Finansminister Nicolai Wammen fremlagde i mandags tre scenarier. Ingen gode. Væksten udebliver i samfundet. Finansmarkederne står stille. Arbejdsløsheden stiger – uden at vores digitale arbejdskraft er lettere at skaffe.

Men det er sværere at mærke krise i det danske startup-land. Der er rigtig mange dygtige, og det kører fint for langt de fleste. Og selv om det lige nu kan være lidt hårdere at få kapital eller rejse en venturefond, og den danske vækstbørs er væk, er der stadig masser af kapital, der skal placeres.

Så er krigen slut i foråret og inflationen under kontrol, er vi hurtigt tilbage igen, ligesom i marts-april 2020. Dengang blev det jo bare indledningen til nyt og højere niveau for tech i Danmark. Varer det til ind i efteråret, er det straks værre. Så der er nok store som små ting i verden at bekymre sig om. Men først og fremmest skal du med mig rundt om ugens mange gode nyheder.

 

Væksten væk? Kigger startups nu lige ind i usikkerhed?

Efter flere års tech boom for startups kommer… ja, det ved vi ikke, for trenden for smartere og mere automatiserede forretningsmodeller fortsætter jo. Men noget ved vi dog.

• Men når tech- og vækstaktier falder på børserne, fx Alibaba (30 % på en måned) og Trustpilot (10 % på en måned trods 30 % vækst på toplinjen i ’21) vil det også – før eller siden – lægge tryk på især de højeste multipler efter serie A. Der er fx ifølge The Information her til morgen internationale scaleup darlings med skyhøje værdisætninger fra ’21, som lige nu ville kunne stirre ind i downrunder. Det gælder fx Take Patreon (Creator-platform), Gopuff (budtjeneste), Hopin (on-line konference) and FTX (krypto).
• I de store institutionelle investorers porteføljer vil man alt andet lige have mindre travlt med at søge ud i risikofyldte startup-investeringer, især hvis højere rente giver bedre muligheder.
• Og i den anden ende, daytradere og små retail investorer på vækstbørser og ditto typer i pre-seed fasen synes allerede nu, at det med vilde startup investeringer og fx Lars Tvedes fonde (se nedenfor) nu er for vilde.
  

Skal jeg vurdere ud fra de meldinger jeg får, fx også fra meget velbesøgt DanBAN pitch event i ugen, gælder usikkerheden ikke de mere professionelle private, og mon ikke også de fleste af de seneste mange nye investeringstilbud fra venturefonde kommer i mål. Men krig, energi- og forsyningskrise og stigende renter og inflation betyder bare logisk set: Pengene sidder ikke helt så løst. De investeres mindre i vækst, og når de gør, udfordres værdisætningerne bare mere. Er krigen hurtigt slut og inflationen under kontrol, så renten ikke stiger over 2 %, kommer vi formentlig tilbage på sporet, ligesom i marts-april 2020 med corona. Men varer usikkerheden ind i efteråret, kan vi også i Danmark se downrunder og konkurser for startups.

Og skal vi have de grønne investeringer – ikke bare energiforsyning og militær sikkerhed – hurtigt i gang, vil jeg mene fx 1:3 matching af dem bliver nødvendig.

 

Gode og onde krisehistorier. Lars Tvede og Waqas-familien

Ugen byder selvfølgelig på mange små historier om, hvordan der er uro på både markedsplads og i forhold til nogle typer investeringer. De fleste relaterer sig til, at væksten i online salg i nogle lande er presset, herunder selvsagt på forsyninger. The Information bringer fx i ugen en sød historie om Sidra Waqas. Hun siger “I told you we should have raised money in 2021” til Ali Waqas, hvis komfortable Atoms Shoes nu har skåret al annoncering ned med 3 mio. kr. om måneden på FB, Insta og Google. Og mange skal ikke skære i de annoncebudgetter, før det mærkes mere på væksten i Meta og Alphabet end det direkte tab af det russiske marked.

Det er nu bestemt ikke mit indtryk, at det gælder i det nordlige Europa fx for NA-KD og Goodiebox. Vores unge er fuldt beskæftigede til høj løn og køber løs (i al fald mine!). Det også vurderet ud fra salgstal, de to selskaber fremlagde på Nordic Secondary Funds konference i ugen. Men intet er lettere i pressede familier rundt om i verden end fx at afmelde et Netflix abonnement. Så væksten i mange online markeder bliver mindre. Og har du for højt værdisatte eller opkøbt e-commerce forretninger, kan uro på markedspladsen og en fladere vækstkurve mærkes. Så rejsen kan blive så hård som Nikolaj Coster Waldau’s i Netflix-filmen Against the Ice.

