Hvor er de bedste startups med bedste afkast i Europa? Spørger du fx engelske Balderton får du et svar, der gør dig stolt. Da vores kvikke læsere forstår et retorisk spørgsmål, så kaster vi os direkte ude i ugen der gik i økosystemet, hvor vi især skal rundt om, hvem der så er de fedeste danske startups.

 

Hvad er det, den danske startup scene gør så godt?

Du kan finde metervis af rapporter om den danske dødens dal, om for ringe kapitaltilførsel, for høje skatter fra topskat til kapitalvindingskat. Ja om corporates, der for langsomt tager digitaliseringen til sig og SMV’er, der er en sort dyne af tradition. Samt om 8 universiteter, der har svært ved at kommercialisere (som ugens investor Peter Horn Møller, Marigold Innovation præcis fik naglet). Og når det lykkes, så holder de på patenterne. Men spis brød til vores jereminader i pressen. Det går så godt som aldrig før!

Du kan fx tage ugens startup Monta og se, hvor sprød en idé det er at udnytte kapaciteten af elbil-ladestandere gensidigt.

Og apropos – så havde jeg sat 25 scaleups i serie A+ stævne i det North Star netværk, som vi på Boootstrapping har lavet med Nordea Growth. Og kors, hvor er det også skønne founders fx fra Krizo, FreshLand og Organic Basics, og hvor er det, de laver, bare sejt. Og jeg havde i fredags ditto fornøjelsen af en hel dag på byFounders’ summit med 34 af de samme startups, som fx Corti, Cobalt og Contractbook for nu at tage dem med ’C’. Ren fornøjelse at høre og tale med. Og så er de jo kun i starten; byFounders første fond er endnu ung, hvor fx Seed Capital har mange i serie C og D, der nu skal have vækstkapital og gå mod unicorn-status.

De bedste danske founders er fagligt dygtige på deres felt, de forstår forretning internationalt langt bedre end min egen generation (selv om de ikke kan salmevers og tysk kasserollebøjning udenad). Så de dygtigste i dag er markant bedre, end vi var. Det er til den talentmasse, at Balderton og andre udenlandske venture-virksomheder kommer med deres kapital. Og danske ditto rejser deres næste fonde. Ligesom man ikke behøver læse PWCs seneste rapport for at se, at First North noteringer er accelereret. For et dusin år siden var der krise for finansiering af startups. Nu kan vi opvise en perlerække af succeser. Fra ny venturefonde til store Vækstfonden vil vi se, at egenkapitalinvesteringerne har været fantastiske og at det chok, vi fik med corona i marts 2020, kun var en kort V-formet krise. Vi var hurtigt i gang igen. I hvert fald langt de fleste i vores del af dansk forretningsliv.

 

Det fede valg: Top 10 danske startups

Hvem er de så, de her dygtige og lovende danske startups, det store udland kigger på? Ja, på samme tid er der kommet to europæiske lister over den danske toppen af poppen. Og de er sjovt nok ikke ens, som hvis det var FCK’s og FCM’s holdopstillinger, (hvilket så ikke ville være i toppen i Europa).

EU-startups konstaterer succeser som Pleo og Too Good To Go og fortsætter med analyse af Top 10 early stage startups – hvor de har set på ” antal medarbejdere, vækstrate, funding, og innovationsgrad”: Podimo (podcastplatform), Monta (peer to peer elladestander platform) – Likvido (finansiel administration for SMV’er) – Good Monday (kontorplatform) – Nøie (kundetilpassade dermatologiske cremer) – GamerzClass (e-sport uddannelse platform) – Abzu (deeptech AI-platform for dataspecialister) – Raffle (AI-drevet søgemaskine for internaktion) – Butter (kreativ mødeplatform) –modl.ai (værktøj for spiludviklere).

