne private labels, kan have været realitet.

Vi er nødt til at se det åbenbare i øjnene: De nye tech-virksomheder er nok smartere, og med deres forretningsmodeller kan de ofte skabe mere værdi end de traditionelle. Men bare fordi stifterne som Mark Zuckerberg stadig går med slidte T-shirts og cowboybukser, er de ikke nødvendigvis moralsk bedre end banditter i habitter. De går efter profit, som ulve går efter struben. Så tech-selskaber i sig selv skaber ikke nødvendigvis den bedste verden, hverken når det gælder respekt for privacy, skattebetaling, arbejdsforhold eller altså fair og reel konkurrence. De store platforme er deres eget samfund. Men når man har defineret sig selv som særlig hypermoderne og smartere, er det måske svært at se flip-siden.

Den endelige rapport kommer nok først i september. Mon de tvinges til at blive opdelt, for det bliver Alibaba og Tencent jo, ikke? I al fald vil Dan og andre danskere, når Amazon entrer fra Sverige til Danmark, nok bare købe endnu mere billigt kameragrej. Og forsendelseskasserne vil fortsat hobe sig op…

 

Måske er det med remote work ikke så fedt endda?

Jeg har en bekendelse. Jeg nød coronatiden. Må man sige det? Jeg tilbragte i et sommerhus på brinken i Rågeleje et forår, hvor jeg, modsat alle mine forsømte forår, dag for dag kunne se det grønnes og gå ned om morgenen og tage et havbad. Så jeg havde næsten haft sommerferie, da sommeren startede, selvom jeg arbejdede ret så hårdt med de mange udfordringer, mine porteføljevirksomheder havde.

I flere af mine virksomheder, fx Groupcare, målte vi stigende produktivitet qua hjemmearbejdet. I al fald de første måneder, når udviklerne var groundet hjemme. Men hvad nu, hvor flere tech-virksomheder i USA, fra danske Zendesk til Google, massivt sender folk hjem og ikke bare, som Danske Bank, giver lov til at tage to dage hjemme om ugen. Hvad bliver langtidseffekterne af det? Både ift. produktivitet, men også sådan mentalt og sundhedsmæssigt. Når Googles uendeligt mange medarbejdere har gået hjemme i 15 måneder, hvad vil vi så opleve af effekter? Allerede efter de fire første måneder er produktiviteten faldet i mange amerikanske virksomheder ifølge Wall Street Journal. Samarbejde og læring er sværere, projekter trækker ud, onboarding er vanskelig.

For mange af os er arbejde jo både meget identitetsskabende og meget socialt. Det giver os glæde og selvværd, at vi kan spejle os i og udveksle med andre mennesker. Ingen jubler over isolation, endsige isolationsfængsel. Hvordan holder man så folk med hjemmearbejde motiverede? Det bliver en udfordring. Jeg tror frivillighed – som i den danske model – er langt det bedste. Det er skønt at kunne arbejde hjemmefra – det er en straf at skulle det altid.

 

Disclaimer: Hvad betyder det dog i praksis?

Simon Kollerup, vores unge erhvervsminister, ringede til mig dagen før min sommerferie, om ikke jeg ville med i Vækstfondens bestyrelse. Jeg nævnte straks, at det kunne give problemer at skrive om Vækstfonden (som især nu fylder meget i landskabet) i Bootstrapping. Det syntes han ikke, var noget problem, og sandt at sige skal jeg jo som alle andre bare holde mund – også på skrift.

Men det skal dog – nu her før mit første møde denne fredag eftermiddag – siges til jer læsere som en disclaimer. Disclaimer betyder at fralægge sig ansvaret, eller måske oftere at præcisere ens rolle i en sag. Disclaimers står typisk nederst i e-mails, især fra advokater og revisorer, der klogt skal kunne rende fra en del. Mange af os kender det med i bestyrelser at melde op, at vi er inhabile ift. den sag, der nu skal behandles.

Og har man mange roller, kan man også i en situation skulle beskrive, hvilken man nu har. Det kender jeg enormt godt. Jeg startede som forsker (og har ærestitlen adj. professor), fortsatte som strategirådgiver og praktiserer det i høj grad, lavede ganske mange virksomheder fra dot.com-perioden og frem som serieiværksætter og endte naturligt især som investor. Men er dog også landmand, developer og, mest relevant her, redaktør på mediet, du nu læser. Og det er altså denne sidste rolle, der gør, at jeg ikke i detaljer længere skriver om Vækstfonden, højst mere principielt.

Dette betyder selvsagt ikke, at Bootstrapping ikke dækker Vækstfonden. Du kan fx snart læse reaktioner på, hvordan Innovationsfonden og Vækstfondens COVID-19-produkter opleves. Men altså ikke som noget, jeg fra dags dato har bidraget til med min inside-viden. Så ved du det.

 

Velkommen tilbage på pinden

Efter denne sommer kender du alt til vestenvind, regnvejr og Danmarks geografi. Så nu kan du tage fat på dit job. Kom hjem, og bliv opdateret med et medlemskab af Bootstrapping.

Tænk, prisen er valgfri på MobilePay 125016, for coronakrisen kan endnu ikke siges at være helt forbi.