Mindre søde historier beviste Birgitte Erhardtsen i ugen igen, at hun er specialist i. Ikke mindst om Lars Tvede. Godt jeg ikke har en fond med 1500 danskere, der er stillet høje afkast i udsigt. For hvor er det blevet let bagefter at rase ud i Facebook-grupper med, som Birgitte skriver i Berlingske ”voldsomme beskyldninger om løgne og fortielse, fondskursmanipulation og bondefangeri, anmeldelser til politi og Finanstilsynet, og hvor Lars Tvede karakteriseres som gadesælger og playboy.” Det sidste kunne dog, som en skriver i sporet, være en ros. Lars Tvede har altid spekuleret i alt fra råvarer til russiske aktier – og vil man med her i Atlas Global Marco må man tage det sure med det søde. Et tab på 25 % siden lanceringen for 10 måneder siden – når man har en russisk eksponering på 15 % – det kunne da have gået endnu værre for de her spekulanter, tænker jeg. Og altid føler investorernes sig så underinformerede, selv om pointen, jeg her har skrevet om her, er at Tvede app og AI-inspirerede innovation med Supertrends nok snarere overinformerer.

 

Er ATP nu idioter, når de investerer i First North selskab?

I onsdags sammenlignede Thomas Black-Petersen, FBV her på sitet de to veje: Venturevejen og børsvejen. En pointe var, at så længe der er 22 % ekstra (lager)beskatning af iværksætternes gevinst ved børsnotering, så får vi svært ved at få et velfungerende vækstbørsmiljø, hvor danske virksomheder vokser sig store i Danmark og ikke bare sælges hurtigt til udlandet. Og en anden pointe: At vi så oven i købet misser den demokratisering, der ligger i, at alle Hansen’er og Jensen’er kan være med på børsen. Men den gamle hovedbegrundelse for at vælge børsnotering er likviditet – det er let at rejse mere kapital. Skulle man tro! For her i ugen er jeg – fra et af de bedste selskaber – blevet spurgt, om jeg vil være med i en privat runde, altså udenom børsen, selvfølgelig til samme kurs. Og tilsvarende skrev FinansWatch den anden dag, at ATP har investeret direkte i Penneo.

Det er jo rigtig positivt, for ud over SEB, BankInvest, Akademikerpension og Vækstfonden er ATP vores største institutionelle investor af den type, vi har sukket efter flere af på Nasdaq First North. Men det siger meget, at man nu skal gå direkte udenom de daglige børshandler for at rejse kapital på børsen! Og siger meget om, hvor surt de små retailinvestorer på deres Kloge-Åge sociale medieplatforme og i dele af erhvervspressen har formået at tale Nasdaq First North ned det seneste år. Er der måske nogen – fx Børsens vækstaktiepanel af valueanalytikere, der sikkert selv bruger Penneo – der vil belære ATP’s investeringsdirektør for danske aktier, Claus Wiinblad om, at han må være hjernedød og helt uden omtanke, når han investerer i Penneo. I så fald gem jer ikke: Kom frisk!

Nu vi er ved Penneo, så siger gode Christian Sagild, bestyrelsesformand i Penneo og i Danske Banks bestyrelse følgende til Børsen i går om lagerbeskatning af medarbejdere på First North noterede: ”De har ikke fået løn og har levet på en sten i de år, de har etableret virksomheden. De ejer deres aktier, men ikke andet. Den eneste måde, de kan skaffe likviditet på, er ved at sælge aktier på børsen. Og én ting er helt sikkert: Hvis mange skal ud og sælge, så falder kursen”. Sagen i en nøddeskal.

 

Her hviler SKAT – men i fred?

”The next tech now” er parolen for den normalt ret fede TNW Conference, der i år holdes 16.-17. juni i Amsterdam (dvs. under Folkemødet). Men jeg fik lyst til at tage af sted bare for at besøge det hollandske skattevæsen! Hvorfor dog? Jo, fordi de også har en skattekreditordning, og har ifølge KPMG’s oversigt over R&D beskatning indrettet sig så viseligt, at det ikke er skatteksperter, men software- og forretningseksperter, der vurderer, om en innovativ virksomhed er så innovativ, at den kan benytte EU-ordningen, der i Danmark har det sexede navn LL §8 og 8X. P.t. venter vi på svar fra Skattestyrelsen og freder skatteminister Jeppe Bruus på hans første 100 dage. Og jeg er stadig optimist, altså indtil jeg måtte blive det modsatte.