Sifted, et medie der også fokuserer på europæiske startup-scene, lægger i deres analyse ud med at nævne Skype (Janus Friis) og Just Eat som tidligere succeser og fortsætter med vores 8 seneste unicorns — Zendesk, Unity, Tradeshift, Sitecore, Trustpilot, Net Company, Chainalysis og Pleo. Sifted har så bedt Seed Capital, PreSeed Ventures, Novo Seed, byFounders og Heartcore Capital pege på de mest lovende early stage startups. Og det giver jo nok en bias mod egen portefølje! Anyway, er de fremhævede: Krizo (Krisemanagement platform) – Develop Diverse (Diversitets-tool mod ubevidst bias fx til jobannoncer) – Seaborg (Smarte A-kraftværker, lige rejst 100 mio. kr. fra Lars Fløe og Anders Holch-Povelsen) – Landfolk (Airbnb for sommerhuse m.m.) – DEMI (community for madelskere) – Butter (igen) – Responsible (procurement platform) – Weld (tvægående dataudnyttelse) – Beneath (real-time dataplatform) – Cytoki (tarmsygdom (IBB)) – SNIPR Biome (Bakteriedræber med CRISPR) – Twelve Bio (modificerer DNA med CRISPR).

Du kan sikkert også snildt nævne en snes flere, du synes hører hjemme på listen. (Og send den bare, jeg deler den kun med communitiet). Og det er just det fede. Vi har ganske mange ret så lovende startups i landet!

 

Reverse pitching: Er ”nej” det nye sort?

Normalt vælger founders selvsagt at få mest mulig kapital til højeste værdisætning. Det giver jo alt andet lige den hurtigste vækst og beskytter egen ejerandel. Logik for høns. Værdisætningerne i Danmark har siden
2010 været støt stigende, viser ny rapport fra Vækstfonden, jeg fik her til formiddag. Og lige nu kan man i USA se valuations på flere hundrede gange omsætning!

Men hønens hoved er kappet. Logikken er ikke mere en selvfølge, skal du tro The Information-artiklen The New Startup Trend: Founders Say ‘No’ to the Highest VC Offers. Jeg har selv oplevet det i London, at vi til en serie A valgte den bedste domæne investor fra en evergreen fond med langsigtet interesse, selv om buddet var lavere. Pointen er, at med høj værdisætning og meget kapital følger, at du har sat dig selv under ekstra ekstremt pres. Du kan opleve dig halsende som en hund, hele tiden lidt bagud. Jeg har man på egen krop prøvet at lancere en version for tidligt, der reelt var en betaversion, og kunderne bliver sure, og det gør man det kun en gang! Frederik Vind havde i ugen en glimrende Nøie-case om 3X organisationsvækst. Men hvis det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft og få kulturen og organisationen til at hænge sammen i rapid vækst, så bliver det svært at nå de mål, VC’en har baseret sin kapitaltilførsel på. Og endelig kan der også være et kulturelt og etisk misfit mellem generationer, som det fremgår her:

It isn’t just the cautionary crash-and-burn tales of firms like WeWork. It’s also a matter of values. One entrepreneur, Jelani Memory, for example, “rejected an offer that would have come with a 15% higher valuation because the firm did not have a single Black deal maker. And founders don’t want to be rushed into shipping products that may boost valuations but ultimately undercut business fundamentals. 

Så på mange måder kan bedste valuation blive det godes (i mere end en forstand) fjende. Er det så ligefrem en trend? Jo, mange founders er impact eller impact influerede og søger nu ikke bare penge. De laver reverse pitching og vil have det rigtige funder-investor fit. De efterlyser den sparring og den mentale kontrakt, der er bedst for vækstrejsens founder team.

 

Startups uden for! Ny VC for bæredygtighed og social inklusion ude i landet

Når et marked modner, kommer der flere udbydere ind og differentierer sig. Som i VC-markedet. Den skærpede positionering mærkes i det små, når Jesper Søgaard og venner rebrander Bumble som DreamCraft Ventures, nu hvor de synes, de er oppe og flyve med gode cases som Gamerzclass, Hiber og Organic Basics.

