Kilde: Getty Images

Ny iværksætterpolitik på vej – Hartzbechs iMotions 2.0 – Investor-queen of fintech – Tue som king of boards – Musk som frelseren selv?

 

Venstre ved du hvor du har. Jeg mødte Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Claus Hjort til indvielse af CIP-Fondens nye grønne handletank. Jeg observerede ikke, at de snakkede meget sammen. Men Venstre selv skal jo også videre. Og det stærke brand som politisk iværksætter, Tommy Ahlers bragte til bordet, skal vel løftes igen.

Tommy har sikkert hjulpet til nu, hvor Venstre er udkommet med 23 realistiske politiske forslag til iværksætterstrategi for Danmark. Regeringen spiller nok snart ud. Og da landet ligger, som det gør, er en nævefuld af Venstres forslag på en god dag realistiske at få hjem ved forhandlingsbordet. Og som vi så med 3:1-matching under corona, kan én ændring også gøre en verden til forskel. Og én administrativ praksis, fx Skattekontrollens håndtering af LL §8X, det modsatte. Så vi lever i forårets grønne håb. Du kan i dag læse vores gennemgang af Venstres iværksætterudspil, Tjek eller Ommer? 23 forslag til den iværksætterpolitik, vi venter på. Vi vurderer forslagene sammen med Sine Linderstrøm, DI og Thomas Black-Petersen, FBV & DanBAN.

Biomarkører og eyetracking. Peter Hartzbech har været i front ikke bare i Danmark, men på universiteter og førende tech-virksomheder globalt med iMotions kortlægning af vores adfærd. Læs om ugens startup, der nu er en del af et større powerhouse på feltet.

Tabloidpressen ville kalde Susanne Brønnum, tidligere topchef i Nets, for ”fintech dronning”. HelloFlow, Coinify, Upodi, Acubiz, DreamPlan, November First og CO2HERO er nogle af de fintechs, hun er investor i. Vi kommer rundt om hendes mange exits og hendes klimadrømme i ugens 5 skarpe.

Tue Mantoni ville så blive kaldt bestyrelseskonge af scaleups”, og du kan i Vækstfondens podcast høre, hvordan du som iværksætter sammensætter en sej bestyrelse. Størst, i al fald rigest af alle, er Elon Musk. Techtopia 236 handler selvfølgelig om hans Twitter-køb.

 

Tjek eller ommer? 23 forslag til den iværksætterpolitik, vi venter på

Venstre har lanceret 23 forslag til iværksætterstrategi, mens vi venter på Simon Kollerups udspil. Vi diskuterer, hvad der er op og ned i forslagene – mest op – med Sine Linderstrøm, DI og Thomas Black-Petersen, FBV og DanBAN.  Tjek selv.

 

Ugens Startup: iMotions 2 – synergi og selvstændighed

Hvordan bevarer en startup sin identitet efter en exit? Hvordan drager man nytte af synergierne? Peter Hartzbech, Founder & CEO i iMotions har efter mange år med alt fra konkurs til succes solgt iMotions ind i Smart Eye Group. Det nye ”powerhouse” skal leverede avanceret teknologi, der i fremtiden bl.a. kan foregribe bilulykker. Alle, der kender Peter, ved, han har meget klogt på hjerte. Her får du delt ud.

 

5 skarpe til ugens investor: Susanne Brønnum

Hvordan kortlægger du en exit, og hvad er drivkræfterne bag grøn omstilling for startups? Susanne Brønnum giver sit bud. Hun har en lang karriere inden for financial services og endte som topchef for Nets. Nu investerer hun især i fintechs og har allerede været med på rejsen hos flere startups og haft exits med HelloFlow, Coinify, Upodi og Acubiz. Senest har hun investeret i DreamPlan og November First samt foundet CO2HERO, en app-platform, der skal hjælpe med at lette vores klimaaftryk. Læs og bliv klogere.

 

Techtopia 236: Kommer Elon Musk til at redde eller ødelægge Twitter?

Hvad vil verdens rigeste mand, Elon Musk, med Twitter, og hvad betyder det, at han vil sætte ordet helt frit? Det er vi mange, der har spekuleret over. Her i Techtopia kan du høre Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne reflektere over, om Twitter så bliver en bundløs sump af chikane og radikal populisme. Hør med.

 

Vækstfonden: Sådan etablerer du en bestyrelse – med Tue Mantoni

Tue Mantoni er aktiv i mange scaleup bestyrelser og bestyrelsesformand i Vækstfonden. Hør hans råd til, hvordan du sammensætter en bestyrelse til din vækstrejse. Hvor går man hen, og hvordan gør man? Lyt til Tue.

 


Zelenskyj og Ahlers

Frihedshelten Zelenskyj holder 4. maj tale til det danske folk, mens Modi taler med de nordiske statsministre. Mere nede på jorden var der altid en Hækkerup i dansk politik. Og engang havde vi en politisk iværksætter-helt på tinge. Snart har vi i stedet Tommy Ahlers på TV2 med et grønt modstykke til Løvens Hule. Han skal nok tale til mange også uden for økosystemet. Og har som Løverne også en kobling til egen venturefond. Sådan går verden rundt, mens vi venter på at komme videre. Vi har ingen TV-reklamer på Bootstrapping, men du kan få et tilbud på PRO-medlemskab ved at ringe til Nikolaj på 42610660. Og så ses vi ellers igen på en forhåbentlig herlig solskinsfredag.