I begyndelsen var – som bekendt – Ordet. Og i denne uge skal du lære noget nyt, i al fald nye ord, som fx AgeTech, og om hvorfor ordet ”Venture” med stort V, er meget sejere end fx ”forretningsengel”. Og så er der nogle sexisme ord, vi ikke må bruge. Slet ikke efter en uge fuld af protestantisk angrende sex-syndere. Pyha, du kan også bare slappe af, og som jeg gå på svampetur i skoven og gennemblæses ved Vesterhavet hele weekenden. Men tjek først lige de nye ord i økosystemet!

 

AgeTech er ordet. For det er aldrig for sent at starte op

Offsetting er et ord ikke alle kender endnu, men vi kom i onsdags rundt om det med de spændende Co2 impact startups Klimate og Climaider. Zombi virksomheder er en betegnelse Timme B. Munk tog under behandling, for de virksomheder, der lever på statsstøtte fra SU til lån uden at blive renset ud i en krise (en krise, der i første bølge stadig er med påfaldende få konkurser).

Men AgeTech, hvem har dog hørt om det? Ja, det har faktisk lidt med ham Mette Frederiksens Arne-figur af gøre. Bare med omvendt fortegn. Det refererer nemlig til 83-årige hollandske Han van Doorn, der er gået på pension for at passe hus og have. Men så dør hans kone og what to do? Han skaber startup-platformen AreYouOkayToday. Ideen er at skabe tryghed via platformen, der monitorer abonnenterne hjemme via deres digitale devices og advarer nærmeste, hvis der er sket noget. Og samtidig lægger van Doorn stor vægt på privacy. Med alle de ældre vi bliver, er der selvsagt mange forretningsideer af den skuffe. Så det er AgeTech! Er det ikke en dejlig livsbekræftende startup-historie?

Vi holder ikke kæft. Men nogle ord skal væk: Prinsesse, diva, sexbombe!

”Virkeligheden kalder – og den skal ikke gøres tavs”. ”Vi holder ikke kæft”. Citaterne er Sofie Carsten Nielsens ord om hvordan vi skal reagere på sexisme  – vel at mærke før sidste fredags syv-timers møde for den Radikale folketingsgruppe på Den sorte Diamant. Tav Sofie selv for længe? Det mente sygemeldte Ida Auken – bl.a. initiativtager til SIRI-kommissionen om AI – så afgjort denne torsdag. Og så havde vi balladen mellem to dygtige kvinder og to fløje, der som i Venstre har potentiale til at blive to fraktioner. Holdt kæft blev der ikke ligefrem.

Heller ikke på GAFFA. ”Vi kan, skal og vil vi ikke tolerere sexisme”, skrev chefredaktør Sidsel Thomassen ud til skribenterne på musikplatfomen, der er så gammel i Århus som Anne Linnets ”Den jeg elsker, elsker jeg” og Peter A.G.’s ”Mr. Swing King”. Sidsel skrev ud at skribenterne skal være opmærksomme på, om det sprog, de bruger ”fastholder læserne i uddaterede, stereotype udtryk”. Og opfordrer til at man ”dropper unødvendige kønsindikatorer som alf, sylfide, prinsesse, diva og sexbombe”.  De ord blev så gentaget fra DR.dk  til TV2 News, P1, Jyllandsposten, Politiken og Berlingske.

Vi er et en håndfuld investorer i GAFFA, med Kristian Lautrup-Nielsen fra DanBAN i spidsen, der er rockglade eller bare tror på en mulig forretning (det bliver så ikke i disse nedlukker-år). Ikke desto mindre vil jeg som gammel magister i Dansk fastholde, at man sagtens fx kan slette de forældede nu krænkende ord ”nigger” (jf. Halfdan Rasmussen ’niggerdukkedrengen, der kan bruges som rangle’) og ”neger”, men alligevel sagtens kan udtrykke sig racediskriminerende.

Men man kan da fint tænke lidt mere på sit ordvalg i medierne. Mange medier kunne jo også stoppe med gul farve og Breaking News-nyhedsbanner hver gang, en hund er kørt ned i et vejkryds. Eller sportsjournalister kunne udvide deres helte-vokabular bare en anelse. Eller politikere som Ida og Sofie kan lade være at råbe ’løgnere’ ad hinanden. Lad os få rettet alle de andre. Men det væld af fremmedord og anglicismer vi slynger om os i økosystemet, ja dem kan vi da for Guds skyld ikke undvære!

 

Buzz-wordet: Er vi alle Ventures! Eller bare wannebe Ventures?

På Sifted i ugen læste jeg tirsdag om et Newton Program, lavet af London School of Economics og venturefonden LocalGlobe. Newton programmet skal være en træningsbane for “wannabe venture capitalists” hed det. Hvem vil dog betale for det, tænkte jeg?

Lige indtil jeg fik læst en mail til mig som pressemand fra altid-smart-i-en-fart CVX, hvor Anton G. Herborg skriver:  ”I september måned mødte vores Venture Managers 42 nye venturemuligheder. Tre af dem er Careturner, Coastgrass og Eupry”.  Bemærk at de er ”Venture Managers” og de tre startups er ikke projekter, som stadig leder efter en investering, men ”venturemuligheder”.  Enhver der gider google dem (Google har jo formået at blive et hverdagsord, ikke bare et firmabrand) kan se, at i al fald to af de tre ikke ville kunne være i bare nærheden af en rigtig ventureinvestering.