I øvrigt hørte jeg i ugen følgende historie: En serie-investor skrev til Bjarne Corydon (engang Don Corydone), hvorfor avisen Børsen ikke dækkede sagen, når nu fx TV2 News har haft et fint indslag (og vi her i Bootstrapping er oppe på +10 artikler). Jeg har ikke hørt svaret, og jeg vil næppe tro det kommer. Men en chefredaktør vil typisk svare, at det er for svært stof (for læserne vil han sige, han har jo stjernejournalister!), og at der er for få, der er interesserede i udvikling af software – det er sådan noget for IT-magasiner. Fremtidens spirende erhvervsliv har bare ikke samme interesse som fortidens meritter!

 

Fire helt ok skatteforslag fra folketingsudvalg. Sådan!

Tirsdag var til en afveksling fodboldløs aften på TV, så jeg læste noget så vildt spændende som et notat fra et underudvalg i folketingets skatteudvalg! Det var faktisk om ikke spændende, så i al fald overraskende løfterigt. Udvalget har ingen beføjelser, men har lyttet til startup-repræsentanter og tydeligt til forslag fra DI, Aktive Ejere m.fl. Lytter skatteminister Jeppe Bruus og erhvervsminister Simon Kollerup tilsvarende bare lidt til folketingets store skatteflertal, når Simon Kollerup senere kommer med sit længe ventede iværksætterudspil, så kan der potentiel ske noget.

Udvalget formand er Anne Paulin (A), og blandt de mere prominente medlemmer er Mona Juul (K), Louise Schack Elhom (V), Kathrine Olldag (RV) og Ole Birk Olesen (LA). Enhedslisten er selvfølgelig imod alt, og SF’s Rasmus Nordqvist (der engang i Alternativet markerede sig på iværksætteri) er nu mod næsten alt. Lad mig ultrakort og med mine ord opridse de fire mest lovende forslag, hvis du ikke vil bruge en aften på at læse videre her:

1. Medarbejderaktier skal fremmes. Flere skal kunne bruge ordningen, værdisætningen skal gøres simpel og cap på procentandel af lønnen skal væk.
2. Skattekreditter fremrykkes. Som under corona skal de – her på Bootstrapping meget omtalte – skattekreditter kunne fremrykkes, og inspiration til lempeligere fradragsregler som i Finland skal undersøges.
3. Gruppeinvesteringer skal muliggøres. Det, vi andre kalder syndikeringer, skal gøres let. Det er helt håbløst for iværksætteren at administrere og dyrt og hæmmende for business angels-investeringer især med over 7 personer.
4. Flere danske børsnoteringer. Selskaber har tre år til at vælge, om de vil lager- eller realisationsbeskattes (lagerbeskatning kan gøre det nødvendigt at sælge ud for at betale for urealiserede kursgevinster). Tre år er for lidt, og lagerbeskatning burde helt udgå.

I forhold til fx et investorfradrag for de vildt risikofyldte startup-investeringer som i England, der omfatter holdingselskaber, er de her fire hovedforslag fra udvalget reelt uambitiøse. De koster meget lidt for statskassen – og ingenting i forhold til den vækst, de skaber. Men det gør dem så politisk velegnede for regeringens embedsmænd at indarbejde i forslag til lovgivning. Et bredt flertal i Folketinget skatteudvalg inkl. regeringspartiet står jo bag anbefalingerne.

 

CAPNOVA genopstår af graven

De statslige ventureselskaber, vi kendte som CAPNOVA, Borean, Syddansk Innovation og PreSeed Innovation, har længe været ved at blive afviklet, og portefølje-selskaber solgt. Jeg skrev i Bootstrapping sidste maj under overskriften ”+50 % døde uden kamp. Endelig fri for de statslige innovationsmiljøer” om, at skatteyderne nok havde spildt mange milliarder over 20 år på at forsøge at skabe højteknologisk ”universitets-iværksætteri”. Derfor var det ok, at de lige så stille og uden de helt store protester fra andre blev lukket. Men jeg tog fejl. Havde højst halvt ret.

· Nogle af de 1398 selskaber og deres founders, der blev investeret 17,8 mia. kr. i mellem 1998 og 2019, har selvsagt klaret sig og skabt værdi for samfundet efterfølgende.

