Uge 37 i økosystemet: Bag TechBBQ festen – ESG: Sexy & fake! – First North & Vækstfonden – Lavrente-fattig! – Fat Cat Founders – IVS-spurt

Da vi mødtes på TechBBQ i morges, flød det ikke med blod på gangene i Øksnehallen, men med kapital. Hvad er konsekvensen for startups – og for samfundet? Det skal vi se på, ligesom vi skal rundt om startups’ (mis)brug af impact, First North, Vækstfonden og andre gode sager.

Øksnehallens nye magtbalance

Hvordan er det lige med founder-investor balancen, nu hvor vi mødes igen på TechBBQ og mange andre events? Den tør jeg godt svare entydigt på. Den er tippet. Og det er investorernes egen skyld. Det er kapitalrigeligheden (jeg kommer tilbage til andre konsekvenser af den), der har skylden!

Først lige en omvej, for da jeg stod i går morges i køen ind til slagte-, flæske- eller hvad indgangshallen nu har været – frisk og opmuntret efter en fin Klub-aften med PreSeed Ventures, byFounders – kom jeg i tanker om en historie, jeg hørte i sommer. En nordjyde – der sælger bæredygtig kaffe (vidt begreb!) fra Mellemamerika – var oprindelig uddannet slagter. Dengang havde hans lærer taget de unge slagterlærlinge med i den brune kødby, fuld af brægende og brølende slagtekvæg (det var den sådan på en vis måde også i går). Efter besøget havde læreren så taget de 16-årige med over på Halmtorvet for en snak, for ’den helt anden slags kød skulle de nu også opleve’. Knægten anede dengang kun dunkelt i sin landlige krop, hvad den slags kødhandel gik ud på. I dag er det hele mere woke, diverst og MeToo-forskrækket – og sædelighedspoliti på Halmtorvet kan tage det roligt.

Men derfor er der alligevel magtrelationer nok (herunder kønnede) at tage fat på. Og den mest åbenbare er, at hvor startup founders før var en slags kvier, der kunne slagtes, hvis de ikke kunne levere, kan de nu spille de mange danske og udenlandske investorer ud mod hinanden. Det er the new reality. Et par slides med en skitse af en MVP, og jeg er 50 mio. kr. værd. Det er stukket af som i ’helt af’, siger venture-folkene hovedrystende. Selvfølgelig ikke i alle tilfælde, for de kloge founders ved godt, at presser de citronen, kan de ikke levere væksten og bliver bare i næste runde stoppet helt ud af porteføljen. Men også de er mere selvbevidste tvinger ikke bare Andressen Horowitz (se længere nede), men alle venturefonde til at kunne levere fra HR til advokat, fra domæneindsigt til sektor-relationer. Tag ikke fejl. Jeg synes, den ny balance er meget bedre end den gamle, hvor mange startups skulle tigge sig frem for at få lov at græsse på den dengang tidlige dødens dal. Men dalen har holdt flyttedag. Og investorslagterne kan ikke engang gå på Halmtorvet og trøste sig længere!

 

Gamle kvægdrivere og First North

I onsdags skrev jeg, at det stadig ”lykkes ældre kvægdrivere i Børsen og Økonomisk Ugebrev konsekvent at tale Nasdaq First North noteringer ned og være bekymret for Vækstfondens succesregnskab og kommende fusion.” På den måde fremprovokerer jeg selvsagt reaktioner! Fx konstruktivt fra Morten W. Langer på Ugebrevet. Lad det være sagt med det samme. Jeg har mange gange rost Finans’ afdækning af Waturu skandalen; Waturu, der nu endelig er afnoteret. Jeg mener også, der især op til 2019, fra chef for børsen Carsten Borring og venner, var for ringe krav til selskaber og prospekter. Og at åbenbart misbrugende certified advisors, som påvist af Langer, fik lov at blive ved. Og at der var for tidlige og fantasifulde noteringer af affalds- og umodne selskaber uden udsigt til vækst. Men siden forrige sommer har jeg igen og igen spurgt, om vi KUN behøver kritisere. Kan vi ikke OGSÅ glæde os over succeser:

Er flasken så halvfuld eller halvtom? Jeg synes, mine kolleger i pressen forsømmer deres pligt, hvis de kun vælger at spørge og referere de evigt skeptiske, der altid findes, eller som Simon Kirketerps to-personspanel i Børsen, der ikke lyder som om, de investerer i dette space. Så ender det jo med, at vi andre må overrose, fx rejse en statue for First North i guld eller danne et riffelsyndikat til forsvar for First North! Amen.

