Iværksætterspaces skal samle Norden

Vi har besøgt Danmarks kommende super-kontorfællesskab, Matrikel1 og kvinden, der står i spidsen, Tine Thygesen.

”Vi skal finde og samle alle de mennesker, der kan flyve til månen, hvis de bare får en hjælpende hånd,” som hun formulerer visionen. Og visionen for Matrikel1 og Creators Community, som organisationen bag hedder, stopper ikke ved Danmarks grænser.

Hvis Matrikel1 skal blive en succes, skal man også lykkes med planen om at invitere investorer og institutionelle spillere indenfor og binde dem tættere på iværksætterne. Det kan være både business angels, inkubatorer og venturekapitalfonde.

Medstifter af venturefonden Nordic Eye, Lars Tvede, fortæller i en serie i Bootstrapping om ventureinvesteringer, hvordan de startede, og hvad vi skal bruge dem til. Læs 1. kapitel her og 2. kapitel her.

Vi har også talt med scale-up-virksomheden Soundboks om, hvordan de bruger fester og Facebook til at skabe en succesfuld vækstvirksomhed. Og så er der gode råd til det værdiskabende samarbejde mellem startup og corporate fra Travel Kollekt, der har indgået strategisk samarbejde med notesbogsgiganten Moleskine.

God fornøjelse.