· Adskillige af de 350 selskaber, der stadig ligger i porteføljerne, er blevet mere værd i de sidste års boom. Lars Stigel, adm. direktør i CAPNOVA antager, at de samlet er mindst 650 mio. kr. værd for staten.

· Og endelig blev PreSeed Innovation jo omdannet til stærke, private PreSeed Ventures og kan, bl.a. i kraft af ejerandel i London-noterede Trustpilot, betale staten meget fint tilbage.

Og sørme om genopstandelsen nu ikke også gælder CAPNOVA! Lars Stigel og fire medarbejdere har nemlig nu annonceret, at de har overtaget ejerskabet til CAPNOVA fra Aarhus Universitetsfond, Jyske Bank, Sydbank, Incuba og Finansiel Stabilitet. Så Stigel & co. kan ud over nu at videreudvikle porteføljens 50 startups – du kan se porteføljen her – begynde ligesom PreSeed Ventures at investere på ny. Velkommen på det frie marked!

 

 

TIPS, TRICKS & GODE INVESTERINGER

 

 

Årets startup hos EY Entrepreneur of the Year 

Der har været gang i den i ugen med R-22, ”RobotBrag” i Odense samt i går aftes (mit hoved er ikke i tvivl) med den store award-fest EY Entrepreneur of The Year. Og en robot var faktisk her Årets startup lavet af et par brødre pænt ude på landet, hvor de havde makket med den i laden siden 2011. Pænere sagt, FarmDroid er en CO2-neutral præcisionsmaskine, der nu kører af sted internationalt på marker og markeder.

Sjoveste indslag på aftenen var Thomas Vinterberg, Oscarvinder, der blev spurgt, hvad man får ud af sådan en præmiering. Intet, var svaret tilsat ”Jeg skal stadig sortere og gå ned med al husaffaldet.” Godt dansk understatement.

Juryformand Lars Fløe og Danske Bank kunne derefter uddele årets hovedpris til noget, der mindede mig om en ny, mere bæredygtig udgave af Lars Larsen, nemlig Brian Djernes fra den innovative fynske møbelfabrik Cane-Line. Flere gode bæredygtige startups var på scenen, fx, Go-Pen, Better Energy og Shaping New Tomorrow.

 

Esbens TownHall

Esben Gadsbøll & friends i Danske Tech Startups har kaldt til TownHall torsdag den 7. april kl. 17 med et ”light but juicy program.” Der skal nok blive snakket og drukket mere end let øl. Sponsorer er Veo, ByFounders, Digital Hub, Joes & Cos, The Org og Queue-IT. Esben har selv lige været i Paris for at tale med Jean-David Malo i EU-Komissionen og melde Danske tech Startups ind i ESN – European Startup Network i Bruxelles.

Den dag ESN har bare 1/10 af det antal lobbyister, Meta har i Bruxelles, er vi langt. Antal er nu ikke altid nok. Europa-Parlamentet har lige vedtaget Loven om Digitale Markeder (DMA), der skal regulere techgiganter som Meta, Google, Amazon og Apple og forsøge at stoppe deres markedsdominans. Margrethe Vestager skriver på Twitter, at det er en “god og stærk aftale”. Her har Putin som bekendt ”andere Methoden”. Efter at Meta har trukket sig fra Rusland, har han via russisk ret forbudt Meta i Rusland, fordi det er an extremist organization.

Men der er jo nok så meget positivt at tage fat på. Som Esben skrev i en klumme først på året: ”I 2000 lå 40 af verdens 100 mest værdifulde virksomheder i Europa. Nu er tallet ifølge The Economist nede på 14. I tech-branchen står det endnu værre til: Her er ingen af verdens 20 mest værdifulde selskaber på europæiske hænder. Den udvikling skal vendes, og det skal være nu – alt andet vil være komplet uansvarligt.”

 

Tech agendaen på SXSW

Som jeg hører omtalen fra ugens hjemkomne fra South by Southwest festival i Austin var der i år lidt mindre tech eller i al fald mere drejning mod Matavers og creator-temaer. Mark Zuckerberg talte selvfølgelig om, hvor fedt det bliver, bare vi får en milliard mennesker på metavers. Scott Galloway talte lige imod og kaldte VR for fake og web 3.0 for en forklædning for big tech. Men der er allerede så mange penge rettet mod metavers og så stærk en spilindustri, at det kommer. Og VR mm. skal jo nok bruges til specialiserede B2B, fx når tandlægen skal rode i min mund.