 

Vækstfonden og statskapitalismen

Jeg var først på ugen budt en kop kaffe på Klub af Lars Kolind, med en portefølje af investeringer som fx Impero, Aiia og Spiir. Han var ret sur over, at jeg unødigt polemisk brugte ting fra hans fortid (dog ok, at jeg havde skrevet i hans festskrift ved hans exit fra Oticon) i forbindelse med, at Lars har været ude her efter Vækstfondens COVID-19 aktioner og i sin essens udtrykt, at Vækstfonden er en statskapitalistisk indretning, vi skal frigøre os fra. Nå, Lars fik en undskyldning og til gengæld tror jeg, han godt kunne se, at der er brug for vækstkapital fra efter serie A og ud over Udvandringens Dal. Og at den check nok som verden står, kun kan komme fra Vækstfonden. For de 4 mia. kr., Vækstfonden lige har fået stillet i udsigt til at viderekanalisere låne- og egenkapital til private acceleratorfonde, er super. Vi kommer forhåbentlig en anden dag tilbage til Lars investeringer, exits og betragtninger.

Men ideen er jo, at Vækstfonden skal lukke huller og understøtte, hvor andre aktører ikke vil tage risikoen. Det har så ifølge mandagens halvårsregnskab ført til udpumpning af 11,3 mia. kr. – oftest ved gearing af private – ud i 1.561 danske virksomheder i 2020. Bemærk, at de store banker aldrig er kritiske, for de elsker selvsagt, at Vækstfonden tager de yderste lånerisici. Og det lige fra early stage startups til (os) landmænd, som bankerne nødigt vil røre med en ildtang. Hvorfor nogle business angels så har så svært med samme, er nok mest ideologisk.

Når jeg selv synes, fusionen til Danmarks Investeringsfond er spændende, er det ikke på grund af omkostningssynergier – selv om én frem for tre bestyrelser på feltet er til at forstå! Det er fordi – og nu bliver det med statskapitalisme måske lidt mere prekært – vi har brug for, at egenkapital og låneudstedelse kommer op over enkeltprojekter. “Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet”, mente Kresten Poulsgaard; men i hvert fald til at sprede fintech, robotter, agritech, energilagring og PtX osv. ud over det ganske bondeland. Vi er nødt til at turde satse på, at startups, corporates og universiteter bundler sig i klynger med topekspertise i de relevante teknologier. Struer-Aalborg Universitet med Sound Hub Denmark, Skejby med Food & Bio Cluster, Odense Robotics, ja, midt i Danmark. Det KUNNE ende i statskapitalisme. Men det KAN også ende i et rigt og bæredygtigt Danmark med de Novo, Carlsberg, Coloplast, Lego osv. virksomheder, som vi altid synes, vi mangler nye generationer af i Danmark. Det er bare min egen mening.

 

Vi soler os i lave renter. Men hvor glade skal vi egentlig være?

Sidste fredag skrev jeg lidt om, hvorfor opturen mest sandsynligt fortsætter i mere moderat udgave med let stigende renter og ditto inflation. Og det trods midlertidige forsyningsvanskeligheder, der nu nok letter. (Flamingopladerne, vi manglede til at bygge før sommer, er fx tilbage!) Men de fortsat lave renter er ikke uden konsekvenser. Robert Amstrong, Financial Times finansredaktør i USA, har gennemgået relationen overbevisende i ”Is an excess of rich people, not of middle-aged” (betalingsmur).

Han imødegår antagelsen om, at det er demografiske årsager, der presser renten. Det er den større kapitalrigelighed/opsparing med for få placeringsmuligheder, der tvinger renten ned. Because a person can only consume so much, the wealthy few tend to save much of this income rather than spend it. This pushes rates down directly, when those savings are invested, driving asset prices up and yields down; and indirectly, by sapping aggregate demand.”

