Økosystemets First North børs vokser – og er for voksne! Hvorfor vender danske virksomheder hjem fra Sverige? Og hvad byder efteråret på?

Kritikerne af First North er på månen” hedder ugens klumme fra BA- og ventureinvestor Michael Moesgaard. Han er nemlig mildest talt ikke enig med Gregers Kronborgs klumme i sidste uge, der forudså et ”trist crash” som en risiko, fordi de institutionelle holder sig væk fra First North.

Men hvad mener de investeringsansvarlige hos de store institutionelle spillere på og bag First North? Vi har spurgt en række, bl.a. Niels Andersen, BankInvest, Anders Schelde, AkademikerPension (tidligere MP pension). For vi har vi villet få rede på, om der er anker investorer, der holder hånden under vækstbørsen. Resultatet kan du læse det i ”De institutionelle investorer står bag First North”.

Men ”Hvordan går det faktisk på First North?” Det kan du også læse om. Og tallene taler lidt for sig selv. Vi har sammen med centrale aktører som Carsten Borring, Nasdaq og Jesper Ilsøe, KapitalPartner set på de faktiske transaktioner de senere år. En af de interessante pointer er, at danske virksomheder som STENOCARE og Nustay nu faktisk vender næsen hjem fra svenske Spotlight børs til danske First North.  Se om det passer, at vi kan slå svenskerne.

Hele økosystemet kan blive enige om, at en dansk vækstbørs er sagen. Du kan finansiere dig og få exit for dele af din og dine investorers virksomhed til en pris der hele tiden sættes skarpt. Alt det startups savner, fordi vi har bundet vores og vores investorers kapital i alt for mange år, oftest ikke bare en håndfuld, men langt over et dusin. Men er Nasdaq First North velfungerende eller ej? Vel at mærke trods de tab, der altid følger ricisi, og også trods en del eksempler på fra start ikke-egnede; det Niels Andersen fra BankInvest benævner ”honningkrukker”? Gregers Kronborg svarer sine kritikere i ”Replik: First North 3.0 skal først bevise sin bæredygtighed”  at det er for tidligt at konstatere og fejre, at First North version 3.0 er en succes

Intet taler vel højere end handling. Og uanset uenighed har over 40 business angels, heraf halvdelen kolleger til Michael Moesgaard og Gregers Kronborg i Danish Business Angels (DanBAN), været med til en dobbelt overtegning af allerseneste notering. Nemlig i Mdundo, som vi lige har bragt CEO Martin Møller Nielsen fortælling om.

På redaktionen vil vi konkludere på alle fire artikler og temaet First North, at vi tror hele økosystemet nu må til at besinde sig på, at vi har en vækstbørs, som ikke bare institutionelle, men også vi i startup-miljøet må støtte op om og gøre alt for skal fungere. Punktum. Men det bliver nok mere et udråbstegn – og på en medieplatform er vi da de sidste, der skal stoppe en debat.

Et helt anden og meget større debat, hvis ikke verbalt slagsmål, vil udfolde sig over de næste tre-fire måneder. Finansminister Nicolaj Wammen har for mindretalsregeringen fremlagt et forslag til Corona-finanslov incl. såkaldt ”krigskasse”. Der bliver i det spil en upside vi skal kæmpe for, og en downside, vi desværre nok kommer til at sluge.

Upsiden er, om vi kan få forlænget de låne- og matchingordninger til Vækstfonden og Innovationsfonden, som vi kæmpede igennem i foråret. Det slags sker næppe helt af sig selv, så det politiske pres skal genetableres. Er vi klar til i økosystemet igen at stå sammen om det?

Downsiden er, at det nu som bekendt er en politisk realitet, at det ”er Arnes tur”, og den tur kommer vi der tager risiko, til at betale for med at skatten på aktieavancer ryger tilbage på de 45%. Så kan vi snakke aldrig så meget om, at Arnes arbejde nu laves af en robot. Og at det er rigtig skidt signal både for Danmark som investeringsland og for vækstiværksættere og investorer landet rundt med mod på at turde tage risiko. Ingen politikere tør tage et folketingsvalg på det. Vi ser nok lidt mere på vores del af kampen om Finansloven i Bootstrapping Weekend på fredag.

Men vi har er meget andet at byde på allerede nu onsdag, hvor efterårsmånederne er startet. Og der skal da være godt stof til de nu allerede mørkere og koldere dage. Michael Bjørklund investor og medlem af Danish Busines Angels (DanBAN) giver os fem fine råd om relationen founder og investor. Altså hvordan vi får en Happy Date som artiklen hedder, ud af det forhold. Du skal måske ikke afsløre deep fakes på nettet, men du kan medrivende lytte til Techtopias Henrik Føhns fortælling om det.

Kan du ikke sikre kvaliteten af hverken børskandidater eller finansloven kan du hjælpe på kvaliteten af Bootstrapping ved at give en selvvalgt skærv mod at få et medlemsskab på Mobile Pay 125016.