Fremtidsforskeren Amy Webb talte, som du kan høre fra SXSW her, om AI, og hvordan vi kan identificeres som unikke bare via vores hjertelyd og vejrtrækning. Det lyder på engang meget menneskeligt og uhyggeligt. Guds ånde erstattet af din egen ånde og et par hjerteslag, der erstatter din 2-faktor godkendelse. Alt i alt ikke noget nyt under solen i Texas. Heller ikke den megen snak om NTF’s som kreativ kunst, karakteriseret sådan her i The Information: “Doodles, a collection of 10,000 pastel-colored NFTs that sold out within a few minutes of their release last fall, were to SXSW 2022 what the launch of Twitter or Foursquare was in festivals past: an occasion for true believers to show their unfettered excitement about something most people have never heard of and don’t understand”. Tag et kig på de “Doodles” og fortæl mig, om det er kunst eller bare barneleg.

 

Send sikkert til Ukraine – og læs latecomers’ guide til krypto

For teenagers er wallets og krypto og NTF’er og TikTok nok så naturligt som vand i vandhanen for os andre. Og på konferencer som SXSW fylder det bare rigtig meget. Er du ikke helt med endnu, kan du læse denne guide fra New York Times for ældre dummies. Du kan selvfølgelig også bare følge kontorchef Ulla Brøns Petersen, der på Finanstilsynets hjemmeside har følgende meget ramsaltede kryptovaluta-anvisning: “Kryptovaluta er meget volatile investeringer, der kan både stige og falde meget på kort tid. Derudover er det uregulerede marked et Eldorado for svindlere. I Finanstilsynet plejer vi at sige, at forbrugeren skal kunne have en berettiget tillid til de finansielle produkter. Det er desværre ikke altid tilfældet på kryptomarkedet.”

Selve blockchain er nu nyttig til meget, fx til at sende sikre penge til Ukraine. Det kan du gøre her fra: https://www.transfergo.com/en/send-money-to-ukraine. Det fortalte founder & CEO – samt her vigtigt, opvokset i Ukraine – Daumantas Dvilinskas hos TranferGo om hos Nordic Secondary Fund i ugen. Han fortalte også om, hvordan bare det at give de mange millioner flygtninge bankadgang er en vigtig hjælpeudfordring lige nu.

 

Krypto-startup: Vær din egen venturefond!

Venture og hedgefonde i USA har fået en uventet konkurrent, når det gælder investering i krypto startups. Aidan Ryan skriver i The Information, at Gemini, Circle og mindst seks andre højt værdisatte startups i krypto-feltet bare det sidste år har lavet venture-arme! Ud over egen funding kan de jo geninvestere det, de omsætter for af krypto. Artiklen opgør, at der er lavet 840 investeringer til i alt 60 mia. dollars.

 

Ikke al krypto er endnu guld – og tale er sølv

Lars Seier Christensen er givet den mest kendte blockchain- og krypto-iværksætter og -investor herhjemme med Concordium. Concordiums digitale mønt, ccd, er faldet over 90 pct. i værdi efter noteringen i februar, så 26 mia. kr. er foreløbig pist verswunden. Selskabet med respekterede Lone Fønss Schrøder i spidsen har – det kender mange founders – i en pressemeddelelse talt en transaktion lige lovligt op i skyerne. Det handler om en alliance, på et over 200 mia. dollar marked, med Gamers Gold. Lone skriver her, at det er ”en ære for os at blive valgt til projektet”. Os, der i mange år har kendt Steffen Kierkegaard, CEO i Gamers Gold, synes æren er mindre. Det synes Steffen nok også selv, for han fortæller Berlingske at ”Der er ikke rigtigt kunder endnu,” i hans enkeltmandsvirksomhed. Og var der omsætning, skulle han nok have fortalt om guldet. Det lette med blockchain og især krypto er at gøre lidt grin med det; det svære med en frontteknologi er at ramme markedet lige – men ikke for meget – før køberne er der.

 

Tre røvere: Kasper, Mikkel & Kenneth

Det lyder lidt á la de tre røvere i Kardemomme by, og det er også tre gode, opfindsomme mænd, jeg bemærkede i ugen.

Kasper Hulthin fordi nordjyden, der kom langt ud i verden med først Podio og så Peakon, i torsdags vandt IT-branchens pris for 2022. Kasper får den for at have ”vist vejen til global succes og nu sætter retningen med teknologi, der skal bidrage til at løse vores globale klimaudfordring”. Det sidste må hentyde til, at Kasper nu er ret så aktiv bestyrelsesformand i Normative. Selv siger Kasper til Berlingske: ”Da jeg flyttede hjem i 2013, tænkte jeg: Hold da kæft, her er lavt til loftet. Nu er jeg flyttet hjem igen og har en helt anden fornemmelse af miljøet herhjemme. Her er virkeligt dygtige folk, og pengene er også kommet til.