Eller når byFounders nu lægger tryk på impact awareness. For når kapital er et commodity, skal der som Eric Lagier sagde på deres Summit i ugen, noget andet til. VC’er skal have fangarmene ude (fx hos Business Angels eller forhenværende founders) og følge deres potentielle portefølje tidligere end før. Og ikke alle skal have fokus på SaaS-løsninger.

Coop har – som mange andre corporates – længe søgt inspiration til nye innovative selskaber på deres fødevarefelt. Og nu vil CEO Kræn Østergaard Nielsen og formand Lasse Bolander ikke bare selv – de er personlige DanBAN medlemmer – men også som Coop Invest rykke endnu mere på feltet. De har så snakket med Peter Torstensen fra Accelerace om scouting, hed det i ugen. Et godt eksempel på, at vi har styrkepositionen på fødevarer fra Arla og Chr. Hansen til Coop, og at det kan styrke hele klyngen at have specialiserede fonde tilknyttet, der kan investere i startups.

Martin Bjergegaard har unægteligt været rigtig længe i miljøet, bl.a. som hovedfigur i Rainmaking, og bror Anders lavede Godt Smil tandlægekæden i 2008, som han solgte til Maj Invest. Nu mener de, der er plads til en venture-kapital i andet end tech ”Mange virksomheder kan blive store og succesfulde uden at have opfundet noget, der er teknologisk banebrydende, og uden at have et stort hold af programmører ansat” skrev de på LinkedIn i forgårs, og det er jo uomtvisteligt. De fortsætter ”Som det er i dag, er der nogle bestemte typer iværksættere, der får langt størstedelen af investeringskronerne. Det er bare nemmest hvis man er mand, kommer fra Nordsjælland, og har læst på CBS eller DTU. Ikke et ondt ord om denne gruppe, men vi synes, der er meget undervurderet talent også på iværksætterområdet. Fx er kvindelige iværksættere ofte vildt dygtige, men lander stadig kun en brøkdel af de investeringer, som deres mandlige kolleger gør. Også startups uden for hovedstadsregionen oplever ofte at være bagud på point, hvilket vi ikke mener giver nogen rationel mening længere.” Så The Bjergegaard Brothers har set, at tiden er kommet til større inklusion og bredde. Helge Sander, der byttede borgmesterposten i Herning ud med ministerbil i 2001, sagde dengang, at da han kom til København, forstod han, hvorfor timeprisen var 1000 kr. her i stedet for 500 kr. i Herning. Dybde og kompleksitet af viden skaber værdi, og den værdiskabelse er indbygget i og skalerbar fx i tech og dertil knyttede forretningsmodeller. Men selvfølgelig, alt behøver ikke kunne blive en unicorn, og man kan godt have en sund forretning på andet end tech og biotech. På deres hjemmeside skriver brødrene, opvokset udenfor Horsens, at de vil opbygge en portefølje af bæredygtigt og socialt inkluderende startups med et årligt overskud på mindst 10 mio. kr., der skal få en exit på mindst 100 mio. kr. Første i porteføljen er bedemandskæden ”Min afsked”. Så vi kan vel sige, at de sidste skal blive de første.

 

Hvorfor laver mange af os startups de samme ’startup failures’?

Jeg har ofte i undervisning af business engle stået med Y-Combinators graf for, hvorfor ca. 2 af 3 startup investeringer går ’down the drain’: dårligt produkt-market fit, løber tør for kapital, teams ikke alignet osv. Harvard Business School professor Tom Eisenman skrev i foråret bogen Why Startup Fails? Den oplister de samme problemer med lidt sjovere kategorier end Y-Combinator, og med mere nutidig kant. De er fx  ”Bedfollowers” (team, investorer osv. spiller ikke sammen); ”False promises” (test på early adaptors er for over-positive) ”False Starts” (man bruger pengene for hurtigt, bl.a. ud fra råd om ’Fail Fast’ og ’Get Big Fast’).

