Store drømme om store virksomheder
I dagens sommernyhedsbrev fokuserer vi på scaleups. Læs Henrik Grim fra Northzones beskrivelse af den store forskel på at være investor i en startup og i en scaleup.
Læs eller genlæs også vores reportage fra scaleup-eventet Startup Extreme, der løb af stablen i naturskønne norske omgivelser i juni og gjorde deltagerne klogere på, hvordan man gør en startup til en scaleup.
Bootstrapping har fulgt Nordic Scalers-holdet det sidste halve år for at finde ud af, hvad offentlige programmer kan give til vækstvirksomheder. Vi spurgte en af virksomhederne i starten af programmet, og så spurgte vi flere af dem, da programmet sluttede i maj.
Skabelsen af scaleups er nemlig ikke kun godt for virksomhederne. Det er afgørende for, at vi kan beholde de nordiske velfærdssamfund i fremtiden. Det siger direktøren for Nordic Innovation, Svein Berg.
Og så har vi ny podcast fra Iværksætterhistorier.dk; denne gang om det bæredygtige mobilselskab Greenspeak.
God læselyst.
Comments