 En trøst i Danmark er, at pensionskassernes 4600 mia. kr. i bundet opsparing er pænt fordelt i forhold til andre lande. De placeringsmuligheder, kasserne har i vækst fra tech startups, udnytter de så bemærkelsesværdigt ringe. Og med sjovt skiftende undskyldninger fra mine gode bekendte. Sune Schackenfeldt fra BPU mente i ugen ikke, det kan betale sig i omkostninger (han kunne så bruge Dansk Vækstkapital med afkast 16-18 %), mens Torben Møger i PensionDanmark tværtimod mener, funds of funds er unødvendige, nu hans kasse selv kan det hele. Mit venneråd er, at de bare skal sige, at de hverken vil investere deres danske lønmodtagerpenge i tidlig dansk skalerbar vækst og arbejdspladser, endsige har forstand på det.

Men ellers kører ‘svinghjulet’, så de rige bliver rigere, hvilket får Financial Times til at stille følgende manende spørgsmål: “Excess savings of the rich depress rates; low rates push asset prices up; the rich get richer still. Many governments are engaging in monetary policies that, in all likelihood, make this flywheel turn faster. For how long are the people who sit outside this wealth machine — a majority of voters — going to tolerate this?”

 

Glem Gordon Gekko IPO’s. Nu kommer Do-gooders.

”Det handler ikke kun om penge. Vi er på en større mission”, hedder det nu fra Silicon Valley. Jeg har længe hørt på Patagonia-casen og at de på Black Friday indrykker annoncer om ikke at købe mere (unødigt) kluns. Og har været glad for min/deres gamle skijakke, uden at jeg af den grund synes, jeg har frelst verden. Men amerikanerne har altså lidt den der frelser-mentalitet, når de endelig gør noget ved klima og miljø. Og nu omfatter det så også ifølge Wall Street Journal, når de skal sælge sig før en børsnotering. Her i efteråret gælder det fx på New York børsen for Rent the Runway (designertøj), Chobani (græsk yoghurt!), Allbirds (sko) og Warby Parker (briller). Den sidstes billigbrille online (og delvis ’brick and mortar’) har jeg fulgt længe, da jeg er i bestyrelsen for Synoptik/Grandvision. Og jeg har nu aldrig tænkt Warby Parker som social impact. Men ok, founders startede ud som studenter med at “We were amazed at how hard it was to find a pair of great frames that didn’t leave their wallets bare.” Nu får de snart milliarder ind via den børs, mange ellers mest forbinder med Gordon Gekko-typer. Fint med mig. Bare de ikke bliver for Do-Good frelste inde bag de trods alt ikke helt billige brilleglas.

 

Er ESG usexet? Og er det forkert at være impact aware?

Som sagt er ESG-investeringer i USA på det seneste gået fra usexet til sexet. I al fald ifølge Fortune. Interessen eksploderer ikke bare i forhold til IPO’s, men også i form af nye venturefonde for bæredygtighed – herunder flere på vej til Europa. Det usexede er så, hvordan vi måler og rapporterer på det, så det ikke er greenwashing. SEC, Securities and Exchange Commission, har været efter fonde, der kalder sig ESG-fokuserede uden rigtig at være det. SEC vil selvfølgelig have forklaring på standarder, ligesom vi herhjemme søger efter EU’s fælles taxonomi.

Det er heller ikke så let, selv om jeg synes, vi kan få god hjælp, fx fra Kristian Rönns Normative. De fleste af os har ældre investeringer og kan ikke bare sige ”Jeg er nu sprunget ud som only impact investor”. Jeg har fx hørt en del for og imod byFounders move med at kalde sig ”impact aware” investor. Personligt synes jeg, det er ærligt, når man screener for alt det direkte sorte og uantagelige, sikrer at alt er ansvarligt, og det er hvad man kan, når ens portefølje nu engang er ca. 50 % ren impact, 50 % almindelig tech. Det samme gælder business angels, hvor jeg dårligt i mit DanBAN-netværk kan nævne andre end Mette Fløe og Søren Stig, som jeg antager har rene impact porteføljer af et vist omfang. Der er nok flere, men der er næppe ti i Danmark med over fem rene ESG-selskaber. Men ESG skal meget mere ind i alle investorers DNA.