De skaleringsmodeller, der virker for kategoriledere og de øverste positioner i et marked, og som dominerer al litteratur, tror jeg ikke på virker for alle. Så jeg blev straks fan ved det, jeg nåede at læse, og nu har Tom Eisenmann lavet en podcast case Baroo: Pet Concierge, på Harvew Busines Review. Du kan høre Lindsay Hyde berette om hendes valg mellem Early Adopters og mere mainstream kunder. Og her var netop ’pretty fast, too fast to grow’. Ja, det skal ikke være nemt. Hvorfor tager det evigheder at konvertere hundeejerpensionister for Pet Concierge, når 3.000 nye brugere kommer til om dagen på Mathias Biilmann og Christian Bachs webplatform Netlify i San Francisco, der dermed er oppe på to millioner udviklere?!

Nu vi er ved pets. Nordic Eye og Peter Warnøe har investeret i Alpha Paw med payoff  ”Leader of the Pack”. Alpha Paw gør det samme, som jeg har gjort mange gange, laver et community mellem folk med fælles interesse. Så Alpha Paw er forum for pet care i stedet for bare at sælge hundedimser i kasser. 6 mio. kæledyrsentusiaster er på! Warnøe & venner forventer, at omsætningen vil gå fra $30 mio. til $100 mio. Min startup failure nr 1 er måske, at jeg ikke har valgt at sælge fysisk foder, men bare kaste food for thought ud til koblet.

 

Startups mellem penge og moral. OnlyFans for porno ville slette porno

Den startup, der suverænt trak størst opmærksomhed i internationale medier som The Guardian, New York Times, Financial Times osv i ugen, var OnlyFans. Ledelsen meldte nemlig ud, at de fra 1.oktober ville slette ”eksplicit seksuelt indhold” på sitet (hvad det så er). De lever af at være platform for små (amatør-) billedbutikker med salg og annoncering af blød porno og lever godt. Ca. 15 mia. kr. har de tjent om året på det indhold. Hvorfor tager de så det skridt? Jo banker og betalingskort, fx Master Card, vil ikke risikere at forbindes med trafficking, børneporno osv. Et standpunkt, de er nået frem til efter massiv lobby fra kristne organisationer. Så for ikke at genere de betalinger, OnlyFans er afhængige af, vælger de at censurere. Og hvem er så taberne? Selvsagt sexarbejderne. ”A lot of sex workers are going to be pushed from a safe space where they can be their own boss to exploitative studios or the street.”, som fx The Guardian skriver, og citerer en ekspert for at “OnlyFans has meant significantly more control over safety, partner choice and representation – particularly important for performers of color and trans people,”. Og Lia Holland supplerer på Vice med at “OnlyFans is the latest to cave in a long, hypocritical tradition of prioritizing the moral concerns of major financial institutions by deplatforming the very people responsible for the website’s success: sex workers,” Platforme har gjort adgangen til hvilket som helst marked mere ligetil for udbydere. Men vi lever i en polariseret verden af etiske spørgsmål, hvor startups platforme også tvinges til at tage stilling. OnlyFans er nu vendt fra en boycot af al porno til at acceptere den blødeste efter retningslinjer DR har oversat. Når man stod og rodede med pungen, var det nok alligevel for mange kugler at sige farvel til.

