SÆRUDGAVE 8. maj: Vækstfondens pakke og kampen mod uret

For at sikre samfundsøkonomien mod for store negative effekter under finanskrisen, vedtog Folketinget dengang at holde hånden under bankerne gennem en række såkaldte “bankpakker”. Der kom i alt 6 bankpakker. Det samme forløb oplever vi nu under COVID-19 krisen. Regeringen og folketingets partier forsøger at hjælpe erhvervslivet, men må løbende justere de lancerede pakker. Og særligt vækstiværksætterne har været svære at hjælpe.

Men det er lykkedes bedre end nogensinde at komme i frugtbar dialog opnå gensidig forståelse. Men det har så også taget et par måneder, hvor vi har fulgt det intenst. Og til det sidste har det været en kamp mod uret. På den ene side i forhold til EU statsstøttekrav, der ikke passer til iværksætteres forretningsmodeller. Og samtidig for vækstiværksætterne, hvor mange står på gyngende grund ift. at få tilført likviditet og vækstkapital.

I går kom så Vækstfondens fire nye produkter til iværksættere og venture. Læs økosystemets første reaktioner.

Opråb: Hjælp os med at få et overblik – giv os dine pointer, så vi fortsat kan påvirke det politiske system!

Så er der åbnet op for nødhjælpen til økosystemet. Du kan søge fra nu-nu! Vækstfonden har netop fået detaljeret hjælpepakken på 3,4 mia. kr. for 2020. Men nu er vilkårene på plads i detaljer for de fire produkter fra tidligste opstarter til største scale-ups. Oversigten over de 4 produkter og detaljerne finder du her. Jo, det er lån og dermed ”hjælp til selvhjælp”. Det er en omfattende nødhjælp også sammenlignet med andre landes, herunder med håndsrækningen til gearing 3:1 og højere oppe 1:1 og med 5% rente. Mon ikke cirka 1500-2000 af os start-ups og scale-ups nu skal til at studere de 4 muligheder og overveje at bruge de lån!

Men hvad vil du nu bruge, hvor meget og ikke mindst: er der ting der udfordrer dig i det? Det vil vi i økosystemet gerne hjælpe hinanden med de næste par uger. For som ved alle andre pakker er det jo ikke sikkert, alt sidder i skabet første gang.

Så vi vil gerne kunne hjælpe hinanden, ved give hinanden overblik

Derfor dette lille spørgeskema, som vi selvsagt holder fortroligt og anonymt for tredjemand. Spørgeskemaet er udarbejdet af Esben Gadsbøll, formand for TechBBQ, Eske Gunge Actimo og Jesper Højberg, Bootstrapping, som del af en gruppe iværksættere, der fandt sammen om at tale vores fælles sag med politikerne og Vækstfonden.

Hvis du hjælper med at udfylde nedenstående spørgeskema inden 18. maj, skal vi gøre vores bedste for at fremføre dine og vores alles pointer og behov til det politiske system.

Du kan svare her.

Tak på forhånd.