Nu nævnte jeg ovenfor AllBirds skoene i USA, der skal børsnoteres. Og netop Allbirds kan nu se ind i et anklageskrift for deres øko-venlige reklamepåstande. Svenske Voi, som vi før har skrevet om, har reklameret med, at deres e-scootere har sparet 1.6 mio. ton CO2. Sveriges Radio reducerede så den påstand ned til 1.600 ton! “Don’t be surprised to see more accusations of greenwashing, and more attempts to standardize what exactly it means to be ESG-friendly” slutter Fortune-artiklen fra ugen meget rigtigt og konstaterer, at myndighederne oftest går efter de store corporates, mens startups skøjter under radaren. Hvor længe endnu?

 

Må en ’grøn’ startup bare kalde sig grøn?

Den anden uge havde jeg en god snak om netop det med Thomas Høgenhaven, managing partner i Planetary Impact Ventures, tidligere VP i Better Collective og medforfatter til Grønt Iværksætteri: Sådan skaber du en virksomhed der redder verden (lidt). Vi diskuterede fx

Hvor længe bliver det ved med at være konsekvensfrit, at man bare postulerer sig grøn? Fx at ens varer kommer direkte fra marken til forbrugeren, når enhver kan regne ud, at produkterne i stor skala da må omkring et eller andet lager.

Offentliggør alle også bagsiden af forsiden? Hvis man fx sparer på emballage, men fremstiller emballage af meget ressourcekrævende materialer, eller det ikke bliver genanvendt i det omfang, man håber.

Hvor meget af værdikæden inddrages, og hvad måler vi op imod? Fx at man kører rundt i landet med halvfulde varevogne med lokale produkt, ift. at benytte den ret effektive logistik med store lastvogne fra Holland og Tyskland.

Og kan det vi gør i lille skala også virke i stor? Hvis man laver juice eller is af restfrugt eller tøj af brugte presenninger og skal lave det i stor skala, løber man tør for råvarer. Og hvad gør man så? Sejler man mere frugt og producerer flere presenninger? Eller stopper man med at producere? Begge dele er dårlige outcomes for en investor.

Pressen vil før eller siden melde sig – behøver jeg erindre om nemlig.com? Og investorer vil eller bør spørge til de her ting. For vi skal jo skalere virksomheder og skalere bærbarhed og social impact. Som jeg skrev sidste fredag, er det ømt med høns i baghaven, men en PtX kemifabrik i storskala er en krumtap, der virkelig er ved at gøre noget ved den danske Co2 udledning.

 

Venture i vælten. Fra venture capital til venture corporations?

Det er givet, at venture-virksomheder kigger og følger talenter meget tidligere end i gamle dage. Og det er min formodning, at de i snit mere aktivt hjælper (de bedste) i porteføljerne. Det sidste fik jeg bekræftet i ugens omtale af toneangivende Sand Hill venturevirksomhed Andressen Horowitz : “A16Z is no longer building a venture capital firm; it is building a new type of company with a thick management layer that helps support its multiple portfolio companies with marketing, legal, lobbying, and technical resources. It’s no longer venture capital; it’s a venture corporation.”

Man kan så spørge, om de er en venturefond eller en kapitalfond for startups. I al fald en slags hybrid, ligesom Alpha Nordic Partners herhjemme. Ugens seneste nye danske venture-selskab – for og af entreprenører – var Medley; og karakteristisk for tiden lanceres fonden af co-founder Abdalla Al-Ayrot sådan her: ”Vi skiller os ud, fordi vi ikke er bange for at tage del i driften. En aktiv og hands-on strategi i alle vores investeringer, er vores succesformel. Derfor vil vi også entrere ekstremt tidligt eller selv co-founde virksomheder på eget initiativ, og sætte det rigtige team til at løse den konkrete case. Hvilket må siges allerede er godt på vej med de første par investeringer ”

Helt ærligt er jeg i tvivl om, hvad der er bedste model. Founder, bonde og selvejer inde i mig siger: Besæt mig ikke, bland dig ikke ind i mit privatliv. Forretningsstrategen tænker derimod: Hmm, det er nok i nogle tilfælde meget smart at besætte min virksomhed med typer, som giver ’Jesper-tung-i-røven’ det drive, jeg mangler. Der er nok ikke én opskrift til alle. Men klart, at venturevirksomheder kommer ind meget tidligere og er mere på bolden.