 

Vi mangler altså digitale udviklere til ”Fremtidens Danmark”

Dagens efter Mette Frederiksens konference i Fredericia om ”Fremtiden Danmark” havde jeg besøg af Frederik, founder af Pensure, ude i fintech hub. Den største udfordring for ham er at stå med otte nye B2B kunder, det bare kan blive svære at betjene hurtigt. Det forekommer mig at være et ekko af mange andres frustration, og til nu har regeringen kun snakket om de 100.000 arbejdsløse, der skal i job og afvist at lette indrejse for udenlandsk arbejdskraft. Og ja, vi har lige nu en enestående chance for at få danskere i kanten af arbejdsmarkedet ind på det. Men ikke alle kan tage et arbejde, ingen af dem kan sådan lige programmere – og ikke alle founders kan vente, uden at deres vækst bremses. Kommissionen for 2. generations reformer ser givet på det samme. Og DI-direktør Lars Sandahl var i Fredericia med budskabet om akut mangel på arbejdskraft i en helt nær udgave af ”Fremtidens Danmark”. Han foreslog en akutpakke der kan give 11.000 flere par hænder i 2022. Lars Sandahl kreerede ved samme lejlighed et udspil, der er veltimet til kommunalvalget, om at få hele Danmark i vækst. Det hed mere poetisk

”Hele Danmark skal blomstre” og rummer 40 forslag til, hvordan vi kan løse nogle af udfordringerne i balancen mellem land og by. Og holde nogle dygtige unge derude ved hjælp af:

• En statslig ’jobpræmie’ til landets kommuner på 5-6.000 kr. pr. privat arbejdsplads i kommunen.
• Studieretninger i gymnasiet kan tilrettelægges i samarbejde med erhvervsskoler, der retter sig klart mod erhvervsuddannelser, fx til it
• Relevant digital infrastruktur til rådighed i hele landet, så der er lige muligheder for at drive virksomhed alle steder.

Men lige nu mangler vi unge digitale hænder i og omkring universitetsbyerne!

 

Events, tips & transaktioner 

Atlas-robotten. Bag om Elon Musk og Boston Dynamics

Jeg skriver altid om industrirobotterne i Odense. Men prøv at se den humanoide robot Atlas lave parkour – det gør Atlas-”personen” da ret godt!  Et er de flashy virale YouTube videoer. The Next web udfolder i et længere indslag også, hvordan ingeniører i laboratoriet hos Boston Dynamics bruger AI  og dybdesensorer og simuleret træner robotten. Der er stadig langt til et menneske, kan jeg forsikre. Elon Musk har lige søsat et ”Tesla Bot” projekt med humanoid robot og mener jo nok, han kan overkomme det gap i 2022! Jeg tror mere på Boston Dynamics’ Kuindersma’s tidshorisont: “I find it hard to imagine a world 20 years from now where there aren’t capable mobile robots that move with grace, reliability, and work alongside humans to enrich our lives,” Selv er jeg dog holdt op med at profetere, at mine børnebørn ikke vil ane hvad et kørekort er på grund af de selvkørende biler. For Musk lovede også, at de selvkørende kom på gaden i 2018! Men jeg skal nu selv køre min Tesla X og endda ofte korrigere dens sensorer, så bilen ikke bremser, fordi der står et eller andet fugleskræmsel i vejsiden.

 

Vurder en startup. Hvilke metrics er mest relevante?

Problemstillingen er jo evig: Hvad er et godt burn? Hvordan måler man specifikt på succes, når startups selvfølgelig brænder millioner af og giver underskud. Vi ved at Børsens børspanel i hvert fald ikke bruger andre mål end omsætning, EBIT og EBITDA. Og så mødes alle startups med skepsis.

Lenny Rachitsky har i Future en rigtig relevant gennemgang af de mange startups metrics: ARR, LTV, CAC og customer engagement, user experience osv. Det er han ikke ene om. Det fikse i – den lange gennemgang – er, at han kobler det til brancher og typer af startups. Hvad er de mest relevante metrics – han kalder det North Star Metrics – hvis du ser på abonnementsprodukter, B2B-produkter osv. Han har flere gode betragtninger , fx over hvorfor ”nights booked” er et bedre mål for Airbnb end omsætning.

 

De 7 dødssynder, når du skal rejse kapital

Da Feliks Eyser var førstegangsiværksætter, rejste han 75 mio. kr., selv om han lavede alle mulige fejl: Talte med for få investorer, lod det trække ud, tog afvisninger personligt og accepterede uklare terms. Nu er han investor og ser de samme fejl gentage sig. Så han har i Medium i ugen – sådan kort og underholdende – opridset dem som 7 bibelske dødssynder.