Så nu er ordet Venture åbenbart udstrukket til at dække al mulig unoteret investering! (Det er helt almindeligt i sprog at et ord udstrækkes til bredere betydning, tænk fx på ”Fedt!” eller ”Din knallert!”). Pludselig kan jeg skrive ikke bare serieiværksætter og business angel, men Venture på mit visitkort. Hvis jeg stadig havde et. Det med ”forretningsengle” som dansk term lykkedes for øvrigt aldrig rigtigt. Ingen er engle mere. Slet ikke investorer. Vi er Ventures, sådan med lidt vintage odeur af fornemhed og engelsk klasse. Voilà! Ord kan meget.

Apropos Newton programmet fra i onsdags skrev de også: “It’s hoping to run cohorts with a 50:50 gender split, and 50% participation from people from underrepresented groups”. Der er jo faktisk ingen diskrimination her: Vi er alle Ventures!

Impact-symbolet. Hvad hedder den lille runde farverige nål i dit revers…?

Den hedder såmænd da bare en SDG-pin og kan købes for 49 kr. For mig er ordet ”SDG” (for Sustainable Development Goals) det lidt mere passive, at mine investeringer ikke ødelægger socialt, miljø og klimamæssigt og ift. demokrati. Mens impact er de af mine investeringer, der aktivt afhjælper de samme forhold på de 17 FN-felter. Men skidt med om ordet er SDG-pin og måske ligeså godt kunne være Impact-pin. Køb du den bare.

I får dog ikke mig til at putte den på reversen, selv om Unicef skriver: ”Bær den med stolthed på din jakke” Jeg vil nemlig ikke sættes i bås. Og jeg vil ikke skilte med noget. Sådan er det at være opdraget som protestantisk jyde, derude hvor man kalkede landsbykirkerne til. Her skal ikke skiltes, her skal man ikke tro, man er noget, endsige ved gode gerninger kan agere frelst og komme i Himlen.

Og en dag skal jeg måske skrive ud og takke vores gode bidragsydere for mange gode ord, men kræve at de bare skriver ”grønne investeringer”, ”sociale investeringer ” og ”demokratiske investeringer”. For det er jo det vi snakker om.

 

Fake news er mere end falske ord

“In a time of memes, shuffle dancing, and fake news, we are pursuing Tim Berners-Lee’s (opfinderen af WWW, red) original vision of open access to knowledge, in this case, medical expertise.” Sådan skriver Andreas Cleve, CEO og co-founder af Corti på LinkedIn. Corti kan med AI tidligt diagnosticere hjertestop, og måske også covid-19 mm. Anledningen er at Corti, som vi havde et større portræt af i sommer i ugen i Berlingske blev udråbt som ”potential dansk milliardvirksomhed”. Hvilket kun kan glæde mig som investor via byFounders.

Den åbne adgang til viden på internettet, som Andreas taler om, er bestemt ikke en selvfølgelighed.  For tiden kan du se Netflix-dokumentaren “The Social Dilemma” eller læse en anmeldelse på Kforum. Den er techlash for fuld udblæsning, men har den styrke, at det kommer fra frafaldne udviklere og designere, investorer, topchefer og mellemledere fra Google, Facebook, Twitter, Instagram, Uber, Pinterest og YouTube. Og de går i kødet på fake news og SoMe-radikalisering og hvordan big tech tænker. Det sidste er endnu mere udpenslet i den helt nye og meget omtalte bog af Adrian Daub ”What Tech calls Thinking”. Og tænkningen er en artig sammenblanding af teknologisk utopisme, New Left direkte demokrati, og frem for alt romantisering af frit marked med innovation uden regulering. Nu er ideologien sat på anklagebænken ikke kun af Magrethe Vestager men også i USA’s kongres. Håbet om sand viden delt på et åbent internet mellem alle er væk. Fake news og grådighed står tilbage, hvis man skal tro ordene i kritikken af The Valley.

”Store patter”. Tale er tavshed og guld er sølv
”Tale er tavshed, guld er sølv”, sagde faderen til en af mine gymnasie-kærester altid, vel for at markere at snik-snak stod han af på, mens moderen i hans optik ævlede løs. Mænd er håbløse til at spørge fx på dates. Det bliver ved indlært forkrampethed, fortæller unge kvinder i familien mig.

Men mænd kan faktisk snakke, når vi er sammen. Oftest taler vi bare ud fra os selv og for at markere os i hierarkiet med vores præstationer. Ift. sport, ift. vores arbejde, og ift. kvinder/sex, sådan cirka i den rækkefølge. Og så kan selv knudemænd fortælle vittigheder og sjove (lejlighedsvis sexistiske) historier. Hold et seminar for håndværkere og de siger intet – før de om aftenen skal overgå hinanden i vellancerede (sjofle) vittigheder.

Men jeg tror, vi i fremtiden og til firmafester, hvis de kommer igen, vil se mere forsigtighed. Jeg kan heller ikke tro fodboldlandsholdet – trods onsdagens 1-0 sejr over England – bliver ved at råbe ”store patter” som optakt til kampe. Jeg tror ikke, de to ord er legitime længere, uanset hvor Casper Christensen-ironisk, de end måtte være ment. Jeg tror, der er sket et skred. Mænd som Trump er for meget. Og #MeeToo er rykket helt tæt på. Også i vores unge mandsdominerende økosystem. Det betyder, at vi er flere, der tænker os om en ekstra gang. I hvert fald er vi mere omhyggelige med ordene. Og som der står i Johannes-evangeliet: I begyndelsen var Ordet…

Rigtig herlig weekend med få eller mange ordudvekslinger. Er du mest til at læse dem, så bliv PRO-medlem til egen takst via Mobile Pay 125016.