 

Er founders snart rige fat cats?

Valuations er nu så højt oppe, at founders let kan sælge nogle af deres aktier ud med lidt rabat på secondary markeder og straks blive ”rige fat cats”. Det skrev The Information i forgårs og brugte fintech-unicorn Pipe som eksempel. Harry Hurst, CEO og co-founder, solgte en pæn sjat af sine egne aktier. Og med en værdisætning på 12 mia. kr. skal der ikke sælges mange secondaries for at finansiere en lille mansion syd for Pipe’s HQ i L.A.

I gamle dage, dvs. for et par år siden, ville investorerne i captable synes, at founders skulle lide i fattigdom som en anden kunstner. Men den frygt er ovre – eller også er kapitalrigeligheden bare for stor. Anyway, så sælger founders i dag deres aktier meget tidligere. Jeg hørte i Nordea & Bootstrappings North Star netværk for serie A+ scaleups flere founders nysgerrigt spørge Heini fra Vivino, om hans syn på det. Og jeg er da sikker på, at Frank Lyhne og Peter Sandbergs næste fond i N2F får ben at gå på, så hurtigt som vi i eftermiddag kommer ud af Den Brune Kødby og hjem til nutidens mere woke kødløse gryder i de for små founder-lejligheder rundt i landet.

 

Tips & tricks

 

The bootstrapping way! Mailchimp solgt efter 20 år for 75 mia. kr!

Det er en fantastisk historie – ikke mindst for en medieplatform med vores titel – at tage 20 års bootstrapping uden venture-investeringer og så lave den exit. Historien handler om Mailchimp, som alle e-mailede nyhedsbreve, også dette, udsendes på. Så Mailchimp founders Ben Chestnut og Dan Kurzius ender som sene velfortjente ’very fat cats’. De 75 mia kr. er højeste beløb nogensinde for et selskab, der har bootstrapped hele vejen. New York Times kalder det ligefrem en anti-Silicon Valley rejse og fra Axios til Fortune endevender de fænomenet. Men mest spændende er måske historien, du kan læse på Drift om, hvorfor de vandt over konkurrenterne, nemlig ved at tænke forretning ud fra SMV-kunderne i stedet for ud fra produktet.

 

Apple og Facebook. De 90 startups, der rykker i metaverset

Den store diskussion i USA i ugen var retssagen mellem Apple og Epic. Apple vandt på de flest punkter, men må se i øjnene, at i det lange løb kan de ikke forhindre (spil)udviklere fra at bruge andre betalingsløsninger end Apples. Apples monopolprofit på App Store er over 70 %.

Mark Zuckerberg er, som jeg skrev sidste fredag, besat af tanken om et fælles delt metavers, hvor grænsen mellem fysisk og online verden er nedbrudt. I denne uge publicerede CBInsights en rapport ”Metaverse Market Map” over hvilke +90 virksomheder, der arbejder på projektet.

 

Corporates og statups together?

Dansk Erhverv og PwC havde i ugen et arrangement, hvor de havde inviteret erhvervsledere og startups til tættere samarbejde for at løfte Dansk Erhvervs diktum om at ”gøre Danmark til verdens bedste iværksætterland”. De to parter blev ikke sat i spil, og det var også svært, for Dansk Erhvervs erhvervsledere kom ikke (medmindre de var talere). Der er dog ingen tvivl om, at nogle virksomheders corporate venture-arme har en domænerolle, om end andre venture-arme har det med at falde ned. Et positivt eksempel er COOP’s Jan Madsen der fredag lancerede en ny pulje på 100 mio. kr., der skal investeres i 10-20 nordiske virksomheder inden for fødevareområdet. Startup-aktiviteterne er bakket op af både af bestyrelsesformand Lasse Bolander og CEO Kræn Østergaard Nielsen, der samtidig selv er DanBAN-medinvestorer i startups. Det er den dedikation fra topledelsen, andre mangler.