Mikkel Rørvig, i spidsen af Nordea Startup &Growth, fordi han optrådte i det mest fotogene indslag, jeg har set i Børsen. Nok fordi han fylder meget og snakker ditto. Her var det godt at høre om, hvordan han udfordrer banken på innovation ved at hjælpe startups og lave forretning med dem. ”De vil noget andet end de traditionelle kunder, og de har ikke tid til at vente” som Mikkel siger om startups – og fremtidens kunder.

Kent Due-Frederiksen, fordi han kom med i Berlingske Talent 100. Kent, der er p.t. på barselsorlov, er ansvarlig for 50 mand i Danske Bank Growth og arbejder med at ”skyde penge i nytænkning”, som det hedder i Berlingskes beskrivelse.

 

Invester i Land & Godtfolk

I ugen kunne ingen undgå at læse at Anders Holck Povlsen har investeret i den danske sommerhusportal LandFolk, AirBnB for sommerhuse. For hvert et frokostorgan skrev også om det. Som opvokset under den kolde krig, kan jeg ikke lade være med at smile. Land &Folk var dengang organet der til det sidste forsvarede stalinismen og Sovjetunionens mindste (mis)-handling. Men det er da en nem og oplagt ide at blive Nordens største bookingportal for fritidshuse. Det kræver mest bare knofedt og kapital. Nu er det Anders Holch Povlsen venturearm Heartland, der investerer og andre fonde jeg bemærkede i ugen var hollandske Gilde Healthcare, hvor danske institutionelle er med. Det er godt for et mangfoldigheden, at få flere spillere ind i medtech og life science. Ugens investor Joo Runge & Ann-Christine Roope er i gang med deres InTech Founders accelerator, ligesom Antler går i gang med deres næste 12 ugers accelerator for bæredygtige startups i juni. Der er klima og fintech fonde på vej og vi kan bare håbe på at landets marked er med det væredygtige vovemod hos alle godtfolk.

 

Søg bare Innovationsfondens mange midler

Sidste fredag skrev jeg om perspektiverne i og bag afgangen af CEO for Innovationsfonden, Anne-Marie Levy-Rasmussen. Den spritny formand Anders Eldrup og direktør for Uddannelses og Forskningsstyrelsen Hans Müller Pedersen takkede ved afskedsreceptionen i går for strategi, genopretning til ordentlighed og den stamina, det krævede at lede i en pressestorm. Nu kan vi håbe, fonden er klar til at se fremad med at udvikle forskning kommercielt. Det er trods alt 6 ½ mia. kr., vi snakker om.

De fleste kender Innobooster, så i dag vil jeg nævne Innoexplorer, der har fået flere midler og laver forskningsbaseret iværksætteri. Du kan ansøge frem til 27. april. Ugens case Abzu er et fremragende eksempel på, hvor langt dygtig forskning kan føre. Det er altså de tidlige forskningsresultater og idéer, du kan få hjælp til at modne kommercielt i en startup eller spin-out.

Efter Innoexplorer kan følge et Innofounder-forløb, hvor du så arbejder fuld tid i 12 mdr. på at udvikle din innovative iværksætter-ide frem til ekstern investering. 72 startups er i gang med seneste accelerator forløb. Og næste hold kan ansøge inden 31. marts.

 

 

Christian Stadil og weekendens lette valg

Sidste fredag henviste jeg til opskriften på, hvordan man ikke skal kommunikere om Ukraine/Rusland-krigen. Nu har fx ECCO og Hummel så vist sig som warwash’ere. ”ECCO står lige nu til at vinde kapløbet om den mest tonedøve og katastrofale håndtering af krigen i Ukraine,” skrev Berlingske erhvervsredaktør i går. Christian Stadil, der delvis deltager i vores økosystem, kan også være med i feltet: Han hylder Ukraine på Facebook, med T-shirts og flag han har købt, men fortæller ikke om sit fortsatte Hartmann engagement i Rusland. Det fremgår af BT’s artikel ”Stenrige Stadil hylder Ukraine på Facebook, men har fabrik med millionomsætning i Rusland”. Det er ikke så kønt, som det spirende forår, du nu kan gå ud i. Det er i al fald et let valg! Nyd din weekend, til vi ses igen.