Medium, der elsker enkle tjeklister, kom også – helt i samme boldgade – med et ”A VC’s 14 Reasons Not to Invest in You” . Og de går på interaktionen: straks kræve en NDA, tale uden kontekst og fokus, tale dårligt om andre startups, lyve med tal osv. Hvis du er ordentligt opdraget hjemmefra, eller du bare har lugtet til et acceleratorforløb, har du nok lært det meste allerede.

 

Afslør dine startup løgne

Nu vi er ved løgne. Pitches er mere fulde af fantasi-budgetter end løgne. Men pas på. Fortune har en historie om Manish Lachwani, founder af børsnoterede HeadSpin, der ser ind i fængselsstraf for at pynte på selskabets tal. Og Elisabeth Holmes-sagen med hendes totalt fakede Theranos blodprøve-teknologi skæmmer stadig. Vi lever i skyggen af den, konstaterer New York Times i hvert fald i ugen. Ligesom Finans holder godt fast i krumspringene i den First North noterede Waturu-(undskyld  Grentech Impact ventures)-skandale.

Grænsepsykopater kommer ofte langt med deres halve løgne, og de trives selvsagt især i stærkt innovative, altså fantasifuldt-visionære miljøer. Derfor vil jeg gerne møde antropolog Anne-Marie Christensen, Etnovator, der taler på gå hjem møde hos Aktive Ejere den 9. september. Hun siger (og hun lyver næppe), at hun kan lave ”human lie detection”. Hun kunne passende demonstrere på direktør Henrik Sass Larsen, for som ex-minister skal man strukturelt kunne lyve, fx sige at vi virkelig aldrig vil lave et indgreb i denne konflikt, samtidig med at man uden at blinke forbereder samme. (Apropos gårsdagens bedste tweet: ”Hej sygeplejersker. I skulle have valgt at blive minkavlere. Siger det bare.”)

 

Innomission, hvad er det?

Vi er ikke helt sluppet af med indre mission, før vi får innomission. Men ok, Innovationsfonden skal enable, at der investeres massivt i at få forskning i grøn omstilling frem mod virkeliggørelse. Der er, som tidligere beskrevet, 4 forskellige spor eller missioner: CO2-lagring, PtX, fødevarer og cirkulær økonomi. Og man skal danne forsknings- og innovationspartnerskaber til at løfte disse tværgående opgaver. Ansøgningsfrist 19.oktober.

 

Hvornår er det nu, vi ses derude?

Således underholdt kan du kaste dig ud i det danske økosystem. Sidste fredag fik du et overblik, og her gentager jeg lige de nok største blandt de mange af corona-sammenpressede offentlige events, der konkurrerer med nevøens konfirmation i din kalender. Her er i rækkefølge, dem jeg i hvert fald skal joine de næste par uger:

•  Vækstfondens vækstuge, i år 4 eftermiddage, med start i Ringsted 30.08 og derefter DTU Lyngby og Randers for 2.9 at slutte i Kolding – også med fokus på den ”grønne genstart”, der måske mere er en opstart.
• Tomorrow 2.-3. september i Valby-parken med teknologi og innovative løsninger for en grønnere fremtid.
• Odense Meet-up 8. september for tech- og robot investorer med pitches, paneler osv.
• TechBBQ 16.-17. september er altså flyttet, men sig selv igen under temaet ”Elevate” (rabat på billet denne weekend over).

Så hvorfor skrive, når man hygge sig sammen på gode events? Men har du input, så skriv nu alligevel til mig på jesper@bootstapping.dk. Og skal du have community-tilbud på Bootstrapping, så ring til Christian på 26713634.

Vi vender frygtelig tilbage på onsdag med gode startup- og investorhistorier. Ha’ det så længe.