Nogle corporates har (i en periode) held med at skabe en entreprenørskabskultur, omend oftest kun i særskilte hubs og labs. Spin offs har også på papiret meget med sig, men ofte ikke den nødvendige selvgjorte founder-ånd. Så bundlinjen for mig er, at det bedste nok er direkte forretningssamarbejde mellem ’rigtige’ tech og biotech startups og corporates. Det er formentlig sådanne møder, der opstår på tech-events, hvor en af de næste er Technomania hi-messen 6.-7. oktober i Herning med startups som fx Nordic Harvest og Airflight

 

Hvad forhindrer din startup i at vokse og de-riske?

Forbes har en artikel om at diversificere og de-riske vejen til vækst og gøre den mere bæredygtig og resilient. Jo, det kan bestemt være relevant for Lunar og Pleo osv., men næppe for de fleste danske early stage startups. De skal oftest kun være endnu mere nichefokuserede, end de måske selv tror.

 

IVS-fristen nærmer sig!

Mange startup founders har nok et IVS-selskab liggende. Fristen for at du omregistrerer dit iværksætterselskab til anpartsselskab eller lukker det ned, udløber som bekendt den 15. oktober. Erhvervsstyrelsen har venligst oplyst os om, at der den 1. september var 15.775 iværksætterselskaber, der endnu ikke var omregistreret. Herunder sikkert en pæn del startups. Lader du stå til, går du per automatik til tvangsopløsning i skifteretten – for dine egne midler. Om end i etaper p.g.a. mængden der skal igennem møllen. Du kan finde en vejledning på erst.dk. Og regn med, at køen hos advokat og revisor, hvis du ikke selv kan håndtere det, eller din bank ikke hjælper, kan være pænt lang, sådan Morten Høgh-Petersen, leder af KPMG’s start-up team og Torben Waage fra Kromann Reumert gjorde opmærksom på her for en måneds tid siden.

 

Er Lasse stadig på Clubhouse?

En sommer kan virke kort. Clubhouse var hippeste hype før sommer, men nu snakker ingen om community lytte-app’en. Den er kun 45. mest downloadede på Appe Store. Ja, i amerikanske Twitter-posts gør de grin med den lyttestation, de selv hypede før sommer og fatter ikke længere værdisætningen på 25 mia. kr. Jeg må indrømme, jeg heller ikke har nået meget mere end 10 minutter med Lasse Chor, som i mit feed var absolut mest aktive dansker. Hygger du dig stadig på Clubhouse, Lasse? Ja, det kan jeg se, du gør. Lasse var i gamle dage langt hen ene om at binde det dengang lille økosystem i Århus sammen. En rigtig netværksperson, du altså nu kan lytte til.

 

Hvad tager du med fra TechBBQ?

TechBBQ var herligt. Alle i økosystemet mødte igen alle. Alle var vi glade. Men lad os lige vende happy-hatten. Kan Jeppe fra Pleo og Kim fra McKinsey på kort tid rigtig forklare, hvorfor vi er bagud i ”The state of Europe’s tech scene”? Kan Friederike fra Roccamore vise, hvordan man disrupter gennem høj overligger for bæredygtighed? Og kan Heini fra Vivino komme op over egen succes i “Designing Sales Strategies: Digitization and Disruption”? Jo, og så alligevel. På en eller anden måde er de uformelt afslappede debatseancer ofte lidt for korte, lidt for overfladiske og uforpligtende. Og jeg nævner endda bevidst kun seancer med founders, der er superdygtige, som jeg respekterer. Alligevel foretrækker jeg mest at vade rundt på gangene og snakke. Det er en del af min TechBBQ-evaluering, inden jeg sætter mig med manden med ansvaret, CEO Avnit og diskuterer, hvordan vi kan gøre TechBBQ endnu bedre. Send din mening til jesper@bootstrapping.dk, inden vi ses på onsdag. For her nøjes vi ikke med det næstbedste, kun det allerbedste. Og ingen event er i år bedre, og især ikke bedre timet, end TechBBQ!